Er du træt af at bruge oceaner af tid på at fange agnfisk. Hvis ja – så får du her et par metoder, som sparker nyt liv i de døde agnfisk og giver dig et yderst effektivt alternativ til de kunstige agn.
Af Jens Bursell
INTET SLÅR DEN ÆGTE VARE. Sådan er det ofte – også når det gælder geddefiskeri. Men hvor ofte har du ikke våndet dig, når du i knagende frost skal køre jeg ved ikke hvor langt for derefter at bruge flere timer på at fange agnfisk – som du måske ikke engang fanger… Lykkes det endelig at fange nogle perfekte agnfisk, så skal du bagefter til at bruge tid på at holde den i live derhjemme i skuret – samt oven i købet risikere, at de stiller træskoene dagen inden geddeturen endelig oprinder… Jo – fiskeri med levende agn kan være drøn effektivt – men også frustrerende. Ofte ender det med, at man bruger mindst lige så lang tid på at dimse med agnfisk, som man rent faktisk bruger på at fiske.
Men – hvad nu hvis du i stedet kunne hive en perfekt død agn ud af fryseren, tø den op mens du hygger dig med familien – og så ellers puste liv i den med et trylleslag, når du sidder i båden – uden først at have brækket ryggen ved at skulle slæbe en 50 liters agnfiskespand en halv kilometer ned over bondemandens mark?
Jo – når fiskeriet skal passes ind i en travl hverdag, hvor der ofte kun er få timer at rutte med, er der ingen tvivl om, at et nærmere kig på en række af de metoder, der kan tilføre en stenddød agnfisk den helt rigtige, magisk æggende og livagtige gang – er en rigtig god investering af tid.
SLÆBETAKLER TIL DØD AGN, med en fastmonteret woblerske, der er specifikt lavet til at give naturlige svømmebevægelser, har været kendt i masser af år. Især i Tyskland, hvor fiskeri med levende agn er forbudt, har denne form for fiskeri med død agn være populært i mange år – og landet massevis af kæmpestore gedder – inklusiv en hel del over 20 kilo.
ASO SCHLEPPSYSTEM har i de senere år domineret det tyske marked, og det var da også disse, jeg selv har brugt med god succes, da jeg i 2007 startede med at fiske med denne type af takler, der kan få selv den dødeste agnfisk til at vrikke lystigt gennem vandet. Monteringen sker ved at stikke en jernpal ned i munden på fisken, hvorefter man stikker en strip gennem øjenhulen på fisken, som derved fæstnes til skemontagen. Taklet kan bruges til både kast- og dørg, men især på de lidt mere sarte fisk som fx sild, har agnfisken en markant kortere »levetid« under kastefiskeri, hvor acceleration og nedslag gør sit til at hærge fisken. Til kastefiskeri kan det helt klart betale sig at supplere med en strip fra bunden af montagen bag woblerskeen – og op over nakken på agnfisken. Desuden bør man kaste mere jævnt accelererende – samt vælge en lidt længere og blødere stang.
VOUKSI RAKSI er et andet system, der er designet til trolling efter fx laks og havørred med døde løjer eller brisling. Monteringen sker ved, at agnfisken stikkes ind i en plastic-holder, hvorefter hovedet monteres ved at stikke en pind tværs gennem hovedet på agnfisken. Metoden er hamrende effektiv – og der er igennem de sidste mange år landet massevis af store laksefisk på metoden – også i Danmark.
SAVAGE GEAR har med deres nye serie af Lip Sculls fra 2011-2012 taget arven op fra de hæderkronede agnhoveder med en serie opgraderede baitheads, der er som skabt til fiskeri med død agn – også når det er det helt store skyts, der skal til får at lokke storgedden til biddet. Christian Møller er en af de danskere, der har været ude og teste de nye Lip Sculls – og der er ingen tvivl om, at de har fået en fast plads i hans grejboks.
– Første gang jeg stiftede bekendtskab med systemet, var i 2010, da de første demoversioner af Lip Scull var klar, fortæller Christian, med en entusiasme, der vidner om en tyrkertro på deres effektivitet. – Det nye ved Lip Sculls i forhold til fx Vouksi Raksi, er at de er lidt lettere at få til at gå rigtigt – samt at de findes i noget større versioner, der er som skabt til fiskeri med store agn efter de helt grove gedder.
– Lip Sculls og lignende teknikker har efter min mening deres helt store force, i situationer, hvor der er langt imellem fiskene – som til gengæld er i den tunge kaliber, fortsætter han. – Der er ingen tvivl om, at hvis gedderne virkelig er i hugget og tager alt, hvad der rør sig, så er det mere effektivt med fx woblere, fordi man ikke bruger så meget tid på at sætte nye agn i hele tiden. Jo hurtigere
agnen kommer i vandet igen – desto før har du chancen for endnu et hug, for en gedde kommer sjældent alene..
