Surfcasting kan bedrives året rundt – og en smule kulde er ingen hindring, fortæller Bo Troelsen, der her giver dig en god håndfuld tips til vinterens surffiskeri, der kan være særdeles givtigt, hvis man griber det rigtigt an.
Af Bo Troelsen
Bo Troelsen er vild med surfcasting – og mindst lige så vild med de flade.
JEG KAN LIGEFREM FØLE, hvordan den lange kraftige 14 fods surfcasting stang lader op under kastet, inden den voldsomme energi udlades, da mit 200 grams ankerbly for enden af forfanget suser ud over Vesterhavet. Jeg er på en af mine yndlingspladser ved stenrevet under fyret ved Hirtshals.
Jeg sætter stangen i min tripod stangholder for at klargøre min nummer to stang, men jeg er knap nok blevet færdig med at klargøre stangen, da et par kraftige rusk i den første stang indikerer, at der er bud efter mine sandorm.
Jeg griber fat i stangen, netop som der komme endnu en serie ryk, og jeg kvitterer straks med et modhug og kan med det samme mærke, at der er fast fisk. Jeg får hurtigt spolet ind, og kan glæde mig over, at ikke kun én men hele to flotte rødspætter er faldet for mine sandorm. Glæden er ekstra stor, da det er en af vintersæsonens første ture – og det hele spiller som det skal.
Havbars er en anden af de mange arter man kan fange på surfgrejet – dog kun om sommeren.
SURFCASTING er dybest set fiskeri fra den åbne kyst eller moler med lange kraftige surfcasting stænger med længder op til 15 fod, og med tilsvarende surfcasting hjul, som kan rumme mindst 200-300 meter line og kaste uhyggeligt langt. Kast på over 100 meter er opnåeligt for de fleste med en lille smule øvelse, bare udstyret er i orden. Men med en del kaste træning kan man kaste endnu længere: Verdensrekorden er på cirka 280 meter og den danske rekord er på 232 meter, så der er rigelig mulighed for at nå ud til de helt store fisk. Det skal dog siges, at langt de fleste fisk fanges indenfor 100 meter fra kysten.
I DANMARK er det især fiskeri efter Vestkystens fiskearter som sej, rødspætter, ising, skrubber, tunger, pig- og slethvarrer, torsk, havbars og gråhaj mm som lokker surfcasterne til kysten. Men det er ikke kun på Vestkysten, der dyrkes surfcasting, for man kan sagtens dyrke surfcasting ved kyster og fjorde i hele landet.
Surfcasting er en billig hobby at gå i gang med. En rimelig begynder surfcasting stang med hjul kan fås for godt og vel tusind kroner. Hertil kommer en god tripod stangholder samt noget line, forfang og lodder mm.
Med de lange stænger og tunge lodder kan de fleste lære at kaste over 100 meter på kort tid.
KASTETEKNIK. For at få det fulde udbytte af surfcasting, er det vigtig at kunne håndtere de mest grundlæggende kasteteknikker.
Der er som ved alt andet nyt kun en måde at lære tingene på, nemlig at træne igen og igen til man opnår de rette kastefærdigheder. Du kan melde dig ind i en surfcasting klub og få hjælp der, eller du kan gå på nettet og se alle de videoer, der er om surfcasting på youtube. Hvis du har en mark eller en meget stor græsplæne til rådighed, er det et perfekt sted at øve sig. Hvis du ikke har de muligheder til rådighed, er en god strandbred selvsagt også perfekt, det er jo trods alt her, du helst skal bruge flest timer med din stang. Husk at passe rigtig meget på andre gæster på stranden inden du kaster, det er bestemt ingen spøg at blive ramt af et 150 grams bly, og ansvaret er dit alene, hvis nogen eller noget bliver ramt.
GREJ TIL SURFCASTING. Hvis du har fået lyst til at dyrke surfcasting, skal du først og fremmest ud og købe det rigtige grej, men der er ingen grund til at spendere en formue på dit første surfcasting grej. Du kan altid opgradere, hvis du bliver hooket på denne form for fiskeri. De tyske grej producenter D.A. M og Zebco har et rigtigt godt udvalg af alt, hvad du skal bruge til surfcasting.
