På geddetur med en skallebader

Der er ikke længe til geddepremieren 1. maj, så hvorfor ikke bruge ventetiden på at lægge strategi og gøre grejet klar. Vi har været en tur på Haraldsted Sø med Christian Klagenberg, som giver dig en stak gode tips til det simple og effektive fiskeri med agnfisk.

Tekst og fotos: Gordon P. Henriksen

Christian Klagenberg foretrækker combilinks bundet af blød wire eller tyk fluorocarbon kombineret med tyndere flourocarbon. Han har gerne en rulle med færdige forfang klar, så man hurtigt kan ændre taktik alt efter forholdene.

GEDDEFISKERI MED LEVENDE AGN, er bestemt ikke noget, jeg har den store erfaring med. Selvfølgelig har jeg ligesom så mange andre, fisket i min lokale mose med en skalle under et flåd, da jeg var yngre, men siden da, er det sådan set udelukkende flue- og spinnefiskeri jeg har dyrket, når det gælder gedderne. Det ligger ligesom mere til mit personlige temperament og natur, men jeg skal da gerne indrømme, at jeg altid har skelet lidt til de imponerende fangster, som skallebaderne præsterer gang på gang. Så da den erfarne geddefisker Christian Klagenberg spurgte, om jeg ikke vil med en tur på Haraldsted Sø for at motionere skaller, var jeg ikke alene nysgerrig. Jeg var faktisk rigtig tændt…

Lækker båd til geddefiskeriet med skaller

Elektroniske hjælpemidler er en vigtig del af udrustningen og kan være afgørende, når udstyret er i kyndige hænder, der forstår at udnytte dem. Lowrance ekkoloddet giver et godt billede af dybde, agnfisken samt evt. efterfølgere og Topo-Danmark kortet på Garmin plotteren giver et udsædvanligt præcist overblik over Haralsted Sø’s skrænter og lovende pladser.

MORGENTÅGEN ligger stadig tæt over Haraldsted Sø, da vi begynder at pakke grejet ud af bilen. Det er ikke så lidt udstyr der skal til her – avancerede hjemmebyggede stangholdere, elmotor med I-pilot, flere batterier, masser af stænger og ikke mindst en ordentlig røvfuld skaller. Christian har en fastmonteret tank på 400 liter i sin varevogn, og et system derhjemme med 2000 liter, så han kan have op til 300 skaller gående derhjemme flere uger ad gangen! Dette vidner om, at han tager sit geddefiskeri med skaller seriøst. Og han bliver også belønnet derefter. Det er ikke så få af de store gedder, der har hilst på Christian igennem de seneste par år.

Vi bærer grejet og en masse agnfisk ned til Lystfiskeriforeningens båd, og jeg må indrømme, at jeg er rigtig taknemmelig for, at jeg i dag er inviteret som gæst. Ikke mindst fordi jeg selv har sluppet for alt forarbejdet med at skaffe og klargøre agn…

Vilde 10 stænger rigget op med skaller får hurtigt gang i gedderne

Den 400 liter store tank i Christians bil, slår vist tydeligt fast at han tager sit geddefiskeri med agn meget seriøst.

ANTALLET AF STÆNGER er overvældende. Christian syntes åbenbart, at 10 er et flot rundt tal. Og det gælder både dagens målsætning for hvor mange kilo gedderne helst skal veje, men også det samlede antal af stænger vi skal bruge for at opnå dette mål! Til at starte med virker det meget kaotisk for mig, at vi skal styre så mange stænger. Men det viser sig, at en med en kombination af paravaner, flåd eller lodder, kan det sagtens lade sig gøre, ikke alene at få agnene spredt ud til siderne, men også i forskellige vandlag

Elmotoren trækker os stille og roligt af sted. Mens jeg kigger på de fem stænger, som jeg endelig har fået sat i min side, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor effektivt det er. Ikke alene fisker vi med den ægte vare – vi fisker også med den over det hele! Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på en amerikansk kaptajn, jeg kendte, der altid sagde – Live baiting – No waiting. Og han havde tydeligvis ret, for der er allerede hug på min flådstang.

