HAJ- OG GYLTEEVENTYR PÅ KATTEGAT

Jesper Larsen er en alsidig fisker, der blandt andet har temmelig godt styr på saltvandsfiskeriet efter en række super spændende arter. Forleden tog han et par dages fiskeri på Kattegat efter hajer og gylter, hvilket gik bedre end godt:

– På førstedagen sejlede jeg fra Gilleleje klokken 01.00 i muremesterens Warrior Det var masvejr med gammel modsø, så jeg var først fremme ved Fladen vest for Varberg klokken 07.00. Jeg styrede direkte til et område, hvor jeg havde fisket før, med kuperet bund og stendynger. Målet var Kattegats utrolig flotte gylter, og der skulle knokles, men jeg kom da op på 25 med en snitstørrelse på over 600gram. Dagens største blev på 1005 gram.

– Da fiskeriet ebbede ud, gik jeg på jagt efter makrel, men det fiskeri viste sig at være nærmest umuligt pga marsvin og voldsomme mængder af pighajer. Jeg besluttede mig derfor for at give fiskeriet nogle timer, hvor jeg brugte modhageløse kroge samt afkrogede de fleste fiske i vandet, hvis muligt. Fiskeriet var mildt sagt vildt, og jeg stoppede, da jeg havde rundet de halvtreds, som især var hanfisk på 1,5-3 kilo toppet af 10-15 op til over seks kilo.

 

Jesper Larsen med en flot gylte eller læbefisk, for at være mere præcist et Rødnæb - hunnen af den art, hvor hannen kaldes blåstak (se nedenfor).

Jesper Larsen med en flot gylte eller læbefisk, for at være mere præcist et Rødnæb – hunnen af den art, hvor hannen kaldes blåstak (se nedenfor).

 

– Jeg var efterhånden lidt træt af at fange pighajer, så herefter tog jeg ned til Røde Banke, hvor jeg aldrig – som i aldrig – har hørt om pighaj. Men – på blot et par timer havde jeg alligevel fanget 24, og de var ikke små.

– Andendagens fiskeri startede lidt udfordrende, da benzinstanderen i Bua Havn var defekt. Jeg var derfor nødt til at sejle en lille time for at komme til en havn med en brugbar benzinstander. Efter tankningen valgte jeg ikke at sejle de 20sømil ud til Fladen igen, så jeg gik sydover for at kigge lidt på knolde samt vrag – og lidt mere gyltefiskeri ville ikke skade, tænkte jeg. For at gøre en lang historie kort, stoppede jeg på Røde Banke, i et område, hvor to stænger med 0,30 mm gylteforfang og rejer strøg mod bunden.

– Der kom hug omgående, og linen gik af hjulet i rasende fart. Jøsses en kamp, men bevægelserne havde afsløret, at der var en pighaj på vej op. Jeg var vildt imponeret, for der er normalt aldrig hajer på disse kanter Efter otte pighajer på gylteforfang overgav jeg mig og gik målrettet på hajerne, og der var mange. Hele 32 stk kunne jeg notere på de timer, hvor jeg fiskede, og de var lige et nøk større i snit end sidst. Fjæsinger, knurhaner, glyse, sej og torsk var nogle at af de andre arter, jeg fik på kastegrej – inklusiv to pighajer. Turen i den lånte Warrior kostede hele 140L benzin, så denne tur glemmes vist ikke foreløbig.

 

Friluftsland

 

 

 

Blåstakken er hannen fra den art, hvor hunnen kaqldes rødnæb. De to køn er så forskellige, at man i mange år troede det var to forskellige arter, men det er det ikke.

Blåstakken er hannen fra den art, hvor hunnen kaldes rødnæb. De to køn er så forskellige, at man i mange år troede det var to forskellige arter, men det er det ikke.

 

Jesper Larsen med en flot berggylte. Denne art er hermafrotdit, hvilket betyder at den skifter køn. Det sker ifølge Gads Håndbog om Fisk af henrik Carl i en alder på 5-14 år, hvor den skifter fra hun til han.

Jesper Larsen med en flot berggylte. Denne art er hermafrodit, hvilket betyder, at den kan skifte køn. Det sker ifølge Gads Håndbog om Fisk af Henrik Carl i en alder på 5-14 år, hvor den skifter fra hun til han.

Hvidovre Sport

En fantastisk tur til Fladen

Fladen Grund i Kattegat byder på et fortræffeligt fiskeri efter diverse sjove saltvandsarter. Følg med Jesper Larsen ud på den produktive banke.

AF JESPER LARSEN

Lørdag den 19 september, kunne vi endelig stævne ud på den længe ventede langtur op til Fladen Grund i Kattegat – og vejret holdt, hvad vejrudsigten lovede – nemlig havblik i to døgn. Vi var afsted klokken klokken 13, og lavede det første stop kl.16.00 på den sydlige del af Fladen.

Jeg fik selv det første hug, og op kom to store fjæsinger på over 400 gram hver, og på hele turen fik vi rigtig mange af dem. Ud over disse flotte fisk, var stoppet ikke særlig givtigt, så vi søgte videre. Det næste stop var også lidt fiskefattigt, og mine bådmakkerene var ikke sene til at melde ud, at min hukommelse om gode spots ikke var, hvad den havde været.

