BERKLEY POWERBAIT: POWER LARVAE

Amerikanske Berkley har netop lanceret fire nye effektive varianter af softbaits til det omfattende sortiment af PowerBait-softbaits til moderne Put & Take-fiskeri.

– Den ene af varianterne er den nye PowerBait Power Larvae, som er en imitation af undervandsinsekter. Den er udstyret med markante ribber, ben og en kugleformet hale, der skaber masser af mikrovibrationer ved selv de mindste bevægelser.

– Ligesom de øvrige softbaits i PowerBait Power-serien, er PowerBait Power Larvae forsynet med en kombination af den unikke PowerBait-duftformel samt en tydelig duft af hvidløg, som begge har vist at have en helt speciel tiltrækning på søernes ørreder. De markante ribber på kroppen giver en ekstra stor overflade, som maksimerer spredningen af smag i vandet – hvilket øger chancerne for hug markant. PowerBait Power Larvae fås i hhv. 40 og 55 mm samt otte forskellige farvekombinationer.

Agnen, der passer perfekt til alle populære softbait-rigs, er specielt velegnet til fiskeri i ørredsøerne. Få mere information om Berkley Powerbait Power Larvae samt de mange spændende softbait-varianter lige her.

Vejl. pris:  59,- kr./glas

Læs mere om PowerBait Power Curly her. De to sidste softbaits i serien – Leech og Pillar kommer du til at høre mere om senere.

For yderligere forhandler- og produktinfo kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

drømmerejse iFish Travel

EN AF DE ABORRER DER ER VÆRD AT VENTE PÅ

– Temperaturen er så småt på vej ned, og jeg elsker det, fortæller Irena Mathiasen. – I de kolde måneder ligger mit fokus, ud over havørrederne, nærmest udelukket på søens rovfisk. Det lyder måske en smule pjattet, men jeg synes, at det er noget af det mest fantastiske at stå en hel dag og kaste efter den der ene fisk. Den helt rigtige fisk. Og lige præcis det, var hvad jeg brugte en dag på forleden med min kæreste.

– Jeg har de sidste to sæsoner, brugt Spike PRO stængerne til mit aborrefiskeri; både til det helt lette finessefiskeri med dropshot, men til med de tungere shads, chatterbaits, jerkbaits og woblere. Generelt er det bare helt utrolig lækre stænger med en god rygrad samtidig med, at man har en rigtig god føling med agnen, og hvad der sker under overfladen.

– Det sker relativ ofte, at en gedde kigger forbi, og det var også tilfældet denne dag. Det var lige præcis de der mindre gedder i den irriterende størrelse, hvor man et kort øjeblik lige tror, at man har kroget en rigtig stor aborre. Men ak! Snydt. Igen og igen. 

– I løbet af sådan en dag, kan man hurtigt komme til at tvivle på alt, hvad man gør. Agnen i sig selv. Farven. Vægten på agnen. Og ikke mindst, sine egne evner og held. Men slå lige kold vand i blodet. For når man fisker efter én af søens kæmper, så er der mange ting, der spiller ind. Men først og fremmest handler det om, at fisken ser din agn. Så det handler i bund og grund bare om at finde ro i, at man gør det rigtige, og det handler om tid.

– Langt over middag kom det så. Det der hug, som jeg havde fisket efter siden klokken 8 denne morgen. Af en eller anden grund, skete det samme, som sker hver gang, jeg kroger en aborre i den størrelse. Jeg tror ikke på, at det er sandt. Jeg når at overbevise mig selv om, at det er alt fra en lille fisk til en gedde – selvom alt på stangen skriger STOR aborre. De markante store hovedrusk er altså ikke til at tage fejl af! Og da den store fisk kommer til syne fra dybet samt nærmer sig vandoverfladen, stiger nervøsiteten da også lige til max! 

– Jeg bliver altså så sindssyg imponeret over de store aborrer, og det er fisk som denne her på 48 cm og 1700 gram, der gør, at jeg hellere trækker en nul-bon, når bare sådan en størrelse her kigger forbi ind imellem. Det er ikke meget jeg har fisket aborrer i år, men jeg har en følelse af, at vinteren og foråret nok skal blive rigtig spændende – ikke kun med aborrefiskeriet, men forhåbentlig også med søens store gedder. Det er bare med at komme derud.

