Moren Guzek med en fin stribe isfiskede ørreder fra Iglekærsø Put & Take.30.12.10 – ISFISKERIET i Danmark er gået i gang! Mange af landets kommuner har nu givet tilladelse til færdsel på isen, og tykkelsen af isen på søerne nu et godt stykke over 20 centimeter de fleste steder. Nogle af de, der har taget imod lejligheden for en fisketur på isen er Morten Guzek fra Væggerløse og Simon Stefaniuk fra Nørre Aslev.

De to fiskekammerater var onsdag den 29. december taget til Iglekærsø Put & Take. – Vi skulle lige have en tur på den lokale put and take inden årets udgang, fortæller Morten. – Jeg havde tidligere på året lavet to isfiskestænger og en lille pimpelstang. Alle tre stænger er lavet af nogle gamle knækkede stænger jeg havde liggende i skuret. Fiskeriet foregik på den måde, at vi fiskede cirka 1 meter over bunden med penneflåd. Krogen var agnet med gul og rød Powerbait.

Morten fangede i løbet af dagen i alt fire fisk fra isen. En guldørred på 1 kilo, to regnbueørreder på henholdsvis 1,7 kilo og 0,7 kilo og en rødding på 1,3 kilo. – Især fangsten af røddingen var super spændende. På det tidspunkt fiskede jeg med en jig agnet med lidt Powerbait på pimpelstangen, og jeg kunne se to til tre røddinger gå rundt om jiggen for så til sidst at slå til, slutter Morten veltilfreds i sin rapport til Fisk & Fri.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This