EN SMUK HAVØRRED TIL AFVEKSLING FOR HAVBARS

– Efter et ret godt havbarsfiskeri over sommeren, men noget langt mellem havørrederne, lykkedes det mig at lande denne havørred på 49 cm, fortæller Steen Lyck. – Jeg var ved vandet kl 05.00, hvor der var halvstore bølger og god strøm.

– Under disse forhold skal fiskene tages langt ude, så den sædvanlige 28 grams Westin D360 Distance i rød/sort blev banket derud af, og efter ret kort tid var der et solidt hug helt ude i kastet. Det var bare skønt at mærke et helt andet flex på min Sportex Airspin Rs 2 Seatrout 10,1. Selv om havbarsen er en spændende fighter, så slår den i min optik ikke havørredens fightergen, og havørreden skuffede ikke eftersom den gav en god fight med flere stærke udløb, slutter han.

– Rapporten fra Steen deltager som alle andre fangstrapporter og nye artikler i 2025 på fiskogfri.dk i lodtrækningen om en fantastisk fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse mere om her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

FISK & FRI HOLDER SOMMERFERIE INDTIL 1. AUGUST

Så er vi kommet til den tid af året, hvor redaktionen tager sig en velfortjent sommerferie. Selvom fiskogfri.dk ikke opdateres med nyheder i juli, holder siden naturligvis ikke lukket, og der er som bekendt store mængder af spændende og inspirerende artikler, som du kan få i krig med på artikelarkivet her.

Savner du ny inspiration til dit fiskeri, så er der også masser af gode timer gemt på Fisk & Fris YouTube, hvor du finder superfede og instruktive videoer om næsten alle former for fiskeri – lige fra havørred og put and takefiskeri – over hav- og molefiskeri – til søfiskeri efter gedder, aborre og sandart – samt karper og suder. Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal, hvilket selvfølgelig er gratis.

Glæd dig til den nye sæson, der i starten af august lægger hårdt ud med en ny stor konkurrence, hvor du kan vinde for mange tusinde kroner fedt fiskegrej hver måned.

Vi ses derude – Jens Bursell

Karpen her tog en CFC Spicy Squid boilie.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

TRE FLOTTE ÅHAVØRRED PÅ WOBLER

– Jeg havde her forleden skrevet med en kammerat, som havde været ved åen, så jeg havde helt nye meldinger om masser af nye fisk i åen, fortæller Mads Davisen, der er prostaffer hos Savage Gear. – Både ham og flere andre havde fået flere fisk i løbet af aftenen, så jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville tage en morgentur.

– Vækkeuret ringede klokken 02.00, hvor jeg fik lavet en kande kaffe, og kørte derefter mod åen. Jeg gjorde mig klar og fik rigget stangen op med en lille Savage Gear Goby Crank, og den var vel cirka 04.00, da jeg startede mit fiskeri. Jeg havde vel fisket 35-40 minutter, da jeg kom til et lækkert sving. Da jeg var på vej hen til det, gik jeg og tænkte på, at jeg egentlig aldrig havde fanget en havørred i det sving. Men – jeg fiskede det nu altid alligevel, og det viste sig også, at det var godt: I fjerde kast kom en flot havørred på 62 cm og huggede, og det var dermed årets første havørred i åen.

– Morgenen var nu allerede reddet, så det var dejligt. Efter et par hurtige billeder fik den sin frihed igen, og jeg fiskede videre. Jeg nåede blot op til det næste sving, hvorefter endnu en fin fisk huggede, men den ramte ved siden af, så jeg stod og ventede fem minutter, og så prøvede jeg den igen. I andet kast kom den så og huggede igen. Jeg nåede at stramme linen op, og stangen bøjede, men den slap desværre krogen – så øv øv, det var træls. Men skidt – det er jo, hvad der sker.

 

Mads Davisen havde en god tur med hele tre havørreder over 60 cm på sin Savage Gear Goby Crank wobler.