– På turen fiskede med en Abu Garcia SPIKE PRO 7’4tf 5-21 g og et Abu Garcia SPIKE S 2500 fastspolehjul. En neutral farve på softbaitet er altid mit foretrukne valg til de klarvandede søer, om det så er på dropshot, shad eller til Carolina og Texas rig. Det er en klar anbefaling her fra, når I selv kigger dybt i grejæskerne, slutter Irena.

 

Tradera

 

 

På turen fiskede med en Abu Garcia SPIKE PRO 7'4tf 5-21 g og et Abu Garcia SPIKE S 2500 fastspolehjul.

På turen fiskede Irena med en Abu Garcia SPIKE PRO 7’4tf 5-21 g og et Abu Garcia SPIKE S 2500 fastspolehjul.

drømmerejse iFish Travel

CURLY: NYT POWERBAIT SOFTBAIT TIL P & T FRA BERKLEY

Amerikanske Berkley har netop lanceret fire nye effektive varianter af softbaits til det omfattende sortiment af PowerBait-softbaits til moderne Put & Take-fiskeri.

Den ene af varianterne er den nye PowerBait Power Curly – et softbait, som er designet til at være ”det hemmelige våben”, især når det er, og fiskene er inaktive. Med en karakteristisk Curl-tail samt et innovativt design med ribber og ben, skaber PowerBait Curly masser af bevægelse i vandet, selv ved meget langsomme hastigheder.

Ligesom de øvrige softbaits i PowerBait Power-serien, er PowerBait Power Curly forsynet med en kombination af den unikke PowerBait-duftformel samt en tydelig duft af hvidløg, som begge har vist at have en helt speciel tiltrækning på søernes ørreder. De markante ribber på kroppen giver en ekstra stor overflade, som maksimerer spredningen af PowerBait/hvidløgs-duften – og dermed øger chancerne for hug markant. Det er derfor nogle effektive softbaits til selv de mest udfordrende fiskedage.

PowerBait Power Curly fås i hhv. 40 og 55 mm og fås desuden i otte forskellige farvekombinationer. Agnene passer perfekt til alle populære softbait-rigs og er specielt velegnet til fiskeri i ørredsøerne.

Få mere information om Berkley Powerbait Power Curly og de mange spændende softbait-varianter lige her: https://berkleyfishing.eu/collections/soft-bait

Vejl. pris:  59,- kr./glas

For yderligere forhandler- og produktinfo kan Pure Fishing Danmark kontaktes på kundeservice@purefishing.com

Læs mere om de øvrige varianter i serien – Larvae, Leech og Pillar – i den kommende tid.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NYE KYSTSTÆNGER FRA SPORTEX – CARAT GTS-2 SEATROUT FINESSE

Seneste skud på stammen af kompromisløse stænger fra tyske Sportex, er de helt nye Carat GTS-2 – Seatrout og Seatrout Finesse.Stængerne er skræddersyet til netop det danske kystfiskeri med inputs fra erfarne danske kystfiskere. Stangen er blot én ud af mange stænger fra den omfattende Carat GTS-2 serie, hvor der er stænger til alle former for specialiseret predatorfiskeri.

– De lette og samtidig utrolig stærke stænger er bygget på klinger med cutting edge teknologien Helicore af T1100 kulfiber, hvilet giver en helt uovertruffen performance ved vandet, lyder det fra producenten. – Med sine Seaguide XOG, XQG og XOG-W SIC-øjer giver den hurtige stang giver exceptionelle kast og har en super hurtig recovery, der gør det lettere at kaste både langt og præcist.

– Den nye modeller til kystfiskeri efter havørred, løfter niveauet af følsomhed til et nyt niveau, så du kan mærke hvert et puf til agnen – og reagere på det med fx spin-stop eller modhug. Og – det er den drøm af fighte fisk med den stærke klinge, der effektivt udtrætter selv de største fisk. Stangens innovative og ultra lette one-piece monocoque håndtag med integreret hjulholder, giver ikke blot et super cool og moderne udtryk – det skaber også en helt unik tranmission af bevægelser i stangen op til hånden, så følsomheden med, hvad der foregår derude i bølgerne, er helt perfekt. Stængerne, der er monteret med en Seaguide D-Hook Keeper, koster vejledende 2608 kroner.

Carat GTS-2 Seatrout fås i to versioner på hhv 9 og 10 fod med kastevægte på 5-29 og 8-34 gram. Seatrout Finesse er 9 fod og med 6-19 grams kastevægt. Sportex forhandles i Danmark af Splash Danmark.

