KINETIC FISKECUP 2023: STORØRRED I SIDSTE KAST

– Forleden aften fik jeg en opringning fra en af mine venner, fortæller Zilvinas Smigelskis. – Skal du med ud i havnen og fange lidt makreller, lød det i den anden ende. Hvorfor ikke – tænkte jeg, og en halv time senere mødtes vi i havnen. To timer senere havde vi endnu ikke fanget noget, så min ven forslog, at vi skulle tage hjem, inden det blev mørkt. – Jeg bliver liiiige en halv times tid og fanger en fem-kilos havørred, sagde jeg – som en joke selvfølgelig.  Vi grinte begge, da vi godt vidste, at det nok var lidt optimistisk, hvorefter han tog hjem.

– Jeg skiftede fra mit makrel-setup til min favorit kystwobler – en 19 grams SG Sandeel. Efter en halv time var jeg lige ved at give op – og besluttede mig for at tage det berømte sidste kast. Kort efter sendte jeg wobleren ud over vandet, tændte en smøg – og begyndte indspinningen, da den var kommet et godt stykke ned i vandet. Blot 30 sekunder senere fik jeg et masivt hug, der var så voldsomt, at den næsten flådede stangen ud af hånden på mig. Og så kunne fighten ellers begynde. Den store havørred sprang fri af vandet to gange – og tog derefter det vildeste udløb, men efter en hård fight, kunne jeg lande den flotte fisk på 5 kilo, som du ser i mine hænder på billedet. Never give up! Havørreden, der var 78 centimeter lang, skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, slutter han.

Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023 og alle præmierne her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

 

Zilvinas Smigelskis med sin flotte havørred fra havnen.

                                                                                                                                                        Zilvinas Smigelskis med sin flotte havørred fra havnen.

 

Kinetic Fiskecup 2023

Hvidovre Sport

TORSK: EN HYGGELIG TUR PÅ HAVNEN

– I dag var jeg taget på tur med min gode ven Tony Fonager for at prøve at jigge nogle torsk, fortæller Daniel Sørensen. – Det skal lige siges, at mig og Tony aldrig har fanget noget sammen men hver for sig er det gået helt fint. Så forventningerne var ikke høje, selvom vi har haft nogle fantastiske ture, hver gang vi er ude. Men – i går knækkede vi godt nok koden, og hold da op hvor var det sjovt: Fiskene var sultne, og når de kom op – væltede det ud af dem med små hundestejler.

– Efter vi havde fisket lidt, tog jeg lige et kystblink frem fra tasken – nemlig en 20 grams Skrue i sølv fra OGP. Efter et par kast med den, hvor jeg nærmest jiggede den ind langsomt ind, udløste jeg et hug fra den første fisk, som jeg mistede kort efter – satans… Min ryg var lidt smadret, så jeg lå lidt halvt op af en sten og rullede ind – og BUM, så var der – en hornfisk… Hold da op, hvor blev jeg skuffet, og jeg var smurt ind i skæl på hænderne. Jeg måtte derfor rejse mig op og tage mig sammen.

– Et par kast senere gav det et godt sug i stangen, og jeg kunne tydeligt mærke, at nu sad den der. Den kom ind og fik hurtigt sin frihed igen. Jeg havde en enkelt fisk med hjem som blev lavet til fish and chips, da jeg kom hjem. Det var virkelig lækkert og kan stærkt anbefales. Havnefiskeriet er virkelig sjovt, især når man bevæger sig langs molen, så er det rigtig sjovt og alle kan være med. Knæk og bræk, slutter han.

 

Owner

Hvidovre Sport