Når du fanger gedder på softbaits, er de ofte dybt kroget – og her er det en fordel med et release-takel, da det gør det lettere at afkroge fisken, uden at den tager skade.

Release-takler kan også brugs på softbaits, hvor de – udover at tilføje fiskene mindre krogsår og blødninger – også vil give dig en markant højre landingsrate. Her for du opskriften på, hvordan man kan bruge taklerne på bløde agn som fx softbaits, hybridagn og til spin med død agn.

AF JENS BURSELL

 

RELEASE-TAKLER kan bruges på alle typer af agn – lige fra hardbaits og fluer til softbaits og naturlige agn. Hvordan man laver grundtaklet til hardbaits kunne du læse om i min bog Geddefeber – og det er grundlæggende set de samme pincipper, der anvendes, når teknikken skal overføres til de mere bløde typer af agn. Der er dog en række ting, som man skal have i baghovedet, hvis man vil fiske disse bløde agn på release-takler.

Standardtaklet, som du kan se i min bog Geddefeber, kan faktisk uden problemer anvendes direkte som det er på både store shads, tailbaits, hybridagn og døde agnfisk til spinnefiskeri. Den primære forskel ligger i, hvordan selve taklet fæstnes I fronten og semi-fikseres i agnens bagende.

 

Jans Lystfiskershop

 

Release taklet kan fastgøres på flere måder

Selve taklet kan fastgøres på flere måder på et softbait. På et hardbait fastgøres release-clip´en i agnens bug og haleøje, og præcist det samme princip kan bruges på et softbait, da man bare kan montere et par softbait skruer (A) med øje på softbaitets underside – samt en softbaitskrue eller belastet skruehoved i fronten. Release-clip´en klikkes blot på softbaitskruens øje – præcis som var det et øje på et hardbait. Taklet kan også semi-fikseres med release-tube og en spring-ring med en mikrosvirvel (A – nederst).

A

A

På foto B (nedenfor) kan du se en af de mange forskellige måder, som du kan rigge en shad med et release-takel. Øverst ser du hvor meget større krogene på et normalt stinger-takel er, hvilket er årsagen til at den normale optakling giver ringere penetration og gør mere skade på fisken. Nedest kan du se, hvordan du kan montere din softbaitskrue (x) midt imellem de to kroge, så de udbalancerer hinanden. Taklets bagerste release-clip (y) semi-fikseres dernæst i denne. Herefter finjusterer du placeringen af blinklåsen, så det passer med, at agnen hænger parallelt under agnen. Bind herefter herefter en 4-5 tørns stopknude af 14 lbs Drennan Powergum (1) og en SPRO Shad Stinger Spike (baitspike) (2) på wiren. Øjet på baitspiken mases fladt med en tang, så knuden ikke kan glide igennem. Bevæg stopknude og baitspike hen af forfanget, så det passer med, at der akkurat er et svagt træk i den bagvedliggende del af release-taklet. Når taklet er monteret på denne måde hænger krogene helt perfekt – også selvom du laver et spinstop, hvor der opstår helt slap line. Stopknuden (1) forebyggger nemlig, at taklet kan glide tilbage og væk fra agnen i denne situation. Bemærk, at afstanden mellem baitspike og krog skal være sådan, at krogen ikke kan svinge op og få fat i baitspiken under kastet.

Du kan købe materialer til release takler eller færdige releasetakler på releaserigshop.com

Du kan købe materialer til release takler eller færdige releasetakler på releaserigshop.com

 

Hvor langt bagud man kan placere den bagerste krog afhænger meget af, hvor blød og bevægelig halen er. Jo mere bevægelighed, der er i halen, desto længere fremme skal den bagerste krog sidde for at undgå at krogspidserne hægter op på softbaitet. Den viste position er et godt udgangspunkt, der giver en god allround krogning. Baitspikes kan også bruges til at fastholde taklet, men på denne måde bliver det lidt sværere at sikre den perfekte eksponering af krogen – samtidig med, at de ikke holder taklet helt så godt i forbindelse med kastet og nedslaget af agnen i vandet.

Montering af gennemløbssoftbaits

Gennemløbssoftbaits som fx Line Thru kan også yderst let modificeres, så de kan fiskes med et release-takel. Fordelen ved det er – udover bedre krogning og mindre skade på fisken – at det er lettere og hutigere at skifte agnen ved hjælp af en blinklås. Sådan gør du: Tag krogene af den originale wire (C) og stram wiren op, så rig-ringen, der normalt monteres i hovedlinen, trækkes helt ned imod indganghullet i nakken af agnen. Lav derefter en dobbelt kællingeknude helt op af udgangshullet i brystet af agnen. Lav evt. en ekstra knude, så du er sikker på, at knudens diameter er større end det gennemgående rørs indre diameter, så agnen ikke kan ryge af i kastet.

Taklet kan enten semifikseres som i (A) eller med 1-2 click-release holdere (D-E). Hvis taklet er semi-fikseret to steder, er det ikke nødvendigt med en powergum stopknude/baitspike (B, 1-2), men hvis taklet er semi-fikseret i kun et punkt mellem krogene, er det vigtigt også at have en baitspike i fronten, så taklet ikke kan synke væk fra agnen ved spinstop.

