Laks i massevis?

Danske trollingfiskere har oplevet det vildeste laksefiskeri i mands minde dette forår. Men hvad skyldes det gode fiskeri – og er det egentlig så godt? De vilde laksefangster har blusset til debatten om bæredygtigt fiskeri: Vi har taget en snak med trollingfiskerne Tore Svendsen og Poul Stadler – samt formanden for DSF – Verner Hansen.

Af Jens Bursell

– TROLLINGFISKERIET har været fuldstændig vanvittigt, så kort kan det siges, fortæller Tore Svendsen, der er miljøingeniør og ph.d. i laksenes vandringsmønstre. – Dels har antallet af laks været rigtigt, rigtigt højt, men også snit­størrelsen har været helt i top med mange fisk, der har haft over to havår – og derfor ekstremt mange fisk over 10 kilo. Gennemsnittet er 2-5 laks pr. dag/båd, mange som har fået et tocifret antal laks i båden – og der er sågar både, som har fået over 30 laks på en dag, hvoraf mange har været genudsat. Når det er sagt, så er der selv på de bedste dage, også både, som intet fanger. Men – på en af de gode dage ved Møn kan der blive landet op mod 500 laks med en gennemsnitsvægt på 7 kilo af danske trollingfiskere. Det er så meget, at man bør reflektere over det.

Måske koncentrationer af laks bag det vilde fiskeri

– SIDSTE ÅR var der også relativt godt fiskeri, og der troede alle folk, at fiskeriet ville blive tilsvarende godt, når der senere på sæsonen skulle fiskes efter vandringslaks længere nordpå – fx ved Singø eller i de nordlige elve. Men det blev bare aldrig rigtig godt, forklarer Tore.

– Selvom fiskeriet har været vildere i år, er der altså noget som tyder på, at der ikke er flere fisk, men at de på grund af et par kolde vintre bare er opkoncentreret længere sydpå, hvor der er mange trollingbåde til at fange dem. Kolde vintre betyder også, at flere store laks »springer over«, venter med at gyde og derfor bliver i havet. Disse store laks koncentreres også længere sydpå.

– DE VILDE LAKSEFANGSTER skyldes altså næppe, at bestanden af Østersølaks er blevet større, pointerer Tore. – Tværtimod registres færre fisk i mange af elvene, hvilket bl.a. har ført til, at ICES anbefalede en halvering af erhvervsfiskernes kvote fra 2011 til 2012, så den samlede fangst i 2012 måtte være 54.000 laks.

Langt de fleste laks, der fiskes i Østersøen er enten udsatte som smolt eller stammer fra Torneälv og Kalix langt oppe nordpå. Samtidig findes en del elve i Sverige, med meget små og skrøbelige laksebestande, og det er der et stort problem: Når en trollingfisker hjemtager X-antal østersølaks, aner han ikke om han tager fisk fra en skrøbelig bestand – og dermed medvirker til potentiel udryddelse af en unik lokal laksestamme.

Måske tid til catch & release af trollinglaks

Nogle af de mest sårbare elve har blot en opgang på 20-50 vildfisk. Render man ind i en flok af disse – og fx lander 10-20 fisk under et bonanzafiskeri, risikerer man at slagte halvdelen af en unik bestand og genetisk ressource, der aldrig vil kunne erstattes.

DE SVENSKE MYNDIGHEDER har derfor indført en regel om, at erhversfiskerne ikke må fiske laks i den åbne del af Østersøen, men kun foran de lokale elve. For så ved man hvilke fisk, man tager – og hvor man bør lade være med at fiske

En anden del af problematikken er fordelingen af laksekvoter: Er det fx rimeligt at laksefiskere i en del svenske og finske elve har strikse fangstbegrænsninger for at skåne den unikke lokalbestand – mens trollingfiskerne, som fisker på de samme fisk bare i havet, kan tage lige så mange de vil have

– Jeg mener derfor, det er vigtigt, at vi som trollingfiskere er med til at bakke op om at indføre nogle regler, der gør vores fiskeri mere bæredygtigt, så vi kan forsvare det både over for os selv, men også over for fx de mange lystfiskere, der fisker efter laksene i åer og elve, understreger Tore.

VED MANGE SVENSKE ELVE er der store vandkraftværker – fx Luleå. Her kan laksen ikke trække op og gyde, og som kompensation udsætter kraftværkerne en masse opdrætslaks, der er uden betydning for den samlede population, fordi de aldrig kommer til at formere sig. Når disse fisk fanges af erhvervs- eller lystfiskere betyder det ikke noget, fordi der reelt set er tale om put and take fiskeri.

– ET MERE BÆREDYGTIGT FISKERI kunne fx foregå, hvis man ligesom i de store svenske søer klippede finnen af alle udsætnings­laks, foreslår Tore. – Man kunne så indføre en regel om, at man må tage de laks, man vil uden fedtfinne, fordi de alligevel ikke kan reproducere sig – og samtidig indføre fangstbegrænsninger og/eller catch & release på alle vildfisk, for at skåne de skrøbelige bestande.

