BOATSHOW 2023: MØD GARMIN HOS EFFEKTLAGERET

En af de mange spændende udstillere, som du kan møde på Boatshow 2023 er Garmin Danmark, der udover at have deres egen stand, hvor de seneste nye produkter vises og demonstreres – også udstiller hos en række gode samarbejdspartnere – herunder Effektlageret.

Hos Effektlageret, der har stand D-3012, kan du få super skarpe tilbud på blandt andet Garmins Echomap UHD og GPS Map skærme. Du kan også se LiveScope LVS34 og XR samt Panoptix med superrealistiske simulationer af fiskesituationer på skærme rangerende fra 4-16 tommer. På standen fremvises og demonstreres endvidere Garmin ure og håndholdte GPS´er. Ja – faktisk vil du kunne finde næsten samtlige af Garmins produkter på Effektlagerets stand. Sidst, men ikke mindst, vil du på Effektlagerets stand kunne finde alt de nyeste fiskegrej i rå mængder.

På og omkring Effektlagerets standarealer finder du desuden toptunede både fra Silverfox og Poca samt Stabicraft og Finval samt kajakker og flyderinge fra blandt andet Float Plus – alle loadet til bristepunktet med det seneste high-end marineelektronik fra Garmin.

Effektlagerets stand ligger lige over for Fisk & Fris stand (D-3114), hvor du kan se, hvordan et Garmin LiveScope monteres på en topmoderne Float Plus flydering med en 360-graders rotations transducerpole fra Kaiser Edelstahl. Læs mere om Fisk & Fris stand her. 

 

GrejXperten

GROV GEDDE AFSLUTTER ABORRE FESTIVAL

– Min gode ven Finn og jeg var for nylig på søen, fortæller Frederik Josefsen. – Vi var egentligt på vandet i forbindelse med Effektlagerets Aborre Festival, og havde en masse folk med ombord på båden, som fik tips og tricks til aborrefiskeriet. En håndfuld fangede sågar deres første. Det var et fantastisk arrangement med skønt og vejr og masser af besøgende – både i bådene og i workshops’ne på land.

– Da dagen var ved at runde af, fik vi et par gutter med, der ønskede at se, hvordan vi gik til værks med livescope-fiskeriet, så vi skiftede for en stund væk fra aborre-fiskeriet. Herefter fandt vi et godt ekko, og Finn fik placeret båden helt perfekt. Så jeg gjorde bare det lette arbejde, og fisken huggede prompte på mit Vertigo softbait fra high5lures. Først tænkte vi egentligt ikke, at den var ret stor – trods et par hårde ryk mod bunden. Jeg vævede lidt ved, om der skulle net på eller ej, men da fisken kom til overfladen vævede jeg ikke så meget længere! NET!! Hvilken fantastisk afslutning på en fantastisk dag! Fisken havde forresten sin skønhed fordelt på 115cm.

 

Hvidovre Sport

ABORRE FESTIVAL VED SKANDERBORG SØ

– Den 25 september klokken 8-16 får du muligheden for at deltage i en spændende og lærerig dag i smukke omgivelser, lyder det fra Effektlageret. – Til Effektlagerets store aborrefestival, kan du komme med ud i eksperternes både og afprøve de teknikker, som du har lært om ved workshopsene på land. Her lærer du om selve grejet, de forskellige teknikker, brug af ekkolod og meget mere. Arrangementet bliver lavet i samarbejde med Skanderborg Lystfiskerforening, som du hele dagen kan møde i deres klubhus på stedet, hvor du kan høre om foreningen, samt købe en pølse og vand/øl.

Arrangementet foregår ved Vester Mølle/Skanderborg Sø, Oddervej 80, 8660 Skanderborg. Det er et gratis arrangement, og ingen tilmelding er nødvendig. Der vil være diverse workshops, hvor du kan møde blandt andet Garmin, Westin og Rapala/VMC. 

 

 

Aborre Festival 2022

GARMIN FOREDRAG OM LIVE-EKKOLODDER HOS EFFEKTLAGERET

Live-ekkolodder som fx Garmins Panoptix LiveScope har revolutioneret en lang række fiskeformer allerede, og mange andre står for tur. I Effektlagerets nye kæmpestore butik i Horsens er der skarpt fokus på alle de nye muligheder, og butikken indbyder til en inspirationsaften på næste tirsdag den 21. juni kl 18-20 med Toke Trentemøller og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin. 

Det bliver en rigtig nørdeaften, hvor fokus er på Garmins Panoptix System, hvordan du bruger det optimalt, samt hvordan det kan hjælpe dig til at fange flere og større fisk:

  • Hvad er Garmin Panoptix?
  • Hvordan indstiller og bruger du det?
  • Se demonstrationer og optagelser af Garmin Panoptix i brug
  • Stærke tilbud og muligheder for gode handler
  • Fællesspisning efter foredrag.

Arrangementet bliver afhold hos Effektlageret på Vejlevej 70, 8700 Horsens – og koster 100 kroner inklusiv mad og vand.

 

GrejXperten