maj 29, 2012 | Nyheder

Denne flotte skrubbe på 0,81 kilo huggede på en Polar Magnus, som Esben Børglum Stevn serverede udover revet på at af sine lokalespots ved Frederikshavn. 30-05-2012 – DEN 24. MAJ var Esben Børglum Stevn fra Frederikshavn ude med fluestangen ved et lokalt rev.
For enden af forfanget sad den populære Polar Magnus, som har adskillige ørreder på samvittigheden. En sikker havørrederkiller, men denne dag var det, der huggede dog en overraskelse. Der var nemlig tale om en skrubbe på intet mindre en 810 gram.
Glæden var stor, og Esben mente ikke skrubben har rekordstørrelse – men det har den. Den kan faktisk udløse en sølvnål under Rekordfisken.
maj 29, 2012 | Nyheder

Det ses tydeligt, at Christian Trane Nielsen er en forløst mand oven på fangsten af denne 115 centimeter lange gedde.30-05-2012 – SÅ LYKKEDES DET at fange drømmegedde. Det er Christian Trane Nielsen fra Odense, som fortæller, at han i jagten på drømmefiske ikke har brugt så få timer endda.
Men nu er den på hans CV.
En lille tur til vandet den 19. maj, for at afprøve et nyt fluorocarbonforfang og en ny jerk bait i et par timer, kan udvikle sig til noget stort, siger han.
Gedden på 115 centimeter huggede, Niklas Frandsen assisterede med landingen og til sidst blev den fotograferet.
maj 29, 2012 | Nyheder

Martin Knudsen med en flot duo – den største på 5,65 kilo huggede under varieret indspinning.29-05-2012 – MARTIN OG KURT KNUDSEN, søn og far, havde den 22. maj endnu en gang taget turen til Simons Put and take.
Der var provianteret rundstykker, som blev indtaget, mens solen stod op. Fiskene sprang og var meget aktive i overflade, men ville ikke hugge. Men lidt variation i indspinningen udløste hugget fortæller Martin:
– Fisken var ude af vandet flere gange inden den efter små 10 minutter besluttede sig for at overgive sig og glide ned i nettet. En fantastisk smuk fisk og en god fighter, fortæller Martin.
Fisken vejede 5,65 kilo fordelt på 63 centimeter. Dagen bød på endnu en rigtig flot regnbueørred.
maj 29, 2012 | Nyheder

Casper Mølgaard med en af de store fra Nordsøen – en torsk på 17,6 kilo. Torsken huggede på en specialfremstillet pirk.29-05-2012 – DET BLEV EN USÆDVANLIG HAVTUR den 20. maj, fortæller Casper Mølgaard fra thyfisker.dk. Det blev et rent torskeorgie og med der blev sat flere båd-rekorder. De lagde ud for Hanstholm i tågen – de havde radar – og kunne iagttage at mange andre lidelsesfæller måtte blive hængende i havn indtil tågen var lettet. Sådan er det når man har udstyret i orden.
– Vi lagde kursen nogenlunde stik vest, og tilbagelagde de omkring 30 mil på lige godt 1 time, nærmest flyvende hen over det blikstille hav. Tågen lå som en massiv dyne over havet, så vi var meget glade for at være under radarbeskyttelse, fortæller Casper.

Her er Casper med havkatten på 7,5 kilo. Begge fisk er tilmeldt Fisk & Fri’s Rekordfisken, og det er der ikke noget at sige til.
– Første fiskeplads var et vrag på omkring 40 meter vand. Vraget var yderst gavmildt, og vi lavede flere succesfulde drev hen over dette. Men størrelserne var ikke prangende, så vi valgte at tøffe videre til næste plet på kortet, beretter Casper og fortsætter.
– Her var der ligeledes succes, og endelig var der lidt størrelse på de fisk vi hev op. De største her lå på omkring 7-8 kilo. Efter et par drev var der dog total fiskestop på vraget. De ville simpelthen ikke bide mere? Vi kunne dog hurtigt konstatere, at vi fiskede midt i et strømskifte, hvilket ikke er optimalt. Så vi fik renset dagens første par baljer fisk, og lage dem på køl under dæk.
– Nu ville vi efterhånden gerne finde lidt mere "spændene" fiskeri, så vi flyttede 6-7 mil til dybere vand, ja, hele 135 meter var der nu mellem kølen og havbunden. Her gav de første par drev virkelig pæne fisk – torsk op til 8 kilo. Og en flot lange i næsten samme kaliber til Nichlas.
– Ved 3. drev hen over dette vrag fik undertegnet et rimelig hårdt hug, fisken formåede at hive line af hjulet med en bremse stillet på 12-14lb, hvilket jo ikke var så dårligt! Efter ca. 10 minutters tovtrækkeri fra dybet kom en hvid skygge til syne i vandet – faktisk en go’ stor skygge. Nichlas stod klar med gaffen, og kunne sikkert kroge en ordentlig karl af en forårstorsk. Vægten viste siden hen 17,6 kilo og 128 centimeter og dertil lidt trætte arme til fangeren, bemærker Casper.
– Men med sådan et vrag under os, kunne vi ikke tillade os at hvile. Ned med grejet igen, og dette gave endnu et par torsk i gode størrelser – op til omkring "almindelig" måler-størrelse. Dog fik undertegnet igen et lidt særligt hug, et meget livligt hug, som i den grad gjorde ruskende modstand! Da forfanget nærmede sig overfladen, kunne vi noget overraskende konstatere, at det var en meget fin havkat på hele 7,5 kilo og 88 centimeter, som havde hugget rent på pirken.
Temmelig tilfredse med dagen indtil nu, drog vi igen videre. Sigten var efterhånden blevet bedre og solen kikkede så småt frem bag tågen. Vi gjorde holdt ved 3-4 vrag mere denne dag, alle gav fisk i større eller mindre grad og i svingende størrelser. Ja, selv makrellerne meldte deres ankomst ude på 30 mil fra kysten, og de var så absolut i topform og pæne størrelser, slutter Casper.
Omkring kl. 18.00 ramte var de tilbage i Hanstholm havn – en super dag, men fantastisk havvejr, masser af fisk, og adskillige super gode fangster rigere.
maj 29, 2012 | Nyheder

