Ørreder fra isen

Moren Guzek med en fin stribe isfiskede ørreder fra Iglekærsø Put & Take.30.12.10 – ISFISKERIET i Danmark er gået i gang! Mange af landets kommuner har nu givet tilladelse til færdsel på isen, og tykkelsen af isen på søerne nu et godt stykke over 20 centimeter de fleste steder. Nogle af de, der har taget imod lejligheden for en fisketur på isen er Morten Guzek fra Væggerløse og Simon Stefaniuk fra Nørre Aslev.

De to fiskekammerater var onsdag den 29. december taget til Iglekærsø Put & Take. – Vi skulle lige have en tur på den lokale put and take inden årets udgang, fortæller Morten. – Jeg havde tidligere på året lavet to isfiskestænger og en lille pimpelstang. Alle tre stænger er lavet af nogle gamle knækkede stænger jeg havde liggende i skuret. Fiskeriet foregik på den måde, at vi fiskede cirka 1 meter over bunden med penneflåd. Krogen var agnet med gul og rød Powerbait.

Morten fangede i løbet af dagen i alt fire fisk fra isen. En guldørred på 1 kilo, to regnbueørreder på henholdsvis 1,7 kilo og 0,7 kilo og en rødding på 1,3 kilo. – Især fangsten af røddingen var super spændende. På det tidspunkt fiskede jeg med en jig agnet med lidt Powerbait på pimpelstangen, og jeg kunne se to til tre røddinger gå rundt om jiggen for så til sidst at slå til, slutter Morten veltilfreds i sin rapport til Fisk & Fri.

Friluftsland

Sensationel størfangst

Belugastøren fra Langeland. Foto: Klaus F. Nielsen.28.12.10 – FOR FØRSTE GANG nogensinde er Europas største ferskvandsfisk, belugastøren, fanget i Danmark. Det skriver www.fiskeatlas.dk. Den opsigtsvækkende fisk blev fanget i garn på 18 meters dybde ud for Langeland den 7. december af skipper Klaus F. Nielsen fra Spodsbjerg.

Belugastøren (Huso huso) på 148 centimeter og 20 kilo blev efter fangsten midlertidigt opbevaret i et bassin ombord på kutteren. Kort derefter blev fiskerikontrollør Kim Nielsen fra Frederica kontaktet, og efter samtale med Peter Rask Møller fra Zoologisk Museum blev fisken fotograferet og genudsat. I samtalen kunne kunne det konstateres, at støren ikke var en af de to oprindelige arter fra danske farvande (europæisk stør og vestatlantisk stør), og med hjælp fra Dr. Jörn Geßner fra det internationale "Society to Save the Sturgeon" kunne det fastslås at der var tale om en belugastør. Det er første gang, at der nogensinde er blevet fanget en belugastør i danske farvande!

Belugastøren kan opnå en maskimalstørrelse på 3200 kilo og 8 meter, og er den største størart i verden. Til forskel fra de almindelige europæiske størarter er belugastøren kendetegnet ved at skægtrådene under snuden er frynsede og munden meget bred. Belugastøren stammer fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav, hvor arten nu er kritisk truet på grund af intensiv rovdrift på belugastørens værdifulde rogn, kaviar, og yngler kun i cirka seks floder – blandt andet Volga og Donau. Fangsten her stammer sandsynligvis fra et østeuropæisk opdræt i forbindelse med at hjælpe størbestandene på fode igen.

Alle størarter i Europa er totalfredede og skal straks genudsættes. Det er dog tilladt af tage et foto og tjekke for eventuelle mærker først, så den kan efterfølgende kan artsbestemmes af en ekspert. Læs mere på www.fiskeatlas.dk.

Friluftsland

Den ultimative fiskebil

Se Fiskekonservator Lubbe forvandle en gammel øse til den ultimative fiskebil – med skæl og det hele!!

Friluftsland

Glædelig jul

23.12.11 – FISK & FRI ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og fiskerigt 2011. I år fik vi endelig en hvid jul til manges begejstring, men mon ikke de fleste lystfiskere sukker efter en god fisketur i denne kolde tid?

Heldigvis er isen dog ved at være så tyk på mange søer at der næppe går lang tid før kommunerne giver tilladelse til færdsel på isen. I Fisk & Fri’s online artikelarkiv kan du finde en stor samling af artikler, der alle har været bragt i Fisk & Fri gennem tiden. Blandt andet kan du finde en spændende artikel om netop isfiskeriet. Du kan læsen artiklen "I balance på isen" her. Husk dog altid det nødvendige sikkerhedsudstyr når du færdes på isen. Der kan være våger i isen, især når der er sne på isen eller ved ind- og udløb af vandløb, så der er derfor meget vigtigt ikke at gå på kompromis med sikkerheden. Hav altid isdupper hængene klar om halsen og ifør dig gerne i en flydedragt.

Endnu en gang glædelig jul og godt nytår – gid I må få jeres nytårsfortsæt om mange store fisk opfyldt. Knæk og bræk!

Friluftsland

Havørred på torsketur

Lars Østergaard fik sin livs mest overraskende fangst under torskefiskeri på Øresund! En stor havørred på 11 kilo havde hugget på pirken! Foto: Lars Johannessen

20.12.10 – LARS ØSTERGAARD fra Møn fik en oplevelse for livet da han for nyligt var på torskefiskeri på Øresund. Her fik Lars en fangst han sent vil glemme – en havørred på hele 11 kilo – fanget på pirk!