Mads Davisen havde en god tur med hele tre havørreder over 60 cm på sin Savage Gear Goby Crank wobler.

 

– Jeg havde nu fisket tilbage til bilen for og få en kop kaffe, og herefter fiskede jeg den anden vej. Det var faktisk den vej min kammerat havde fået fint med fisk aftenen inden, så jeg fiskede en godt stykke ned af stykket. Her så jeg fisk røre på sig, og hele åen gyngede. Jeg var ikke i tvivl om, at der var flere fisk, så jeg valgte at gå uden om det stykke, så de kunne få lov til at stille sig pænt ind på standpladserne. Jeg fik fisket alle de gode pladser af, men uden noget som helst aktivitet, så jeg besluttede mig for at fiske tilbage mod bilen af.

– Undervejs havde jeg jo det det stykke, hvor jeg havde set fisk, der lige skulle prøves. Her lavede jeg et kort kast til en standplads under egen brink, og fik min wobler til at køre helt ind under brinken. Lige da wobleren kom til syne foran mine fødder, så jeg en fin havørred komme ud og tage den. Det blev en smule intenst, da det var på kort line, men det lykkedes at få den i nettet, hvorefter jeg målte fisken til 66 cm. Det var en stålblank havørred, så det var super dejligt. Og igen – efter et par hurtige billeder fik den sin frihed. 

– Jeg besluttede mig for at gå tilbage til bilen, og kun lige tage de mest oplagte steder på vejen hjem, men det skulle vise dig, at allerede det andet sted, jeg ville prøve, gav pote. Her stod jeg på en skrænt knap to meter over åen, så jeg havde lidt problemer med at komme ned til fisken, men jeg vidste, at jeg nemt kunne bunde i åen. så jeg valgte og hoppe ned… Lidt spænding skal man jo have her i livet. Det lykkedes mig at få fisken i nettet, og endnu en flot fisk var landet. Den målte 61 cm, så hele tre fisk blev det til denne morgen, og alle var over 60. Sikke en perfekt morgen.  

Du kan følge Mads på både Instagram og Tiktok.

 

Friluftsland

 

 

Mads Davisen havde en god tur med hele tre havørreder over 60 cm på sin Savage Gear Goby Crank wobler.

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: EN MASSIV KYSTØRRED FRA STEVNS

– Min søn og nogle af hans kammerater har fanget interessen for fiskeri og hiver i mig for at få mig med på kysten, fortæller Christian Andersen. – Undervejs lærer jeg fra mig det bedste jeg kan – og giver dem en masse tricks.

– Forholdende så lovende ud. Jeg var dog lidt skeptisk på valget af spot, fordi havtemperaturen var relativ høj netop her, og jeg havde på fornemmelsen, at vi skulle være et andet sted. Vi vågnede to timer for sent, hvorefter knægten spurgte, om det var for sent? Mit svar var, at det er aldrig for sent. Og så var det ellers op og afsted!

– Vi ramte vandet kl. cirka 6, og der var god strøm, så det så lovende ud. Vi fiskede en halv times tid, hvorefter jeg satte mig på en sten med en god kop kaffe og kiggede på, at drengene fiskede. Jeg rejste mig og gik 20 skridt længere væk, hvor jeg kunne se noget rigtig godt strømvand på bagsiden af revet. Her kastede jeg tre gange og BANG, sagde det. Et solidt hul i vandet afslørede en god fisk. Jeg nåede lige at tænke 3 kg…. men inden jeg fik løsnet bremsen, begyndte den at trække line af hjulet, og jeg kunne mærke, at fisken ikke ville med ind. Hurtigt fik jeg råbt til knægten ”den er STOR!!’” Han kom straks løbende med nettet, og efter fire stærke udløb, fik vi den i nettet.

– Jublen var stor, og drengene havde nok endnu mere gummiben end mig selv. Otte år skulle der gå før jeg fik PB igen. Jeg har dog ikke fisket ret meget i de 8 år, men alligevel… Min tidligere PB var 76 cm og 6,3 kg, og denne flotte han var 80 cm og 7 kg. Efter to timer ved vandet kørte vi tilfredse hjem igen.

