GROVE LANGER FRA NORDSØEN

– Jeg har været på en tre-dages tur på Nordsøen, men den første dag blæste væk, så det blev afkortet til to dage, fortæller Thoke Wistoft. – Den første aften mødtes vi i Thyborøn ved skibet Bodil, og næste morgen lå vi et godt stykke sydvestpå i læ for vind og dønninger.

– Vi fiskede på 50-60 meter vand hele dagen, og fangede fint med torsk samt langer. Til at presse langerne væk fra vraget brugte jeg en kraftig Okuma Cortez 30-50 lbs stang, og den gjorde et fremragende stykke arbejde. Da alle have rigeligt fisk, valgte vi at sejle på dybt vand efter store langer til andendagen, selvom det betød en lang tur ind, og dermed kortere fisketid. Vejret var helt perfekt på andendagen, for der var nul strøm og havblik

– Mit rig til langer er bundet på en kombination af 1.0 – 0.70 og 0.60 mm Sufix Superior Leader. Ofte er det blyet, der sætter sig i vraget, og derfor sidder blyet på en stump 0.60 line, som knækker først. En str. 8/0 9291PS VMC krog er bundet på 1.00 mm line for slidstyrke med langernes tænder, og endeligt sidder der en stump 0.70 som knækline, da jeg ellers ikke kan knække linen ved bundbid. Hovedlinen er 0.28 sufix832

– Det første vrag på det dybe vand indeholdt store mænger af langer, og det var et rent bonanzafiskeri. I alt blev det til otte langer over de 10 kilo. Vi fik også et par små katte og rødfisk. Skibet lå længe på dette vrag, så vi nåede kun et vrag mere, før vi skulle sejle ind. Dette vrag havde også fint med langer, men i lidt mindre størrelser. Der kom dog lige en måler lange mere. Jeg ramte desværre ikke nogen af de store langer, men var klart den, der fik flest antal fisk.

– De største langer på turen vejede 10,4 – 10,5 – 11,3 – 12. 12,3 – 13 15,8 – 16 og 16,8kg

 

Grejxperten

Grejxperten

GROVE KULMULER FRA MUDDI

Når man kender de rigtige steder, kan der til tider opleves et rigtig godt kulmulefiskeri på Nordsøen. I år har vi fanget okay med kulmuler, men det har dog været sådan, at vi enten har fanget mange eller også har vi kun fået ret få, når vi gik målrettet efter kulmuler. Sådan lyder det fra Per Jensen – Thyborøn – fra Bodil og Muddi Lystfiskeri.

– Der har været god størrelse på fiskene med eksemplarer op til 11 kg, og en snitvægt på 4-5 kilo. I sidste uge gav vi egentlig op med mulefiskeriet for i år på Bodil, men så fandt Muddi et lille sted, hvor de fik 70 fine fisk, og det kunne selvfølgelig vi ikke lade være med at prøve også, så det gav også 70 kulmuler til os, hvilket jo selvfølgelig var en perfekt afslutning på kulmule fiskeriet for i år. Den sidste tur gav kulmuleer op til 8,2 kilo og flere på 6-8 kilo – samt en rigtig fin pighaj, slutter han.

 

Hvidovre Sport 2025

 

Der er på det sneeste landet mange flotte kuilmuler fra MS Bodil og Muddi, der sejler frs Thyborøn.. Her ser du sen største af iskene på 11 kilo.

Der er på det seneste landet mange flotte kulmuler fra MS Bodil og Muddi, der sejler frs Thyborøn.. Her ser du sen største af fiskene på 11 kilo.

Grejxperten

NYTÅRSTORSK PÅ NORDSØEN

– Nytårstorsken ville jeg selv fange i år, så jeg måtte jo af sted på havet her et par dage før jul, fortæller Kasper Strube. – Vejrudsigten lovede rimeligt fint vejr, men da jeg har en tendens til at blive søsyg, forberedte jeg mig på det værste, og satte et søsygeplaster bag øret. Søsygeplasteret virkede som det skulle, og jeg undgik at skulle ofre mig ud over skibets ræling på denne tur.

– Vi sejlede ud fra Thyborøn med Bodil klokken to om natten, og om morgenen, da det blev lyst, kunne fiskeriet gå i gang. De kraftige stænger med multihjul stod på rad og række langs skibets ræling, men jeg forsøgte mig med en noget lettere havstang med et fastspolehjul. Det lette sæt virkede perfekt, og jeg fik hevet mange torsk samt et par langer ombord i løbet af dagen. Der var en del små torsk, men jeg fik da også en god en på 6,2 kilo. Fangsten blev renset og fileteret ombord, og da jeg vejede alle fileter, sagde vægten 25 kilo. Godt nytår!

Se flere billeder fra turen på FiskeFoto.dk

 

Friluftsland
Grejxperten

Ny potentiel DK-rekord for pighaj

Fisk & Fri holder sommerferie indtil 30. juli, men her får du lige en akut  breaking news opdatering:

Onsdag tog Mathias Wehlast Jessen og hans kammerat Sven Nyholm turen fra hhv. Nordsjælland og Fyn for at tage med det gode skib Bodil på tur efter sildehaj. Det var en tur, som de havde glædet sig meget til, da det var nyt fiskeri for dem begge. Klokken to om natten var der afgang fra Thyborøn i tre meter høje bølger, og der var cirka 16 timers sejlads til den første fiskeplads, som lå 120 sømil ude.

Her blev fanget pighajer til alle mand på båden, og som den sidste fik Mathias fightet sin første (og eneste) pighaj. Det var en hurtigt kamp på 2-3 minutter og uden at tænke over, at det var en stor pighaj, løftede han den bare ombord i stålwiren. Men det gik heldigvis godt. Længden sagde 115 cm, og vægten var 9 kg rent. Da den nuværende DK rekord er 8,5 kg, er Mathias’ pighaj nu potentiel ny DK rekord og udvalget behandler ansøgningen den 27. august, når de mødes næste gang. Pighajen er indstillet til både længde- og vægtrekord.

Længderekorden tilhører pt Jesper Larsen med en 72 cm fisk fra 2020 og vægtrekorden på 8,5 kilo blev fanget af Lars Andresen den 19. maj 2019 på Nordsøen.

 

Forshaga Akademin

Grejxperten