dec 16, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
FTM Sasame Worm Hook 0715 er den super fed krog, der er som skabt til mindre softbaits i den aflange ende af skalaen – eksempelvis de klassiske worms. Krogen, der netop er kommet hjem hos Harald Nyborg er en krog af meget høj kvalitet der er helt perfekt til fiskeri med fx Cheburashka, Dropshot , Carolina rig eller efter flåd og bombarda.
Krogen er ultraskarp, stærk og tyndskaftet, hvilket gør den helt idéel til orm og forskellige gummidyr fiskeri. Krogen kan uden problemer tåle kampe med store fisk.
Små modhager på skaftet sikrer, at agnen holder perfekt på krogen. Krogen der er vaskeægte japansk kvalitet er lavet af high power carbon i black nickel koster 29 kroner for 6 stk. i str. 2.
dec 15, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Så er en af de hotte 2022 nyheder hos Harald Nyborg landet i god tid inden årsskiftet – nemlig det populære og velfangende softbait Pongo. Det lille softbait har hele tre regnbuer over 10 kilo på samvittigheden, så det har for længst vist sit værd ved de danske put and take søer.
Pongo fra Omura Baits er en blød agn, der er specielt udviklet til ultralet spinnefiskeri efter store regnbueørreder. Agnen har på grund af den bløde gummiblanding og tynde lameller de fineste skælvende bevægelser og provokerende vibrationer. Selv med minimale stangbevægelser bevæger Pongo sig derfor super forførende i vandet. Agnene er boostet med bananduft, så de efterlader et duftspor i vandet. Pongo kan fiskes på en række forskellige måder, hvilket både gør dem attraktive til ørred, aborrer og andre arter.
Softbaitet agnes lettest op på en enkeltkrog og fiskes efter et bombardaflåd, hvis der skal kastes langt – eller fiskes dybt. Baitet er funger også godt monteret på et lille UL-tungstensjighoved.
De nye softbaits fås i seks fede farver – alle med banan smag. Prisen er seks stk. for 29 kroner Hos Harald Nyborg.
okt 20, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Når der skal fiskes efter puttens ørreder, er ultrabløde og livlige agn super effektive. De små riller i Soft Trout gør, at den bevæger sig meget livligt i vandet, og softbaitets meget synlige profil i forhold til sin lave vægt, giver et godt ”svæv” samtidig med, at agnen let ses af ørrederne. Men næsten vigtigst af alt, så dufter de af hvidløg, hvilket ørresøens beboere bare er helt vilde med. Sørg for, at duften forbliver kraftig, ved at opbevare den i en lufttæt pose. Disse softbaits er ikke blot effektive i put & take´en, men kan også bruges til å eller kystfiskeri. Prisen er 12 kr for en pakke med 10 hos Harald Nyborg
Tjek de nye fede put and take softbaits fra DAM her.
okt 19, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Når du fileterer din fisk, er det ikke altid lige let at holde den glatte og slimede fisk ordentlig fast, hvilket let kan føre til grumme snitsår, hvis ikke man har fuldstændig styr på den ekstremt skarpe kniv. Denne problemstilling er der dog råd for ved at købe en fileteringskam fra FTM. Kammen har gribetænder af metal og et håndtag af plast, der er lavet på en måde, så den er super let at holde med et fast greb samtidig med, at man presser ned på fisken. Kammen, der er 20 x 7 cm er let at have med og koster kun 25 kroner hos Harald Nyborg.
Læs mere om den geniale fileteringskam her.
Du kan se hvor let den er at bruge her.
jul 2, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Harald Nyborg har for nylig hjemtaget et stort parti af Daiwas Laguna LT fastspolehjul, der netop er kommet i handlen her i 2021. Hjulserien passer perfekt til stort set alle former for fiskeri i åen, put and take´en, søen eller til kystfiskeriet. LT står for, at hjulet er bygget efter Light and Tough princippet, og på trods af at det kun koster 399 kroner, er der tale om et hjul, hvor man som lystfisker virkelig får meget kvalitet for sine penge.
Fisk & Fri har testet hjulet under praktisk fiskeri, og det kører super godt samt har et forbavsende godt lineoplæg til sin pris. Bremsen starter perfekt uden opstartsfriktion – og kører silkeblødt som den skal. Ja – det er selvfølgelig ikke lige så perfekt og vibrationsfrit som eksempelvis et Daiwa Certate eller Exist hjul, men det koster også kun en 1/10 – 1/20 del. So whats not to like? Yes – med tre kuglelejer kommer det nok heller ikke til at holde til lige så mange timers spinnefiskeri, som de dyrere modeller, men til den næsten latterligt lave pris, er også det en udfordring, der er lige til at overse.
Daiwa Laguna LT, som i Danmark kun fås hos Harald Nyborg, fås i tre størrelse fra 2000 til 4000, der dækker UL-spin til mere kraftigt spin efter fx gedder og laks. Bremsetrykket ligger fra 5-12 kilo på de tre modeller, der alle har tre kuglelejer, ATD bremse, krop og rotor i DS4 polycarbonat og letvægts aluminium spole.
Prisen er som sagt 399 kroner, og du kan læse mere om hjulet samt Harald Nyborgs udvalg af fiskegrej her.

jun 29, 2021 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Alle ved, hvor effektivt de traditionelle kondomspinnere er til laks, men hvorfor ikke udnytte den magnetiske tiltrækningskraft af det klassiske kondomspinner-design til andre arter også.
KarlK Spinners har i samarbejde med Harald Nyborg fået lavet en hel serie af mini-kondomspinnere, der er et oplagt valg til havørred i åen, grov bækørred, put and take ørred – eller UL-fiskeriet efter aborrer og mindre gedder. Karl K Flying C på 8 gram har hammerslåede blade for eminent refleksion af lys og er monteret med en VMC 7554 krog i str. 10 for optimal krogning af fisken. Fisk & Fri har testet spinnerne under praktisk fiskeri, og de fungerer perfekt: Bladet slår ud øjeblikkeligt når indspinningen starter, og den går helt, som den skal i vandet.
Spinnerne fås i fem klassiske farvevarianter, og prisen er 50 kroner stykket. Køb dem hos Harald Nyborg.
Du kan roligt glæde dig til at stifte bekendtskab med den lille hidsige kondomspinner.

Det nye KarlK Flying C på 8 gram fås i fem farver – og kun hos Harald Nyborg.