Fjordens fede fjordskrubber

Fjordskrubberne æder sig tykke og fede i de mange rejer og orm der findes i vores fjorde. De bliver så tykke at man næsten kan tale om en særlig art – fjordskrubber. Jim Pedersen tager en tur på Isefjorden og nyder dette skønne fiskeri.

Af Jim Pedersen

Kulørte rør og pirke er gode til at lokke de nysgerrige skrubber hen til forfanget. Prøv gerne en reje som agn.

DER ER HAVNEFEST I HUNDESTED i denne weekend med gøgl og boder. På trappen foran en af campingvognene sidder to af tivolifolkene og får sig en tår morgenkaffe. Der havde helt sikkert været travlt aftenen før. I det fjerne kan man høre skrål og sang – nogle ungersvende er på vej hjemad – måske? Og her kommer så en flok morgenfriske lystfiskere med stænger, tasker og kølebokse. Mellem radiobiler og boder finder vi skibet Hjalmar og skipper Dennis Voxen, klar til at sejle.

Isefjordens fede skrubber melder sig hurtigt

Fjordskrubberne er ikke alle sammen store – men de er ofte tykke. Husk altid at overholde mindstemålene på de flade.

På vej ud af havnen rigger vi grejet klar og får arrangeret os med orm, klude, bidetang og en fangstkurv. Sejltiden ud til fiskepladsen i Isefjorden, kan være meget kort. Efter bare ti minutters sejlads, er vi fremme, ved dagens første fiskeplads. Der er næsten ingen strøm, så det gælder om at kaste lidt ud fra båden og spinne tacklet ind. Hurtigt er der flere der har hug og super dejlige tykke skrubber ligger snart og basker i kurven. Nede agter står Martin Lund og Jan Godsk. Det er et par rutinerede fyre, der kan det der med at fange fladfisk.

Om bord er også to tidligere fiskehandlere. Og de er ikke i tvivl. Den kødfulde skrubbe fra Isefjorden er værd at gå efter. – Vi har ikke fisket heroppe ret mange gange, men efter et par ture er vi klar over, at det er her, vi skal fange gode tykke skrubber, fortæller Kim Kjærbye, der er sammen med makkeren Joachim Johannessen. – Der er virkelig meget kød på skrubberne, nærmest som om de har smilehuller over ryggen, forklarer han.

Koden til fjordens fladfisk – når man satser på mange fisk

De skrappe fladfiskefiskere ved hvad det handler om – og de har altid rigeligt med orm og agn med.

AT FANGE FLADFISK fra båd kan alle og enhver. Men at fange mange fladfisk kræver erfaring og forståelse for, hvad der foregår nede på bunden. Den lystfisker der forstår dette og indretter sit grej og sin teknik efter dette, fanger betydeligt mere end nogen af de andre lystfiskere. Først og fremmest gælder det om at udnytte fladfiskenes nysgerrighed. Hertil bruger mange kulørte perler og små spinneblade på krogtaften. I stedet for almindelig lod, bruger mange kulørte blink som vægt. Nogle bruger tre kroge på forfanget, andre bruger to. Længden på krogtaften kan have en betydning i forhold til hvilke art fladfisk du ønsker at fange. Skrubber og isinger er meget aktive og nysgerrige, hvorimod rødspætten er lidt mere forbeholden og tager sig lidt mere tid, inden den beslutter sig for at gnaske ormen i sig. Det betyder at det kan være en ide at gemme krogen lidt for skrubber og isinger, for at rødspætten kan få tid til at tage sig sammen til at hugge. Krogen skjuler du ved, at den ikke hænger oppe over bunden og gør en masse reklame. Den skal ned og ligge på bunden. Det vil sige at krogtaften skal have en længde sådan, at krogen i kombination med vinklen op til stangen, lige præcis rør bunden. Selvfølgelig kan du fange alle slags fladfisk, uanset hvordan detaljerne er med dit forfang. Men eksemplet her, skal få dig til at tænke kreativt. Som Martin sagde: – Faktisk kan det være sværere at fange fladfisk end det er at fange havørred. For mit vedkommende er det en herlig udfordring at knække dagens kode til fladfiskene, tilføjer han

En grådig skrubbe har slugt begge kroge på forfanget.

Selvfølgelig kan du lære at fange fladfisk, siger Jan. – Lad mig give dig et eksempel. Jan fortæller om en dag på Sundet, hvor en gruppe med såkaldte utilpassede unge mennesker er på fladfisketur. Til at starte med fanger drengene intet og stemningen er på lavt blus. – Jeg går hen til et par af de mere højrystede drenge for at vise dem nogle tricks, fortæller Jan. De får et par af Jans forfang på og han viser dem, hvad de skal gøre. Og selvfølgelig går der ikke længe før de første fladfisk bliver hevet ind over rælingen og ligger og klasker med halen på dækket. Jublen ville ingen ende tage – de to drenge var ellevilde. De havde netop fået en succes og udstråler en fangerglæde, som man skal være lystfisker for at forstå. De øvrige drenge flokkedes om Jan. Og de der kender Jan, ved at han tager situationen med knusende ro. Der går ikke længe før end alle drengene er i gang med at hive fladfisk op. Drengene grinede og jublede – den dårlige stemning var pist væk. En af medarbejderne – en tidligere politibetjent spurgte Jan om, hvad hans uddannelse var og hvad hans job var, for han var godt nok imponeret. Så glade havde han aldrig set drengene før. Hertil svarede Jan – Jeg er lystfisker.

Rødspætter er der skam også i fjordene.

PÅ TUREN MED HJALMAR fangede Jan og Martin hver for sig, tre gange så mange fladfisk, som ham der fik færrest på båden. Begge er enige om at skrubberne og isingerne her i Isefjorden, er noget helt specielt. Til gengæld er de enige om, at der intet der kan måle sig med rødspætterne på Øresund. Ingen andre steder i Danmark findes rødspætter i den mængde og så store. Der er flere årsager til dette fantastiske eventyr. En af dem er, at lystfiskerne har forståelse for, at vi skal værne om denne fantastiske bestand. Mange fanger bare til husbehov og genudsætter især de store rødspætter. De er betydeligt mere værd i live, end på en stegepande.

Turbåde der sejler på Isefjorden