Fisken er tilmeldt Westin Cup 2025, der slutter i morgen tidlig. Glæd dig til en ny stor konkurrence i august, hvor du hver måned kan vinde grej for flere tusinde kroner. Alle nye fangstrapporter og artikler i 2025 deltager i lodtrækningen om en drømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

Få det fulde overblik over hvordan du fisker havørred på kysten i bogen “Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: PÅ KARPETUR TIL JAROSLAWSKI I POLEN

– Med 205 kilometer i timen i fire timer om natten igennem det tyske vejnet, landede vi i Polen cirka 1 time og 45 min før GPS`en havde beregnet det, fortæller Jacob Egebæk.

– Sikke et syn der mødte min kæreste Kaja og jeg. Solen var stået op, og den lille polske landsby tog sig godt ud i det bløde morgenlys. Stengærder og små stenhytter stod i stor kontrast til de farvede indkøbscentre, som jo gør livet lettere for alle turister. Men mindre kan nu gøre det. Det var en fantastisk modtagelse ved søen af ejer og medhjælper. De havde travlt, men tog sig tid til at tage imod os. Vi fik regler og retning – hurtigt og enkelt, ligesom det er bedst, og så der var styr på tingene fra starten af.

– Vi fik indlogeret os i en meget flot hytte med bro ude foran. Da Kaja havde nusset med huset, og jeg haft alt bøvlet med grejet, sad vi og så på springende store karper. Der var fem fiskehold ved søen og 11 pladser. Fiskeørne kredsede over os – og der var hejrer, svaner, krager, duer og nattergale samt meget mere. Jo – og så også lige de vilde grise som skreg af vellyst over deres fund af mad – selvfølgelig gerne midt om natten.

 

Kaja Pedersen med sin flotte karper fra Gaslowiche i Polen

Kaja Pedersen med sin flotte karpe fra Gaslowiche i Polen.

 

– Den første stang blev sendt 100 meter ud over det blanke rene vand, og taklet sank ned på 3,6 meter vand. Herefter sad vi lidt på terrassen, og blev lidt trætte – selvom fiskefeberen var rimelig høj, Jeg måtte simpelthen lige lægge mig efter den køreturen og alle de mange indtryk på vejen derned. Imens satte Kaja sig og kiggede på stængerne og naturen omkring os. Og som alle andre dejlige piger, begyndte hun at læse om – ja pigeting!

– Pludselig var der én, der puffede blidt til mig. Jakob – Jakob – blev der sagt stille. Jeg troede, at jeg skulle ud at slå græs eller sådan noget, men så kom jeg i tanke om, at vi jo var i Polen for at fiske karper…

– Svesken havde sku´ fanget en karpe, og hold nu kæft en moppedreng. – Karpen fightede bare stille og roligt, sagde hun. – Den ligger helt stille, men den har det jo godt ikke? Og det havde den – hendes absolut første karpe. Jeg måtte lige forstå og høre det hele igen. Det var sgu godt gået af tøsen: En 19,7 kg spejlkarpe. – Øh – er den ikke stor spurgte kaja. – Jo det er den skat, var svaret. Vi tog nogle fede billeder.

– Herefter kom ejerne og bevidnede den flotte fisk, hvorefter Kaja fik champagne. Ja der er styr på det dernede i Polen. Turen var altså startet godt  – og sådan blev det ved med 38 fisk toppet af en skælkarpe på 22 kilo (øverst) og en spejlkarpe på 26 kilo, som du ser nedenfor. Alt dette på kun seks dages dagsfiskeri.

Læs mere om karpefiskeriet ved Jaroslawski her. Der fodres hver anden dag, så du kan være næsten sikker på at komme ned til et godt fiskeri, hvor værterne tager sig rigtig godt af dig.

 

Friluftsland

 

Jacob Egebæk med sin massive 26 kilos spejlkarpe.

