DM I MEDEFISKERI EN STOR SUCCES

Team Preston blev Danmarksmestre i Medefiskeri 2020.

 

I weekenden blev der afholdt DM i medefiskeri i Næstved Kanal, hvor der blev fisket på strækningen mellem roklubben og havnen, fortæller Bjarne Johansen. – A-B sektionen var nedstrøms med en naturlig brink på modsatte side og C-D sektionen med bolværket på modsatte side. Det er i øvrigt gratis at fiske i kanalen og man kan parkere lige bagved, der hvor man vil sidde.

I ugerne op til DM var der blevet fanget rigtig mange fisk med fangster optil 30-40 kg – primært  rimter, karper og store brasen. Derfor var forventningerne til DM´et store, og heldigvis var der ikke så mange kutlinger, der havde invaderet strækningen, som der var for 4 år siden, hvor også var DM i Næstved Kanal.

I ugen optil DM ændrede vandet sig dog, det blev varmere og vandet blev mere klart. Pludselig gad rimterne ikke at hugge, og de ville hellere står ovre langs sivene i A-sektionen og sole sig. Der blev omvendt fanget en del aborre på såvel 9-11 meter take-apart og bundmede ved modsat side/bolværket.

De tre bedst placerede var for hold: Nr. 1 Team Preston 1, nr. 2 Team Hookers og nr. 3 O.S.K. 1, mens de tre bedste individuelle var: Nr. 1 Victor Smidt, nr. 2 Raimundas Zukauskas og nr. 3 Simon Jensen.

Danmarksmester for hold blev som sagt Team Preston 1 med 19 point. Holdet bestod af Simon Jensen, Kasper Mortensen, Peter Larsen og Claus Voss. De var suveræn det bedste hold over de 2 dage med 19 point. Peter og Claus havde begge haft mange træningsture, og de var det hold, der bedst har kunne omstille sit fiskeri til fiskeri til efter aborre.

De øvrige resultater for hold blev: Team Hookers = 25 point, OSK 1 = 27 point, Team Browning = 32 point, Sorø = 37 point, Preston 2 = 45 point og OSK 2 = 49 point.

 

Forshaga Akademin

Så er laksekvoterne for 2020 fastsat

DTU Aqua er netop kommet med en udmelding om laksekvoterne for 2020 som du kan se på fiskepleje.dk. Kvoterne er stort set de samme som i 2019 på nær Sneum Å hvor kvoten er hævet fra 110 til 130.

– For fiskesæsonen 2020 har nogle sammenslutninger ændret antallet af laks, som den enkelte lystfisker må fange og genudsætte pr. fiskedag og i løbet af hele fiskesæsonen, skriver DTU Aqua. -Eksempelvis er der i Skjern Å-systemet indført begrænsning på fangsterne, så det nu er tilladt maksimalt at fange to laks pr. fiskedøgn og 15 laks pr. sæson. Det betyder, at man ikke må fiske mere, når man har nået den fastsatte grænse. For brug af kroge og agn er der vedtaget særregler som ligger ud over de lovbestemte regler. Varde Å Sammenslutningen opfordrer til, at man ikke fanger mere end to laks pr. dag.

– Laksen er som udgangspunkt fredet i otte vest- og sønderjyske vandløb, men med det gældende regelsæt om kvotesystemet kan Fiskeristyrelsen give mulighed for, at lystfiskere kan hjemtage en mindre del af bestanden (laksekvoter), skriver DTU Aqua i den seneste opdatering på fiskepleje.dk:

– Hovedgrundlaget for kvoterne er en videnskabelig, biologisk vurdering af laksebestandens størrelse og bæredygtighed, fortsætter de. – Vurderingen, som bliver foretaget af DTU Aqua, bygger på den samlede viden om bestandene fra årlige undersøgelser af opgang af voksne laks, yngeltætheder og udtræk af unge fisk (smolt) samt data fra de årlige fangster ved lystfiskeri. Data fra lystfiskernes obligatoriske indberetninger af fangster både hjemtagne og genudsatte laks, giver ved analyse af de indsamlede data detaljerede og vigtige oplysninger om laksebestandene, herunder antal, aldersfordeling og fordeling mellem laks der er produceret naturligt og dem der er udsat i forbindelse med bestandsophjælpning.

Det er disse undersøgelser, der danne baggrund for de laksekvoter, som nu er på plads til lystfiskerne. Du kan se kvoterne for de enkelte vandløb her:

Storå – Skjern Å – Varde Å – Sneum Å – Kongeå – Ribe Å – Brede Å – Vidå

Du kan læse udmeldingen fra DTU Aqua i sin fulde længde her.

Forshaga Akademin

 

EFSA afholder EM i havfiskeri på Øresund i 2020

European Federation of Sea Anglers – i daglig tale EFSA – har besluttet af afholde EM i havfiskeri med udgangshavn i Helsingør fra d. 10-14 august her i år.

I pressemeddelesen fra EFSA siger præsidenten for Danmarks Havfisker Forbund – Allan Riboe – blandt andet følgende: – Der er mindst 30 arter at fiske efter i Øresund. Normalt ligger de bedste fangster på 12-17 forskellige arter på en dag – og der er endda spottet tun helt nede i Øresund de seneste år.

Der er tale om en fire dages catch & release konkurrence. Alle fisk uanset størrelse tæller – på nær fjæsinger. Bådene opdeles i styrbords og bagbords side med 12 fiskere på hver, og hver side har en daglig vinder som får 100% – efter hvilke de øvrige på samme side af båden gradueres. Den europæiske mester er den person, som har flest procent efter fire dage – og max antal point er altså 400. Fiskere der står lige, vil blive ranket efter prioriteringen point, antal af fisk og til sidst antal af arter.

Konkurrencens hovedkvarter vil være Marienlyst Strandhotel i Helsingør og både Hvidovre Sport, Sport Dres, Jans Lystfiskershop og Jan & Bos Lystfiskershop er på pletten med nødreserver af grej.

Det bliver spændende at se, hvem der vinder, og vi vil naturligvis dække begivenheden her på fiskogfri.dk. Du kan læse meget mere om konkurrencen her.

 

Tohatsu