Luxus til lavpris

At fiske og fange på en hjemmebygget stang er en udsøgt fornøjelse, der har en herlighedsværdi, som ikke kan gøres op i penge. Men – skulle det komme dertil, hvor også pengene tæller, så kan der faktisk være en hel del at spare på selv at fremstille drømmestangen. Her får du opskriften på, hvordan du bygger din egen kystfluestang.

Tekst: Jan Johansen

KENDER DU DET? Du finder din ønskestang, men håndtaget ligger dårligt i hånden. Den er monteret med en helt forkert hjulholder, har en kikset farve i forhold til hjulet – eller også er den simpelthen bare for kedelig at se på. Løsningen er at bygge din egen stang. Det er ikke så svært som du måske tror, og med få remedier kommer du hurtigt i gang.

KLINGER kan skaffes fra mange af de store mærker, og også en god del af de mindre, leverer klinger til byg-selv-folket. Der er også mulighed for at få skræddersyet din egen klinge, idet nogle mærker leverer farver, længder og

line­klasser efter kundens ønske. Kast med et par stænger, find den du synes bedst om – og spørg om du kan få den som klinge.

Hjulholdere og håndtag – customized og med god besparelse

HJULHOLDERE findes i alt fra metal og grafit til kork og eksotisk træ. Her er en enestående mulighed for at sætte eget præg på udseendet, men tag alligevel hensyn til, hvor stangen skal bruges. Skal den til kysten, er en saltvandsbestandig hjulholder at foretrække. De letteste tørfluestænger kan undvære gevind samt omløber, og nøjes med lette ringe til at holde hjulet fast. Der er også mulighed for at lave sit helt eget design, ved at skære en hjulholder over og indsætte indlæg af ønsket materiale. På denne måde sparer du oven i købet også vægt, idet mellemstykket vejer en del. På min seneste stang sparede jeg 20 gram

alene på at indsætte kork i stedet for metal.

HÅNDTAGET kan købes færdigt, men vil man sætte sit helt personlige præg på stangen, så skal det laves fra grunden af løse kork­ringe. Afslutninger af gummikork har vundet indpas på færdige stænger, så lav noget andet. Brændt kork er flot, men også træ kan bruges, blot det er behandlet, så det kan modstå vand

Korkringene kan enten limes sammen inden montering eller limes direkte på klingen. I begge tilfælde benyttes en korkpresser, som med et konstant tryk presser ringene sammen, mens limen hærder

Jeg vil anbefale, at du øver dig i at dreje håndtag, som ikke er limet på klingen, men monteret løst på en metalstang i drejebænken. Så er det også billigere at lave en fejl – samt nemmere at lave et nyt håndtag end at udsætte klingen for unødig belastning i form af afmontering af fastlimet kork. Formen drejes i en drejebænk. Det kan også gøres i hånden, men risikoen for at det ikke bliver helt rundt er for stor. En drejebænk kan laves af en boremaskine, kugleleje, metalstang, træplader og lidt øvelse – og så skal der bare bruges lidt sandpapir.

Slib håndtaget cylinderformet og fjern limrester med groft sandpapir, fx korn 80. Brug gradvist finere papir, mens du sliber formen, og slut af med meget fint sandpapir – fx korn 600. Det giver et dejligt blødt og lækkert håndtag. Jeg sliber selv med korn 80-120-250-600. Tag den med ro, og prøv med mellemrum om håndtaget passer din hånd. Husk, at det du har slebet af ikke kan sættes på igen.

 

 

Alle stangdele kan laves – bare husk det gode værktøj

FIGHTBUTT laves ved at lime kork­ringe sammen, og sætte dem under pres – fx under et glas marmelade. Enden kan fx være EVA-skum eller gummikork. Sæt butt’en 100% centreret på en bitholder til boremaskinen fæstnet med malertape og brug så sandpapir efter ovenstående metode.

VÆRKTØJET TIL KORKRINGENE er vigtige. Det er vigtigt, at hullet i enten korkringen eller det færdige håndtag er centreret. Du kan bruge en rundfil til at bore hullet op. Du kan også lave en såkaldt »reamer«: Køb noget sandpapir i grov kaliber (korn 80), skær en strimmel på 1,5 cm i bredden og lim den på en gammel klinge. Skær stangen ud i ca. 50 cm stykker, smør lim på bagsiden af strimlen og vikl det så om klingen. Vær opmærksom på, at der skal være mellemrum mellem viklingerne, så korkstøv undgår at låse reameren fast inden i håndtaget. Montér et håndtag, så du nemmere kan håndtere reameren. Benytter du en udtjent spinnestang, er der tykkelser til både de små lette stænger, og de kraftige spinne- og fluestænger.

WINDING CHECK – eller kraven, som danner overgang mellem klinge og håndtag, kan være udført i plast eller metal. Skal det være metal, så kan du vælge, om den skal passe til hjulholder eller øjer. Eller måske begge dele. Det er en lille del med stor betydning for det færdige resultat. Skulderkappen, som den også kaldes, giver samtidig en mulighed for at skjule en eventuel fejl i udboringen af øverste korkring.

