Hvis du drømmer om et liv som professionel lystfisker eller et job i fiskebranchen, så er dit bedste bud nok at tilmelde dig professionshøjskolen Forshagaakademin i Midtsverige, hvor mange i den danske lystfiskerbranche, har startet deres karriere. Vi har snakket med Simon Olsen, der netop har afsluttet sin uddannelse, som iøvrigt har næste ansøgningsdeadline nu den 31 maj.

 

AF JENS BURSELL

 

– JEG HAR FISKET fra barnsben, og det var min morfar, der introducerede mig til lystfiskeriets verden, fortæller Simon. – Det var især aborrefiskeriet i åer og søer samt fiskeriet efter torsk og fladfisk, der trak i de helt tidlige fiskedage. De seneste par år har det især været havørredfiskeriet, som jeg har dyrket, men jeg fiskede rigtig meget efter aborrer i mange år. Der fangede man jo tilpas ofte noget… Jeg er også vokset op med, at fisk – det er noget man spiser, så jeg har spist rigtig mange fine stegte aborrefileter med remoulade på brød.

– Det der for alvor tændte min interesse var min deltagelse i Predator Cup i Silkeborg, hvor jeg mødte en af mine nuværende gode fiskekammerater – Emil, som så startede på Forshaga. Jeg tog selvfølgelig op og besøgte ham, og det tog ikke lang tid at finde ud af, at det var så tilpas spændende og sjovt, at det måtte jeg også prøve. I perioden op til optog jeg en del YouTube videoer med Martin Bosen, hvilket bidrog til min drøm om at gøre fiskeriet til en karriere i stedet for blot et fedt fritidsprojekt. Det var også interessant og sjovt at filme og fiske med en, der vidste noget mere end en selv, for det er jo den måde, at man lærer på.

 

Garmin Marinedeal

 

Simon er vild med at fiske med flue - og det har han til fulde fået gjort på Forshaga Akademin. Øverst Simon Olsen med sin fantastiske havørred fra Gotland taget på flue.

Simon er vild med at fiske med flue – og det har han til fulde fået gjort på Forshaga Akademin. Øverst Simon Olsen med sin fantastiske havørred fra Gotland taget på flue.

 Forshaga – den perfekte uddannelse til fiskeguide

– En af de ting, som jeg har fået mest ud af på Forshaga Akademin er viden og inspiration til, hvordan man bliver den bedst mulige guide. Og det er ikke bare noget med at være god til at fiske. Man skal også være serviceorienteret samt læse sine gæster og se, hvad det er, at de har brug for. Nogle vil gerne nærmest holdes i hånden og have fisken serveret på et sølvfad, mens andre hellere vil have en kort introduktion til de bedste fiskepladser samt selve fiskeriet – og så ellers bare fiske mere eller mindre på egen hånd. Nogle vil knapt nok have råd af nogen slags og opfatter det nærmest som en fornærmelse. Så – det gælder om at have følerne godt ude, hvem man har med at gøre. Og netop det gør man rigtig godt på Forshaga, hvor man lærer at give både sig selv og andre gode fiskeoplevelser derude ved vandene. Alt dette er en del i den daglige undervisning, men også i de forskellige praktikforløb, hvor jeg selv har været hos Fish Your Dream i Lapland ved Tjunajokk.

– Ud over en hel masse gode erfaringer er en af de ting, som man især lærer under praktikken, at tænke selv. Og så giver det nogle fuldstændig fantastiske oplevelser. Det at være helt alene i vildmarken med en gæst, og have fuldt fokus på fiskeriet i den smukke ødemark, det har været en helt igennem uforglemmelig oplevelse.

Den vildeste fiskeoplevelse på Forshaga

– Det kan være svært at udpege den allerbedste fiskeoplevelse på Forshaga, for dem var der en del af. Men – min praktik i Lapland står som antydet som noget helt specielt. Et er, at der er så ufattelig mange flotte stallinger – noget andet er at opleve dette unikke fiskeri under midnatssolen klokken et om natten, hvor der stadig er lys.

– Geddefiskeriet i Lapland er også noget helt særligt. Så højt mod nord kæmper de mange gedder langt hårdere end herhjemme. Det er endnu en oplevelse fra mit Forshaga ophold, som jeg aldrig kommer til at glemme. En anden fisketur, der har printet sig dybt ind på nethinden for nylig er den 80 centimeters havørred jeg fangede under en kysttur til Gotland med en af mine kammerater, som er guide der. Der skal normalt en del til for at begejstre mig, men her må jeg indrømme, at jeg jublede helt amok. På turen hjalp jeg med hans guidninger – og så fiskede vi ellers igennem for resten af tiden. Eller sagt på en anden måde – vi fiskede faktisk non-stop…

 

ForshagaAkademin 2026

 

Sim med sin PR-gedde på 117 centimeter, der huggede på aborregrejet.

Simon med sin PR-gedde på 117 centimeter, der huggede på aborregrejet.

Det vildeste havørredhug på fluestangen

– På turen, hvor jeg fik den store, lagde min kammerat straks ud med en perfekt 65´er i god kondition – hurtigt efterfulgt af en anden havørred på 60 cm. Herefter fiskede vi et nyt sted uden resultat – hvorefter vi kom retur til det første sted og fik endnu en god fisk. Og dette mønster gentog sig; tredje gang vi kom retur til stedet fik jeg det vildeste hug. Da jeg løftede stangen efter et solidt strip-strike, var der en helt anden tyngde i den anden ende end jeg er vant til. Det er en go´fisk råber jeg til min kammerat, som svarer, at det der er ikke en tresser, men en halvfjerdser….

– Fisken går bare tungt fra side til side med min flue i munden, men så på et tidspunkt går den fri af vandet, og nu er jeg ikke i tvivl om, at han har ret… – hvorefter han siger: ”Det er ikke en halvfjerdser men en firser”. Og det havde han ret i, for vi målte den vidt flotte og lynende blanke havørred til lidt over firs centimeter. Fisken blev naturligvis genudsat. Og så var der ellers en gigantisk gang jubelkrammer, hvorefter jeg sad på kysten i en times tid for lige at fatte, hvad der egentlig var sket. Der var lukket og slukket på øverste etage, indtil man lige fattede det hele…

– Min kammerat sluttede af med en fisk i midt-tresserne, men jeg havde ikke rigtig behov for at fiske mere den dag. Det var den eneste fisk jeg fik, men når den så er i den størrelse, så går det nok også lige…

– På selve skolen var en af de bedste oplevelser en session på skolen efter aborrer, hvor vi fik en hel masse gode. På et tidspunkt fik både jeg og min klassekammerat Samuel en flot aborre samtidig, og det er også en af de fiskeminder, som jeg kommer til at huske. Der var også en anden aborretur med skolen, hvor jeg fik det vildeste hug af en anden verden på min krebseimitation og UL-stangen på 1-7 grams kastevægt. Hugget var kodylt, og jeg kunne bare mærke, at det var rigtig, rigtig tungt. Faktisk så tungt, at jeg må skifte arm under fighten, da det lette grej ikke gav aflastning via underarmen. Det viste sig selvfølgelig at være en super god gedde, som faktisk er min nuværende PR på 117 centimeter.

 

Simon har haft en fantastisk tid på Forshaga Akademin, hvor han udover at fange en masse flotte fisk, har lært en hel masse der ruster ham til et job i sportsfiskebranchen.

Simon har haft en fantastisk tid på Forshaga Akademin, hvor han udover at fange en masse flotte fisk, har lært en hel masse der ruster ham til et job i sportsfiskebranchen.

Masser af sjove events og arrangementer med Forshaga Akademin

– En af de andre ting der har været superfedt på Forshaga Akademin er at deltage i den store Sportsfiskemässen og andre mindre, men mere hardcore messer som fx Baitbash i Karlstad – tæt på Forshaga. Baitbash er har især fokus på agnbygning og fluebinding – og populært sagt er omdrejningspunktet mad, øl og agn! Det at komme med til events som disse giver en hel masse gode kontakter rundt omkring. På arrangementer som disse møder man alle mulige folk, der laver det ene og det andet, hvilket kan vise sig at være guld værd, hvis man vil videre med en karriere inden for sportsfiskeriet.

– På Forshaga Akademin lærer man også meget om salg – samt hvordan man skal gøre, hvis man selv vil starte en virksomhed op. Personligt har jeg dog især haft fokus på at lære om guidefaget – samt hvordan man giver folk de bedst mulige individuelt tilpassede fiskeoplevelser. Jeg glæder mig derfor allerede til den 23 juni, hvor jeg igen skal ud i Laplands vildmark for at guide i fjeldfiskeri nogle måneder ved Kaitum elven, hvor der er masser af store stallinger og de vildeste gedder. Alt sammen på flue, slutter han.

Tilmeld dig til Forshaga Akademins professionshøjskole her.

Se en inspirerende video om Forshaga Akademins sportsfiskelinje her.

Tjek også denne video om fiskelinjen på Forshaga her.

Ønsker du at blive guidet af Simon (@simon_olsen_fishing), så er hans telefon nummer 27 54 10 87 – og kender du til mulige guidejobs på alle tidspunkter af året, er du også velkommen til at kontakte ham.

 

Friluftsland

 

 

Fiskeri er uforudsigeligt, så en fiskeguide skal helst ogs være god til at lave mad, så der er lidt god kulinarisk opmintring - også når fiskeriet ikke går så godt...

Fiskeri er uforudsigeligt, så en fiskeguide skal helst også være god til at lave mad, så der er lidt god kulinarisk opmuntring – også når fiskeriet ikke går så godt…

    Fisk & Fris fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This