Jesper Hyllested fik denne flotte rødspætte på 1,15 kilo, med en længde på 50 centimeter den 7. maj på Kattegat.26-05-2012 – EFTER AT vejr-udsigten var blevet vendt og drejet, besluttede Jesper Hullested fra Randers sig at tage på en hyggetur på vandet.
Godt udrustet med gulp og perle-besatte forfang, i håb om en tur med masser af flade i baljen, kom der hul på bylden efter, at flere dybder var blevet afprøvet.
Der kom en del fine rødspætter op fra det dybe blå, og Jesper blev dog noget overrasket, da hans kraftige stang flexede ret hårdt.
Og op kom en ny personlig rekord rødspætte på 1,15 kilo.
maj 29, 2012 | Nyheder

Johnny Borup med sit livs havørred – et eksemplar på 3,8 kilo taget på et krokodilleblink.26-05-2012 – EFTER NI ÅRS fravær Elsegårde var det et glædeligt gensyn Johnny Borup fra Aars, og det på trods af at makkeren, Jens Heine, hvis sommerhus de skulle være i, ikke fangede havørreder på Djurs hele sidste år.
Johnny lagde ud med en havørred på 50 centimeter, så det kunne da stadig lade sig gøre, at fange havørrederne, mente han. Dagen derpå mente Jens Heine, at de skulle prøve et nyt sted.
– Efter en times fiskeri fik jeg et kontant hug på mit blink, jeg gav tilslag og kunne mærke en del modstand. Der var vægt i den, kunne jeg mærke, og efter en god fight og tre ture over vandet, kunne jeg kane mit livs havørred ind på kysten. Fisken viste sig og veje 3,8 kilo og var 71 cm lang, slutter Johnny.
maj 28, 2012 | Nyheder

Her er det Gordon P. Henriksen der er i gang med at fighte en af de Københavnske søers gedder.
28.5.2012 – SIDEN FISK & FRI FOR FØRSTE GANG skrev om den nye fisketrend, streetfishing, har vi været ellevilde med konceptet, og derfor har vi netop startet en streetfishing foto konkurrence. Den går i al sin enkelthed ud på at du skal sende os dit bedste Streetfishing foto og så har du chancen for at vidne en kæmpestor og fed Streetfishing grejpakke fra Pezon & Michel og Gunki.
Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at maile dit streetfishing billede sammen med lidt tekst til Gordon P. Henriksen på gph@fiskogfri.com. Vi fremviser billederne på fiskogfri.dk og i bladet og når sommeren er omme kårer vi en vinder. Præmien består af af Gunki Yama trigger stang XXH 198-2, Gunki hi casting reel, Aluminiums tang, Pezon Michel kasket samt en streetfishing taske. Vinderen tager hele pakken, og du kan indsende lige så mange billeder du vil.
Der må meget gerne være fisk på billederne, men konkurrencen handler altså ikke bare om at fremvise en stor fisk – vi vil se den fede streetstemning i billederne, og det er det vi vurderer højst når vi skal vælge en vinder. Så se at kom ud i din lokale bysø, havn eller kanal. Bring it on!
maj 24, 2012 | Nyheder

Denne havørred på 45 centimeter med en vægt på 1,116 kilo er ny personlig rekord til Morten Engelbrecht.MARIAGER FJORD og lokaliteten Kongsdal klinger bekendt i manges ører. Og det er jo fordi, at det er en plads, der rummer fisk og overraskelser.
Den 20. maj var Morten Engelbrecht fra Ålborg taget til fjorden med sin far, Anders Engelbrecht. Det startede fint med en enkelt hornfisk og en havørred på 40 centimeter, som blev genudsat, hvorefter det hele døde.
Efter tre timer udtrykker Anders:
– Det er utroligt, så dødt der er. Jeg tror ikke, der er nogle fisk på pladsen.
Lige efter disse ord kommer hugget, og Morten siger:
– Det tror jeg nu nok, der er.
Efter kort fight og et par enkelte udløb får Morten kanet havørreden på 45 centimeter og 1116 gram op i nettet. Og det er ny personlig rekord til Morten.
Stort tillykke med det!
maj 24, 2012 | Nyheder

En rigtig lang gedde på 122 centimeter med en vægt på 9,5 kilo – det gav en super oplevelse til Steen Nybo.26-05-2012 – ESRUM SØ bliver ved at levere konstante og rigtig gode geddemeldinger. Senest er denne meget lange gedde på 122 centimeter på 9,5 kilo som Steen Nybo fra Hillerød tog den 18. maj.
Med en lille spinner – en Vibrax 3, sort med kobber, et lille hjul og en 9′ fods stang lykkedes det efter 10 minutters intens fight at lande fisken.
– I kæften sad en trekrog og noget tykt monofil line – den havde tilsyneladende været i nærkontakt med en skallebader. Jeg kunne ikke få alt linen fjernet, men nu skulle den da ikke kunne sidde fast nogle steder, slutter Steen.