Lars og hans kammerater sejlede med M/S Havstrygeren ud fra Helsingør havn på deres årlige torsketur. Alle fiskerne fik godt med torsk hele dagen, men pludselig fik Lars et hårdt hug på pirken, der fiskede helt nede ved bunden. Fisken gik meget tungt og føltes egentlig mest som et bundhug, så det var med stor overraskele og jubel for både Lars og hans tilskuere da en rigtig stor havørred, og ikke en stor torsk som de først troede, kom til syne i overfladen! Oppe i kutteren blev havørreden hurtig vejet til hele 11 kilo – en fisk Lars sent vil glemme!

Friluftsland

Geddesucces på Sjælland

Michael Boysen – Rokkernes præsident – med en flot 10,6 kilos gedde, der huggede på en stor skalle fisket på release-takel.

JONAS OG MICHAEL fra rokkerne nåede et par geddeture kort før frosten lukkede søerne. De var på vandet fra morgenstunden, og indenfor den første halve time landede Jonas to fine gedder over 8 kg. En del mindre fisk fulgte, men ved middagstid fik Michael et godt hug. Med en stor hvirvel i overfladen tog en god gedde skallen. Tilslag blev givet, og efter en udramatisk fight gled en flot gedde på 10,6 kg i nettet. Efter række billeder af den nye pr. blev gedden returneret i det kolde vand. Dagens samlede fangst blev omkring 15 gedder, som alle huggede i samme område over 4-10 meter vand. Fiskene huggede på agnfisk fisket på Twinex-release takler. Læs mere om disse rigs, som øger landingprocenten her.

Friluftsland

Spændende foredrag i HOF

19.12.10 – HOLSTEBRO OG OMEGNS FISKERIFORENING afholder torsdag den 20. januar 2010 klokken 19.00 en lystfiskeraften med amerikansk lotteri og et foredrag om det revolutionerende tørfluefiskeri efter havørred i åen og et om laksefiskeri i Skjern Å.

Tørfluefiskeri efter havørred er lige så effektivt som det er usædvanligt. Hør hvorfor, hvordan og hvor man kan opleve det nervepirrende fiskeri når Thomas Weiergang holder et underholdende foredrag om hans erfaringer og oplevelser med dette spændende fiskeri. Laksefiskeriet i Skjern Å behøver næppe en nærmere præsentation. Jakob Sørensen vil i sit foredrag tage jer med på en tur langs åens bredder og komme med gode bud på hvordan storlaksen kan overlistes.

Thomas Weiergang og Jakob Sørensen er også forfatterne bag den nyligt udkomne bog "Skælsætninger", der indeholder spændende fortællinger om deres fiskeliv. Denne aften vil det være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen.

Foredraget finder sted i Holstebro og Omegns Fiskeriforenings klublokale på Banetoften 74, 7500 Holstebro. Tidspunktet er torsdag den 20. januar 2010 klokken 19.00 og deltagerprisen er 75 kroner for ikke-medlemer af HOF, 50 kroner for medlemmer af HOF og gratis for juniorer op til 18 år. Dørene åbnes klokken 18.30.

Har du ikke mulighed for at komme til arrangementet, men alligevel gerne vil købe bogen "Skælsætninger", er det muligt på Blue dot medias hjemmeside.

Friluftsland

Havørred i storbyen

Stig Jørgensen er projektleder for det kommende Lystfiskecenter i København. Her er han med en flot havørred på 3,9 kilo fanget ved Sjællandsbroen i København.18.12.10 – MIDT I STORBYEN kan man sagtens fange flotte sølvblanke havørreder. Det har Stig Jørgensen bevist, da han mandag den 13. december fangede en flot overspringer på 3,9 kilo ved Sjællandsbroen i København.

Stig Jørgensen er i øvrigt også projektleder i organisationen København Havns Sportsfisker Laug, der arbejder med det kommende Lystfiskercenter i København, som vi tidligere har skrevet om her på Fisk & Fris hjemmeside. Lystfiskecentret skal være et offentligt mødested for både aktive lystfiskere og almindeligt nysgerrige. Hovedaktiviteterne indebærer kurser, undervisning og foredrag i alle lystfiskeriets discipliner helt fra begynderstadierne til den mere erferne lystfisker.

Friluftsland

Et varmt minde

Joakim Rasmussen med et minde om sommerens varme tider. Guldørreden, der vejede 4,1 kilo, blev fanget på gul Powerbait.17.12.10 – I AUGUST var Joakim Rasmussen, 15 år, fra Køge sammen med sin kammerat Mads Rasmussen taget på fisketur i Ørsted Fisk og Golf.

– Vi startede ud med at fiske med blå Powerbait, for det havde vi set nogle af de andre fiskere havde fanget på, beretter Joakim. – Men for os lykkeds det ikke ikke, så derfor jeg satte gul Powerbait på i stedet. Vi så en stor guldørred midt i søen, og hurtigt kastede jeg flåddet en meter til højre for fisken. Der gik ikke lang tid før at der var aktivitet ved flådet, og flådet spurtede afsted. Jeg gav et solidt modhug, hvorefter en god fight på 15 minutter startedem, men til sidst måtte fisken dog overgive sig.

Da drengene fik landet fisken kunne de veje den til 4,1 kilo og måle den til at være 72 centimeter lang. – Det var den eneste fisk vi fik den dag, slutter Joakim, men mon ikke han var godt tilfreds med resultatet.

Friluftsland