Jacob Egebæk med sin massive 26 kilos spejlkarpe.

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: HAVBARS MED HJÆLP FRA BEDSTEFAR

Det blæste hårdt forleden dag, fortæller Mikkel Stausholm. – Det var en kraftig vestenvind, der piskede ind over kysten, og den fik mig faktisk flere gange til at overveje, om jeg bare skulle blive hjemme.

– Men – fiskefeberen havde ramt mig, og jeg kendte heldigvis en høfde, der plejer at give lidt læ i netop den slags vejr. Der ville jeg forsøge lykken. I hånden havde jeg en særlig stang – nemlig en gammel stang, som jeg netop havde arvet fra min bedstefar. Han var ikke bare en garvet fisker, men også manden, der i sin tid indførte mig i lystfiskeriets magi. Som enhver sand lystfisker ved, skal man aldrig undervurdere betydningen af overtro og små lykkebringere. Jeg var derfor overbevist om, at stangen ville bringe mig held.

– Jeg kravlede forsigtigt ud på høfden og kunne hurtigt konstatere, at forholdene faktisk var bedre, end jeg havde frygtet. Vandet var overraskende klart trods vinden, og jeg kunne ane det rev, jeg havde udset mig. Jeg monterede en neutralfarvet Swimbait på 28 gram og fiskede dybt – med god bundkontakt – lige dernede mellem stenene, hvor jeg vidste, de store kunne gemme sig.

– Efter blot ti minutters fiskeri blev roen brudt. En stor sæl dukkede op – igen og igen – netop over det rev, som jeg fiskede på. Den havde tydeligvis en unge i nærheden, som gemte sig mellem stenene og lidt senere stak hovedet frem. Jeg tænkte: Så er den ged barberet.Ingen fisk vil være i nærheden af det postyr. Men før jeg pakkede sammen, måtte jeg lige tage det berømte sidste kast…

– Og så – BANG fik jeg et hug af dimensioner; et sug fløj op gennem stangen og direkte ind i kroppen. Et kort øjeblik blev jeg ramt af panik – havde jeg kroget sælen?! Men hurtigt fulgte de karakteristiske hovedrusk og det tunge, seje træk, som kun én art kan levere: Havbars.

–  Adrenalinen pumpede, og jeg begyndte straks at lægge en plan for landingen. Men – det var først dér, det gik op for mig, at nettet lå i bilen… Jeg måtte derfor improvisere. Hurtigt fik jeg presset fisken uden om et par store sten for enden af høfden og kravlede selv ned mod vandkanten. Bølgerne slog hårdt ind, og det kostede mig både tørre bukser og sko – men jeg var ligeglad. Fisken var derude, men fra min position kunne jeg ikke nå den, og stenene var for glatte til, at jeg kunne bevæge mig længere ud. Men jeg opdagede et naturligt hul mellem stenene, som bølgerne jævnligt skvulpede ind i. Jeg holdt godt pres på linen og prøvede at time bølgerne, så fisken kunne glide over stenen og ned i hullet foran mig. Efter flere nervepirrende forsøg – og en del frygt for, at den tynde fletline ville blive skåret over – gled fisken endelig ind i hullet… og blev håndlandet.

– Hvilken fisk! Den var 66 cm og i fuldstændig fantastisk kondition; den ubestridte flotteste havbars, jeg nogensinde har fanget. Jeg sad længe med fisken i hænderne og et kæmpe smil på læben. Og bedstefars gamle fiskestang lå der ved siden af mig. Jeg er overbevist om, at jeg fik lidt hjælp den dag, slutter han.

Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:

En flot havbars fra Vestkysten

Dunderhug i brændingen

Havbars i mørket

Kystmede efter havbars – sådan gør du

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

TO BLANKE PUKKELLAKS FANGET PÅ SJÆLLANDS NORDKYST

Forleden, da Hamit Ghafari tog på Sjællands Nordkyst for at fiske havørred fra stranden, fik han sig noget af en overraskelse, da han fik et solidt hug fra en stor fisk klokken ti om formiddagen.