Men – uanset hvordan fiskeriet er, så vil jeg altid have mindst en stang ude med en død agnfisk, der vrikker lokkende og forførerisk bag båden. Det er ikke nødvendigvis den, der fanger flest fisk – men jeg har gentagne gange været ude for, at det er den, der har taget dagens største fisk
– BÅDE DUFT OG UDSEENDE har betydning. – Under kastefiskeri ser man tit følgerne, men sådan forholder det sig ikke, når man dørger. Her følger fisken ofte efter agnen rigtig længe – og netop derfor kan duften have større betydning end under kastefiskeri, fordi fisken bliver længere i duftsporet – med deraf større chance for, at den opfatter duften af den ægte vare. Tilsvarende er chancen for, at den ægte vare bliver taget større, end hvis en fisk følger lang tid efter en wobler – for jo længere tid fisken har til at gennemskue bedraget – desto lettere bliver det. Og – ligegyldigt hvor fantastisk en wobler bliver bemalet, så er det trods alt næsten umuligt at gengive de naturlige nuancer og refleksioner fra en rigtig fisk 100%. At anvende en ægte agnfisk giver altså også et element af visuel attraktion, der er svært at overgå, pointerer Christian
– Nogle af de situationer, hvor jeg især spår teknikken en stor fremtid, er situationer, hvor fiskeriet kan være svært – fx brakvandsfiskeri, klart vand og fiskeri i rigtig koldt vand, spår han. – Der kan dog også være dage, hvor farven på en død agnfisk bare er for kedelig til at peppe fiskene op, og her kan det være en fordel at eksperimentere med enten farvede Skulls – eller indfarvede fisk.
– GREJET til fiskeri med Skulls er det samme, som jeg anvender til normalt woblerfiskeri – nemlig forholdsvis kraftige stænger på 20-60 gram og 40-100 grams kastevægt – fx Savage Gears MP Pro, afslører Christian. – 9 fods versionen anvender jeg på ydersiden af båden – og 8 fods versionen inderst. På dybere søer kan jeg også finde på at fiske mine Skulls på en downrigger
Hjulet er et multihjul med linetæller, hvilket jeg mener er rigtigt vigtigt, så man har en præcis pejling af, hvor langt agnene er ude – og nede. For mit vedkommende er det et Okuma Clarion 20 fyldt med 0,35 fletline tippet med 15 meter fluorocarbon 0,40. Bremsen stilles hårdt, så fisken kroges lige i det, den hugger, hvorefter der slækkes en smule. Som forfang bruger jeg 1,5 meter 80-100 lbs fluorocarbon på 0,9-1 mm’s tykkelse.
FISKETEKNIKKEN kan variere. Lip Scull har et stort fartspektrum, og kan fiskes i praktisk talt alle hastigheder. Som udgangspunkt er den synkende – og woblerskeen hjælper til, at den arbejder sig ned. – Personligt foretrækker jeg at fiske med flere Lipp Sculls med forskellige synkehastigheder, uddyber Christian. – Ved at putte skumplast eller polystyren ind i fisken, kan den fx gøres flydende eller neutralt afbalanceret – det man også kalder suspending. Ved således at fiske en synkende, en suspending og en flydende – afsøger man flere dybder og opnår samtidig muligheden for at kontrollere agnens vertikale bevægelse i vandet. Stopper du eller drejer med stangen på inderkurven vil en synkende agn dale, og til sidst sætte sig i bunden. En suspending agn vil stå helt stille i vandet, hvilket meget ofte kan give en god fisk – selv op til 30 sekunder efter båden har stoppet sin bevægelse. Jo længere den står stille i vandet – desto mere kan fisken blive tirret. Sidst, men ikke mindst vil den flydende stige i vandet – hvilket også kan være det, der skal til for at tirre fisken
At gøre sine død agn flydende eller suspenderet er lettest med fx skaller og makrel – mens sild let bugsprænger, når man indsætter skum. I sidstnævnte tilfælde er det derfor en fordel at indsætte skumplasten, inden fisken fryses ned, da den er knapt så skrøbelig i frisk tilstand. Som skumplast kan fx anvendes rig-foam, der købes i grejbutikker, som handler med karpegrej. Billigere er det dog at anvende polystyren eller »flamingo«, der ofte anvendes som støddæmper i emballager
Vil man booste attraktionen, kan man eksperimentere på mange måder med ekstra attraktion – fx raslestave i maven, piercing af fisken, så den lækker ekstra duftstoffer eller knæklys i Scull’en inden fisken monteres, så hovedet bliver selvlysende. Kun fantasien sætter grænser
Hvad krogene angår, så gør jeg ofte det – især på store agnfisk, at jeg monterer krogen i bunden af Scull’en med en kæde af springring, kuglelejesvirvel og til sidst springring, for at nedsætte chancen for at miste fisk, når den ruller med hovedet helt inde ved båden. Især på store agnfisk bruger jeg det stinger-system, der er lavet til Lip Scull’en.
