– I 2025 satte vores konkurrence Fiskechallenge nye rekorder, og vi har naturligvis store forventninger til, at 2026 bliver endnu bedre, lyder det fra arrangøren – Pure Fishing.

– Over 6.500 challengekort var ude og arbejde via vores forhandlernet i 2025, og tusindvis af børn, unge og familier fik en lang række fantastiske oplevelser ude ved de lokale fiskevande, hvor de fik prøvet kræfter med forskellige fiskeformer, nye fiskearter og fisketeknikker i bestræbelserne på at klare årets Fiskechallenge. Vi er derfor glade for at kunne meddele, at vi er klar til at sætte turbo på Fiskechallenge 2026, som løber i perioden fra og med 1. april 2026 til og med 31. august 2026.

– Abu Garcia Fiskechallenge er den største fiskekonkurrence i Danmark. Alle børn og unge til og med 15 år kan deltage. Så er du erfaren lystfisker, nybegynder eller derimellem, er du velkommen til at deltage. Konkurrencen går ud på at fange så mange af dette års 15 udvalgte arter. Jo flere forskellige arter du fanger, desto flere præmier vinder du. Formår du at fange hele 12 forskellige arter, vinder du konkurrencen og får dette års pokal.

– Vi ønsker med konkurrencen at skabe øget interesse for lystfiskeri og den danske natur. Fiskekonkurrencen er skabt for at bidrage til en masse gode timer ved vandet i godt selskab med venner og familie. Abu Garcia Fiskechallenge er ikke blot for børn og unge, men er også en god sommeraktivitet for hele familien. Vi glæder os til et fantastisk fiskeeventyr sammen med jer.

Du kan se mere info om Fiskechallenge 2026 hjemmesiden her.

 

Friluftsland
    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This