HOOKED! – ET GRATIS FISKEEVENT FOR BØRN OG UNGE

Drømmer du om at fange en fisk – måske for allerførste gang? Så kom med, når HOOKED! inviterer børn og unge mellem 10 og 17 år til en sjov dag ved vandet. Det foregår ved Fyelmose Put & Take den 14. juni kl. 10.00–17.00, og det er helt gratis at deltage.

HOOKED!, der er et event for nye lystfiskere, er målrettet børn og unge, der er nysgerrige på fiskeri, men som måske aldrig har haft en stang i hånden før. På dagen kan deltagerne låne fiskegrej gratis, få kyndig vejledning og nyde en dag ved søen sammen med andre unge. Der bliver sat masser af fisk ud, og der kan købes både pølser samt drikkevarer på pladsen.

– Vi håber at se en masse børn og unge, der gerne vil prøve kræfter med fiskeriet. Man behøver hverken være ekspert eller kende nogen, der fisker, for vi skal nok hjælp med det hele! Og så glæder vi os bare til en megafed dag, siger Viktor Qualmann, formand for Juniorudvalget i Vejle Sportsfiskerforening, som er en af de foreninger der står bag HOOKED!

Arrangementet kræver ikke tilmelding, og der er ingen krav om medlemskab af en forening. Der sættes ekstra fisk ud i søen op til dagen, og der er mulighed for at fange op til to fisk per deltager. På pladsen kan man købe pølser og kolde drikke.

 

Der bliver sat ekstra fisk ud i Fyelmose Put and Take dagen inden fiskeeventet HOOKED! så alle børn og unge har en god chance for at fange deres første fisk.

Der bliver sat ekstra fisk ud i Fyelmose Put and Take inden fiskeeventet HOOKED! så alle børn og unge har en god chance for at fange deres første fisk.

Praktiske oplysninger om HOOKED!

  • For børn og unge i alderen 10–17 år
  • Gratis deltagelse og ingen tilmelding nødvendig
  • Lån af udstyr er gratis
  • Fiskesø: Fyelmose Put & Take, Birknæsvej 7, 8752 Østbirk
  • Pølser og vand kan købes på dagen

 

HOOKED! – et samarbejde mellem foreninger, frivillige og branchen

Bag HOOKED! står Silkeborg Fiskeriforening, Vejle Sportsfiskerforening, Kolding Sportsfiskerforening, Skanderborg Lystfiskerforening, Horsens og Omegns Sportsfiskerforening, Effektlageret og Fiskeakademiet (Danmarks Sportsfiskerforbund), der sammen har lagt kræfter, erfaring og frivilligt engagement i at skabe en fed fiskedag for børn og unge.

Du kan læse mere om eventet her: www.fiskeakademiet.dk/hookedHar du spørgsmål kan du kontakte Marie Brandt, Projektleder, Danmarks Sportsfiskerforbund på telefon 28 29 67 57 eller 
mb@sportsfiskerforbundet.dk

FOTOS: KASPER PEDERSEN & MARIE BRANDT

 

Tradera

 

Det er fine regnbueørreder som denne, du kan fange til fiskeeventet i Fyelmose Put and Take.

Hvidovre Sport Januar udsalg

MASSIV STORFISKESUCCES MED BØRNENE

– Jeg og min fiskemakker Thomas plejer at køre langt for den årlige fiskeweekend i Sorø, fortæller Morten Cramer. – Men i år er ungerne blevet så store, at de skulle med ud og nyde naturen. Vi har 2 på 7 år og 2 på 10 år. Derfor prøvede vi en ny sø af, der ligger tættere på hjemmet, og vi havde ikke fisket længe, før bidmelderen larmede første gang og en flot suder på 2,6 kg. kom til syne med stor jubel fra de mindste. Der blev grillet pølser, kravlet i træer, fanget endnu flere flotte suder og frøer med net og senere så vi Champignons League finale på iPad’en inde fra bivvyen, hvor nogen syntes de forkerte vandt.

