feb 20, 2025 | Artikler, Miljø og debat
Pengene fra de fisketegn vi køber, går til Fisketegnsmidlerne, som anvendes til at drive Fiskeplejen. Hvordan pengene anvendes rådgiver §7 udvalget med en rutine, der har været kørt fast i samme rille i årtier. Nu sker der heldigvis noget.
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har i årevis kritiseret, hvordan brugen af Fisketegnsmidlerne ikke afspejlede bredden i dansk lystfiskeri – samt hvordan fordelingen af dem, sker på en uigennemsigtig måde og uden nogen reel armslængdeprincip og udbud. En kamp, der ikke har været forgæves, for over de sidste par år er kritikken blevet taget alvorligt – ikke blot af DSF, men også andre interessenter – samt helt op på højeste niveau i Fiskeristyrelsen. Det resulterede i en temadag om den fremtidige Fiskepleje den 30. oktober 2023, hvor mange – blandt andet Fiskeristyrelsen, der administrerer pengene, var lydhøre over for ændringer i de kommende planer for brugen af pengene, der skal ses i et 5-10 årigt perspektiv. Fiskeplejen foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet, Miljøministeriet, de rekreative interessenter og relevante universiteter for at sikre et stærkt fagligt forskningsmiljø og en forskningsbaseret forvaltning.
Efter en række høringer i udvalget, er der blevet udstukket nye retningslinjer for de kommende års arbejde, som helt afgjort er en forbedring i retning af et system, der i højere grad kan komme til at tilgodese bredden i dansk lystfiskeri – samt give en højre grad af gennemsigtighed samt en (lidt) større armslænge mellem dem, der beslutter, hvad pengene skal bruges til – og dem der tjener pengene på at udføre arbejdet. Alt dette kunne du indledningsvis læse om i artiklen ”Nye vinde i brugen af Fisketegnsmidlerne” med Torben Kaas her.
I hvor høj grad de nye visioner rent faktisk bliver efterlevet til glæde for alle danske lystfiskere – afhænger af en række faktorer. Tiden vil vise, hvorvidt det tiltrængte paradigmeskift i Fiskeplejen, rent faktisk er ved at blive til virkelighed. Vi har spurgt §7-udvalgets formand Nicolai Højlund om han vi udtale sig om de nye visioner, men det ønsker han desværre ikke. Du kan læse mere om §7-Udvalget her.
Som en opfølger på artiklen med Torben Kaas Fisk & Fri har fået fat i visionspapiret fra departementet hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 2024. Dokumentet har så vidt pt ikke været præsenteret for fiskeoffentligheden, men vi synes visionerne bør være noget alle danske lystfiskere skal have mulighed for at se. Her får du den eksakte ordlyd i dokumentet:
Visionen med Fiskeplejen
Visionen med Fiskeplejen er at bidrage til sunde og selvreproducerende fiskebestande, som understøtter potentialerne i det rekreative fiskeri. Fiskeplejen skal have fokus på de fiskearter, som lyst- og fritidsfiskerne har størst interesse i.
Missionen med Fiskeplejen:
– Forbedre fiskebestandene og dermed det rekreative fiskeri gennem habitatforbedringer, udsætninger og adaptiv fiskeriregulering.
– Gennemføre projekter og producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet og aktuelle problemstillinger.
Fokusområder
Kommunikation og formidling:
Formidling og kommunikation om fisketegn og Fiskeplejen, herunder om de konkrete indsatser, projekter og resultater under ordningen, skal forbedres. Det skal bidrage til at fremme interessen for lyst- og fritidsfiskeri og dermed få flere til at købe fisketegn. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal drøfte, hvordan formidlingen og kommunikationen forbedres. Arbejdsgruppen sammentænker initiativerne med de indsatser, der udføres under lystfiskerstrategien.
Forskning og indsamling af viden:
Fiskeplejen skal producere forskningsbaseret viden, som afspejler bredden i lyst- og fritidsfiskeriet. Forskningen skal underbygge og give et fagligt biologisk grundlag til at træffe beslutninger om bl.a. fiskeriregulering og udsætning af fisk samt forbedring af de akvatiske miljøer.
– For at sikre sammenhæng mellem forskningsprojekter under Fiskeplejen og det rekreative fiskeris præferencer, skal § 7-udvalget have en aktiv rolle i forhold til prioritering i forsknings- og vidensindsatsen, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige handlingsplan.
–Forskningen under Fiskeplejen skal have et flerårigt perspektiv. § 7-udvalget tager derfor stilling til forskningsprojekter, som strækker sig over flere år.
Udsætning af fisk:
Udsætning af fisk under Fiskeplejen skal som udgangspunkt være biologisk begrundet og underbygget af forskningen. Udsætningerne bør i høj grad afspejle lyst- og fritidsfiskeriets potentialer.
– Der bør kun udsættes fisk dér, hvor forskningen indikerer, at det er hensigtsmæssigt. ‘
– Det skal tilstræbes, at udsætningerne bidrager til genopretning af de enkelte fiskebestande.
Frivillighed:
Det frivillige arbejde, der udføres under Fiskeplejen, skal prioriteres og understøttes. Det frivillige arbejde bidrager til betydelige resultater med begrænsede ressourcer.
–De frivillige skal have adgang til den forskningsbaserede viden, der produceres under Fiskeplejen, eksempelvis igennem fiskeplejekonsulenterne og fiskepleje.dk
– Der skal prioriteres midler til projekter drevet af frivillighed, såsom udlægning af gydegrus og kurser i habitatrestaurering.
