KØBENHAVS HAVN: HAVNECUP 2022

Fiskeglæde er der masser af muligheder for i Københavns Havn, Foto: Marie Brandt/Fiskeklub København.

 

Er du Københavns skrappeste torskefisker? Så får du d. 29 oktober muligheden for at deltage i Hovedstadens største fisketurnering Havnecup 2022 og find ud af det. Konkurrencen er arrangeret af Fiskeklub København og programmet er følgende:

07.00: Konkurrencen starter – du starter bare på dit yndlings havnespot

12.00-17.00: Havnehygge – sted følger

– Ny lystfisker? Fiskeklub København udlåner udstyr og stiller med guider, der kan hjælpe dig i gang med havnefiskeriet.

– Mød Fiskeklub København og hør mere om den nye lystfiskerforening i byen

15:00: Konkurrencen slutter

16:00: Præmieoverrækkelse – Lokation følger

17:00: Tak for i dag

Den længste torsk vinder konkurrencen. For at deltage skal du tage to billeder af fisken: Et billede af fisken ved siden af et målebånd, hvor man klart kan se længden. Et billede med dig og fisken på. De to fotos sendes sammen med fangststedet på mail til kontakt@fiskeklubkbh.dk SENEST kl. 15:00.

Hvis du har en af de tre længste torsk, vil du blive kontaktet på mail, og kan derefter modtage din præmie, hvis du er til stede kl. 16:00 til præmieoverrækkelsen. De tre vindere vil også blive offentliggjort på Facebook-eventet.

Øvrige regler

  • Kun én stang pr. deltager.
    • Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at afvise fotos, hvis der er mistanke om, at gældende regler ikke er overholdt.
    • Gyldigt fisketegn er påkrævet.
    • Ingen fiskeri fra båd.
    • Husk net. Det kan være farligt at ryge i det kolde vand.
    • Alle rydder op efter sig selv.
    • Alle torsk skal genudsættes.
    • Tag hensyn til alle andre i havnen.
    • Al deltagelse sker på eget ansvar.

Hvor må der fiskes

Se kort over det tilladte fiskeområder i Københavns Havn:

https://byoghavn.dk/havnen/wp-content/uploads/sites/5/2019/04/Fiskekort_130721.jpg

Konkurrenceområdet går t.o.m. Svanemøllen, Sydhavn og Amager Strand (til Sneglen) (OBS: Der må ikke fiskes fra Trekroner Fortet eller ved dykkerbanen ved Amager Strand).Respektér i øvrigt indhegnede byggepladser og andre hegnede områder (f.eks. det yderste af Ocean Kaj).

Præmier bliver snart offentliggjort. Eventuelt overskud fra Havnecup 2022 vil blive doneret til Fiskeklub Københavns arbejde med at få flere af byens borgere oplyst og engageret omkring lystfiskeriet i København.

Læs mere om fiskeklubben her.

 

 

Tohatsu

 

FISKEKLUB KØBENHAVN: HAVØRRED TIL KLUBAFTENEN

– Torsdag aften valgte jeg at tage til klubaften i Fiskeklub København, fortæller Valdemar Floutrup. – Det er altid hyggeligt, så jeg regnede med en helt stille og rolig aften ved slusen. Jeg startede ud med at fiske lidt kutlinger og andre småfisk. Nogle af de andre fiskede lidt ørred og torsk. Men eftersom, at der ikke skete vildt meget, valgte vi at rykke over på den anden side af Sjællandsbroen.

– Efter få kast fik formanden i klubben Marie Brandt en fin ørred. Vi var allesammen lidt overraskede, men så tænkte jeg, at jeg lige skulle give det et skud. Jeg lånte derfor Max Bartholins stang og rykkede lidt længere ned end de andre for at prøve der. Og det gav gevinst! Efter omkring en halv times fiskeri gik drømmen i opfyldelse. Lige inden jeg skulle til at løfte blinket ud af vandet huggede en flot havørred på 48 cm og 1,2 kilo lige foran fødderne af mig. Efter det fulgte en vild fight. Det var den vildeste oplevelse. Fisken var i øvrigt også en ny pr i havørred!

– Der er klubaften for ungdom hver torsdag, så hvis du er mellem 12 og 18, kan du melde dig ind og komme med. Det er altid pisse hyggeligt, slutter han.