Et vist mådehold med hjemtagning af storlaks, vil i øvrigt være sundt for både trollingfiskeren og hans familie, da indholdet af giften dioxin i storlaksene over fem kilo er så højt, at man ikke bør indtage ret meget af det

Laksekvoter i trollingfiskeriet – fordele og ulemper

– Der vil nok være en del trollingfiskere, som vil være utilfredse med fangstbegrænsninger, men jeg tror i længden, at de vil kunne se, at det er til laksbestandens bedste – og dermed også deres egen fordel på lang sigt, slutter Tore Svendsen.

POUL STADLER er en af de trollingfiskere, der mener, at for skrappe begrænsninger i fiskeriet, kan betyde en snigende ødelæggelse af trollingfiskeriet – og være fatalt for de lokalsamfund, hvor laksene giver et vigtigt økonomisk boost:

– Først indsendte de nordiske sportsfiskere via EAA (European Angler Alliance) en indstilling til EU om holdningen til laksefiskeri i Østersøen, kommenterer Poul. – Her i blev det understreget, at laks kun må fanges med fiskestang, og at laks kun må fiskes i elvene samt nær mundingen af disse. Indstillingen var begrundet med, at fangsterne bedre kan kontrolleres, og at der ikke skal fiskes på blandede stammer på åbent hav, så alle vildlaks kan returnere til deres

føde­elv – samt at fiskeri i elvene skaber jobs. Mange trollingfiskere var bekymret over formuleringerne, som nemt kunne ramme lystfiskeriet til havs, selv om de efter sigende var møntet på stop for erhvervsfiskeriet – og det viser sig nu, at der var grund til bekymring.

 

 

De svenske sportsfiskere mener nemlig nu, at også trollingfiskeriet skal inddrages i restriktionerne, idet der bakkes op om det forslag, som »Havs- og vattenmyndigheten» i Sverige har stillet om, at der ved trollingfiskeri i Østersøen efter laks kun må hjemtages udsætningslaks, hvor fedtfinnen er klippet: – Som situationen er nu for de svage bestande af vildlaks slutter vi op om Havs forslag om at stoppe fangst af vild østersølaks ved trolling, siger Stefan Nyström, Sportsfiskernes generalsekretær.

– DE SVENSKE MYNDIGHEDER og sportsfiskere har med forslaget og opbakningen i realiteten sat en bremse på den positive økonomiske indsprøjtning som følger af trollingfiskeriet, fortsætter Poul. – Naturligvis kan man stadig sejle rundt med grejerne i vandet, men chancen for at få en laks med hjem er meget mere end halveret. Her på øen er det dermed farvel og tak til Trolling Master Bornholm, Påsketræf, charterfiskeri efter laks, tilrejsende lakseturister og økonomisk indsprøjtning til Bornholm i ydersæsonen

Det er naturligvis et faktum, at trollingfiskeri til havs efter laks foregår på blandede stammer, men man må jo nødvendigvis stille spørgsmålet: Gør det noget? Er skadevirkningen så stor, at fiskeriet truer laksebestanden i elvene? Jeg mener svaret er nej. Trollingfiskernes laksefangster er peanuts. Hvis man absolut vil have begrænsninger, så sæt en bag limit – for min skyld fx gerne én laks per mand per fisketur, slutter Poul.

DSF har også en holdning til laksefiskeriet i Østersøen: – I vores høringssvar til EU’s nye laksforvaltningsplaner, giver vi klart udtryk for, at det som udgangspunkt skal være erhvervsfiskeriet, som bør pålægges begrænsninger – og ikke det rekreative fiskeri med stang og snøre, fortæller Verner Hansen, formand for DSF. – Men, når det er sagt, så har Tore Svendsen nogle meget vigtige pointer, som man ikke kan se bort fra.

– Når der fanges så mange trollinglaks, som det er tilfældet, er det for os lystfiskere vigtigt at tage stilling til – og sikre – at det foregår på et bæredygtigt grundlag, fortsætter han. – Derfor vil det være fornuftigt, at trollingfiskerne selv forholder sig til, hvorvidt fiskeriet håndteres, så det ikke skader de skrøbelige laksebestande i Den Botniske Bugt. Hvis ikke trollingfiskerne selv finder et bud på, hvordan sagen skal håndteres, så risikerer vi at blive løbet over ende – og få trukket nogle regler ned over hovedet, som vi ikke har haft indflydelse på.

DSF har ikke et konkret bud på løsningen, men der er ikke tvivl om, at Tores forslag kunne være et godt bud på en løsning. Problemstillingen adskiller sig ikke meget fra de vestjyske laks, hvor vi jo også arbejder med nogle begrænsninger for lystfiskerne. Her kan man tilsvarende sige, at det ikke er det, der er afgørende for laksenes overlevelse. Men det har en stor signalværdi, at vi går forrest – og det er en stræk løftestang for at stille krav til fx erhvervsfiskere og politikere. Vi kan ikke bede andre om at regulere deres fiskeri, hvis vi selv er totalt afvisende overfor at gøre det, slutter Verner.