nov 10, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Aborrefiskeriet er for alvor gået i gang, og jeg har haft en rigtig god start på sæsonen med flere fisk over 45cm, fortæller David Sølling Johnsen. – Og forleden var ingen undtagelse! På rekordtid kom endnu en af de store aborrer op at vende. Det var næsten for godt til at være sandt. Da jeg ankom til spottet riggede jeg mit Tokyo Rig op med en Westin Crecraw i 6,5cm. Og allerede i første kast banker dette pragteksemplar, som du ser ovenfor, på agnen! Fisken her målte 46cm, og jeg fik det hele på video med mit GoPro kamera, hvor fisken hugger i første kast. Jeg er i gang med at optage en række videoer med forskellige finesseteknikker til aborrefiskeri, som vil komme op på min YouTube kanal senere på året. Aborren fangede jeg endnu engang med min personlige yndlingsstang som er en Westin W6 finesse TC 7,6′ 5-15gram. Fisken fik naturligvis sin frihed hurtigt igen.
jan 25, 2021 | Nyheder
– Jeg lå i min seng og nød varmen under dynen, men pludselig skrev min gode kammerat, om ikke jeg ville med et par timer på sundet, og det var jeg selvfølgelig klar på! – Sådan lyder det fra Axel Bjørn Pedersen:
– Vi kørte afsted ved 12-tiden, og da vi havde gjort båden klar, var klokken blevet omkring 13. Det var fantastiske forhold til at tilbringe sin søndag på vandet. Der var næsten helt vindstille, og luften var varm i forhold til den sidste uges ekstreme kulde.
Allerede i første kast fik min makker fisk. Herefter lå vi bare og drev rundt på samme rev. Fiskeriet stak helt af, og torskene var helt vilde med den nye CreCraw fra Westin, som jeg havde monteret på et 25 grams jighoved. Det gav også god mening, da næsten alle fisk gylpede krabber op. Vi fangede i alt 29 fisk på tre timers fiskeri, og jeg var så heldig at slå min PR i torsk med en rogntyk dame på 4 kg. Den valgte at tage jiggen lige nede foran båden, og den gav min 10 fods stang med kastevægt fra 7-30 gram kamp til stregen!
aug 27, 2020 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Mange af vore rovfisk er helt vilde med krebs – især aborrer, gedde og malle. Så til det formål har Westin kreeret endnu et bait til rækken af superrealistiske imitationer, der vil kunne få mundvandet til at løbe på selv den mest træge rovfisk.
Agnen, der også er som skabt til formålet, hvis du fiskeri bass på din ferie, er ekstremt lokkende i vandet – blandt andet fordi de to kløer giver virkelig meget liv og lokkende bevægelser i agnen. Og – effekten bliver ikke mindre af ben og antenner, der vibrerer uimodståeligt gennem vandet. Den brede profil sikrer, at agnen ikke roterer i vandet, så den bevæger sig på samme måde som en rigtig krebs ville gøre det.
CreCraw er behandlet, så den dufter lokkende af anis, og den er lavet i et weedless design optimeret til EWG/worm og offset hooks, T&C rigging samt normale jighoveder. Prisen er 59 kroner for en pakke med 4 af de store eller 5 af de små. Nærmeste forhandler henvises fra www.westin-fishing.com