– Aftenen blev sluttet af med at fange krebs med fiskenet og lygte. Natten forløb stille med god søvn, men vi skulle tidligt op klokken 5, da bidmelderen meldte ankomst af endnu en suder. Lige da alle var faldet i søvn igen skete det så… kl 5.40. Bidmelderen bimlede og bamlede endnu engang, og denne gang var det min tur. Vi havde sejlet takler rimelig langt væk ovre på skrænten ved en lille ø og hele møget skulle slæbes igennem en del grøde. Jeg må indrømme og jeg troede det var endnu en suder samt en god samling grøde jeg kæmpede hen imod os. Det var tungt, men gav ikke meget modstand.

– Vi stod alle seks og ventede på, at fisken skulle komme op til overfladen – og sikke et chok, da det skete cirka 15 meter fra os. En kæmpe finne viste sig og så gik det vildt for sig. Ud, fra side til side, ind og ud igen og sådan forsatte det i ret lang tid. Alle råbte, skreg og jublede, da Thomas nettede denne flotte tyksak på 20,4 kg. Ungerne kunne næsten ikke tro deres egne øjne. Min tidligere PR var på 14,4 kg. fra den gang jeg fiskede meget i den sø jeg kender så godt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi drømt om at denne tur ville give ny PR og så en over de magiske 20 kg i en svær sø, hvor vi aldrig havde fisket i før. En ting er i hvert tilfælde ret sikkert. Thomas og jeg får nok ikke lov til at tage alene afsted igen. Men det gør nu heller ikke noget at dele sin passion med sine egne unger, så bliver det jo forhåbentlig til mere end en årlig tur i fremtiden, når nu ungerne er med på den.

 

Friluftsland

 

Hvidovre Sport Januar udsalg

HORNFISK: FAR DER ER BID!

Jesper Ladegaard Nielsen har netop genopfundet lystfiskerglæde sammen med mine drenge:

Dagen var kommet hvor mine drenge – Willads og Bertil – er blevet store nok til kystfiskeriet iført waders, fortæller Jesper Ladegaard Nielsen. – Vi tog derfor ned på vores lokale kyststrækning i Strøby.

– Forventningens glæde var stor i dagene optil vi skulle af sted, og det var berigende at se og høre drengene glæde sig. Med et stod vi klar i waders og kastede løs på pladsen, men vi bøvlede lidt med modvind og lidt for meget grøde i vandet. Men vinden lagde sig langsomt, og grøde samt bøvl blev pludselig afløst af at Willads råbte ”Far jeg har bid”!!! Og i det samme fløj en hornfisk ud af vandet, så drengene og jeg havde en fest, da fisken var landet.  Kort efter er det Bertil der råber ”Far der er bid”!!!!!! Og igen plasker det rundt foran Bertil, og en flot hornfisk kæmper rundet samt stejler ud af vandet. Kort efter er endnu en flot hornfisk landet. Både drengene og jeg stråler af stolthed. Aftenen er reddet, og på turen hjem er vi helt oppe at køre. Vi aftalte, at vi skulle ud igen dagen efter, og der får vi igen masser af gode oplevelser med følgere, masser af fights og dansene hornfisk.

– Jeg sidder nu og reflekterer over weekendens oplevelser med drengene og er taknemmelig for at kunne dele fiskeriets glæder med Willads og Bertil. Da jeg var dreng tog min far mig med på fisketure, og nu er det mig der giver passionen videre til mine børn, og samtidig genoplever jeg den vildeste lystfiskerglæde. Så nu glæder vi os alle til at komme på fisketur igen, og jeg glæder mig allerede til igen at høre ” FAR DER ER BID” !

Knæk og bræk derude, slutter Jesper der til daglig arbejder i Aktiv Fritid i Køge.

Hvis du vil vide mere om hvordan du fanger hornfisk så tjek fx denne video.

Bliv guidet til de bedste havnepladser til hornfisk i denne artikel.

Endvidere kommer vi med en helt ny video senere på dagen – stay tuned.

 

ForshagaAkademin 2026

 

Tag på hornfisketur med børnene. Det er noget, som du aldrig vil glemme.

Tag på hornfisketur med børnene. Det er noget, som du aldrig vil glemme.

Hvidovre Sport Januar udsalg