EFTER SØØRRED I GRUSGRAVEN
– Det er sjældent, at man oplever noget fiskeri, der må beskrives som fuldstændig unikt, siger Jacob Bøggild. – Men det skete imidlertid i efterårsferien for min fiskemakker Morten Frank og mig. Vi havde fået lov til at fiske en enkelt dag i en privat sø, en tidligere grusgrav med en dybde på op til 10 meter. Vi ankom om morgenen i kraftig blæst og piskende regn med en forventning om at fange aborrer og gedder. Vandet viste sig at være spritklart med forbavsende lidt vegetation. Vi kunne kun få vinden i ryggen ved at placere os på den bevoksede side af søen, men heldigvis var der et hul mellem træerne, hvor der var plads til os begge. Vi begyndte begge med at sætte en spinner på, for det er jo lidt af en universalagn.
– Allerede i andet kast fik jeg et kontant hug af en fisk, der tydeligvis var større end en aborre. – Så har jeg en gedde på, meldte jeg. De hidsige rusk var faktisk ikke typiske for en gedde, men hvad kunne det ellers være? Der skulle noget tovtrækkeri til, før vi fik fisken at se, og til vores absolutte forbløffelse viste det sig at være en fantastisk smuk søørred. Vægten viste 2,5 kilo. Det var så stik imod vores forventning, som det kan blive, og det var næsten ikke til at fatte. Næste kast blev sendt afsted med stadig dirrende arme. Slam, så var der et identisk hug. Endnu en søørred, og denne gang på 2,3 kilo. I løbet af en vanvittig time havde vi syv af disse skønheder oppe at vende med den største på 4 kilo rent. Resten af dagen foregik i et mere adstadigt tempo og i gradvist bedre vejr. Det blev i alt til 13 søørreder med en snitvægt på næsten tre kilo. En helt surrealistisk oplevelse.
– Vi fik undervejs en forklaring på ørredernes tilstedeværelse i søen, da ejeren kiggede forbi. Et parti ørreder, som var planlagt til udsætning, var af en eller anden grund blevet tilovers for en del år siden. Ejeren af søen blev spurgt, om ikke de kunne blive sat ud i hans sø, da man ikke vidste, hvad man ellers skulle gøre med dem. Han takkede ja. Og ørrederne har åbenlyst klaret sig fint i søen. Tilsyneladende har de endda udkonkurreret alle øvrige fiskearter. Vi mærkede intet til andre fisk, heller ikke da vi prøvede med orm, og vi så ingen andre fisk i det klare vand. Da søen er et lukket system, kan ørrederne ikke reproducere sig selv, så når de engang er væk, bliver søen nok overtaget af en mere normal sammensætning af fisk, slutter Jacob.
Jacob Bøgild med sin flotte sørred taget i en grusgrav på spinner.
Jacobs fiskekammerat Morten Frank med en af de mange fine søørreder fra den af gode grunde hemmelige grusgrav
