Hvilken geddefluedebut

10.9 kilo! Erkki havde kastet sig over geddefluefiskeriet for første, men formentlig ikke sidste gang.

Mikael Särelin med en flot 7,3 kilos gedde. Den tog fluen samtidig med at Erkki krogede sin flotte fisk.

3.11.10 – GEDDEFLUEFISKERIET i Finland er i fuld gang, og Kinetics finske testfisker, Mikael Särelin, havde i den forbindelse taget sin ven Erkki med på geddefluefiskeri i de lokale brankvandsrevirer.

Erkki er hardcore fluefisker, men har ikke tidligere fisket efter gedde med fluen. Det var derfor på tide at gøre noget ved den sag, så derfor havde Mikael inviteret ham på geddefluefiskeri en hel weekend. Det blev en suveræn oplevelse for makkeparet, hvor Erkki fangede sin første fluegedde. Faktisk var det så vildt, at de på samme tid krogede hver deres storgedde! Erkkis gedde vejede imponerede 10,9 kilo mens Mikaels gedde vejede 7,3 kilo.

Begge fisk blevet taget på hjemmebundne Slinky Fibre fluer – hos Erkki for enden af en RIO Scandinavian Pike WF10 line og hos Mikael på en RIO Outbound Short WF9 fisket på hans Hardy Zane fluesæt.

Geddefeber

Sandart og malle i brakvand

Mallen fra Lolland. Foto: Hans Martin Rasmussen.1.11.10 – FISKEATLASSET, der er et projekt som har til formål at kortlægge fiskearterne i Danmark, har fundet nye meldinger om fisk fundet i vores salte farvande. Det drejer sig om en malle fra Lolland og sandarter fra Ærø.

I forbindelse med projektet har vist sig, at egentlige ferskvandsarter fanges oftere end forventet i havet omkring Danmark. Det gælder naturligvis de kendte brakvandsarter som aborre, gedde, skalle og rimte, men mere overraskende er også rudskalle, suder og karusse fundet i brakvand! I den seneste tid har Fiskatlasset også fået indrapporteringer om malle og sandart i vore brakke farvande.

Den 10. oktober fangede fisker Hans Martin Rasmussen fra Langø en europæisk malle i bundgarn på den sydlollandske kyst vest for Kramnitse. Mallen målte 75 centimeter og blev fanget på 2½ meter vand cirka 80 meter fra land. Foruden denne har Fiskeatlasset kendskab til fem andre fangster af "vilde" maller i Danmark, og er naturligvis interesserede i at høre om flere mallefangster.

Sandarten fra Ærø. Foto: Peter Rask Møller.Den 20. oktober fangede fisker Anders Clausen en lille sandart på cirka 25 centimeter i bundgarn ved kysten syd for Marstal. Det er dog langt fra den første sandart Anders har fanget i området – faktisk fanger han årligt 5-10 sandart på op til et par kilo! Der er ingen sandartvande på Ærø, og de nærmeste bestande med adgang til havet ligger mange kilometer væk, så det er lidt af en gåde hvor sandarter kommer fra. Også i Køge Bugt fanges af og til sandart, så der er nærliggende at tro, at sandarterne kommer fra de store brakvandsbestande i de indre dele af Østersøen.

Læs yderligere detaljer om fangsterne på www.fiskeatlas.dk.

Geddefeber

Snurrebassen knækkede koden

Steen Nielsen fik endeligt hul på havørredfiskeriet på kysten med to flotte fisk over 5 kilo på samme dag – her med den flotte havørred på 6,9 kilo og 85 centimeter!

Steen Nielsens anden flotte havørred på 5,3 kilo fra samme dag!1.11.10 – STEEN NIELSEN fra Roskilde har fisket i over 20 år og aldrig fanget en havørred over 1 kilo, og selvom det ikke altid har været kystfiskeriet der har haft højeste prioritet har han dog haft nogle ture på kysten hvert år. Det skulle dog vise sig at ændre sig med købet af en Snurrebasse, hvor han på en kort morgentur fik ikke mindre end to kystørreder på over 5 kilo!