Først og fremmest skal du have fat i stang og hjul, samt en solid tripod til at placere stængerne i. Så kommer vi til endegrej. Her er det bedst at bruge en rigtig surfcasting line, ankerbly fra 100 til 250 gram samt surfcastingforfang hvor der er monteret clips, der holder agnkrogene ind til linen i kastet.
Af andre ting, der er praktisk at have med, er en agn nål, en god grejkasse til at holde styr på udstyret og en god solid stof pose med noget tungt i, til at montere under din tripod for at stabilisere den.
Selvom pighvar især fanges på aktivt opsøgende fiskeri, kan man også få nogle rigtig gode fisk på surfgrejet.
STANGEN TIL SURFCASTING skal efter min mening være mellem 13 og 15 fod og helst tre delt, så det er muligt at transportere den i bilen. Det er meget vigtigt, at alt på stangen er bundsolidt, især er det vigtig, at hjulholderen kan holde hjulet 100 procent fast, så der ikke er noget der slingrer, når du kaster.
Jeg foretrækker en stang, der er bygget af kulfiber, men en stang bygget af en blanding af kulfiber og glasfiber kan selvfølgelig også bruges. Det kan være en fordel, at stang toppen er flourscerende, så man kan se, om der er noget, der hugger i de mørke timer. Det er ligeledes en fordel, at det nederste meget store stangøje kan klappes ind til stangen under transport.
Der findes et utal af mere eller mindre kendte mærker surfcasting stænger, hvilket mærke man vælger er en smags sag. Når du først rigtig er blevet hooket på denne herlige fiskeform, kan du altid opgradere i takt med evner og pengepung.
HJULET TIL SURFCASTING kan både være et fastspole og et multihjul. Hjulet skal kunne rumme mindst 300 meter line. Multihjulet giver de længste kast, men kræver også en del øvelse at lære at kaste med. Bemærk, at når du bruger et multihjul, skal du have styr på hvor knuden mellem slagline og hovedline ligger, da du ellers risikerer at få din tommelfinger flået op under kastet, hvor tommelfingeren ligger på spolen. Det kan altid anbefales at beskytte fingre med et plaster eller en finger beskytter beregnet til formålet.
Dobbelt op på bundtaklet er helt almindeligt på Vestkysten.
Fastspole hjulet er lettere at gå til, men giver knap så lange kast. Hjulet skal være saltvandsbestandigt og beregnet til surfcasting med en stor og bred spole, der let kan afgive noget line. Jeg bruger selv et Ryobi Metaroyal 5000 Fishing Safari, der kan holde til lidt af hvert. Det har aldrig svigtet mig, men det koster også noget mere end et begynder hjul.
SURFLINEN bør have en diameter på 0,40 mm. Den surfcasting line jeg bruger er inddelt i forskellige farver, så man kan se, hvor meget line man har ude. Du kan også bruge en ensfarvet line. Her foretrækker jeg en line i farven gul som fx Damyl Spezi Line. Det er en farve, der er let at få øje på. For at beskytte hovedlinen, skal man altid montere en såkaldt slag line, der kan holde til de voldsomme energier, der bliver udløst under kastet. Jeg bruger en taperet slagline, der giver en mere glat overgang fra hovedline til slagline, men et stykke almindeligt monofil line i en diameter på mindst 0.50 mm virker også fint. Hvor meget slagline man vil bruge er en smags sag, men jeg vil anbefale, at man ikke bruger under 5 meter. Held og lykke derude.
Info om surfcasting
På dansk kan du købe den udemærkede bog »Surfcasting« af Bue Poulsen – og hvis du vil finde flere oplysninger om surfcasting, kan du google på Brandungsangeln for tyske sider og Beachcasting for engelsk sprogede sider. En god tysk bog er »Brandungsangeln« fra Der Angelfuhrer.
Danske hjemmesider om surfcasting
Læs mere om surfcasting på www.surfcastingklub.dk og www.surfcasters.dk. Danmarks største udvalg i surfcasting udstyr finder du hos KOTT Fritid i Hvide Sande: www.kottfritid.dk og Hirtshals ny Indkøb har alt hvad du skal bruge i agn: www.hirtshalsnyindkoeb.dk.
Det kan anbefales at tage en overnatning, hvis man skal køre langt for at nå fiskepladsen – så kan man også få aften og nat fiskeriet med: www.hirtshals-camping.de www.thyboroncamping.dk og www.hvidesandecamping.dk.