– Fisken, der huggede et tobislignende blink, kæmpede helt vildt, og da den kom på land, kunne jeg godt se, at der var noget specielt ved den sølvblanke fisk, fortæller han til Fisk & Fri. – Jeg kastede ud igen og fik endnu et hug fra en fisk i 70-80 cm klassen som den første. Det var helt vildt. Turen sluttede af med to havørred i 60-65 cm klassen, så jeg kunne på ingen måde klage. Og de to pukkellaks, som helt klart kom fra en flok med flere fisk, smagte virkelig godt skulle jeg hilse og sige, slutter han. Pukkellaksene og de to flotte havørreder blev fanget på Abu Garcias Sölv Rull i farven Dark Sandeel

Det dog var først da Hamit var forbi sin grejbutik – Sport Dres, og snakkede med Jimmi fra butikken, at han fandt ud af, at det rent faktisk var pukkellaks.

– De dommedagsnyheder, som vi hører, om at pukkellaksene kan være enormt farlige for vores danske økoystem, køber jeg ikke, kommenterer Henrik Carl fra Fiskeatlasset. – I løbet af de sidste 25 år har der blot været 27 registreringer af arten, men det er selvfølgelig interessant at holde øje med udviklingen. Fanger du en pukkellaks, så kontakt meget gerne Henrik Carl og Fiskeatlasset på hcarl@snm.ku.dk og/eller send fangstrapport og billede til jb@fiskogfri.dk, som gerne sender videre.

 

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT STRIBE GEDDER PÅ GUMMI

Min kammerat Malthe og jeg fra har haft et par ture med Daniel Stormly her for nylig for at få catchet op og afprøvet nogen teorier rent fiskemæssigt, fortæller Magnus Jørgensen fra Team Spotex og Wildwestfishing.

– Vi har oplevet noget ganske fint fiskeri, og denne dag så vi en snert af, hvad det vand vi var ved har at byde på! Der blev udelukkende spinnefisket lavere områder, og der stod stadig en helt del fisk fra legen af, deriblandt en række fine fisk over meteren – blandt andet denne fisk bl.a. lige under 10-kilos mærket. Alle gedderne huggede på paddletail shads i forskellige størrelser og farver

– Alt i alt en skøn dag i teamets ånd, hvor Daniel fortalte og lærte os noget mere omkring denne form for geddefiskeri, som vi ikke selv har praktiseret særligt meget. Nu venter der en sommersæson, med en masse havbarsfiskeri, åfiskeri og en tur til Holland efter især sandart, slutter han.

Du kan følge de to geddespecialister kan du følge på deres instagram @wildwestfishing.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: EN FANTASTISK SANDART- OG GEDDETUR TIL SVERIGE

– Min søn Rasmus og jeg har haft en sand drømmetur i den svenske sø Unnen, fortæller Thomas Broe Christensen. – Vi havde i længere tid fisket i søen uden held med de store, men efter vi skiftede fra de større Westin Bulltezz 18cm til mindre agn – fx Bulltezz på 10cm, ramte vi det helt rigtige set-up.

– Resultatet var min søns første og største sandart på 5,5kg, som han tog alene på vandet. Morgenen efter fik jeg igen en sandart på 3,5kg efterfulgt af en drømmegedde på 11kg. Vi kører udelukkende med Westin Powercast W8 samt Westin W4 baitcasters. Det kører bare super godt, slutter han og tilføjer, at fiskene skal tilmeldes Westin Cup 2025, der afgøres den 30 juni.

– Efter sommerferien starter en ny stor konkurrence primo august, som vi løfter sløret for senere. Som altid deltager alle, der indsender fangstrapporter og artikler, i lodtrækningen om en fantastisk fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

 

 

Westin Cup 2025: En gantastisk geddetur til Sverige

Thomas med sin flotte gedde – og en smuk sandart fra Unnen. Øverst Rasmus med turens største sandart.

drømmerejse iFish Travel