Skumfluer til åhavørred

Skumfluer kan bindes og fiskes meget varieret, så de passer til en hvilken som helst plads – selv steder hvor de traditionelle havørredfluer må give op. I denne artikel fortæller Karsten Bech, hvordan du kan udnytte skumfluerne både på, og sågar langt under overfladen.

Af Karsten Bech

SOLEN er ved at forsvinde bag træerne. I det sidst lys sniger jeg mig frem mod pladsen. To grødebuske dækker over et hul ude midt i åen. Mellem de to grødebuske er der et mellemrum på ca. 30 centimeter, hvor vandet løber roligt. En lille hurtig bule på vandoverfladen mellem de to grødebuske afslører, at der er nogen hjemme. Det vidste jeg egentlig godt, for pladsen er en af de mest sikre i åen. Jeg placerer mig, så jeg ikke rammer træerne i bagkastet, og begynder at strippe line af hjulet. Det første kast rammer for langt til højre. Jeg lader strømmen føre fluen forbi grødebusken, så fisken ikke skræmmes. Andet kast er perfekt. Fluen driver ned mellem de to grødebuske, og ligesom jeg tror fluen er drevet forbi, eksploderer overfladen i et sølvglimt, da en havørred indhalerer tørfluen. Jeg når ikke at give modhug, før fisken skyder direkte frem mellem de to grødebuske og forsvinder nedstrøms med flueline flyvende efter. For at linen ikke sætter sig i grøden, springer jeg i åen og følger efter fisken.

FISKEN har tilsyneladende bestemt sig for at lade de andre havørreder stå for at sikre næste generation, og sætter fuld fart mod fjorden for at slippe væk.

Jeg følger efter det bedste jeg kan, henover elektriske hegn og grøfter. Cirka 75 meter nedstrøms fra hvor fisken huggede, begynder den at vælte i strømmen. Jeg tager en handske på, og griber fisken om haleroden, så jeg kan løfte den op på brinken. Fisken er helt sølvblank, tromle tyk og på den rigtige side af tre kilo. Ikke dårligt på tørflue, 0,18 mm. forfang og klasse 5 stang.

FLUER MED SKUM er efterhånden en fast bestanddel af enhver tør­fluefiskers æske, når de rød­prik­kede bækørreder jages, men at skumfluer er super effektive til åens havørreder, er nok nyt for de fleste. I mange mindre åer, er det muligt at fiske nyopstegne havørreder på tørflue. Det er som om at ørredernes gamle instinkt med at tage føde på overfladen, fra dengang de voksede op i åen, vækkes til live, når de ankommer til deres barndoms å. På dage, hvor der er klækninger, kan man opleve havørreder, der regelmæssig tager føde på overfladen. Fiskeriet foregår ved, at man bevæger sig op­strøms langs åen. Det er med at finde sin indre indianer frem, og snige sig forsigtigt frem, så ørrederne ikke skræmmes og trykker sig. Hvis ikke fiskene viser sig i overfladen, blindfiskes der med kast, så fluen driver over eventuelle pladser, der kan holde fisk.

GREJET skal selvfølgelig være tilpasset til selve vandløbet, men da det oftest er i mindre og lavvandede åer, at denne form for fiskeri kan lade sig gøre, er det en fordel med let grej i klasse 5-7 og tynde forfang i størrelsen 0,18-0,23 mm.

fluerne behøver ikke at være sær­ligt komplicerede. I starten brugte jeg en skum­imitation af en vårflue, men efter jeg begyndte at fiske med skumfluer med gummiben, fangede jeg langt flere fisk. Havørrederne er ikke insektkendere, og hugger glædeligt de lidt aparte skumuhyrer. Om uhyrerne så ligner græshopper, biller eller noget forhistorisk er ikke så vigtigt, bare der er lange levende gummiben, og fluen kan lande med et stort plop. Især ploppet er vigtigt. Ofte tager havørrederne fluen i et voldsomt udfald, lige når den lander, så det kan betale sig at kaste direkte i hovedet på en ikke hugvillig fisk. Selve fiskeriet kan dyrkes døgnet rundt, men aften og morgentimerne er det mest effektive. Ved åer med et lavt fiskepres, hvor fiskene får fred, kan man opleve fint fiskeri hele dagen igennem. Det kan også lade sig gøre at fiske med tørflue om natten, men det er ikke nær så effektivt som fiskeriet med bulefluer.