 

Hvidovre Sport

 

 

Seneste skud på stammen af kompromisløse stænger fra tyske Sportex, er de helt nye Carat GTS-2 - Seatrout og Seatrout Finesse, hvoraf sidstnævnte er skræddersyet til netop det lette danske kystfiskeri med inputs fra erfarne danske kystfiskere.

Seneste skud på stammen af kompromisløse stænger fra tyske Sportex, er de helt nye Carat GTS-2 – Seatrout og Seatrout Finesse, hvoraf sidstnævnte er skræddersyet til netop det lette danske kystfiskeri med inputs fra erfarne danske kystfiskere.

Seneste skud på stammen af kompromisløse stænger fra tyske Sportex, er de helt nye Carat GTS-2 - Seatrout og Seatrout Finesse, hvoraf sidstnævnte er skræddersyet til netop det lette danske kystfiskeri med inputs fra erfarne danske kystfiskere.

Seneste skud på stammen af kompromisløse stænger fra tyske Sportex, er de helt nye Carat GTS-2 - Seatrout og Seatrout Finesse, hvoraf sidstnævnte er skræddersyet til netop det lette danske kystfiskeri med inputs fra erfarne danske kystfiskere.

drømmerejse iFish Travel

KYSTLAKS FRA KOLDING FJORD

– Det startede ikke godt i går, for stangen knækkede i døren, så jeg måtte hjem og hente en ny. Sådan lyder det fra Jesper Leander Hendriksen. – Forholdene var heller ikke ideelle: Der var nemlig lavvande og en del skidt i vandet.

– Flere havørreder sprang fri, men ingen bed på – indtil jeg skiftede til en orange/sort Slinky Trout fra Sixtylures. Jeg tog et kast langs kysten, lavede et spinstop, og så kom hugget! Fisken gav kæmpe modstand og tog flere lange udløb, så jeg kunne straks mærke, at det ikke var en havørred. Efter en intens kamp på 10 minutter fik jeg denne flotte laks på 63 cm i nettet, slutter han og kommenterer, at fisken blev genudsat.

Hvis du selv har fanget en god fisk – så skriv gerne og send et par linjer til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms på telefon 30 70 02 36

 

Geddefeber

 

Jesper Leander Hendriksen tog på kysten i Kolding Fjord for at fiske havørred, men i stedet fangede han en laks.

Jesper Leander Hendriksen tog på kysten i Kolding Fjord for at fiske havørred, men i stedet fangede han en laks.

drømmerejse iFish Travel

GLADE MALLEDAGE VED EBRO

Den svenske specimenfisker Niklas Graberg og hans venner har netop været 13 dage ved Ebrofloden i Spanien for at fiske maller med Pontous Ingvarsson, der er en af de mest erfarne malleguides i Europa. Som du sikkert har hørt, har det regnet mere end, hvad godt er i dele af Spanien. Ebro fik også sin del af vandet fra oven – om end i meget mere moderat omfang end Valencia området:

– Der var højt vand i floden, allerede da vi kom, men mens vi var der, steg den yderligere tre meter, fortæller han. – Faktisk kunne vi regne ud, at vandet var cirka 9 meter højere, end da vi var her sidst. – Selvom den sidste del af turen bød på meget regn, endte vi på trods af svære forhold alligevel med at have et godt pellet-fiskeri med mange gode fights med store maller, fortsætter han. Totalt fik vi omkring 75 maller på turen med 24 over 50 kilo, hvoraf otte var over de 70 kilo.

– Nu har vi også godt lange arme, ømme skuldre og værkende rygge, så nu er det også tid til at tage hjem til Sverige igen. Et gigantisk tak til Pontus, som arbejdede benhårdt under de svære forhold for sikre gode fangster, slutter han.

Se hvordan Pontus fisker med Pellets og bundtakler i denne fede video af Jens Bursell fra marts 2024.

Floden svinger utrolig meget i vandstand – og da Jens Bursell fik sin 234 cm malle på spin i Ebro var vandstanden hele 20 meter+ lavere end nu.

Fisk & Fris Youtube kan du se en del film om mallefiskeri.

 

Geddefeber

 

 

Når man fisker med Pontus, foregår overnatningerne på et godt hotel i byen Casspe, hvor der hverken mangler "aftercat-øl" eller god morgenmad.

Når man fisker med Pontus, foregår overnatningerne på et godt hotel i byen Caspe, hvor der hverken mangler “aftercat-øl” eller god morgenmad.

