KOKKENS FAVORIT: GEDDEFRIKADELLER

Gedden er en pragtfuld fisk at fange, men desværre anser mange den ikke for den store spisefisk. Det er måske rigtigt nok, men der er en ting, gedden kan bedre end alle andre fisk. Og det er friske fiskefrikadeller!

 

AF JESPER HANSEN

 

DER ER GOD GRUND TIL AT GENUDSÆTTE GEDDER. De er vigtige for økosystemet, og skal gerne kunne nydes mere end én gang. Meen… – en gang imellem er det godt tage en mindre fisk med hjem, hvis den alligevel er dybt kroget, så den er svær at genudsætte i live. Der findes nemlig ikke en bedre fisk til deller end gedden – det skulle da lige være sandarten, men den egner sig så fortræffeligt til andre ting.

Grunden til, at gedden egner sig så godt til deller, er protein indholdet. Man kan næsten mærke det på kødet, det er fast og spændstigt. Det betyder, at man kan binde meget væske i det, og det gør, at dellerne bliver saftige og lækre. Mulighederne er mange: Thaideller med chili og citrongræs, geddedeller med røget laks og citronskal, men jeg kan nu godt lide den klassiske og her får du opskrifterne på de bedste geddedeller, næsten som min mormor lavede dem.

 

Hvidovre Sport

 

De fleste lystfiskere er vilde med fiskefrikadellerog den bedste fisk til formålet er ifølge gourmetkokken Jesper Hansen, helt klart gedden. Her får du hans klassiske opskrift med hjemmerørt remoulade og agurkesalat.. 1) En god fars består af grovhakket, såvel som findelt geddekød samt piskefløde, toastbrød, æg, dild og citronskal. 2) De forskellige ingredienser vendes sammen og farsen er klar til stegning.

De fleste lystfiskere er vilde med fiskefrikadeller og den bedste fisk til formålet er ifølge gourmetkokken Jesper Hansen, helt klart gedden. Her får du hans klassiske opskrift med hjemmerørt remoulade og agurkesalat.. 1) En god fars består af grovhakket, såvel som findelt geddekød samt piskefløde, toastbrød, æg, dild og citronskal. 2) De forskellige ingredienser vendes sammen og farsen er klar til stegning.

Geddedeller med hjemmerørt remoulade og agurkesalat med dild

 Deller:

500 g. geddekød, uden ben

75 g. franskbrødkrummer fx det

hvide fra et toastbrød

3 dl. piskefløde

2 æg

1 bundt dild

Skal af en citron

Start med at udbløde toastbrødet i piskefløden. Hak derefter halvdelen af gedden i hånden til det er finthakket. Blend resten af geddekødet sejt i en foodprocessor med salt. Mens foodprocessoren kører, tilsæt nu toastbrødet, sørg for at sigte fløden fra. (Har man ikke en foodprocessor, kan det hele hakkes i hånden og røres sammen i samme rækkefølge).

Tilsæt så æggene. Når farsen er blendet pænt sammen, skrabes den ud i en skål. Tilsæt nu det hakkede geddekød og vend det sammen. Hak dilden groft, og tilsæt den med citronskallen. Tilsæt nu resten af fløden lidt efter lidt. Det kan være, at man ikke skal bruge alt fløden, og måske skal den have en smule mere. Det afhænger af fisken. Smag til med salt. Steg dellerne i smør til de er gyldne.

 

1) Gedder lige over målet er debedste til geddefrikadeller fortæller Jesper Hansen. 2) Voila, så er der serveret. En tyk skive god rugbrød og en kølig pilsner fuldbyrder mesterværket.

1) Gedder lige over målet er de bedste til geddefrikadeller fortæller Jesper Hansen. 2) Voila, så er der serveret. En tyk skive god rugbrød og en kølig pilsner fuldbyrder mesterværket.

 

Hjemmerørt remoulade:

2 pasteuriserede æggeblommer

1 spsk. fiskesennep

1 tsk. estragon eddike

20 cl. vindruekerneolie

100 g. sennepspickles, gerne

hjemmelavede

1 bundt kørvel

Sørg for at alle ingredienserne har samme temperatur, ellers kan mayonnaisen skille. Pisk æggeblommerne seje i en skål med lidt salt. Tilsæt fiskesennep og estragon eddiken under omrøring. Tilsæt nu vindruekerneolien i starten lidt efter lidt, til sidst kan man godt tilsætte lidt mere af gangen. Tilsæt nu den grofthakkede pickles og hakkede kørvel. Smag til med salt og peber.

 Agurkesalat med dild:

2 agurker

5 dl. lagereddike

500 g. sukker

1 bundt dild

Pluk dilden i store kviste. Kog eddiken og sukkeret op sammen med de resterende dildkviste. Skær agurken i tynde skiver og gnid dem med salt, dog ikke mere end du har lyst til at spise. Stil det hele på køl, til det er koldt. Hæld væsken fra agurkerne, og hæld eddiken over. Lad det stå en time. Server det hele med tykke skiver godt rugbrød og en kold pilsner. Jeg tør næsten vædde på at geddedellerne er så gode at, man aldrig laver deller af andet igen…

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

SÅDAN LAVER DU LÆKRE FISKEFRIKADELLER

Færdigt arbejde. Gyldne fiskefrikadeller med det hele. Velbekomme!

