MØD JENS BURSELL I JAGT OG FISKERIMAGASINET

I morgen onsdag den 12 oktober slår Jens Bursell et smut forbi Jagt & Fiskerimagasinet på Nørre Voldgade 8-10 i København kl. 16-17.30 for at signere den nye kystørredbog ”Havørred – Refleksioner på kysten”. Bogen – som han produceret sammen med blandt andet Rasmus Ovesen og Jens Jeppesen, giver dig det helt store overblik over kystfiskeriets mange spændende facetter – lige fra biologi, lokalisering og pladser – til alle de mest sjove og effektive teknikker med spin, flue og bombarda.

 

Hvidovre Sport

MØD JENS BURSELL I ODENSE HOS GO-FISHING TORDSAG D. 6 OKTOBER

Som optakt til efterårets Seatrout Open, der afholdes af Go-Fishing, kan du torsdag den 6. oktober klokken 17-20 møde Jens Bursell fra Fisk & Fri, der sælger og signerer den helt nye 2022 udgave af kystbiblen – ”Havørred – Refleksioner på kysten”. I den nye opdaterede udgave af bogen, som han har produceret sammen med flueeksperten Rasmus Ovesen, er der en masse nye kapitler, samt et helt nyt layout og masser af super flotte fotos taget af en række af landets dygtigste fiskefotografer. I bogen lanceres en serie helt nye metoder, der gør betydeligt lettere at maksimere både skånsomhed og landingsrate med forskellige småkrogstakler til både spin-, flue- og bombardafiskeri på kysten.

Bogen sælges til 379 kroner.

 

Friluftsland

Ny 2022 udgave af ”HAVØRRED – Refleksioner på kysten”

Nu er den her meget snart! Den 1. oktober udkommer en helt ny udgave af den ultimative kystørredbog ”Havørred – Refleksioner på kysten” af Jens Bursell og Rasmus Ovesen. Den nye opdaterede version af klassikeren er spækket med masser af friske fotos, nyt layout samt et nyt cover – og dækker alle aspekter af moderne kystfiskeri med flue, bombarda og spinnegrej. I bogen får du både overblik og detaljeret viden om alt fra biologi, lokalisering, beklædning og grej – til den seneste nye viden om teknikker og metoder. 

I bogen er der tekstbidrag fra blandt andet Jens Jeppesen og Per Ekstrøm, og fotograferne er – ud over Jens Bursell og Rasmus Ovesen – en række af Skandinaviens allerdygtigste fiskefotografer. I forhold til den sidste udgave er en del kapitler udgået, og der er tilføjet omkring 100 nye sider – her iblandt en hel sektion med nye og spændende kystteknikker, som hæver landingsraten markant – samtidig med, at de er super lette at gå til for enhver, der vil forbedre sit fiskeri efter kystens havørreder. Her finder du blandt andet alt om toptunede 2022 udgaver af Claw Connectors, Release Connecors,Release Hook Links, Release Rigs, L-rigs og Releasefly Connectors. I bogen er der desuden urpremiere på en ny, upubliceret og ultra simpel flueteknik, der vil kunne hæve din landingsrate meget markant – helt uden brug af avancerede takler.

I ”Havørred – Refleksioner på kysten” finder du endvidere et stort afsnit om, hvordan du vil kunne bedrive catch & release fiskeri efter havørred langt mere skånsomt end det pt foregår med mange af de traditionelle teknikker..Glæd dig til det fulde overblik over de seneste strøminger inden for kystfiskeriet efter havørred!

Bogen, som er på 336 sider, koster 379 kroner vejledende og sælges i de fleste større grejbutikker samt signeret på releaserigshop.com fra 29 september.

Som privat kan du forudbestille et signeret eksemplar ved at sende en mail til jensbursell@gmail.com. Prisen er her 379 kroner + porto.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk