Steen Knudsen fra Pure Fishing var så heldig at få hug fra to aborrer på samme agn!08.10.10 – FOR NYLIGT var Steen Knudsen fra Pure Fishing taget på to dages fiskeri i Fussing Sø efter aborrer og gedder i forbindelse med testfiskeri af Gulp Alive Paddle Shad.
Den første dag skulle der primært fiskes efter aborrer. – Den første dag fandt jeg aborrerne på cirka 10 meter vand, fortæller Steen til Fisk & Fri. – De var ikke vildt huglystne, men når de lige fik lidt tid til agnen, kunne de sågar finde på at samle den op fra bunden, fortsætter Steen. Det resulterede i 20 aborrer med en gennemsnitsvægt på knap 700 gram med de 7 største fisk over kiloet, og en fisk på 1,1140 kg som den største. Desuden fangede Steen også to mindre gedder.
Dagen efter skulle der fiskes målrettet efter gedder. Til dagens formål havde Steen monteret en lille trekrog på et lille stykke flourocarbon for at kunne kroge eventuelle gedder bedre. På første stop var det dog imidlertid en aborre, der forsigtigt havde taget jiggen på 15 meters dybde. – Jeg var lidt usikker på om der rent faktisk var fisk på, så lod jiggen falde til bunde som dagen før. Få sekunder efter, gav det er tydeligt ryk, så den måtte være god nok og jeg halede ind, imens de lystige ryk fra en sprællende aborre forplantede sig op gennem linen. I det Steen fik aborren – eller rettere sagt aborrerne – op kunne han dog til sin for forbavselse konstatere at der sad to aborrer på samme agn! En aborre på cirka 15 cm sad på trekrogen, og en aborre på 25 cm sad på selve jig-krogen!
Det var også de eneste aborrer den dag, men det blev dog også til 3 gedder på op til knap 4 kg inden vinden gjorde fiskeriet for svært. Agnen Steen brugte var en Gulp Alive Paddle Shad på 10,5 cm i farven Pearl White monteret på et 22 g jighovede.
Tilskuerne venter spændt ved indvejningen i 2010. Foto: Gordon P. Henriksen06.10.10 – BORNHOLMERFÆRGEN har i forbindelse med Trolling Master Bornholm 2011 indsat en ekstra færgeafgang lørdag den 30. april.
Dette er gjort fordi rederiets nye ledelse godt kunne se, at det var et stort problem for deltagerne ved Trolling Master Bornholm 2011 ikke at kunne komme fra øen lørdag aften. Den ekstra færgeafgang bliver med M/F Poul Anker kl. 22.00 fra Rønne til Ystad.
Afgangen kan allerede nu bookes på BornholmerFærgens hjemmeside, www.bornholmerfaergen.dk, og hvis der bookes en færge nu så garanteres der deltagelse ved Trolling Master Bornholm 2011 når tilmeldingen er åbner.
05.10.10 – FISK & FRI holder på fredag d. 8. oktober kl. 14-18 bogsignering på redaktionen på Uraniavej 2, Frederiksberg, hvor vi vil byde på et glas og lidt snacks i vores nye lokaler. Du får muligheden for at købe et signeret eksemplar af Johhny Jensens nye bog, »Drømmefiskeri«, samt hilse på forfatteren.
Johnny Jensen skrev sin første historie i Fisk & Fri for mere end 25 år siden. Det var en historie om fiskeri efter mahseer i den indiske jungle, og allerede dengang var vi imponeret af det flotte billedmateriale Johnny kunne levere. Siden da har Johnny gennem alle årene været en højt skattet freelance medarbejder her hos Fisk & Fri, og leveret historier om fisketure i mere end 30 lande over hele kloden. Det er der nu kommet et fantastisk flot værk ud af, »Drømmefiskeri«. En bog på hele 448 sider, der kun kan betegnes som en lang nydelse for lystfiskere, og selv om den bedst kan betegnes som et billedværk, kan man få masser af timer til at gå i lænestolen, med at drømme sig langt væk fra den danske vinter.
Johnny har udgivet bogen på eget forlag, og den vil ligge hos boghandlere og grejbutikker fra midten af oktober, men kan bestilles allerede nu her på Fisk & Fris webshop. Bogen koster kr. 379,- og til abonnenter kun kr. 329,-
05.10.10 – Thomas Weiergang og Jakob Sørensen holder onsdag d. 3 november et unikt foredrag, hvor de vil fortælle om blandt andet tørfluefiskeri efter havørred, Skjernålaksen og deres nye bog, Skælsætninger.
Thomas og Jakob er begge meget erfarne lystfiskere og er skribenter på Sportsfiskeren og afholder et foredrag, hvor du kan glæde dig til en hyggelig aften med billeder og historiefortælling i topklasse. Der afholdes desuden et kæmpe amerikansk lotteri, hvor du bl.a. kan vinde abonnement på Fisk & Fri.