SKUMFLUER OG NATFISKERI er en dødelig cocktail for havørreder­ne. Skumfluernes store force er, at man kan binde letdressede og levende fluer i alle størrelser, der stadig laver den eftertragtede bule.

Materialet suger ikke vand, og skal derfor ikke skiftes ud i løbet af natten, som for eksempel

mudd­lere. De mange forskellige former for skum, giver mulighed for at lave alt fra 10-15 centimeter store rørfluer til små en centimeter lange fluer på lette kroge. De små lette skumfluer kan fiskes på let grej i små vandløb, mens de helt store rørfluer kræver tungt to-håndsgrej. Til gengæld kan man så også få en flue, der laver en bule på størrelse med en mindre tsunami. Skumfluerne fiskes som traditionelle natfluer med nedstrøms kast. Det er en fordel at mende linen nedstrøms, så fluen får meget fart på.

Det er ikke kun på og i overfladen, at skumfluerne er effektive til havørreder. Fisket rigtigt, kan man få skumfluer til at gå lokkende lige over bunden – selv i det dybeste hul eller under de store grødebuske. Skumfluer har den fordel at de er flydende. Det er i sig selv ikke den store fordel når det gælder om at fiske bundnært, men med hurtig synkende liner, eller belastning på forfanget, får man et rig, hvor man kan styre fluens gang meget præcist i vandet.

Det handler i bund og grund om at få linen til at ramme bunden, og et kort forfang på en halv meter, får skumfluen til at fiske 15-20 centimeter oppe i vandet.

Teknikken er især suveræn på to meget typiske pladser. I de store sving, hvor strømmen løber langsomt rundt, og under grødebuske ude midt i åen.

I åens dybe sving er det tit svært at fiske fluen effektivt på traditionel vis. Det skyldes især at strømmen løber væsentlig langsommere ved bunden, end i overfladen. Ved at benytte hurtigt synkende line og en skumflue på kort forfang, kan man styre fluen rundt nede i hullet, lige i hovedet på hav­­ørrederne. Især de engelske boobynymfer er gode til dette fiskeri. De store øjne giver fluen en vuggende gang i vandet, og bundet af lette materialer, virker fluen levende selv i den langsomme strøm. Selv foretrækker jeg at fiske boobynymferne på et langt forfang med et lille splithagl 30-50 centimeter foran.

Ved at benytte flydeline, er det let at overskue, hvor i hullet fluen fisker. I mange åer bruger hav­ørrederne de store grødebuske som skjul. Når en fisk står parkeret under en grødebusk, er den som regel svær at komme i nærheden af. Men med synkende line, eller belastet forfang er det muligt at få en skumflue til at svinge ind under grødebusken. Fluen placeres, så den er ud for midten af grødebusken på modsatte side af fiskeren. Herefter er det bare at lade strømmen trække line og forfang med ind til busken.

Hvis man fiskede med en traditionel flue, ville denne sætte sig i bunden, når forfang og line ramte grødebusken. Men en skumflue går ikke i bunden, og kan placeres så den står og svinger ind mod fisken. Ofte kan det betale sig at lade fluen stå og svinge under busken nogle sekunder, da fisken ofte skal provokeres, inden den hugger. Eneste ulempe ved denne meto­de er, når fisken kroges. Da line og forfang er placeret ind mod grødebusken, på modsatte side af fiskeren, skal fisken helst gå mod modsatte brink, eller direkte ned­strøms, så line og forfang trækkes ud fra grødebusken. Min erfaring er, at det er bedst at holde den med løs hånd de første sekunder, og sørge for at få løftet stangtoppen godt opad. Så lykkedes det i ni ud af ti tilfælde at få fisken ud fra grødebusken.

 

 

Da der ofte er lidt mere strøm omkring grødebuske, er det en fordel at benytte en mere aflang flue frem for boobynymferne. Disse vil ofte rotere, eller gå meget skævt i vandet hvis der er meget strøm. Jeg bruger primært OB-fluen, som du kan læse om i Pop-up fluer Fisk & Fri nr. 2/ marts 2008 eller i vores online artikeldatabase. Denne flue kæntrer ikke i strømmen, og bundet i provokerende farver med orange og guld, kan den provokere de fleste standørreder.