KYSTØRRED: EN FANTASTISK EFTERÅRSDAG I FJORDEN

– Det var virkelig dejligt at være ude forleden, skriver Jonas Kærlin til fiskogfri.dk. – Fantastisk at føle det kølige vand samt mærke solen og vinden bide lidt i fingrene. Alt sammen tegn på det fantastiske havørredfiskeri vi forhåbentligt får i de kommende kolde måneder.

– Jeg fiskede fra om eftermiddagen og frem til solnedgang i Isefjorden. Her fandt jeg en del mindre fisk i stimer på det helt lave vand, som flere gange bulede i overfladen efter gennemløberen. Dagens to største fisk var smukke og helt blanke – og begge kom retur i bølgen. Dagen sluttede med en magisk solnedgang, som kun hører efteråret til.

– Grejet var min AG1 6-26g stang og hjulet et Revo SX 2500 fyldt med Fireline 0,15mm samt et 0,32mm Trilene FC forfang for enden. Blinket var et Skärr på 12g i kobber/sort, der ofte er en helt suveræn farve til havørrederne om efteråret.

Se hvordan Jonas fisker på kysten med spinnegrejet i denne video på Fisk & Fris YouTube.

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

 

Jonas Kærlin med en flot havørred fra Isefjorden

Jonas Kærlin med en fin havørred fra Isefjorden.

KINETIC FISKECUP 2023: ØRREDSUCCES I FJORDEN

– Forleden skete noget helt magisk, fortæller Anders Horstmann01. – Jeg havde i løbet af dagen syet mine waders, da velcroen var ved at falde af. Pludselig greb fiske-feberen mig, og jeg fik derfor forhandlet mig til en tur ved fjorden, hvis jeg stod op med sønnen dagen efter.l

– Vel ankommet ved Isefjorden ved Holbæk, begav jeg mig ud i vandet, for at lufte bombardaen og fluen. Selvom det var højvande, hang fluen konstant fast i grøden, når bare jeg havde drejet et par gange på hjulet. Jeg valgte derfor at vade den lange vej i vandet ud til en muslingebanke, som lå godt 500meter længere nede af kysten.

– Da endelig jeg var nået frem, havde jeg 5-6 kast i træk, hvor jeg igen hang fast i grøden. En af gangene, var jeg utrolig tæt på at miste pattegrisen, som jeg fiskede med. Jeg gik 100meter længere ned af kysten, hvor jeg ikke mærkede grøde i det 1 kast. Fedt tænkte jeg, og kastede ud i samme retning. Jeg lod bombarda´en synke, og spandt fire gange på hjulet, hvorefter jeg lavede et spin-stop. Smask sagde det, og en god fisk havde taget fluen.

– Fjordørreden var virkelig i stødet, og jeg måtte være forsigtig for ikke at presse den for hårdt, for lige så snart jeg holdt stangen for lodret, var den helt fri af vandet. Efter en god og intens fight, kunne jeg lande den smukkeste ørred jeg nogensinde har set. Det var en smækfed basse på 57cm, som jeg synes fortjener at være med i Kinetic Fiskecup 2023. Helt klar en ”once in a lifetime fisk”, som jeg aldrig vil glemme. Og så i skæret af sommersolen, som langsomt gik ned i horisonten, slutter han.

Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023, som du også selv kan deltage i, her.

 

Hvidovre Sport Julekalender

MUNKHOLMBROEN: HORNFISK, SILD OG HAVØRREDER

Broen over den sydligste del af Isefjorden mellem Munkholm og Sjælland – Munkholmbroen – er en velkendt fiskeplads. Der bliver lige nu fanget meget fint med fisk:

– Tirsdag eftermiddag besluttede min lillebror Waris og jeg os for at tage en lille tur forbi Munkholmbroen, fortæller Javad Amiri. – Til vores held fangede han blot efter 35 minutter denne skønhed. Først troede vi, at det var en fladfisk, der havde bidt på krogen, men vi blev overraskede over styrken og synet. De øvrige fiskere, som var ved broen, havde ligeså meget glæde af fangsten som vi havde. Det var en dejlig oplevelse.

Havørreden huggede på et 40 grams blink, som lignede en lille sild. Ud over havørreden fangede vi fire hornfisk og 18 sild på forfang. De fleste af lystfiskerne på broen fik i omegnen af 8-10 hornfisk pr mand. Sildende indfandt sig først om aftenen omkring klokken 20.00. De fleste lystfiskere fangede 15-25 sild pr mand, slutter han.

Vil du lære at fange hornfisk, så tjek en af disse to videoer fra Fisk &  Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis:

Hornfisketips fra Kinetic mede Peter Kirkby

Tre sikre hornfiskemetoder – med Martin Millinge og Jens Bursell

 

Friluftsland

HAVØRRED: FLOTTE FARVER I FJORDEN

– Så var der lige lidt havørreder fra i formiddags, hvor jeg var et smut i fjorden, lyder det fra Kim Christoffersen. – Et par timer i Isefjorden gav flere gode fisk, og i alt blev det til fine syv fisk i hånden, hvoraf du kan se de to største fisk her på billederne.

– Alle fisk taget på et Seeker blink på 16 gram i rød/sort. Det var faktisk den mest farvede havørred, som gav den allerbedste fight, slutter han. Alle fiskene genudsat, og er forhåbentlig snart på vej op i åerne.

Har du selv haft en god dag på kysten, så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer og et godt foto. Du kontakter redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller via sms på 30 70 02 36.

 

Jans Lystfiskershop

 

Denne fine farvedee havørred to et Seekerblink i Isefjorden.