Økonomi:
Der skal være stort fokus på transparens i økonomi og fiskeplejemidlernes anvendelse.
- 7-udvalget indtager en aktiv rolle i rådgivningen om prioriteringen af midlerne under Fiskeplejen, bl.a. for at sikre, at ønskerne fra det rekreative fiskeri afspejles i fordelingen (Årshjulet for § 7-udvalget fremgår af bilag 1
- Der skal udarbejdes en klar og gennemskuelig Handlingsplan for Fiskeplejen hvert år. Handlingsplanen skal som udgangspunkt være færdigbehandlet i § 7-udvalget inden udgangen af februar måned hvert år. Processen påbegyndes så tidligt, at § 7-udvalgets kommentarer kan indgå i udkastet til Handlingsplanen.
- 7-udvalget får løbende orientering om økonomiske nøgletal.
- 7-udvalget drøfter løbende, om opgaver, der har forladt forskningsverdenen, fremadrettet bør varetages og finansieres af myndigheder eller andre institutioner. Opgaverne ville eksempelvis kunne forankres i Fiskeristyrelsen eller det kommende Kyst- og Lystfiskercenter i Assens.
- 7-udvalget kan rådgive om at sende større projekter, som strækker sig over flere år, eller som kan styrkes væsentligt med input fra eksterne vidensmiljøer, i udbud. Udbud af større opgaver sker med et passende varsel og skal i øvrigt følge de almindelige udbudsretlige regler.
nov 3, 2023 | Artikler, Miljø og debat
Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.
På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.
AF JENS BURSELL
DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.
Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.
Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:
- Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
- Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
- Hvordan opnås disse mål bedst?
- Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?

Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.
DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen
På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.
– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.
– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.

Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.
Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter
– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.
DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.
Nye toner i paragraf 7 udvalget
Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.
– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.
Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?
– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.
– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.

Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.
DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri
– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.
– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.
Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.
Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.
jun 28, 2023 | Nyheder
Er Fiskeristyrelsens øremærkning af penge til DTU Aqua lovlig? Dette relevante spørgsmål blev forleden rejst i fagbladet Forskerforum – mere specifikt i en sag om EU-midler til fiskeriforskning. Forskerforum har via aktindsigter afsløret, at Københavns, Aalborg og Århus Universitet har klaget over øremærkning af forskningspenge til DTU Aqua, hvor fx KU ifølge aktindsigten ”ønsker en forklaring, herunder på hvordan forskelsbehandlingen af de danske universiteter er lovlig”. Selvom sagen her drejer sig om forskning i erhvervsfiskeri, så er der en helt åbenlys parallel til fordelingen af lystfiskernes Fisketegnsmidler, hvor forskningsprojekterne i både salt- og ferskvand heller ikke kommer i udbud – med risiko for, at man betaler alt for meget – for for lidt. Mange af de forskningsprojekter, som DTU Aqua har monopol på, kunne præcist lige så godt være udført af forskere fra private virksomheder eller andre universiteter – og måske oven i købet både bedre og billigere.
”… DTU får opgaverne, fordi DTU-forskerne er mere positive over for trawlfiskeri end deres kolleger på andre universiteter.” Sådan lyder det i indledningen af artiklen på Forskerforum. I artiklen hedder det endvidere: ”… ministeriet har fortsat tætte bånd til den tidligere sektorforskningsinstitution (DTU Aqua, red.). Lidt for tætte, lyder det fra kritikerne, der mener, at DTU Aqua får særbehandling og unfair konkurrencefordele, når Fiskeristyrelsen udbyder forskningsopgaver. Opgaverne ender med at blive udført dårligere og dyrere, end hvis der havde været fri og fair konkurrence. De øvrige universiteter og private aktører burde have lige muligheder for at vinde opgaverne, siger kritikerne”.
Og her rammer Forskerforum hovedet på sømmet. For hvis forskningsprojekter bliver dyrere og dårligere på grund af manglende konkurrence, så betyder det omvendt, at hvis man lavede systemet om – ja så ville man øge chancerne for at få bedre forskning samt mere natur og flere fisk for pengene. Og det er vel det vi alle ønsker? Hvis man virkelig vil noget godt for de danske fiskebestande, er der således behov for at Danmarks Sportsfiskerforbund og brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer det danske lystfiskeri i paragraf 7 udvalget, tager tyren ved hornene: Der er akut behov for, at få uvildige juridiske eksperter til at afklare følgende spørgsmål: Er DTU Aquas monopol på lystfiskernes Fisketegnsmidler – samt måde at omgå almindelige udbudsregler – lovlig og/eller hensigtsmæssig? Og – sikrer den et system, hvor vi får mest muligt natur og fisk for pengene?
I artiklen har Forskerforum bedt Jens Fejø, professor emeritus, dr.jur. på CBS læse sagsakterne og forholde sig til, om Fiskeristyrelsen har overtrådt lovgivningen: ”Han er ikke i tvivl om, at Fiskeristyrelsen har overtrådt loven, da EU-midler som hovedregel skal udbydes i fri konkurrence, hvis det overhovedet er muligt, og der ikke udtrykkeligt er taget forbehold”. Spørgsmålet er så – hvis Fiskeristyrelsen ikke er blege for at bryde loven i dette tilfælde – hvad så med manglen på konkurrence om forskningsprojekterne lavet for Fisketegnsmidler? Hvis ingen udfordrer denne praksis og får det lavet om – ja så er der i hvert fald ingen udsigt til bedre forskning, mere natur og flere fisk for vores Fisketegnsmidler, som der i forvejen ikke er for mange af.