Mindre børn og unge vægrer sig ofte ved at spise fisk. Her er fiskeretten, der vil omvende dem i hobetal. I en sådan grad, at de vil tigge om mere fisk. Her får du opskriften.

 

AF STEEN AKSEL HANSEN

 

BØRNE- OG UNGDOMSFESTER.  Fødselsdagsfester. Sommerfester. Havefester og så videre. De inviterede skal selvfølgelig have noget at drikke – og noget at spise. Og det skal – i de fleste tilfælde – gerne være så nemt som muligt. Hvad maden angår, er der ikke noget nemmere end at ringe til sin lokale pizzapusher og bestille tre nummer 19 med ekstra ost og to nummer 32 med ekstra skinke og knap så megen annanas – og så få det hele bragt til døren. Nemt. Bekvemt. Men det er set og prøvet før. Her kommer derfor et sundt alternativ til pizzaerne: Grove fiskefrikadeller med kartoffelbåde og hvad dertil hører.

 

Hvidovre Sport

 

Når man kommer hjem efter en succesrig fisketur, er der selv sagt fisk, der skal ordnes. Måske er der en hel del fisk, der skal filetteres, og det er ikke altid, at man er lige skrap med kniven. Man får lavet en filet, men man får ikke al fiskekødet med, så der sidder måske stadig en del regulært fiskekød rundt om benene, og det er synd, at lade det gå ud som affald. Skær det i stedet løs, og gem det i plastposer i fryseren, for det kan senere blive til en himmerigsmundfuld – eksempelvis tilberedt som fiskefrikadeller. Fiskefrikadellerne, som du kan se på disse sider, er lavet af kød fra torsk. Det kunne lige så godt være af kød fra sej, kulmule, kuller eller noget andet hvid fast fisk.

 

Så er ingredienserne i skålen. Hakket torsk. Løg, mel, æg, basilikum,salt, peber, mælk, gulerod og flæskesvær. Der må og skal røres!

                                                          Så er ingredienserne i skålen. Hakket torsk. Løg, mel, æg, basilikum, salt, peber, mælk, gulerod og flæskesvær. Der må og skal røres!

Til fiskefarsen – her beregnet til fire personer – skal du bruge:

 Et halvt kilo fiskekød

1 skalotteløg

2 æg

En god håndfuld basilikum

Fire spiseskefulde hvedemel

Groft salt

Friskkværnet peber

1 dl. mælk

En stor gulerod

En håndfuld flæskesvær

Sådan laver du fiskefrikadellerne

Nu går du i gang!Fiskekødet snittes fint i små stykker med en skarp kniv. Du skal ikke drøne det i en blender eller gennem en kødhakker. Det skal bare skæres ud i små tern, så frikadellerne får en lidt mere grov og rustik fremtoning. Det finthakkede fiskekød kommes i en skål. Der på mælk, mel, salt, peber, den finthakkede basilikum og ditto løg. Dernæst de to æg, guleroden, der har fået en omgang på et rivejern – og til sidst flæskesværene. Inden sværene kommer i skålen, skal de maltrakteres.

Det gøres på følgende måde. Tag en god håndfuld flæskesvær og bræk dem i mindre stykker. Kom dem i en frysepose, læg posen på et godt tykt spækbræt og giv dem så nogle over nakken med en hammer, en kagerulle eller med en tung stegepande. Slå løs til sværene bliver mast til ærtestore stykker – og jeps – børn vil elske at være en del af den arbejdsproces i madlavningen.

Farsen røres godt sammen og stilles derefter tildækket på køl en time til halvanden, så den lige får tid til at samle sig.

 

Småtorsk som denne går tit istørre stimer, hvilket er glimrende, når der skal samle fars til fiskefrikadeller.

Småtorsk som denne går tit i større stimer, hvilket er glimrende, når der skal samle fars til fiskefrikadeller.

Lækkert tilbehør til fiskefrikadellerne

Sæt dine kartoffelbåde eller pommes fritter i ovnen. De skal have omkring en 20-25 minutter. Når de har været i en forvarmet ovn i omkring ti minutter, går du i gang med frikadellerne. Da farsen er rustik, skal dellerne også være det. Ikke noget med at forme farsen i hænderne, så frikadellerne bliver polerede, perfekte og ellipseformede. Bare jag en spiseske ned i farsen og derefter op på panden med den.

Steg frikadellerne gyldne under jævn varme i en fem til syv minutter på hver side – alt efter hvor tykke de er. Hvis du anretter på tallerkner – og det er det festligste – så start med at arrangere kartoflerne. Så lidt revet gulerod og herefter et par hele flæskesvær. Der på de sprødstegte fiskefrikadeller og en god grov remoulade, som efterhånden kan fås i de fleste supermarkeder.

Slut gerne af med et par basilikumblade til pynt. Så er missionen fuldført. I fiskefrikadellefarsen kan man også anvende mange andre gode og spændende ting – fx rejer, hummer, krebsehaler og bacon. Tern af spanske pølser som chorizo eller fuet. Mulighederne er uendelige, og det er dig, der bestemmer. Velbekomme!

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel