København har fået en helt ny lystfiskerforening – med navnet Fiskeklub København. Fredag d. 25. februar kl. 18.00 holder klubben åbningsreception i deres klublokaler på Ved Slusen 27, hvor alle – både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne.

Du har måske allerede stødt på den nye Fiskeklub København på Facebook eller Instagram – eller måske var du med til deres Havnecup i oktober sidste år. Hvis ikke har du nu muligheden for at lære den nye klub bedre at kende, når de på fredag d. 25. februar kl. 18.00 byder velkommen i deres klublokaler, der har adressen Ved Slusen 27, blot et spinnekast fra en af byens mest populære fiskespots: Slusen i Sydhavnen.

Du tilmelder dig åbningsreceptionen her – eller dukker bare op, hvis du har lyst. Tilmelding er ikke påkrævet.

Aftenen byder blandt andet på musik, øl, bålmad og ellers hyggelige fiskesnakke og et møde med klubbens bestyrelse. Klubben skriver desuden om sig selv på deres hjemmeside:

– Vi er en klub, der bygger på fællesskabet omkring lystfiskeriet – og pt. tilbyder vi vores medlemmer klubaftener, foredrag, fællesture, guidede ture og større fiskeevents. Men vi er en klub i rivende udvikling – og vi vil meget gerne give plads til dig som aktivt medlem, hvis du har gode idéer til, hvad vi skal lave eller hvor vi skal udvikle os! Selv drømmer vi om adgang til eksklusivt fiskevand og foreningsfaciliteter, f.eks. joller og både. Vi håber, du vil være med til at bidrage til at gøre os til byens bedste fiskeklub!

Du kan læse mere om klubben her, hvor det også er muligt at melde sig ind.

Fotos: Marie Brandt

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This