DTU Aqua har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Du kan læse hele artiklen på Forskerforum her.
ILLUSTRATION: JESPER FOHRMANN
feb 1, 2023 | Nyheder
Af Jens Bursell
Brugen af fisketegnsmidlerne har i årevis – og med rette – været kritiseret for i alt for ringe grad at blive brugt til det de oprindeligt var øremærket til – nemlig at sikre større og stærkere fiskebestande. Det har ligeledes været en anke, at brugen af pengene ikke har reflekteret bredden i dansk lystfiskeri, fordi næsten alle midlerne har været brugt på laksefisk. Denne kurs for brugen af fisketegnsmidlerne har i årevis har været bakket op af DSFs tidligere ledelse.
Siden formandsskiftet for et par år siden har DSF dog i højere og højere grad bevæget sige i en retning, der tilgodeser alle danske lystfiskere – en udvikling der understøttes og medkatalyseres af den nye brancheforening Dansk Lystfiskeri, som arbejder for større diversitet i fiskeriet.
DSF har netop været til møde det såkaldte § 7 udvalg, hvor der pt lægges planer for brugen af midlerne de næste tre år – og under overskriften ”Pengene fra fisketegnet skal komme alle lystfiskere til gode” på facebookgruppen ”Talerør for Danmarks Sportsfiskerforbund” kommenterer formanden for DSF – Torben Kaas – følgende:
– Vi havde to klare budskaber med til mødet. For det første skal der bruges flere penge på vores ødelagte marine miljø og projekter, som belyser problemerne dér og peger på løsninger. Særligt på kysterne skal vi satse med fisketegnsmidlerne. Dertil kommer et behov for at hjælpe rovfiskebestandene i vores søer på vej. De ting skal komme oveni det store arbejde med vandløbene. Og for det andet er der hvert år historisk trukket 10 mio. kroner af fisketegnsmidlerne, som bruges til at opfylde krav i Vandrammedirektivet. Vi mener ikke, det er lystfiskernes opgave at betale for naturødelæggelser som følge af “vandløbsvedligeholdelse” med meget mere. De penge skal i stedet bruges på direkte hjælp til at få vores fiskebestande på fode.
– I forlængelse af et dagsordenspunkt om pristalsregulering af tegnet spillede Peter Lyngby og Claus Eriksen fra Dansk Lystfiskeri ind med et ønske om at markedsføre fisketegnet bedre, så vi kan få nogle flere penge at gøre med. Vi har nu lagt sporene for, hvordan vi kommer videre med alt ovenstående, og så følger vi op på et nyt udvalgsmøde inden sommerferien. Jeg gætter på, at vi kommer langt med at sætte aktiviteter i gang for kyster og søer samt med pristalsregulering og markedsføring. Opgaven med at få de 10 mio. “hjem” til os igen er større og er ikke klaret med et snuptag – men vi har en plan…, slutter han.
Det bliver spændende at se de endelige planer for den kommende treårs-periode i fiskeplejen. En ting dog er sikkert: DSF bevæger sig i den rigtige retning – og det kan kun blive bedre af, at brancheforeningen Dansk Lystfiskeri nu også er der til at udklække og katalysere nye ideer – samt bakke op om DSF i kampen for bedre fiskebestande.
DSF indspark til en omfordeling af fisketegnsmidlerne er et rigtig godt initiativ, for det er den vej vi skal, hvis vi vil udnytte fisketegnsmidlerne bedre. Men – vi er dog langt fra i mål. Selv hvis DSFs forslag går igennem, udnyttes midlerne stadig alt for ineffektivt, så længe DTU Aquas selv prisætter sine projekter uden reelt armslængdeprincip og konkurrence – og stort set uden kontrol. Hvem ved – måske vi kunne få dobbelt så meget forskning for pengene, hvis der var konkurrence om projekterne? Eller – vi kunne få lavet den nødvendige forskning for det halve – og bruge resten på habitatsrestaurering og flere fisk?
nov 18, 2020 | Nyheder
I paragraf 7 udvalget sidder blandt andet repræsentanter for alle dem, der betaler fisketegn – og som et led i at få alle brugere af vores akvatiske ressourcer hørt, har man netop optaget UV-Jægerne i udvalget.
– Som led i Dansk Sportsdykkerforbunds arbejde for UV jagt, er vi blevet optaget i paragraf 7 udvalget, som blandt andet varetager fisketegnsmidlerne og kommer med indspark til lovgivning om det rekreative fiskeri, fortæller Johan Wedel Nielsen fra Dansk Sportsdykker Forbund til Fisk & Fri. – Vores vision for arbejdet er at varetage undervandsjægernes interesser i Danmark. Vi har i udvalget lavet følgende politiske målsætning:
- Vi mener mindst halvdelen af midlerne fra fisketegn skal gå til reelle tiltag i naturen – fx udsætning af fisk eller naturgenopretning.
- Vi mener, at nye stenrev skal kunne finansieres via fisketegnsmidler.
- Desuden mener vi, at UV-jagt skal sidestilles med lystfiskeri i saltvand som et let håndredskab. Dette vil betyde øget afgang til zoner hvor UV-jagt er forbudt – fx Vellerup Vig.
- Udsætning af pighvar bør opprioriteres.