Denne fine farvede havørred tog et Seekerblink i Isefjorden.

HAVØRRED I FJORDEN

Kim Christoffersen har ikke spildt tiden i weekenden, hvor han fredag startede sit fiskeri i den vestlige del af Roskilde Fjord. Her kæmpede han sig igennem siv og sump for at komme ud på en god plads, hvor han fik en rigtig god fisk. – Havørreden (nedenfor) var et sandt muskelbundt, og det tog rigtig lang tid at køre den træt, men det lykkes til sidst at lande den og sætte den ud. Optagelsen kan ses på facebooks Ekstreme Sea Trout Fishing.

– Søndag var jeg også ude ved Isefjorden tidligt om morgenen, hvor jeg spottede en del fisk, og det viste sig at blive en god morgen med masser af flex. Her fik jeg et par små blanke fisk på op til 50 cm. En del farvede fisk valgte også at tage min agn, og de var især utrolig glade for min Sandeel i sort og rød på 19 gram samt en sort rød Zerling samt den hvide Seeker i 16 gram, slutter han. Søndagens største fisk ser du ovenfor.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Endnu en fin havørred fra Roskilde Fjord til Kim Christoffersen. Øverst en flot fisk fra Isefjorden i går.

Endnu en fin havørred fra Roskilde Fjord til Kim Christoffersen. Øverst en flot fisk fra Isefjorden i går.

PÅ AFTENTUR I ISEFJORDEN

– Jeg har netop været på en super aftentur i den vestlige del af Isefjorden, fortæller Kim Christoffersen. – Efter et stykke tid nåede jeg til et spot, hvor jeg startede med mine store agn i form af en rød/sort Sandeel Pencil på 31 gram, men efter en halv time, hvor der ikke skete så meget, begyndte jeg og tænke, at jeg ville skifte spot. Men – jeg havde knapt nok nået at tænke tanken til ende, før jeg lurede en pæn fisk et par gange i overfladen.

– Lynhurtigt kastede jeg til fisken, som kvitterede med at svømme efter min agn – dog uden at tage den. Jeg lod min agn falde tilbunds omtrent fem meter fra mig, så havørreden ikke så mig. Herefter ventede jeg lidt med at kaste, mens jeg skiftede til et hvidt SG Seeker blink på 16 gram. I det samme så jeg den nu et godt stykke ude, og kastede igen til den. Havørreden var nysgerrig og kom efter agnen igen, hvorefter den huggede med det samme. Fisken, der viste sig at være en 60 cm plus fisk, gav en god fight og blev hurtigt genudsat.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

EN SMUK FJORDØRRED FRA ISEFJORDEN

Kim Christoffersen, der blev nr. 2 til Fjordlandet Open i sidste weekend giver den rimeligt godt gas langs med kysten for øjeblikket.

– Jeg har netop været på en smuttur til Tempelkrogen i den sydlige del af Isefjorden, hvor jeg over mudret bund fandt nogen fine fisk, som oven i købet var i hugget. Jeg fisker stadig ret meget med en rød sort Sandeel, som havørrederne er ret glade for for øjeblikket. Fisken, du ser på billedet, måler 61centimeter og gav en super fight – og den blev genudsat igen, slutter han.

Har du selv været et smut i fjorden eller på den åbne kyst efter havørred, så hører vi meget gerne om dine bedrifter: Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Jans Lystfiskershop

KINETIC FISKECUP 2021: FLOT HAVØRRED FRA FJORDEN

Lige nu er der et fint fiskeri efter havørred rundt omkring i mange af fjordene, og en af dem, der har været inde og indsnuse efteråret med fiskegrejet i hånden er Erik Petersen:

– Kaffekanden blev fyldt, fluerne pakket, og min kæreste og jeg tog endnu engang mod et nyt spot i Isefjorden, for at se om en havørred ville lege med i de tidlige morgentimer, beretter Erik Petersen til Fisk & Fri. – Vandet var langt fra krystalklart, og en sæl hilste på, hvilket måske var en indikator på, at projektet blev svært, men den pink flue med gule øjne havde før været god ved mig, så den fik endnu et skud. Det var en god idé, for makreller og havørreder var i biddet, og flere var oppe og hilse i nettet, inden turen sluttede med endnu en fin 60 cm havørred, som min kæreste forevigede med dette fine foto. Jeg vil gerne tilmelde fisken Kinetic Fiskecup 2021, slutter han.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken. Sidste frist for tilmelding er torsdag den 30. september kl 24.00.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Friluftsland

 

KINETIC FISKECUP 2021: PINK REJEFLUER GIVER HAVØRREDBONUS

Selvom det er dejligt, når andre fanger noget, så er det også helt OK, når det sker for en selv:

I foråret havde min fiskemakker tur i den med to fisk over 60 cm på fire dage, siger Erik Petersen. – Det har jeg – indrømmet – været lidt misundelig over siden, selvom min eufori over andres fangster er omtrent lige så stor, som hvis jeg havde fanget dem selv.

Nu har vi sammen haft to ture med fluegrejet i efteråret, og efter en lørdag med en 60’er, gjorde jeg fire dage efter kunststykket efter, med endnu en fin fisk på 61 cm. Begge havørreder blev taget på små pink rejefluer med gule øjne i Isefjorden, slutter han.

Har du selv haft succes på kysten, så husk at sende os historien om din fangst samt et godt foto på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Erik Petersen med en af sine to flotte 60 cm+ havørreder fra Isefjorden.

Erik Petersen med en af sine to flotte 60 cm+ havørreder fra Isefjorden.