Kort tid efter fiskeriets start fik Steen en solidt hug. – Efter 4-5 kast sad den første fisk der, og efter en kort fight fik jeg en meget stor og farvet havørred ind, fortæller Steen. – Fisken var desværre kroget dybt og ikke i stand til at klare en genudsætning da først jeg havde fået gravet krogen ud, fortsætter Steen. Men Steens jubel ville ingen ende tage, for han havde netop landet en ny personlig rekord for havørred på intet mindre end 6,9 kilo med en længde på 85 centimeter!

Efter fotograferingen genoptog Steen fiskeriet. – Det var ikke fordi jeg havde den største tiltro til det, for jeg har heller aldrig før prøvet at fange to havørreder på samme dag, fortæller Steen. Men lykkeden stod ham bi. – Mindre end to timer senere smækkede endnu en tung fisk kæberne om blinket, og efter en kort fight med flere udløb stod jeg nu med en havørred på 5,3 kilo i hænderne. Nu kunne jeg ikke rumme mere, det her er simpelthen for vildt! To så store fisk på så kort tid er da helt vildt, fortæller Steen.

Herefter prøvede Steen endnu en gang at genoptage fiskeriet. – Jeg kunne dog slet ikke holde focus, så valgte at pakke sammen og køre hjem – med et smil der gik fra øre til øre – og som stadig ikke er forsvundet, fortæller en meget glad Steen afslutningsvis i sin rapport.

Er du endnu ikke abonent hos Fisk & Fri, så har vi desuden et godt tilbud hvor du kan få 3 blade + 2 Snurrebasser for kun kr. 99 – klik her!

Geddefeber

Havfiskeri i Nordnorge

1.11.10 – HAVFISKERIET i Nordnorge er i en rivende udvikling, og netop derfor afholder det danske guidefirma, Norway Guide Fishing, en række spændende temaaftener i løbet af november måned.

Flere og flere danske havfiskere drager til Nordnorge i jagten på de kæmpe store helleflyndere, torsk, havkat og rødspætter – og samtidig holde en hyggelig ferie med vennerne i den storslåede artiske natur. I november afholdes der seks temaaftener fordelt over hele landet, hvor Hans Hagerup fra Norway Guide Fishing og guider fra hans guideteam kommer og holder foredrag.

Den første temaaften er torsdag den 4. november kl. 19.00 hos Sorø Lystfiskerforening, Frederiksvej 37, 4180 Sorø. Her kommer Hans og Brian og holder foredag. Hans er tidligere skipper på M/S Bonito og Brian er guide i Havøysund, men har også fisket ved Sørøya, Røst og Tromsø. De to kommer med masser af spændende erfaringer, billeder, film og svar på spørgsmål.

For dem, som overvejer at tage til Nordnorge for første gang, er der virkelig meget information at hente. Men dem, som har været af sted før, kommer heller ikke til at kede sig! Datoer og steder på de yderligere foredrag kan findes i www.norwayguidefishing.dk.

Geddefeber

Grov vertikal sandart

Flemming Madsen fangede denne flotte sandart under vertikalfiskeri i Nordtyskland. Bemærk hvordan hele den 15 centimeter lange jig er blevet slugt af fisken!

1.11.10 – FLEMMING MADSEN var for nyligt på en sandarttur til Nordtyskland. Tre dage i rusk og regn gav ikke det antalsmæssige bedste resultat for Flemming, men til gengæld fik han en rigtig stor sandart under vertikalfiskeri.

Sandarten, der blev bedømt til at måle 90 centimeter og veje i omegnen af 8 kilo, tog jig der blev fisket ekstremt langsomt lige over bunden. Sandarten havde slugt agnen hårdt og havde således fuldstændigt indhaleret den 15 centimeter lange jig, men heldigvis lykkedes det at få løsnet krogen og genudsætte fisken.