Marin biolog Johan Wedel Nielsen vil varetage UV-jagt udvalgets arbejde i paragraf 7. Ovenfor kan du se ham med en flot pighvar fra Kronborg, som vi nok alle ønsker flere af til det rekreative fiskeri. Danmarks Sportsdykkerforbund tæller cirka 10.000 medlemmer hvoraf cirka halvdelen dyrker UV-jagt.
nov 15, 2020 | Artikler, Miljø og debat
§7-Udvalget har i årtier rådgivet om brugen af de penge, som vi betaler ved indløsning af vores fisketegn – nemlig Fisketegnsmidlerne. Officielt set er det Miljø og Fødevareministeriet, der med afsæt i Fiskerilovens § 62 bestemmer, hvad pengene skal bruges til, men i praksis er det udvalget og dets eneste faglige rådgiver – DTU Aqua der styrer, hvordan vores brugerbetaling for lystfiskeri skal anvendes.
AF JENS BURSELL
I forbindelse med et skift af formand i §7-Udvalget, er det meget lang tid siden, at der sidst har været afholdt møde, men her på torsdag den 19 november mødes udvalget, for at sætte retningslinjerne for 2021 og de næste par år.
I anledning af at der – forhåbentlig – er kommet ny friskt blod til §7-Udvalget, har jeg sendt et åbent brev til §7-Udvalgets nye formand – Nis Christensen – plus samtlige af udvalgets repræsentanter fra DSF, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Kystfiskerforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Fiskeripolitisk Kontor og naturligvis DTU Aqua.
Anvender vi vores Fisketegnsmidler godt nok?
Ordlyden af brevet, som er et oplæg til diskussion i §7-Udvalget, er følgende:
Gennem det sidste år har Fisk & Fri bragt adskillige artikler, hvor vi i detaljer har belyst skyggesiden af DTU Aquas rådgivningsmæssige magtmonopol, samt hvad det kan have haft af store negative økonomiske og biologisk konsekvenser – både for fiskebestandene og vandmiljøet.
I sidste ende er det naturen, fiskebestandene og alle dem, der gerne skulle have glæde af en optimal brug af Fisketegnsmidlerne, der bliver taberne. Meget tyder på, at vi vil kunne få meget mere for vores penge – både i form af flere fisk, højre biodiversitet og en bedre natur – ved at stoppe DTU Aquas magtmonopol. I stedet er der bl.a. brug for flere uvildige repræsentanter for forskningsmiljøet i §7 – samt flere forskellige udbydere til at foretage den nødvendige forskning, så vi kan få en mere kvalificeret og faglig neutral rådgivning – samt bedre og billigere projekter, hvor vi får meget mere for pengene.
DTU Aqua er ikke blot den eneste forsknings institution i §7. De har også myndighedsbetjening, hvilket betyder, at de i praksis har monopol på faglig rådgivning i en masse typer af sager omkring vores vandmiljø – heriblandt udsætningstilladelser mv.
Netop fordi DTU Aqua i langt de fleste sager er de eneste, der spørges til råds, har de en enorm magt over, hvad der sker med vores fiskebestande. Fint, hvis de havde forvaltet deres position upåklageligt, men uacceptabelt, når de i mange tilfælde dokumenterbart giver en fagligt stærkt kritisabel rådgivning. Med afsæt i Fisk & Fris artikler, er det let at argumentere for, at der kan være tale om en rådgivning, som i en række tilfælde i bedste fald er inkompetent. I værste fald bør man mistænke og undersøge for videnskabelig uredelighed, politisering, magtmisbrug og økonomisk svindel, hvis ikke en bedre forklaring end hidtil forelagt, gives af DTU Aqua. Hertil kommer eksempler på rådgivning fra DTU Aqua, der kan gøre det sværere at leve op til målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vores vande inden 2027.
Jeg vil derfor opfordre jer til at læse følgende artikler, der opsummerer problematikken med links til dokumentation og samtlige referencer:
“Om fisk og faren ved monopoler”
Hvad man kan gøre for fremover at undgå den er belyst her:
“Stop DTU Aquas magtmonopol”
Det er oplagt at tage denne diskussion op til det næste §7 møde. Blandt de helt centrale spørgsmål er altså: Får vi nok for pengene – og anvendes de lovligt? Samt – bruges der for mange penge på administration og forskning – og for lidt på praktiske tiltag, der reelt set giver flere fisk?
Hvis vi fremover skal have mest muligt ud af Fisketegnsmidlerne – til glæde for fiskene, vores vande og det danske samfund, så skal der ske i større paradigmeskift i forvaltningen af vores fiskebestande. Såfremt I har en mening om positive eller negative konsekvenser af DTU Aquas monopol som eneste rådgivende forskningsinstitution i §7 Udvalget, så er jeg meget interesseret i at høre fra jer.
