Sommeren er over os og det er nu alle vinterens tacklesysler i fiskerummet skal ud og afprøves, sidste års erfaringer er nu omsat til virkelig hotte sager af neon perler & tube’s samt ultrahotte Spin n’glo. Her vil Fisk & Fri’s Jesper Larsen tage dig med på en tur ud i fremtidens fladfiskeri.

Af Jesper Larsen

 

Jans Lystfiskershop

 

X-file taklet med perler spinnerblade og alskens lækkerrier til de store flade.

X-file taklet med perler spinnerblade og alskens lækkerrier til de store flade.

VEJRET ER STRÅLENDE og warrioren stryger af sted mod dagens udvalgte plads og årets første medetur.
Øresund er min hjemmebane til fladfisk og intet sted i Danmark kan man dag efter dag opleve et fladfiskeri som her, simpelthen et farvand i verdens klasse.

Fremme på pladsen, vælger jeg at starte med et setup af spin n’glo forfang og resultatet kommer omgående, en kæmpe rødspætte har hugget på mit nye forfang og glæden er stor over denne, årets første spætte på hele 1280 gr., pladsen giver yderlig to store spætter, hvor den ene også er over kiloet – alle på spin n’glo.

Jeg rigger om til tube forfang og får prøvet en hel del kombinationer og tube farver, lige indtil jeg sætter et tube forfang på, som siden hen er blevet døbt »X-file Tacklet« for det bør holdes fortroligt pga. sin effektivitet. Aldrig har jeg fanget så mange skrubber på så kort tid!

Majbrit med to flotte spætter fra Øresund – en flot dublet.

Majbrit med to flotte spætter fra Øresund – en flot dublet.

Hjemme i fiskerummet bliver disse to typer forfang fintunet og udviklet lidt mere. På de næste ture udebliver resultaterne da heller ikke; med et Spin n’glo forfang for enden af line udvikler turene sig til noget af det vildeste fiskeri til dato, for forfanget viser sig også overlegent til torsk. Fangst fordelingen er slående, vi er lige dygtige lystfisker, men jeg er sikker på at det er forfangets skyld, da det får de fleste af dagens største torsk og fladfisk på dækket.

DAGEN EFTER er jeg af sted med nye gæster, som ikke tidligere havde haft det store held på Øresund. Jeg vælger at udstyre den ene af gæsterne med gårdagens grøn/gule spin n’glo forfang og han fanger 90% af alle dagens torsk, mens min anden gæst og jeg bruger samme forfang i orange/rød og får kun rødspætter og ising i massevis.

Få dage efter vælger jeg at teste Øresunds fladfisk endnu en gang, båden ligger igen på min skrubbeplads ud for Hellebæk med sidste års skrubbetakel og dagen havde været ret sløv. Jeg beslutter at montere X-file-tacklet, og resultatet kommer omgående. på en halv time kommer 20 fine skrubber i båden, så slår tanken mig, for tæt på lå et gammelt spætte spot. Strømmen er tiltaget så det må være muligt, jeg fisker de første 2 drev med et andet forfang og får kun en ising samt en skrubbe.

Det effektive spin n’glo forfang har på dagen været yderst produktiv til Øresunds flade.

Det effektive spin n’glo forfang har på dagen været yderst produktiv til Øresunds flade.

Så kommer X-file-tacklet i vandet og bum, min lille vertikalstang krøllede totalt sammen og knækker. What! Op kommer to flotte kilos spætter, jeg klipsede taklet af og monterer det på en anden stang.

Vildskaben i fiskeriet fortsætter og den ene store spætte efter den anden går på forfanget, ofte når det ikke bunden før spætterne hugger. Jeg får yderligere en flot dublet på 1100 og 1350 gram. Efter en halvanden time ebber fiskeriet ud og jeg kan gøre status over den hektiske hugperiode, fire spætter over kiloet samt rigtig mange lige under. Så for mig hersker der ingen tvivl: Almindelige perler, glow perler, neon perler, farverige tube’s og spin n’glo gør en væsentlig forskel på et takels opbygning og synlighed, når det kommer til »Store« isinger – skrubber og kæmpe rødspætter.
Så kære lystfisker, velkommen til fremtidens neon farvet high­tech fladfiskeri.

 

En af Jespers mange trofæspætter fra Øresund – en virkelig smuk skabning.

En af Jespers mange trofæspætter fra Øresund – en virkelig smuk skabning.

Her finder du materialerne til forfangne
Panduro hobby: Ny sortiment
boks 2013
www.pearlandpieces.dk = Tube’s
www.Toko.dk = spinnerblade
Ækvator sport webshop = spinnerblade
Spin n’glo = via net butikker i USA

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This