Efter et modhug og en rolig fight, kan jeg genudsætte en gedde på ca. fem kilo. Kort derefter er Christian også på banen med en fin gedde, og vi beslutter at blive i området. Ja – faktisk kommer vi aldrig rigtigt videre, for ved hjælp af ekkoloddet og et Topo Danmark søkort på plotteren, kan vi holde os i samme hotte område og effektivt trække langs de skrænter, hvor gedderne tydeligvis befinder sig. Faktisk kan vi på loddet se den ene skalle, der er rigget med synk og svømmer seks til ni meter under båden, hvorved vi let kan justere afstanden fra bunden. Vi ser i flere tilfælde skrå streger på loddet, der indikerer fisk, som stiger op fra bunden mod agnen. De hugger desværre ikke, men det er altså noget, der øger spændingen.

Christian genudsætter alle sine gedder, og det er efterhånden blevet mere og mere almindeligt blandt geddefiskere. Især de største eksemplarer er vigtige for en sund bestand og fremtidige generationer.

Christian forklarer, at man kan se på måden de stiger, om de tager agnen eller ej. Hvis det er en lige streg hugger de sjældent, men hvis den får et pludseligt knæk, så er det fordi, de har fået sat farten op, og så kommer der som regel et hug kort derefter. Christian har tydeligvis styr på sit, og for ligesom at slå helt fast, at han ved hvad han snakker om, er der en fisk på loddet, som slår det beskrevne knæk, hvorefter Christian roligt siger – denne tar’ – lige inden stangen bukker og Christian giver modhug. Imponerende. Det er en pæn gedde på seks-syv kilo. Kort efter følger jeg trop og nupper en gedde i omegnen af otte kilo – denne gang på en af flåd stængerne. Det kører bare det her.

Agnfisk og metode til medefiskeriet efter gedder

– SKALLERNE fanger jeg som regel i store mængder af gangen med kastenet, forklarer Christian og rigger en frisk skalle på forfanget. – Det er klart det mest effektive, når man har et stort forbrug – men nogle gange kommer medestangen da også i brug. Den ideelle skalle er på cirka 25 centimeter, men en ordentlig sveske på 30-35 centimeter er heller ikke at foragte. Jeg ved godt, at der er nogen, som kan lide små snackskaller på 15 centimeter, men det har aldrig rigtig sagt mig noget, fastslår han målrettet. Jeg benytter lejligheden til at spørge ind til de mange forfang i hans forfangsrulle. – Jeg benytter et forfang med to eller tre trekroge i str. 6 eller 8 alt afhængig af, hvor stor agnfisken er. Omkring krogene har jeg enten wire eller 1 mm fluorocarbon. Lidt over krogene benytter jeg ca. en meter 0,50 eller 0,60 mm fluorocarbon som uptrace. – I uklart vand kan jeg finde på at prøve smileblades eller raslekugler, som nogen gange kan lokke fiskene til hug. Jeg prøver gerne en eller to stænger med dette og skifter til flere, hvis det spiller.

Lavprofil hjul med knarre er en sjældenhed. Revo Toro og Revo Toro Winch er to superfede hjul til kastefiskeri efter gedder, som også egner sig til fiskeri med agnfisk, da de er udstyret med knarre, og man dermed kan høre når der er hug.

– NORMALT FISKER JEG varieret til at starte med, og hugger alle fiskene fx højt eller dybt ændrer jeg de andre stænger, så de næsten alle fisker på samme måde, uddyber Christian. – Men jeg har altid en joker eller to ude. Det er en ret typisk opsætning, vi fisker med i dag. Jeg kan godt lide at køre med to paravanestænger yderst i hver side. På de alleryderste har jeg en skalle på friline ca. fem meter bag paravanen, og det er ofte den stang, der giver de største fisk. På de to inderste paravaner har jeg også fem seks meter line, men på dem har jeg et synk på 10 eller 15 gram rigget foran forfanget. Det holder skallerne en meter eller to nede og hjælper med at sprede agnene ud.