Mvh – Jens Bursell, Fisk & Fri
Interview med formanden for §7-Udvalget
Den 25 august 2020 indvilligede den nye formand for §7-Udvalget Nis Christensen i at besvare en række spørgsmål om §7, DTU Aquas rådgivning samt forvaltning af de danske fiskebestande. Fisk & Fri har netop fået et ”svar”, som vi vil publicere om et par dage sammen med en række opfølgende spørgsmål til emnet.
sep 24, 2020 | Nyheder
– Et stigende antal solgte lystfiskertegn vidner om øget interesse for det rekreative fiskeri, lyder det fra Fiskeristyrelsen på fiskeristyrelsen.dk – Tendensen med øget salg af lystfiskertegn fra foråret er fortsat henover sommeren. Sammenlignet med sidste år er der således blevet indløst væsentlig flere lystfiskertegn i år.I 2020 købte 146.000 lystfiskere et årstegn mellem januar-august 2020, hvor der sidste år 2019 kun blev købt knap 116.000 i samme periode. Dvs. en stigning på 30.000 årstegn i 2020 sammenlignet med sidste år. Ud over lystfisker-årstegn kan man købe dags- eller uge-lystfiskertegn samt fritidsfiskertegn.
– Indtægterne fra salg af fisketegn går til fiskepleje i danske søer og vandløb. Når salget af fisketegn øges, øges indtægterne til fiskeplejen tilsvarende. I år er der fra 1. januar til 31. august således indløst lystfiskertegn for knap 29,5 mio.kr., mens der sidste år blev indløst fisketegn for lidt over 25 mio. kr. i samme periode. Det svarer til en stigning i 2020 på godt 4,3 mio.kr. svarende til +17% ift. sidste år, slutter udmeldingen fra Fiskeristyrelsen.
Du kan læse mere om køb af fisketegn her.
Læs mere om hvad indtægterne fra fisketegnet går til her.
sep 12, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Faren ved monopoler på rådgivning, som det DTU Aqua pt har, er en risiko for uneutral rådgivning samt at projekterne bliver alt for dyre. Og det er hverken til gavn for naturen, vores fiskebestande – eller de danske lystfiskere.
Fisketegnsmidlerne fordeles i §7 udvalget, hvor DTU Aqua er den eneste repræsentant for forskningen. Her rådgiver de om forskningsprojekter, hvorefter pengene automatisk tildeles dem selv – uden udbud, konkurrence eller armslængdeprincip. Dette indebærer dels en risiko for en rådgivning, der ikke er fagligt neutral og dels en fare for, at projekterne bliver alt for dyre. Begge dele kan være til stor skade for naturen, biodiversiteten og dansk lystfiskeri. Men hvad er problemet – og hvad kan man gøre for at løse det? Her får du et bud.
AF JENS BURSELL
Gennem den sidste tid har Fisk & Fri dokumenteret, hvordan DTU Aquas monopol på rådgivning – både i §7-udvalget og i forbindelse med myndighedsbetjeningen – tilsyneladende kan have været årsagen til fagligt inkonsistent og/eller kritisabel rådgivning for vigtige rovfiskearter som fx sandart, malle og gedde – samt nogle alt, alt for dyre projekter (se liste af links nederst i artiklen). Og når projekter er for dyre, så betyder det omvendt, at man kunne have fået meget mere natur og et bedre fiskeri for pengene ved at bruge dem anderledes.
At reformere hele processen omkring, hvem der sidder i §7-udvalget, rådgivningen, anvendelsen af fiskeplejemidlerne samt DTU Aquas monopol på myndighedsbetjeningen, er derfor af afgørende betydning for, at naturen, samfundet og vi lystfiskere fremover får mest muligt for pengene: Der skal simpelthen ske et større paradigmeskift i hele tankegangen omkring forvaltningen af vores akvatiske ressourcer, for at vi kan få et velfungerende system, der fremadrettet både tilgodeser naturen og bredden i dansk lystfiskeri på en langt bedre måde, en det er tilfældet nu.
Fagligheden?
Som en helt generel betragtning kan det være problematisk med monopol på rådgivning, hvis dem der har monopolet ikke forstår at administrere den indirekte magt, de har fået. Lad os tage et eksempel på den faglige del først: Her kan eksempelvis opstå et troværdighedsproblem, hvis man blander personlige meninger ind i rådgivningen eller skævvrider præsentationen af de fakta, der fremlægges for beslutningstagerne, så man reelt set tegner et uneutralt eller ligefrem ukorrekt billede det, der skal træffes beslutninger om. Et andet problem kan være, hvis man – bevidst eller ubevidst – udelader oplysninger, der er vigtige for den samlede forståelse af en problemstilling. I bedste fald kan der her være tale om manglende kompetencer – og i værste fald kan der være tale om magtmisbrug og/eller videnskabelig uredelighed.

Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en fuldstændig reformation af den måde §7 udvalget arbejder og bliver rådgivet på – hvis vi fremover skal få mest muligt ud af vores Fisketegnsmidler til glæde for naturen og den store bredde i dansk lystfiskeri.
Økonomien?
Og hvad med økonomien: Her kan det generelt betragtet blive et problem, hvis manglende konkurrence, kontrol og armslængdeprincip betyder, at det går hen og bliver for fristende at betragte de tildelte pengene som sine egne, så man i praksis ender op med at bruge dem, som man har lyst, fordi en grundig kontrol af projekternes økonomi i praksis er ikke eksisterende. Eller – det kan være det bliver for fristende, at sige man bruger pengene på én ting, men i praksis bruge dem på nogle helt andre ting, i den tro, at der ikke vil være nogen, der er i stand til at gennemskue det.
Spørgsmålet er så – hvad skal der ske, hvis scenarier som ovenstående opstår og bliver gennemskuet?
Konsekvenserne?
I ethvert retfærdigt og velfungerende demokratisk system, bør det have en konsekvens, hvis det kan dokumenteres, at man ikke passer sit arbejde, går over sine beføjelser – eller fører folk bag lyset – enten fagligt eller økonomisk eller begge dele.