 

drømmerejse iFish Travel

ET SOLIDT HUG PÅ DEN NYE 3D PERCH RTF

– I går var jeg lige taget på en hurtig tur med nogle kammerater efter nogle sandarter og gedder, fortæller Tobias Skyt Frederiksen. – Efter lidt tid, hvor vi havde prøvet lidt af hvert efter gedderne uden det store held, besluttede vi os for lige at prøve et sidste spot. 

– Her smækkede jeg en af de nye 3D Perch RTF softbaits fra Savage Gear på, og så fik den ellers bare ganske få kast, før der var flex på min SG8-klinge. Efter fighten fik vi lige taget et par hurtige billeder, og så vendte den fine madamme retur igen, hvor den kom fra, slutter han.

Du kan læse meget mere om de nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF softbaits fra Savage Gear under Fisk & Fris Grejnyheder lige her.

Følg Tobias på Instagram her.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

FANTASISTA NANO: NYE LÆKRE STÆNGER FRA ABU

– Den nye Fantasista Nano fra Abu Garcia er selve indbegrebet af ultimativ følsomhed, lethed og kontrol, lyder det fra ABU. – Denne unikke stang-serie er en teknisk og æstetisk oplevelse, der skiller sig ud fra mængden. Med sin fjerlette konstruktion, ultra sensitive og ekstra hurtige Nanotechnology-klinge leverer Fantasista Nano en oplevelse ud over det sædvanlige.

– Fantasista Nano’s dybe azurblå klinge kombineret med mørke metaltoner og matsorte metal-komponenter skaber et elegant og harmonisk udtryk. AAA-kvalitets korkgreb fuldender designet og tilføjer et element af ro og finesse, mens stangens raffinerede design og detaljer gør den til noget helt særligt. En stang, der er unik i enhver fiber.

  • 40T Carbon + T1100G-klinge: Sikrer en ekstra let og stærk stang med enestående følsomhed og præcision.
  • Ekstrahurtig klinge-aktion med ultrahurtig reaktionstid: Giver en intens og responsiv oplevelse for selv de mest krævende fiskere.
  • Fuji rustfri SiC ”anti-tangle” ringe: Optimal linekontrol og maksimal holdbarhed.
  • Special-tilpasset hjulholder med anti-slip belægning: Øget kontrol og komfort under fisketuren.
  • AAA-kvalitets kork håndtag: Klassisk og komfortabelt greb, der matcher stangens elegance.
  • Minimalistisk letvægts-krogholder: Praktisk og diskret.

Fantasista Nano fås i hele 17 forskellige spinne- og casting-modeller i længder fra 6,6 til 9 fod, og med kastevægte der dækker området fra det helt lette UL-fiskeri til fiskeri med tungere kastevægte op til 80 gram.

De vejledende priser ligger fra 1799 kroner. Oplev Fantasista Nano-stængerne allerede nu hos førende forhandlere landet over, eller tjek www.abugarcia-fishing.eu for mere info om Abu Garcia-sortimentet.

For yderligere info om Fantasista Nano kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NYT FRA SAVAGE GEAR: 3D PERCH RTF OG 3D ROACH RTF

Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer og skaller – og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.

– Aborrer og skaller er nogle af de vigtigste byttefisk for store rovfisk og findes i stort set alle europæiske vande. Derfor har Savage Gear udviklet disse RTF-agn (Ready to Fish), som kombinerer Photo Chrome-Skin-print og tilsat DNA-duft for at skabe den mest naturlige agn. Med en kombination af hurtig synkehastighed, blød PVC-konstruktion samt en stor, let paddeltail med en integreret raslekugle, er disse agn designet til at være ultra-effektive – både i lavt vand og på dybere vand, hvor de store rovfisk holder til.

– Uanset, om der er stram line eller ej, vil agnen altid bevæge sig naturligt i vandet. Den store paddelfinne får agnen til at vugge forførende, mens raslekuglen i halen udsender lokkende kliklyde, der kan tiltrække nysgerrige rovfisk, selv i uklart vand.

3D Perch RTF fås i tre størrelser på hhv. 12,5 cm, 17,5 cm og 20 cm, og i fem forskellige naturlige samt provokations-farver. 3D Roach RTF fås i 3 størrelser på hhv. 12 cm, 15 cm og 18 cm, og i hele otte forskellige naturlige samt provokations-farver.

De vejledende priser ligger fra 79,95 kr. Oplev de nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF allerede nu hos din nærmeste Savage Gear-forhandler. For yderligere info om Savage Gears produkter kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com

 

Geddefeber

 

 

Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF (øverst) – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer og skaller - og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.

Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF (øverst) – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer samt skaller – og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.

drømmerejse iFish Travel