Om vinteren flyder tangloppen godt i den kystnære havørreds madpyramide. Det lille krebsdyr, som er mangfoldigt repræsenteret langs de danske kyster året rundt, er et let imiteret og til tider ufatteligt effektivt. Læs videre og få inspiration til at fylde skummet i din vinterflueboks med naturlige farver.

Af Andreas Aggerlund

Selv større fisk kan blive selektive på tanglopperne. Her ses Rene Gerken med en fin to-kilos overspringer fra den åbne kyst.

Selv større fisk kan blive selektive på tanglopperne. Her ses Rene Gerken med en fin to-kilos overspringer fra den åbne kyst.

VINTERFLUEFISKERIET er af de fleste forbundet med skrappe farver og livlige materialer, men der er dage, hvor ørrederne hellere vil have noget, der ligner den naturlige vare. Om vinteren og i det spæde forår er det småt med fødeemner langs vores kyster. Man kan være heldig at støde på sporadiske småfisk, enkelte tobiser og rejer, men tanglopper er der til gengæld mange af, og det ved de sultne havørreder.

Det lille krebsdyr er i de kolde måneder den primære fødekilde for rigtigt mange kystlevende havørreder, og det bør din flueæske afspejle. De fleste mindre krible krable mønstre er gangbare tangloppeimitationer. Passende størrelse, brungrønne farver i samt en lidt ulden profil, kan med havørredbrillerne på betegnes som nøglestimuli, men et blankt rygskjold eller lidt ekstra kælen for detaljerne, kan på de svære være udslagsgivende.

I takt med at lyset falder stiger tanglopperne op i vandet og svømmer frit, og en lille tang­loppeimitation kan selv på de helt mørke nætter være det rigtige valg.

I takt med at lyset falder stiger tanglopperne op i vandet og svømmer frit, og en lille tang­loppeimitation kan selv på de helt mørke nætter være det rigtige valg.

FISKETEKNISK er tangloppen meget spændende, da den – afhængig af forhold og årstid – opfører sig meget forskelligt. Tangloppen trives i strandzonen, og kan tit findes under sten samt i vådt tang flere meter oppe på land. Det langsomt svømmende lille dyr er et let bytte for rovfiskene. Derfor finder man dem ofte på det helt lave vand samt i diverse tangbuske og andre formationer, der kan give beskyttelse. Men om aftenen og på dage med dårlig sigt svømmer de frit i hele vandsøjlen.

På dage med stigende vand og fralandsvind kan man opleve store mængder af tanglopper i overfladen. Dette sker, når tanglopperne i vandkanten bliver fanget i overfladefilmen og herefter blæst til havs. De kystnære havørreder ved alt om dette, og man kan til tider opleve hektisk overfladeaktivitet. Sådanne dage er en ubelastet og næsten flydende tangloppeimitation uovertruffen, hvis den for lov at hænge i eller lige under overfladen.

Tanglopperne opholder sig selvfølgelig også nede i vandsøjlen, og her er belastet fluer lige sagen. Det er de færreste havørreder, der kan stå for en kobberbasse, som bliver nøkket langsomt forbi tangbuskene i badekarret og det er da også her du oftest vil finde tangloppen i de kolde måneder. Især afskærmet badekar med mørk bund er interessante, da de på solrige vinterdage varmer meget hurtigere op. Dette skyldes til dels den relativt lave udskiftning af vand samt den mørke bund som absorberer solens energi. Sådanne pladser sætter virkelig gang i tanglopperne som hurtigt bliver mere aktive og kystens sølvglinsende rovfisk følger hurtigt efter.

 

Garmin Quatix

 

De små fluer egner sig desuden glimrende som ophængere. I ubelastede udgaver er deres relative lave vægt med til at give mærkbart mindre kludder end større fluer og der er ikke noget der kan vække jagtinstinktet i en havørred som en lille flue efterfulgt af en stor. For yderligere at mindske kludder montere jeg mine ophængere på en ophængerløkke, som man gjorde med torskeophængere i gamle dage. Det ser måske lidt klodset ud, men jeg har ikke mærket nogen mærkbar reducering af fisk siden jeg startede.

DENSITETEN af fluen har stor betydning for dens fangstformående og med tanglopper som udgangspunkt, er det en rigtig god ide at have fluer i flere densiteter. Jeg benytter mig at forskellige mønstre for let at differentiere hvilke fluer i boksen, der fisker højt og lavt, men egentligt kan man bruge det samme mønster og belaste det forskelligt. Hvis man bruger det samme mønster til at fiske i alle vandlag, er det en god ide at farvekode dem med bindetråden fx brun til hårdtbelastet, rød til mellembelastet osv.

Tangloppens anatomi er ganske tilgivende, når det gælder imitation. Ti tørn dubbing på en krog er mange gange nok. Klassikeren Kobberbassen er et glimrende eksempel på sådan en flue, men mere naturlige farvenuancer fungerer til tider bedre. Der er selvfølgelig dage hvor havørreden ikke lader sig spise af med hvad som helst og her gælder det om at ramme rigtigt, i forhold til farve, form og ikke mindst densitet. Tangloppens relativt lille størrelse, er for mindre garvede fluebindere en udfordring når det gælder mere detaljeret mønstre, men er man ferm bag fluestikket er der selvfølgelig rig mulighed for udfoldelser med mere realistiske kreationer – her får du mit bud på en fed tangloppeimitation til det tidlige forår – Spiloppen.

Bindevejledning – Spiloppen
Materialer:
Krog: SC15/T Str. 6.
Bindetråd: Mono Ultra Fine.
Dubbing: SLF Whitlock’s Blende #2 – Golden Stone og Brown Stone.
Rib: Ultra Wire Orange.
Rygskjold: Brun Scud Back og UV-lim.
Ben, hale og antenner: Fibre fra agerhønefjer.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This