Kan det eksempelvis dokumenteres, at man har haft et timeforbrug, der åbenlyst ligger langt, langt over det man kunne forvente – hvorefter de ansvarlige efterfølgende dokumenterbart afgiver urigtige og vildledende oplysninger om arbejdsopgavernes omfang i et forsøgt på at forklare, hvordan de mange penge er blevet brugt, så bør det have meget alvorlige konsekvenser for de øverst ansvarlige.
Uanset, om der er tale om inkompetente og alt for langsomme medarbejdere – eller der er tale om, at man bruger pengene til noget andet, end det man angiver de bruges til, så skal også dette selvfølgelig have en konsekvens: Er forskerne konsekvent alt for lang tid om at lave sine ting, skal projektlederen og direktøren naturligvis tage ansvar for dette – og eksekvere på sagen eksempelvis ved først nogle advarsler og dernæst i sidste instans en fyring, hvis ikke der rettes op på problemet. Gør de ikke det, men lader tingene stå til i årevis, bør man fra politisk hånd stille spørgsmålet: Skyldes den manglende handling på det ekstreme timeforbrug dårlig ledelse? – Eller skyldes det, at man på ledelsesniveau måske har besluttet at bruge pengene på noget andet, end det man siger man bruge det til? Og, hvis det er tilfældet – er det lovligt? – og kan der være tale om bevidst svindel med offentlige midler? Uanset hvad udfaldet er, så kan tilliden kun genoprettes på en måde: En fyring af de ansvarlige ledere. Og – hælder man til den forklaring, at et ekstravagant højt timeforbrug blot skyldes inkompetence eller uhyrligt langsomme medarbejdere, så skal de penge, der åbenlyst er betalt for meget til projektet naturligvis betales tilbage. Eller – hælder man til den forklaring, at der kan være tale om simpel svindel med offentlige midler, så bør de ansvarlige vel retsforfølges som alle andre i samme situation? – og enten frikendes eller dømmes.
Uanset, om der som i ovenstående hypotetiske eksempler er tale om manglende kompetencer, magtmisbrug eller måske endda svindel, kan man forvente af de ansvarlige ledere og politikere, at man sørger for at det har en konsekvens. For hvis ikke der er en konsekvens, hvordan kan man så fremover have tillid til systemet?
I ovenstående tre afsnit er der tale om generelle betragtninger, der belyser, hvad faren ved monopol kombineret med dårlig kontrol kan være – uanset hvor i et system det foregår.
Leverer DTU Aqua varen?
Hvorvidt DTU Aquas rådgivning er helt OK – eller falder ind under ovennævnte hypotetiske scenarier, vil jeg lade andre om at afgøre. En ting er dog sikkert: I forbindelse med fagligheden, er det som kritiker let at argumentere for, at der i bedste fald kan være tale om manglende kompetencer – i værste fald videnskabelig uredelighed og/eller magtmisbrug. Her tænker jeg især på DTU Aquas rådgivning omkring forvaltning af sandart og re-introduktion af europæisk malle. I forbindelse med økonomien på DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen”, der er betalt af Fisketegnsmidlerne, er det som kritiker tilsvarende let at argumentere for, at der i bedste fald kan være tale om manglende kompetencer – og at man i værste fald bør mistænke samt efterfølgende efterforske, hvorvidt der evt. kan være tale om svindel med offentlige midler. Hvis altså ikke lige der kommer en betydeligt bedre forklaring fra DTU Aqua, end vi har set hidtil.
I del 2, som kommer snart, tager vi fat på, hvad vi kan gøre fremover for at sikre den bedst mulige faglighed og økonomi omkring rådgivning til myndighederne samt brugen af vores fisketegnsmidler – til glæde for naturen og bredden i dansk lystfiskeri.
Tidligere Fisk & Fri artikler, der belyser emnet:
I nedenstående artikler vil du kunne finde detaljeret argumentation for statements i ovenstående afsnit – samt alle relevante eksterne kilder og referencer fra fx forskere, videnskabelige værker og peer reviewed videnskabelige artikler mv:
Sandart:
https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
https://fiskogfri.dk/sandart-dtu-aqua-har-beviseligt-raadgivet-paa-forkert-grundlag/
https://fiskogfri.dk/sandarten-en-art-der-er-ved-at-forsvinde/
Malle:
https://fiskogfri.dk/oerred-maller-eller-begge-dele/
https://fiskogfri.dk/maller-i-danmark-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-mallens-udbredelse-del-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-potentielle-effekter-af-re-introduktion-del-3-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-del-4-biomanipulation-2/
Gedde:
https://fiskogfri.dk/doede-gedder-i-tusindvis/
Søhåndbogen:
https://fiskogfri.dk/dtu-aquas-soehaandbog-tre-millioner-for-dyr/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-soehaandbogen-holder-regnskabet/
Om DTU Aquas faglighed generelt:
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-og-den-hemmelige-evalueringsrapport/
maj 1, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Det skulle være så godt, at der kom flere fisk i de danske vande. Finansieret af millionerne fra det obligatoriske fisketegn. Men det er faktisk blevet ringere med tiden. Fiskeplejen er ikke længere, hvad den har været og skulle være. Tiderne er skiftet, og forvaltningen er ikke fulgt med.