Trekroge str. 6-8 er rigeligt store til at kroge gedderne og man kan med fordel montere dem på siden af skallerne – evt. med en lille enkeltkrog forrest.

Helt inderst kører jeg gerne to stænger med 50-60 grams lodder, der fisker lige under båden. Dem fisker jeg gerne nær bunden og justerer efter dybden. Her er en stang med linetæller et plus, da man ikke altid kan se agnen på loddet. Det er i øvrigt ikke så få store sandart, der har hugget på bundstangen, tilføjer han med et lille smil, der signalerer, at de er en kærkommen bonus under geddefiskeri på fx Haraldsted Sø.

Derudover bruger jeg en flådstang i hver side med lidt varierende dybde, og hvis man kan få den store kabale til at gå op, er det altid en god idé med en stor skalle eller to på løsline og evt. 20 gram synk ikke alt for langt fra båden. Ja, det ser lidt voldsomt ud, men der er åbenbart en nøje gennemtænkt strategi bagved, hvor de forskellige stænger og agn er placeret. Det kan godt betale sig at fiske så varieret, konstaterer jeg idet jeg fanger endnu en pæn gedde – denne gang på paravanen.

Er det hugget fra storgedden – 10+’eren?

I DAG er det dog meget svært at finde et mønster. Vi fanger både gedder på otte meters dybde og i overfladen – samt ved både høj og lav fart. Så vi fortsætter med at fiske varieret, og det giver godt med gedder. Vi har nok omkring 25 fisk i båden, men 10+’eren har ligesom ikke været der endnu. Fred være med det, men jeg kan godt mærke på Christian, at det ikke huer ham helt, at han ikke har taget dagens største – det er jo trods alt ham der er eksperten, når det kommer til denne form for fiskeri… Der er ikke længe til lukketid, da en stor hvirvel viser sig bag den yderste af Christians paravaner, og han er straks klar med et modhug, hvorefter vi ser en god fisk rulle i overfladen. Er det denne her? Er 10+’eren der virkelig nu.

Meget tyder på, at det er den, så Christian fighter roligt fisken på den lange bløde stang. Jeg bemander kameraet, så Christian må nette fisken alene, og klarer det fint. Fisken er sikkert landet, og vi får hurtigt afkroget, vejet og skudt en stribe billeder, inden den ryger tilbage i sit rette element. Fisken vejer 10,8 kilo og Christians målsætning om en 10+’er lykkedes. Hans fiskestrategi viste sig, at være den helt rigtige. Mørket sænker sig, mens vi sejler mod bådebroen – og jeg må indrømme, at jeg er blevet mere end overbevist. Skallefiskeri kan være hamrende effektivt, og har man fokus på de helt store eksemplarer – er det en oplagt metode. God premiere og god geddejagt til alle derude.

Haralsted Sø er fyldt med spændende skrænter og pynter, og Topo-Danmark kortet er ideelt til at give et præcist overblik over hvor fiskene skal findes.

HARALDSTED SØ: bugter sig smukt i øst-vestlig retning gennem flere smalle passager. Den er omgivet af høje stejle skrænter, som er karakteristiske for bundforholdene. Den gennemsnitlige vanddybde er ca. 5 meter, og der er nogle få lavvandende områder med ca. en meters dybde – samt huller op til 10 meter. Søen ejes i dag af Københavns Vandforsyning, og er udlagt som drikkevandsreservoir. Ringsted Sportsfiskerforening har fem både, som kan benyttes af medlemmer. Lystfiskeriforeningen har også tre både på søen. Se mere om fiskeriet på Haralsted Sø på www.ringstedsportsfiskerforening.dk og www.lystfiskeriforeningen.dk