KÆMPESTØR TIL KALDRED – ALIAS – NV-SJÆLLANDS FISKEPARK

Kaldred Put and Take satser nu benhårdt på at kunne levere noget helt usædvanligt fiskeri for de danske lystfiskere. I søen, hvor der tidligere kun var én enkelt stør over 50 kilo, er der i dag blevet udsat hele 14 fisk over 50 kilo med flere stør over 80 kilo! De store fisk er en blanding af beluga og hvid stør.

De mange store fisk er blot den første portion af store stør, der kommer til Kaldred Put and Take, som i øvrigt netop har skiftet navn til Nordvestsjællands Fiskepark.

Danmarksrekorden for beluga er pt 57,2 kilo, så vi kan vist roligt afsløre, at der går flere potentielle DK-rekorder for denne art i Nordvestsjællands Fiskepark. Og – Sjællands største stør går med stor sikkerhed også i søen, der med disse udsætninger nu er opgraderet til superligaen inden for danske størsøer.

Der vil også komme mange andre spændende og noget mindre fisk i søen – fx sterlet og stjernestør. Vi følger op på størudsætningerne her på fiskogfri.dk i den kommende tid. Fanger du selv en af de kæmpestore stør i Nordvestsjællands Fiskepark, så send os en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

https://www.friluftsland.dk/

 

KALDRED: PÅ ISEN EFTER STØR

Isfiskeri efter stør, som hugger hele vinteren, er super sjovt, selvom det lakker mod enden med alt det tø, vi har haft de sidste par dage. Umiddelbart inden Kaldred lukkede for isfikeri i går var Nicolai Lundorf Christensen ude med snøren:

– Nogle venner og jeg ville prøve isfiskeri efter stør hos Kaldred Put and Take, fortæller han. – Jeg havde lavet et hul i isen dagen inden og fodret med cirka 300 gram pellets, hvilket skulle vise sig at være en god beslutning. Allerede efter 10 minutters fiskeri havde jeg fanget to diamantstør! Fiskeriet var godt hele dagen og vi mistede nogen store fisk under fighten. Dagen sluttede med fem stør op til 15 kg og tre ørred, slutter han.

Har du selv været ude i kulden for at fiske, så fortæl os om dine oplevelser. Send din beretning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

https://www.friluftsland.dk/

 

Nicolai Lundorf Christensen med en fin russisk stør taget fra isen i Kaldred Put and Take.

Nicolai Lundorf Christensens ven Verner med en fin russisk stør taget fra isen i Kaldred Put and Take.

ØRRED PÅ TO MÅDER SAMME DAG

Som du kunne læse tidligere på dagen, har Jonas Kærlin haft en fantastisk weekend. Ud over en torsketur i Københavns Havn – har han og hans makker Oskar også været ude efter ørred – først i putten og så på kysten:

– Vi valgte at dele fisketuren op i to. Først hyggede vi os ved Kaldred Put and Take, hvor vi drak varm kaffe fra Trangia og spottede fisk. Det gav en enkelt fisk og efter endt tid vendte vi næsen mod vestkysten. Her gik vi et godt langt stræk og fiskede det meste fra land. Der var mange stimer af grønlændere undervejs. Et par enkelte større fisk valgte desværre at stå af, men vi blev belønnet med en smuk gylden fjordfisk, som kom tilbage i vandet efter den blev foreviget. Alt i alt en super god dag med masser af fisk på det helt lave vand.

Har du selv været ude for at fiske efter ørred, så send os beretningen om din fangst til jb@fiskogfri.dk eller til telecon 30 70 02 36.

 

Forshaga Akademin

 

Jonas Kærlin med en fin guldørred fra Kaldred Put and Take

Jonas Kærlin med en fin guldørred fra Kaldred Put and Take.

KULØRTE ØRRED I KALDRED

– I Kaldred er der mega meget fiskeplads, klart vand og kanon flotte fisk – what´s not to like. Sådan lyder det fra Nicolaj Kaas: – Jeg var taget en tur til Kaldredgårdens Put and Take, der er en sand perle i det vestsjællandske. Fiskene trak på kanterne, og jeg havde en virkelig vild tur med mange pæne guld/bronzeørreder op og vende. Jeg brugte Præsten i 7 gram i en af farverne fra Julekuglerne på spinnestangen. Og på fluepinden var den rette medicin en heavy Hansen flue. 

– Jeg gik og filmede, imens jeg fiskede og havde også en drone oppe. For søren hvor så det godt ud. Det var helt klart en dejlig måde at starte weekenden på, slutter Nicolaj, der snart får lavet en film fra turen til sin youtube kanal.

Har du selv været et smut i putten, så send os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 35.

 

Boatshow 2023

En perfekt skælkarpe

– Jeg tog afsted sent om aftenen for at få morgen fiskeriet med den efterfølgende dag samt valgte at blive der et døgn mere, fortæller Mikkel Riis Christensen, der var taget afsted på tur sammen med kammeraten Allan Vinkelgaard. De to har sammen forsøgt at skabe et godt karpevand – og fiskeri ved Kaldred Put and Take.

– Som sagt, så gjort. Vi fiskede igennem, og det endte med, at vi fik to flotte skælkarper, fortsætter han. – Jeg fik en på 10,05 kilo og Allan fik en fire kilos. Den sidste fisk var yngel fra 2018, så den må siges at være vokset rimelig godt. Den store var vokset cirka 500 gram siden sidste sommer, hvor jeg fangede den på 9,5 kilo. Begge fisk blev taget på snowman over majs og boilies.

– Vi kunne gå rundt om søen og spotte de store fisk stå i sivene, hvor de nød det varme vand og solen. Det er tydeligt, at det varme vejr har haft en stor indflydelse på fiskene, og vandtemperaturen er også gået op. Den er nu oppe på 10-11 grader, slutter han.

Har du også været ude med karpestængerne her i påsken, så lad os få din fangsrapport her til fiskogfri.dk. Send den sammen med et foto til jb@fiskogfri.dk

 

Havørred - Refleksioner på kysten