AF STEEN ULNITS, FISKERIBIOLOG
Moderne fiskepleje startede tidligt, hvad laksefiskene angår. Ret beset startede den vel allerede i 1400-tallet, da franske munke lærte sig at klække ørreder på kunstig vis. Man dækkede de befrugtede fiskeæg til med sand og lod frisk vand strømme hen over dem.
Kunstig klækning af laksefisk tog dog først for alvor fart, da tyskeren Jacobi i 1763 gentog de franske munkes forsøg – nu dog med grus i stedet for sand. Herefter tog udviklingen fart, og klækkerier skød op overalt i den vestlige verden. Nu kunne man producere de fisk, man skulle bruge til datidens fiskepleje, der udlukkende bestod af udsætning af kunstigt opdrættede fisk.
Siden fandt man ud af, at hovedløse udsætninger ikke nødvendigvis resulterede i et bedre fiskeri efter flere fisk. Man fandt ud af, at der i et givet vandløb kun er plads til et givet antal fisk. Laksefisk er nemlig territoriale og har brug for et skjulested.
Er der ikke skjulesteder nok, bliver fiskene stressede, da de skal løbe spidsrod mellem vandløbets andre beboere. Fiskene bliver stressede, får mælkesyreforgiftning og dør. Sætter man således flere fisk ud, end der er plads og skjulesteder til i vandløbet, er det rent spild af penge og fisk. Mundingsudsætninger er en helt anden sag.
Derfor har man i snart mange år elektrofisket i vandløb verden over. Dels for at fjerne uønskede arter som eksempelvis gedder, der kan tolde hårdt på en ørredbestand. Dels for at fange moderfisk til afstrygning og opdræt af nye fisk til udsætning. Og dels naturligvis for at analysere bestanden af laksefisk i et givet vandløb.
Udsætningsplanerne
Man elektrofisker med nogle års mellemrum et vandløb, gør det to gange på samme strækning og kan nu på matematisk vis regne sig frem til, hvor stor den totale fiskebestand er. Man registrerer de fangede fisk og ved nu, hvor mange fisk der er i de forskellige årsklasser. Yngel, halvårsfisk, étårfisk etc.
Herefter kigger man på vandløbet og vurderer dets bæreevne ud fra parametre som bredde, dybde, strømhastighed og egnede skjulesteder. Herefter kan man vurdere, hvor mange fisk der ideelt burde være på den pågældende strækning af det pågældende vandløb. Og sammenligne med, hvad der reelt er ifølge befiskningen.
Det er nu en simpel sag at “fylde vandløbet op” med de fisk, der mangler i forhold til vandets anslåede bæreevne. Det er sådan, udsætningsplanerne bliver til – sådan at denne post på fiskeplejen beregnes og efterfølgende betales via det obligatoriske fisketegn. Det er der masser af sund fornuft i.

Fiskeribiolog Steen Ulnits stiller i denne artikelserie skarpt på Fisketegnsmidlerne – samt hvordan de bliver brugt. Følg med de næste tre fredage her på fiskogfri.dk
Fisketegnet blev en realitet fra og med den 1. januar 1993. Prisen var dengang 100,- kroner årligt. I 2012 blev prisen hævet til de nuværende 185,- kroner.
Da den nødlidende Skjern Å sidst i 1980’erne skulle hjælpes tilbage i sit gamle leje fra før reguleringen i 1960’erne, blev det den kristne miljøminister Christian Christensen (Q), som tog initiativet og sagde de nu berømte ord: “Fuglene er væk. Fiskene er væk”. Og da der siden fattedes penge til fiskeplejen og ophjælpning af de hårdt trængte fiskebestande, kom hjælpen atter fra Kristeligt Folkeparti. Denne gang i form af et lovforslag om et obligatorisk fisketegn for danske lystfiskere.
Det blev fremsat af den i virkeligheden nok første Vikar fra Himmerrige, nemlig Jørgen Kvist Jensen (Q), der kom susende ind som vikar i Kristeligt Folkeparti og præsenterede et fuldt færdigt og flot gennemarbejdet lovforslag, der gik ret igennem både første-, anden- og tredjebehandling i Folktinget. Fisketegnet, som vi kender det i dag, var en realitet.
Fisketegnet var en naturlig opfølger til den garnlicens, som alle fritidsfiskere havde skullet betale siden 1. januar 1990. En licens, som kostede 250,- kr. årligt, og som gav ret til at sætte op til 6 redskaber (garn, ruser eller krogliner) efter eget valg. Den gav giver også ret til fiskeri med stang.
Paragraf 7-udvalget
De indkomne midler fra fisketegn og garnlicens fordeles af fiskeriministeren efter rådgivning fra det såkaldte Paragraf 7 udvalg, hvis fulde titel er “Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje”. I dag drejer det sig om i omegnen af 40 millioner kroner om året, der skal fordeles af dette udvalg.
Udvalget er nedsat efter § 7 i fiskeriloven og er med tiden vokset i både størrelse og sammensætning. Det består i dag af repræsentanter fra følgende organisationer, præsenteret i alfabetisk rækkefølge:
- Danmarks Fiskeriforening
- Danmarks Naturfredningsforening
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Dansk Akvakultur
- Dansk Amatørfiskerforening
- Dansk Fritidsfiskerforbund
- Dansk Kystfiskerforening
- DTU Aqua
- Fiskeripolitisk Kontor
- Fiskeristyrelsen
- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
- Kommunernes Landsforening
- Landbrug & Fødevarer
- Miljøstyrelsen
Herudover kan ministeren indstille enhver anden repræsentation til udvalget, hvis han eller hun måtte ønske det. Medlemssammensætningen administreres af Fiskeripolitisk Kontor, der efter Esben Lunde Larsens (V) afgang som fiskeriminister og på grund af det dengang muligt forestående Brexit blev overflyttet til Udenrigsministeriet.