De mindre udgaver virker i øvrigt fint til laks og Einar Pedersen har allerede i år fået flere gode 10 kilo+ laks på dem, slutter Christian.
ALLAN ZEUTHEN er en anden, der har haft et virkelig godt fiskeri på Lip Sculls. – Første gang jeg stiftede bekendtskab med dem, var pudsigt nok på en norsk sø, hvor jeg midt ude i ingenting mødte Christian Møller, fortæller Allan. – Det første han gjorde var at vise mig sine Sculls – og efter dette øjeblik, var det kærlighed ved første blik. Jeg ved nemlig, hvor effektivt store agnfisk virker – men er træt af at fange dem – og har i øvrigt også lidt ondt i moralen over at bruge større mængder af levende agnfisk
Det eneste, der ikke falder helt i min smag, er Lip Scullens bevægelser med store agn i ubelastet tilstand. Især til store gedder, er jeg nemlig stor tilhænger af et langsomt og afdæmpet bevægelsesmønster – hvilket jeg ikke får med Scullens livlige og efter min mening lidt for store udslag
I løbet af foråret har jeg været i Norge syv gange – og jeg skal love for, at det virker. I starten fiskede jeg halvdelen af stængerne med woblere og halvdelen med Lip Sculls samt død agn. Allerede på førstedagen var 8 ud af 10 fisk taget på Sculls – hvorefter jeg kastede håndklædet i ringen og fiskede udelukkende med disse. Det gav i alt 30 fisk over 7 kilo med 2 fisk over 10 kilo – op til 14,2 kilo.
Da jeg kom hjem, tog jeg en tur på Bagsværd Sø bare lige for at checke, om det virkede lige så godt i Danmark. Her faldt 85% af fiskene for Lip Sculls på trods af, at de kun var monteret på halvdelen af stængerne. Så lur mig, om ikke jeg er overbevist om, at det rykker for vildt.
– HVIS DE RIGGES rigtigt til, kan de fiskes fra 0,2-2 knob med det samme set-up, hvilket gør, at man kan afsøge en hel masse vand på meget kort tid, understreger Allan. – Farten er alfa og omega. Nogle dage vil de det ene, og nogle dage vil de det andet. Det er derfor vigtigt at variere hele tiden, indtil man finder dagens melodi
Jeg foretrækker helt klart at belaste taklet – hvilket til dels også har noget at gøre med, at jeg bruger mindre kroge, der vejer markant mindre end de meget kraftige originalkroge. Skal der kun lidt ekstra belastning til, kommer jeg bare et par lodder ind i munden på fisken, men skal der mere til, så monterer jeg loddet i spring-ringen på undersiden af Lip Scullen. Jeg bruger ikke agn under 100 gram og foretrækker 200 grams agnfisk – helst sild eller makrel. En stor ske med en vild gang, kan være effektiv om sommeren, men generelt foretrækker jeg helt klart at bruge så lille en ske som muligt – og helst på den størst mulige agn. Nogle gange kan det være en fordel, at fisken går fuldstændig lige og »stift« gennem vandet. For at opnå denne effekt, stikker jeg en grillpind fra halen og helt op i scull’en. Jo koldere vand, desto mere stille og lige skal agnen gå igennem vandet.
– ERFARINGERNE fra Vouksi Raksi eksperterne viser, at halvdelen af succesen under dørg med død agn, er at sørge for, at agnene er i perfekt stand – med en skælbeklædning, der er så intakt som muligt. Nedfrys dem derfor forsigtigt – og helst så fladt som muligt. Skal man fiske om sommeren, kan man indfryse dem i 1,5 liters dunke, hvor isklumpen så giver en naturlig afkøling af fisken, indtil den skal bruges. Ingen agnfisk og monteringer er helt identiske – og blot noget så simpelt, som hvordan fisken har ligget i fryseposen, kan have betydning for agnfiskens gang. Dørg med baitheads og slæbetakler er derfor noget, der kræver et vågent øje for den helt rigtige justering, som kan forventes at give fisk på den aktuelle dag. Men – det er netop det, der gør fiskeriet så utrolig spændende, slutter Allan.