KROGHVILET er den lille bøjle, som sidder umiddelbart ovenfor håndtaget, til at montere fluen i når der holdes pause. Jeg bruger dem aldrig. Istedet trækker jeg forfanget bag om hjulet og monterer min flue i et af stangens øjer. Så er samlingen mellem forfang og flueline udenfor topøjet, og det er nemmere at starte fiskeriet igen, når pausen er slut.

ØJERNE er normalt slangeringe kombineret med wiretopøje, som kan købes i både blanke, sorte og røgfarvede. Blandt skydeøjerne er der masser af vælge imellem – både hvad angår form, farve og størrelse, de store øjer til saltvandstænger, og de mindre størrelser til nr. 2 skydeøje, eller til det eneste skydeøje på de letteste stænger.

SKYDEØJER med keramisk indlæg er at foretrække. De kan også fås i mere moderne udgaver med indlæg af fx Nanolite og Titanium, som vejer 30% mindre end et traditionelt skydeøje. 3-benede øjer er flotte, findes i lette udgaver og er solide at sætte på stangen, men prøv også de 2-benede øjer, de har næsten samme form som slangeringe. Det kan give en fin harmoni på den færdige stang.

BEVIKLINGERNE giver mange muligheder for at lave noget helt unikt. Om farven skal være diskret matchende klingen eller i en kontrastfarve er helt op til dit temperament. Skal der være små (eller store) pyntebeviklinger, og i hvilken farve skal de så være? Et råd kan være at lege med farveblyanter. Spil farver ud mod hinanden, og se hvilke der passer bedst sammen

Krydsbeviklinger, spiralbeviklinger, helt lukkede beviklinger eller blot en enkelt omgang med en sølv- eller guldtråd ser fantastisk ud- og giver et eksklusivt look på din drømmestang. En lille pyntebevikling kan samtidig gøre det ud for målebånd, så du hurtigt kan se om fisken er for lille

Stangen bevikles enten i hånden med en trådholder til fluebinding, eller med trådrullen liggende i et whiskyglas og en bog til at holde tråden i pres, så du har begge hænder fri til at dreje klingen. På denne måde kan du også bedre slippe arbejdet, du må gå fra det

En holder, som stangen kan ligge i, mens man bevikler, kan være en papkasse med udskårne hakker eller træstykker som er savet i form og størrelse, så de har den rette arbejdshøjde. Husk blot, hvis du vælger træ, at lime filt eller andet stof i hakkerne, så klingen ikke bliver ridset under arbejdet.

LAKERING er en proces, hvor der skal tålmodighed til, for det kan ikke laves om på nogen nem måde. Der benyttes mest to-komponent epoxylak, en binder og en hærder. Det er bydende nødvendigt, at de to enheder blandes i rette forhold, ellers får du et trist resultat. Læs vejledningen på indpakningen og følg anvisningerne. Er du utryg, så øv dig på en gammel stang.

SKRIFT PÅ KLINGEN kan du også selv lave. Hos boghandleren kan du købe Gel-penne i farver som hvid, sølv og guld. Med øvelse og en rolig hånd er det ingen sag at få en fin skrifttype frem på klingen. Øv på papir først og mål længden på den samlede skrift, eksempelvis ved at skrive på tværs af linieret papir. Læg dette papir under klingen, inden du skriver, så har du målene lige foran dig. Vær opmærksom på de lange bogstaver som fx »f« og »j«, de har en tendens til at følge klingens krumning, og der må du følge med. Igen – øvestangen fra før ved lakeringen må på banen igen og stå for skud. Fejlskrift kan let tørres af med en fugtig klud

Når du er tilfreds, og teksten er tør, lakeres der, og du har nu din personlige signatur på din helt egen stang. Gel-pennen kan også bruges til at markere samlingspunktet ved ferrulerne, så du ikke skal flugte dit blik op langs hele stangen.

Stangbygning er opskriften på den personlige og særlige stang

PERSONLIGT er jeg fortaler for at »mindre er mere«. Derfor er jeg meget opmærksom på, ikke at fylde for meget på mine stænger. Øjer får aldrig en sådan, men beviklinger som på ferruler og lige over håndtaget får lidt pynt. Om det er en enkelt omgang eller, tre afgøres kun af hvad jeg føler for på den pågældende stang. Intet er givet på forhånd, og jeg har gennem tiden flere gange lavet om på, hvad jeg var i gang med, fordi en ny og bedre idé kom frem

Jeg foretrækker, at beviklingerne på ferrulerne er lige lange, så der er harmoni, når delene er adskilt og ligger ved siden af hinanden. Hvis håndtaget får en skarp kant eller rund afslutning mod hjulholderen, får fight­butt’en den samme, så der skabes ro og harmoni i helheden. Hjulholderen rammes ind i samme form for bevikling. Søg på nettet efter idéer, og se hvad andre har lavet. Brug hvad du kan og skab din egen form i din stangbygning. Kig på resultatet. Synes du ikke om en detalje, så er det nu, den skal laves om. Husk, du skal se på stangen i mange år, og fiske med den lige så længe

Når først stangen er endelig og færdig, lakeres den, hvorefter det er afsted til vandet og prøve dit nye vidunder. God fornøjelse med bygningen af din nye drømme­stang.

I billedserien her er vist, hvordan man bygger en kystfluestang, men grundprincipperne i fremstillingen er identisk med at bygge en spinnestang, blot med andre øjer og fittings.