Geddefeber

Flydende Fritid 2011

Flydende Fritid 2011 afholdes fra den 2. til den 4. september 2011. Foto: Michael Rosengaard.28.10.10 – FLYDENDE FRITID 2011 afholdes igen i år 2011 oven på en flot debut sidste år i Marselisborg Havn, Århus. På baggrund af erfaringerne arrangørerne fik til dette års arrangement ændres datoerne fra august til den første weekend i september, nemlig fra den 2. til den 4. september 2011.

Dette er blevet valgt på baggrund af, at skolernes sommerferieafslutning er blevet rykket længere ind i august de senere år, hvilket har haft en indflydelse på antallet af udenbys besøgende. Desuden falder de nye datoer sammen med den afsluttende weekend af Århus Festuge og en række store kapsejladser i Århus Bugten, hvorfor der allerede vil være et stort ryk-ind af sejlere og andre intresserede.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Danboats sekretariatschef Knut Iversen på telefon 43 26 23 61 eller 26 11 27 20 og på knut@danboat.com.

Geddefeber

Klumpfisk fanget ved Stevns

Christian Lemann Søresen fangede denne klumpfisk på omkring 10 kilo på kysten ved Stevns. Fisken var dog død.28.10.10 – OVERRASKELSEN var stor da Christian Lemann Sørensen fra Greve søndag den 24. oktober var på havørredfiskeri på kysten ved Stevns. Han fangede nemlig en klumpfisk på 10 kilo.

Christian fik pludseligt noget meget tungt på blinket, og da han så den hvide masse nærme troede han første det var en helleflynder, men først da fisken kom nærmere kunne han se det var en stor, død klumpfisk havde han kommet til at kroge. Klumpfisken, der kan veje op til 2300 kilo og blive over 3,5 meter lang, er yderst sjælden i de danske farvande, da den normalt lever i dybder på 200-600 meter. Zoologisk Museum var derfor meget interesserede i at modtage fisken til udstilling.

Geddefeber

Megamalle fra Frankrig

Kévin Hernandez fra Frankrig med den flotte, og meget mørktfarvede malle på 206 centimeter. Mallen er den største der nogensinde er blevet fanget under en fiskekonkurrence.

27.10.10 – FRA SAVAGE GEAR har Fisk & Fri modtaget endnu en fangstrapport – denne gang fra Frankrig. Kévin Hernandez fra det franske Savage Gear Team har landet en stor malle på 206 centimeter.

Mallen, der har vejet i omegnen af 60 kilo, tog en 15 centimeter lang Cannibal Shad fra Savage Gear. Fisken er desuden den største fisk, der nogensinde er blevet taget under en konkurrence (Open AFCPL Tournon).

En flot laks fra Sverige taget på Savage Gear blinket Flat Jack, fisket med downrigger.Også laksetrollingen er der ved at være godt gang i. I Sverige er den flotte laks, der ses på billedet til venstre, blev taget under downrigger-test af blinket Flat Jack på 13,5 centimeter.

Geddefeber

Vildt aborrefiskeri

Produktudvikler for Savage Gear, Mads Grosell, med endnu en monsteraborre på over 2 kilo!

Mads Grosells datter, Siff Grosell, med en stor, flot aborre!28.10.10 – MADS GROSELL, produktudvikler hos Savage Gear, har haft et vildt aborrefiskeri de seneste uger, hvor han været på flere korte ture. Den største fisk fanget var en sand kæmpeaborre på over 2 kilo!

En af dagene havde Mads sin yngste datter, Siff, med ude ved vandet. Sammen landede far og datter over 15 aborrer på den nye Savage Gear Soft 4Play på 9,5 centimeter. Det første kast for Mads resulterede i en aborre på 50 centimeter og 1875 gram! Få dage senere var Mads igen ude på en smuttur. Lige efter at have fanget en fisk på over 1,5 kilo kom der et solidt hug i det allersidste kast. En kæmpeaborre på 2125 gram havde taget agnen – i øvrigt er det Mads’ syvende aborre på over 2 kilo.

De nye Soft 4Play fra Savage Gear kommer i butikkerne til januar næste år.

Geddefeber