Pighaj og gylter

På det tredje stop var der pighaj til skipper Ole Christian Larsen i første dyp, og snart efter fik hans far, Kurt Larsen også hug. Så var vi ligesom i gang. Spottet gav familie teamet seks pighajer & jeg selv fik tre. Kurt Larsen, som på tidligere ture har givet os klø i de artskonkurrencer, der altid kører på turen, forstod virkelig at fiske sit medetakel effektivt, og fik et mystisk hug der kæmpede anderledes. Det viste sig at være en lille lange, og den vejede tungt i arts listen til vores lille konkurrence.

Jeg selv stod nu med let grej til makrel og fjæsinger, da et anderledes og tungt/hårdt fightende hug, rev mig ud af hygge snakken. Hvad var nu det? Nettet kom frem, og op kom en imponerende berggylte på hele 1375 gram. Den havde et flot grønligt skær over sig! Sikke en gylte.

 

 

Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat.

Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat. Som du kan se er der tale om medefiskeri med et relativt let lokkeblink foran den agnede krog.

 

En time inden solnedgang sejlede vi helt op på det lave vand og kastede anker for natten, hvorefter den sidste lyse time og frem, blev brugt på gyltefiskeri, som var ret svært. Men – rejerne svigtede ikke de ihærdige, og til sidst kom der en fin stribe fisk op, så vi måtte bruge nettet flere gange.

Jeg fik endnu et monsterhug, og der var ingen tvivl om, hvem rejetyven var: Endnu en kæmpe berggylte på imponerende 1450 gram, som samtidig var ny PR.

En lang og kølig nat

Da vi i teamet jo havde en arts konkurrence kørende, og Kurt Larsen’s lange spøgte, så jeg mit snit til at luske en times natfiskeri ind, og her blev jeg da også belønnet med både sej og torsk.

Da det blev morgen fortsatte gyltefiskeriet, men det gik meget trægt. Faktisk fik vi kun havkarusser og et par små torsk. Men så vi rykkede 50 meter, og så skete der lidt igen. Nu rykkede Ole Larsen frem med både berggylte og et meget fint rødnæb. Jeg selv ramte også et godt område og fik fire rødnæb samt et par mindre berggylter inklusiv en i kilos klassen. Vi var nu oppe på totalt ni arter!

Målrettet pighajfiskeri

Skipper Ole & jeg studerede søkortet, hvorefter vi lagde en god plan for dagens pighajsats – og vi ramte i den grad plet, for området havde masser af makrel og fjæsinger samt alle de pighajer, man kunne ønske sig. Efter nogle dyp og fights, skete det jeg selv havde håbet på, nemlig hajer, der fulgte efter agnen eller andre fisk på vej op. Kurt fandt min fluestang frem i kahytten, og det skottede ikke på diverse jokes. Vi fik en del pighajer på medegrejet, men de helt store pighajer udeblev. Men – vi så dem følge med op flere gange i håbet om et nemt måltid. Ole fik nogle rigtig fine eksemplarer, og Kurt gav den også gas – og vi hyggede os gevaldigt.

Jeg fik igen et solidt hug, hvorefter turens største pighaj kom til overfladen til afkrogning, men den blev genudsat direkte i vandet uden foto. Imens al dette stod på, havde jeg næsten opgivet håbet om en flue-haj. Indtil jeg selv fik dobbelt hug, hvor en kæmpe sværm af hajer fulgte med op. Og så var det ellers stangen mellem benene og rælingen, fat i min fluestang og få strippet fluen ind i strikezonen……og BAAMM. Den mindste i flokken slog resolut til, og så blev der ellers totalt virvar med linerne, men som du kunne læse om i går blev resultatet en ny potentiel DK-rekord på fluestangen.

Vi kørte på endnu en time, og i dette drev blev de andre ikke forstyrre af mit fluepjat. Her var yderlige nogle dusiner af pighajer oppe for at hilse på os, så til sidst havde vi simpelthen fisket os så mætte, at vi tog hjem et par timer tidligere end beregnet. Så dækket blev ryddet, grejet pakket væk og tankerne påfyldt, Skipper Ole satte motoren i gear og lagde kursen hjem over. Der er langt hjem fra Fladen, og det tog tre en halv time henover et spejlblank Kattegat i topfart, inden vi igen rundede havnemolen i Gilleleje. Det var bare en fantastisk og super oplevelsesrig tur, hvor alt spillede max – ikke mindst vejret.

Artsdysten endte med +1 til undertegnede med 10 arter.

Ole med en af turens flotte pighajer Et flot rødnøb fra Fladen Grund i Kattegat.

Ole med en af turens flotte pighajer fra Fladen Grund i Kattegat.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Jesper med endnu en flot gylte fra Fladen.

Jesper med endnu en flot gylte fra Fladen.

 

Kurt med sin lille lange, der på trods af den beskedne størrelse vejede tungt i artskonkurrencen.

Kurt med sin lille lange, der på trods af den beskedne størrelse vejede tungt i artskonkurrencen.

Hvidovre Sport