Foredraget bliver afholdt af Herning Sportsfiskerforening i samarbejde med Seatrout Jagt & Fiskeri og Sydbank den 3. november i Sydbank, Dalgasgade 22, 7400 Herning. Prisen er kr. 100,- for voksne og kr. 50,- for børn under 15 år. For yderligere oplysninger kan der ringes på telefon 96 60 60 65.
Svensk lystfiskerifanget bonitotun på 1,8 kg og 54 cm. Foto: www.fiskejournalen.se05.10.10 – DER HAR I ÅR været mange meldinger om tun i de danske farvande, og erhvervsfiskerne har allerede fanget tun adskillige gange ved Skagerrak, men nu er der også kommet en rapport om den første lystfiskerifangede tun i Kattegat siden 50’erne! Det drejer sig om en rygstribet pelamide på 1,8 kg og 54 cm.
Svenske Simon Hermansson var fredag d. 24. september på trollingfiskeri efter havørred ud for Båtfjorden i Halland, Sverige. Lige pludselig fik han et meget kraftigt hug hvorefter linen sprang. Dette gentog sig fire gange og resulterede derfor også i fire mistede fisk! Derfor sejlede Simon hjemad for at hente noget kraftigere grej i form af sin jerkbaitstang med Abu Ambassadeur Revo multihjul, og derefter gik det noget bedre. De voldsomme hug viste sig at være småtun! Det lykkedes Simon at få tre af de spektakulære småtun i båden med den største på 1,8 kg og 54 cm. Fiskene tog alle det svensk producerede Viking Herring blink.
Den rygstribede pelamide er en mindre, men meget stærk tunart, der sjældent findes i farvande omkring Danmark, men det sker af og til. Grunden til de hyppige tunobservationer i år er muligvis fordi der er strømmet meget saltvand fra atlanterhavet ind i Kattegat. Dette kunne allerede ses tidligere på året, da der kunne findes store mængder af blæksprutter.
Kæmpegedder som denne har du en reel chance for at fange i brakvandsområdet Rügen!04.10.10 – TYSKE RÜGEN i er i de senere år blevet enormt kendt for det eminente storgeddefiskeri og er nok det sted i Europa hvor man har størst chance for at fange en gedde over de magiske 10 kg!
Jagt & Fiskerimagasinet i København arrangerer i november en 3-dages guidet geddetur med guider fra det anerkendte Team Bodden-Anglen, der er eksperter i geddefiskeriet i det store brakvandsområde. Fiskeriet er kastefiskeri med store shads, jerkbaits, woblere, m.m., og da der er tale om trofæfiskeri skal alle gedder genudsættes. Der bliver sejlet 2-3 mand samt guide i meget sødygtigte både på 5,5 – 6,5 meter med 50-80 hk påhængsmotorer og alt i GPS, ekkolod og sikkerhedsudstyr. Turen forløber fredag d. 5. november, lørdag d. 6. november og søndag d. 7. november 2010 og der er er booket ophold på bed and breakfast i byen Schaprode i det nordvestlige Rügen, hvor der er inkluderet morgenmad og frokost.
Prisen for selve turen er 3450 kr. og er inklusiv bed and breakfast, 3 dages fiskeri med guide og fisketilladelser – det eneste man selv skal sørge for er transporten der ned samt drikkevarer. Har man ikke grej til fiskeriet kan dette lejes af guidefirmaet Team Bodden-Anglen.
Læs mere om turen og tilmelding på Jagt & Fiskerimagasinets hjemmeside www.jagtogfiskerimagasinet.dk – skynd dig mens der stadig er ledige pladser!
I MORGEN kan du læse om lystfiskeri i gratisavisen 24timer. Fisk & Fri har netop indledt et nyt samarbejde med den landsdækkende avis, og ca. hver 14. dag leverer vi en side med sæsonrelevant lystfiskerstof, grejnyheder og noter.
24timer udkommer i et oplag på ca. 330.000.
I morgen, fredag d.1 oktober, er der fokus på fiskeri efter fladfisk, og på notedelen kan du læse om Gulp!, søkort fra Garmin, Johnny Jensens nye bog Drømmefiskeri og Mads Scheibye store pansergedde.
Så hold øje med lystfiskerstof i gratisavisen 24timer fremover, og husk at få fat i et eksemplar af morgendagens avis!
29.09.10 – FISK & FRI inviterer vore læsere med på fladfiske tur i Øresund i samarbejde med Jans Lystfiskershop og M/S Hanne Berit.
Baseret på de gode erfaringer fra sidste år, arrangerer vi endnu en fladfisketur i år i oktober med skipper Carsten Nielsen. Det hele kommer til at foregå onsdag d. 20. oktober kl. 8-15 fra Rungsted Havn. Prisen er 250 kroner, og det anbefales at medbringe kontanter til orm, der kan købes ombord.
Tilmelding er hos Jan Kristoffersen på 35 26 89 70 og jan@janslystfiskershop.dk eller Fisk & Fri på 33 32 39 00 eller gph@fiskogfri.com
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.