Læs mere om Fiskeklub København her.

 

Owner

Ny fiskeklub i København – åbningsreception d. 25/2

København har fået en helt ny lystfiskerforening – med navnet Fiskeklub København. Fredag d. 25. februar kl. 18.00 holder klubben åbningsreception i deres klublokaler på Ved Slusen 27, hvor alle – både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne.

Du har måske allerede stødt på den nye Fiskeklub København på Facebook eller Instagram – eller måske var du med til deres Havnecup i oktober sidste år. Hvis ikke har du nu muligheden for at lære den nye klub bedre at kende, når de på fredag d. 25. februar kl. 18.00 byder velkommen i deres klublokaler, der har adressen Ved Slusen 27, blot et spinnekast fra en af byens mest populære fiskespots: Slusen i Sydhavnen.

Du tilmelder dig åbningsreceptionen her – eller dukker bare op, hvis du har lyst. Tilmelding er ikke påkrævet.

Aftenen byder blandt andet på musik, øl, bålmad og ellers hyggelige fiskesnakke og et møde med klubbens bestyrelse. Klubben skriver desuden om sig selv på deres hjemmeside:

– Vi er en klub, der bygger på fællesskabet omkring lystfiskeriet – og pt. tilbyder vi vores medlemmer klubaftener, foredrag, fællesture, guidede ture og større fiskeevents. Men vi er en klub i rivende udvikling – og vi vil meget gerne give plads til dig som aktivt medlem, hvis du har gode idéer til, hvad vi skal lave eller hvor vi skal udvikle os! Selv drømmer vi om adgang til eksklusivt fiskevand og foreningsfaciliteter, f.eks. joller og både. Vi håber, du vil være med til at bidrage til at gøre os til byens bedste fiskeklub!

Du kan læse mere om klubben her, hvor det også er muligt at melde sig ind.

Fotos: Marie Brandt

 

Hvidovre Sport

KOM TIL HAVNECUP 2021

Lørdag den 30 oktober afholder den nye “Fiskeklub København” Havnecup 2021 langs Hovedstadens bolværk og moler. Det koster kun 50 kroner at deltage – og der er både lækre præmier samt havnehygge på Ofelia Plads. Såden lyder det fra arrangørerne i klubben, der arbejder sammen med Danmarks SportsfiskerforbundBy & HavnPlastic In the Basket, Fiskeekspressen og Foreningen Ofelia Plads om at skabe en succes for alle deltagerne.

– Vi er taknemmelige for at have fået mulighed for at føre Havnecuppen videre og glæder os helt vildt til at byde en masse glade lystfiskere velkommen, siger Marie Brandt, medstifter af Fiskeklub København. – Sidste år var konkurrencen ramt af Corona, hvor vi måtte fiske hver for sig, så i år glæder vi os til at kunne samle folk til præmieoverrækkelse og havnehygge på Ofelia Plads i løbet af eftermiddagen, hvor der blandt andet vil være musik, øl, kaffe og snacks.

Program for Havnecup 2021:

Kl. 07.00: Konkurrencen starter – du starter bare på dit yndlings havnespot

Kl. 12.00-17.00: Havnehygge på Ofelia Plads

  • Ny lystfisker? Fiskeekspressen udlåner udstyr og stiller med guider, der kan hjælpe dig i gang med havnefiskeriet.
  • DJ Alexander Cummings spiller havne-hiphop og andre hyggelige tunes ved caféen Luftkastellet på Ofelia Plads
  • Aflever dit affald hos Plastic In The Basket-drengene ved caféen Luftkastellet og deltag i affaldskonkurrencen, hvor du kan vinde en BioHut fra WWF/By & Havn
  • Mød Fiskeklub København og hør mere om den nye lystfiskerforening i byen
  • Få en øl, et glas vin, kaffe eller kage og snacks hos caféen Luftkastellet

Kl. 15:00: Konkurrencen slutter – alle mødes på Ofelia Plads

Kl. 16:00: Præmieoverrækkelser

Kl. 17:00: Tak for i dag

Fiskeklub København har i øvrigt allerede udgivet en mini-guide til god håndtering af torsken. Den indeholder blandt andet råd om brug af net, håndtering af fisken over vand og genudsætning – så man kan vise god torske-karma.

 

FOTO: MARIE BRANDT

 

In-line Claw Fly by Jens Bursell