– Så har vores juniorer været afsted igen, lyder det fra Kolding Sportsfiskerforening. – Steffen var ude og sætte vores agnhuse lørdag aften, så der var agnfisk til søndag. Det klarede han dog ikke særligt godt; vandet var koldt, men alligevel skulle han lige en tur i kanalen.
– Det blev også en våd og kold søndag morgen, da vi mødtes ved hytten. Isen havde lagt sig på søerne, så vi måtte have et par rundstykker, inden isen var “væk”. Det blev faktisk kun til 1 gedde, og den fik Steffen, hvilket han nok fortjente efter den tur i vandet aftenen før. Den gedde var så vildere end de fleste, da den valgte at angribe ham. Fisken flåede næsten fingeren af ham i raseri, så der kom blod ud over det hele. Arno måtte ned og hente ham ved kanalen, og han var helt hvid i hovedet den stakkels dreng. Snart fik vi kigget lidt på den dinglende finger, som senere på dagen måtte en tur på sygehuset og lappes lidt.
– Nu håber jeg pigerne kommer og plejer dig lidt, for husk at sådan en gang omsorg skal udnyttes, slutter juniorlederen, og supplerer, at han næste gang også lige skal huske at holde sig fra sivene, for de kan også skære.
– I en tid, hvor foreningstanken er næsten lige så presset som vores fiskebestande, kan det være svært at rekruttere nye medlemmer til de lokale foreninger, fortæller Martin Bruun Kristensen. – Spørgsmålet er – findes der overhovedet vande med fisk, som vi kan tillade os at fiske efter?
– Det kan være svært at finde den helt rigtige indflyvningshøjde til en politisk korrekt juniorsatsning anno 2024. Det problem synes Varde Sportsfiskerforening & Varde Ungdomsskole dog at have fundet et svar på: Siden COVID gav alle raske drenge mod på lystfiskeriet, har ungdomsskole og fiskeklub i Varde samarbejdet om konceptet ”Hooked på Fiskeri”. Opskriften er simpel. Ungdomsskolen leverer markedsføring & elever, mens fiskeklubben bistår med lokaler, værksteder & knowhow. Indtil videre med stor succes. De seneste år har fokus været på et Nak & Æd tema, med fangst og tilberedning af undslupne regnbueørreder, krebs samt makreller. Det er alle arter, som fint egner sig til undervisningsbrug, og som vækker den indre fangerglæde.
– Denne vinter arrangerer instruktørerne Martin Bruun Kristensen & Rasmus Bohnensach et såkaldt ”Krokodille Seminar”, hvor alle deltagere får et indblik i regionens tilgængelige søer og moser. Med biblen ”Gedde, Aborre & Sandart” i baglommen, er der blevet bundet rigs til den helt store guldmedalje, inden holdets første fisketur. En tur der i denne weekend bød på rekordvarmt vand, høj sol, samt fine aborrer & gedder til drengene.
– Drengene undervises på kurset i håndtering, landing, etik & moral, mens der gøres meget ud af lære deltagerne glæden ved at fiske i mindre hold, og dermed udnytte den synergi der ligger i fællesskabet i en god fisketur. Dét, at betragte et rød/hvidt hjemmelavet flåd hoppe og danse i selskab med en helt ny fiskekammerat, er noget, der virkeligt giver mening i en tid, hvor de fleste fritidsaktiviteter foregår med en forælder inden for rækkevidden af en kridststreg.
– Det sociale output er særdeles stort, når man ser på den geografiske spredning på eleverne. Fiskeholdene har deltagere fra hele kommunen, og på turen i weekenden var der sågar deltagere fra Skjern & Skjærbæk, som er kommunerne mod hhv. nord og syd for Varde. Det meditative fiskeri, samt tilgangen med at fiske parvis, gør søfiskeriet noget nær perfekt, som en katalysator for et godt juniorarbejde.
– Er du nysgerrig på lystfiskeri, så kan man stadig nå at tilmelde sig næste ”krokodillejagt” på Ungvarde.dk eller via Overspringernes egen FB-Side.
Tre gengangere på årets ”Hooked på fiskeri” med dagens største fisk på 91 cm. Fra venstre Alfred Bom, Benjamin Rimme & Ralf Jensen
Marius Busk fra Varde med en fin gedde, flankeret af de nye fiskekammerater Jeppe Termansen (tv.) & Viggo Idsinga (th.)
Simon med sin flotte præmiegedde på 94 centimeter.
Da Simon på fem, forleden var med til Vestjysk Mesterskab i geddefiskeri, var det med stor succes. Her følger beretningen om gedden på hele 94 centimeter der skulle gå hen og hente 1. præmien hjem til Tarm.
-Vestjysk Mesterskab eller VM i gedde fiskeri, som vi kalder det, blev afholdt lørdag d. 11. oktober, hvor vi skulle til Grindsted Engsø med Skjernådalens Lystfiskerforenings junior klub, Vildfisken, indleder Simons far, Josua Adamsen.
Vil du udfordre dig selv, og tør du deltage i en Fiskemission? – som de gør på DR Ultra!
Danmarks Sportsfiskerforbund inviterer alle børn og unge til at deltage i en mission – en Fiskemission! I skolernes efterårsferie – uge 42 – vil du få muligheder for at teste dit sportsfisketalent i samarbejde med en masse andre børn og unge samt Danmarks Sportsfiskerforbund.
Et hyggeligt udemiljø understregede naturen som ramme for dagens konference.
Naturen skal opprioriteres som ressource og redskab i arbejdet med udsatte børn og unge. Det konkluderede en konference afholdt i går på Skovskolen i Nødebo. Konferencen var arrangeret af Red Barnet og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling ved Københavns Universitet.
Et uventet stort antal deltagere hørte om den seneste forskning på området, om aktuelle projekter og om nye strategier for natur og inklusion fra hhv. Friluftsrådet og Naturstyrelsen. På de 17 workshops fik de desuden mulighed for at samle og dele erfaringer fra arbejdet ’i felten’.
Lørdag d. 10 maj 2014 afholdes der for første gang nogensinde en landsækkende konkurrence i Put and Take fiskeri for juniorer – arrangeret af Simons P & T, Fisk & Fri, Musholm og Jan & Bo´s Lystfiskershop.
PUT AND TAKEFISKERI er på vej frem – og det er om nogen en fiskeform, der henvender sig virkelig godt til juniorfiskere. Historisk set har der enkelte gange været afholdt DM for senior P & T fiskere, men der har aldrig tidligere været afholdt en konkurrence, som udelukkende sætter fokus på juniorer – og hvor hele omsætningen fra arrangementet går til det fremtidige juniorarbejde.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.