Casper Mølgaard med en af de store fra Nordsøen – en torsk på 17,6 kilo. Torsken huggede på en specialfremstillet pirk.29-05-2012 – DET BLEV EN USÆDVANLIG HAVTUR den 20. maj, fortæller Casper Mølgaard fra thyfisker.dk. Det blev et rent torskeorgie og med der blev sat flere båd-rekorder. De lagde ud for Hanstholm i tågen – de havde radar – og kunne iagttage at mange andre lidelsesfæller måtte blive hængende i havn indtil tågen var lettet. Sådan er det når man har udstyret i orden.

– Vi lagde kursen nogenlunde stik vest, og tilbagelagde de omkring 30 mil på lige godt 1 time, nærmest flyvende hen over det blikstille hav. Tågen lå som en massiv dyne over havet, så vi var meget glade for at være under radarbeskyttelse, fortæller Casper.

Her er Casper med havkatten på 7,5 kilo. Begge fisk er tilmeldt Fisk & Fri’s Rekordfisken, og det er der ikke noget at sige til.

– Første fiskeplads var et vrag på omkring 40 meter vand. Vraget var yderst gavmildt, og vi lavede flere succesfulde drev hen over dette. Men størrelserne var ikke prangende, så vi valgte at tøffe videre til næste plet på kortet, beretter Casper og fortsætter.

– Her var der ligeledes succes, og endelig var der lidt størrelse på de fisk vi hev op. De største her lå på omkring 7-8 kilo. Efter et par drev var der dog total fiskestop på vraget. De ville simpelthen ikke bide mere? Vi kunne dog hurtigt konstatere, at vi fiskede midt i et strømskifte, hvilket ikke er optimalt. Så vi fik renset dagens første par baljer fisk, og lage dem på køl under dæk.

– Nu ville vi efterhånden gerne finde lidt mere "spændene" fiskeri, så vi flyttede 6-7 mil til dybere vand, ja, hele 135 meter var der nu mellem kølen og havbunden. Her gav de første par drev virkelig pæne fisk – torsk op til 8 kilo. Og en flot lange i næsten samme kaliber til Nichlas.

– Ved 3. drev hen over dette vrag fik undertegnet et rimelig hårdt hug, fisken formåede at hive line af hjulet med en bremse stillet på 12-14lb, hvilket jo ikke var så dårligt! Efter ca. 10 minutters tovtrækkeri fra dybet kom en hvid skygge til syne i vandet – faktisk en go’ stor skygge. Nichlas stod klar med gaffen, og kunne sikkert kroge en ordentlig karl af en forårstorsk. Vægten viste siden hen 17,6 kilo og 128 centimeter og dertil lidt trætte arme til fangeren, bemærker Casper.

– Men med sådan et vrag under os, kunne vi ikke tillade os at hvile. Ned med grejet igen, og dette gave endnu et par torsk i gode størrelser – op til omkring "almindelig" måler-størrelse. Dog fik undertegnet igen et lidt særligt hug, et meget livligt hug, som i den grad gjorde ruskende modstand! Da forfanget nærmede sig overfladen, kunne vi noget overraskende konstatere, at det var en meget fin havkat på hele 7,5 kilo og 88 centimeter, som havde hugget rent på pirken.

Temmelig tilfredse med dagen indtil nu, drog vi igen videre. Sigten var efterhånden blevet bedre og solen kikkede så småt frem bag tågen. Vi gjorde holdt ved 3-4 vrag mere denne dag, alle gav fisk i større eller mindre grad og i svingende størrelser. Ja, selv makrellerne meldte deres ankomst ude på 30 mil fra kysten, og de var så absolut i topform og pæne størrelser, slutter Casper.

Omkring kl. 18.00 ramte var de tilbage i Hanstholm havn – en super dag, men fantastisk havvejr, masser af fisk, og adskillige super gode fangster rigere.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This