C

C

Click release holdere

I stedet for at have release-mekanismen på selve taklet, kan man også gøre det omvendt. Til dette formål har jeg udviklet click-release holderen, som efter min mening er den bedste release-mekanisme til især de lidt større softbaits som fx SG Line Thru (D-E).

Du skal gøre følgende: Tag et 10-15 centimeter langt stykke 0,7-1 mm pianowire. Afklip to mindre 10-13 mm lange stykker 0,9 mm fluorocarbon, som du opvarmer i enden med en lighter, så der smeltes en krave I enden. Dryp en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og tørn et par omgange 0,08-0,1 mm fletline, der sidder på en fluebindingstrådholder, så fletlinen sidder fast på wiren. Med neglen holder du nu fluorocarbonstykket, så enden med kraven rager 3-4 mm ud over kanten. Tag 10 tørn med fletlinen, så den sidder fast og giv evt en dråbe sekundlim for at fiksere det. Vend her efter wiren om og gentag proceduren med det andet stykke fluorocarbon. Afslut med et par halvstik og en ekstra dråbe sekundlim, klip fletlinen af – og din click-release holder er klar til brug.

D

                                                                                                                                                                                          D

E

 E

 

Wiren stikkes nu op fra softbaites bugside og op, så du kun lige akkurat kan se fluorocarbon stykkerne. Klip wiren af 1-3 cm fra ryggen af softbaitet og buk et lille “U” med en tang. Herefter skubber du pianowiren tilbage, hvor den kom fra i retning mod bugen, så clik-release´mekanismen kommer til at sidde 1-1,5 cm fra bunden af softbaitet. “U´et” prikkes ned i softbaites ryg, hvorved click-release holderen fikseres i den rette position, så det passer med, at forfanget, der kører parallel med agnen, let og hurtigt kan “klikkes” ind eller ud af click-release holderen.

Som du kan se på billederne, kan click-release holdere både bruges til at semi-fiksere selve taklet eller den rig-ring, hvor i den forreste krog sidder. Og – er diameteren på wiren stor nok, så kan click-release mekanismen også bruges til at holde en krog i den perfekte position, som beskrevetni artiklen om click-releasenpå gedde- og havørredfluer i Fiskmn& Fri 8/2016. Lidt afhænging af agnens type og gang, kan det som vist være en fordel at placere to powergum stopknuder på hver sin side af click-release holderen, så man hele tiden har 100 % kontrol over krogenes position.

Click-release kan i øvrigt også anvendes på hardbaits (F): Bor et hul i bugen af agnen, fyld tokomponent epoxy lim i – og nedsæt wiren med click-release holderen afskåret til den rette længde. Alternativt kan man bide wireøjet på agnen over med en tang, rette den ud – og montere click-release holderen her i på samme måde, som du monterede fluorocarbonstykkerne på wiren.

G

                                                                                                                       G

 

Spin med død agn på release takler

Release-taklet kan også bruges til spinnefiskeri med død agn. Da agnfisken får nogle tæsk ved både kast og nedslag i vandet, skal man helst bruge fisk, der er ret seje i skindet – fx skaller. På foto G kan du se, hvordan man yderst simpelt kan montere sin agnfisk på release-taklet: 1) Stik en skruetrækker ned gennem den relativt hårde pande på den døde . 2)

Tag en lille plastic strip og stik den ned gennem hullet og ud igennem munden. Monter en 6-7 mm solid rig-ring på strippen og lås den, så den udgør et montageøje på toppen af agnfiskens mund og hoved. Herefter monteres taklet, som du monterede dit softbait – og taklets bagende semi-fikseres i en softbaitskrue, du monterer længere nede på underside af agnfisken.

 

F

  F

Styrede kroge på releasetaklet

Normalt foretrækker jeg løst dinglende kroge på mine release-takler, men der kan være situationer – især på meget bløde agn, hvor det for ofte sker, at krogspidserne får fat i softbaitet eller agnfisken – og derfor ikke sidder helt perfekt. Tilsvarende, hvis man fisker fx geddeflue, hvor de lange flashfibre kan have en tendens til at filter i en løsthængslet krog.

På takler af billig wire – fx stålwire – gør man ofte det, at man not-a-knotter krogen på wiren, hvorved dens position er styret, så der ikke så let går kludder. Men – mit foretrukne wiremateriale til den nederste del af release-taklet, der sidder ved agnen, er titanium. Det holder nemlig længe, og det har den helt rette formhukommelse. At det holder længe, er ikke kun et spørgsmål om at spare penge. Det er også et spørgsmål om at spare tid, så man ikke skal bruge en masse tid på at binde nye takler.

Problemet er blot, at krogenes levetid er langt kortere end titanium wirens, så skal der være en pointe I at bruge titanium, så skal krogene kunne udskiftes. Denne problemstilling har jeg løst ved at bruge et styre-bead (H), der er lavet at en flækket rørperle – også kaldet en Hamaperle. Du kan enten 1) klippe perlen op med en skarp fluebindingssaks – eller flække den med en skarp scalpel. Klik styre-beadet på wiren, hvorefter krogøjet og så krogskaftet klikkes ned i rørperlen.

Held og lykke med dine release-takler til softbaits – du vil blive belønnet med flere fisk på land – samt en eventuel genudsætning, hvor du kan have god samvittighed over at have skadet fisken mindst muligt.

 

Grejxperten

 

H

 H

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This