Som det ses, er der mange forskellige og ofte modsat rettede interesser repræsenteret i det udvalg, der skal administrere de penge, som alene er indbetalt af fritidsfiskere og lystfiskere. Det rimelige heri kan naturligvis diskuteres – og bliver det konstant. Der er trods flere organisationer imellem, der ikke yder en krone til fiskeplejen. Men blot lukrerer på de 40 millioner kroner, det rekreative fiskeri årligt indbetaler for overhovedet at få lov til at fiske.
Man kan undre sig over, hvorfor erhvervsinteresser overhovedet skal være med til at bestemme over midler, der udelukkende er indkommet fra og betalt af det rekreative fiskeri. Disse erhvervsinteresser er jo primært med til at tolde på de samme fisk, som lystfiskerne sætter ud. Og er i nogle tilfælde sågar direkte medvirkende til at ødelægge vandmiljøet – eksempelvis via det altødelæggende trawlfiskeri og muslingeskrab.
Wilhjelm-udvalget
I år 2000 nedsatte den daværende S-R regering det såkaldte Wilhjelm-udvalg. Det fik til opgave at udarbejde en rapport, som kunne “danne udgangspunkt for regeringens handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse”.
Udvalgets arbejde skulle være afsluttet, så rapporten kunne støtte de danske repræsentanter ved Rio-konferencen i 2002. Udvalget bestod af 35 personer, som repræsenterede interesseorganisationer og offentlige myndigheder med tilknytning til miljøområdet. Udvalgets formand blev direktør Nils Wilhjelm.
Han var konservativ kammerherre og ikke imponeret over hverken egne partifællers eller andre folketingsmedlemmers interesse for eller viden om naturen. Wilhjelm havde meget svært ved at se, at der overhovedet var politisk interesse for at få naturen højere op på dagsordenen. Det gjaldt såvel regeringen som oppositionen, der fik følgende markante udtalelser med på vejen:
– Connie Hedegaard havde en god holdning, men fik den ikke omsat.
– Der er ikke rigtig nogen på Christiansborg, som har en dybdegående viden om naturen.
– Siden Svend Auken har vi ikke været begunstiget med en minister, der har udvist interesse for naturen.
– Venstres miljøminister Troels Lund Poulsen havde svært ved at komme ud af traktoren. Han havde berøringsangst over for konflikter med landbruget.
Klare ord fra en mand, der ellers som kammerherre var vant til at tale pænt og færdes på de bonede gulve. Nils Wilhjelm selv var en vidende og visionær mand, der havde et nært forhold til naturen, benyttelsen og beskyttelsen af den.
Wilhjelm-rapporten
Det resulterede i en 265 sider stor rapport, der lagde linjen for fremtidens naturforvaltning. Og som samtidig udstak rammerne for den kommende forvaltning af fiskeriet – heriblandt den moderne fiskepleje, vi lever med i dag. Rapporten havde titlen “Natur i Danmark – Status, mål og midler” – samt undertitlen “Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe for naturkvalitet og naturovervågning”.
Herunder følger den for os lystfiskere vigtigste del af rapporten:
På fiskeområdet tilrettelæges udsætningspolitikken ud fra følgende principper:
Ingen udsætning af fremmede arter eller genetisk modificerede organismer i danske farvande.
- Ingen dyrkning af nyintroducerede fremmede arter eller GMO’er i områder, hvor der er en risiko for spredning af genmateriale til vilde arter.
- Udsætning af hjemmehørende arter skal ske på en genetisk og økologisk forsvarlig måde og udfases i takt med genopretningen af vandløbene og af vandkvaliteten.
- Et højt beskyttelsesniveau mod indslæbning af fremmede arter.
Og der anbefales gennemført følgende indsats:
- De genetiske og økologiske anbefalinger for udsætning af fisk føres ájour for at sikre bevarelsen af de naturlige fiskebestande og den genetiske diversitet.
- Genopretning af vandløb opprioriteres væsentligt bl.a. med henblik på at reducere udsætningerne.
- Det kan bl.a. ske ved at anvende en forholdsvis større del af fisketegnsmidlerne til vandløbsrestaurering, og ved ændrede prioriteringer i den offentlige naturgenopretning og naturpleje.
- Udsætning af fisk af dambrugsoprindelse ophører inden for en 5-års overgangsperiode, og rømninger af fisk fra dambrug og havbrug forhindres effektivt.
- Indførelse af regler til forebyggelse af indslæbning og udbredelse af fremmede arter.
- Oplysning til offentligheden og til virksomhederne om farerne ved indslæbning og udsætning af fremmede arter skal forstærkes.
- Udarbejdelse af beredskabsplan for og øget oplysning om indslæbning og udsætning af arter, herunder GMO’er.
Der er snart 20 år siden, Wilhjelm-udvalget barslede med disse anvisninger på fremtidens fiskepleje. Ganske fremsynet set med vore dages øjne og næppe fremkommet, hvis det skulle være født i Folketinget. Jævnfør Nils Wilhjelms ringe respekt for folketingsmedlemmernes manglende interesse for og viden om den danske natur.
I den følgende artikel ser vi på “Virkeligheden efter Wilhjelm”.