FLEX I VOLSTRUP

16-05-2013 – Sommervejret var med Jesper Klootzl da han tideligt i maj skulle teste hans nyindkøbte fiskestang på Volstups regnbueørreder.

– Volstrup Fiskepark var målet, da min kammerat og jeg den 7. maj tog ud for at starte

den nye sæson og prøve min nyerhvervede fiskestang, hvilket der lykkedes til

fulde, fortæller Jesper fra Hobro. – Der var et skønt vejr og min kammerat fik en super bækørred. Jeg var så heldig at fange disse virkelig flotte regnbueørreder på hhv. 1,5 og 2,25 kg, slutter Jesper.

Friluftsland

JUBILÆUMSKONKURRENCER

13-05-2013 – St. Rosenbusk Ørredfiskeri og Peter Sørensen holder 20 års jubilæum. Det bliver fejret med 10 morgenkonkurrencer henover foråret og efteråret i 2013, hvor man kan kvalificere sig til at komme i finalen til oktober.

For at kvalificere sig til finalen, skal man fange en af dagens tre største ørreder i en af de kommende morgenkonkurrencer.

Lørdag d.11.maj var dagen for den første af de i alt 10 konkurrencer og de 3 glade vindere var (fra venstre) David med en fisk på 6,18kg, Ertan med en fisk på 5,22kg og til sidst Miro med en ørred på 4,16kg. Tjek www.put-and-take.dk for mere info og se de kommende datoer for de 9 resterende konkurrencer.

Friluftsland

11,35 kilos søgedde

13-05-2013 – Oliver Stepniewski, som har haft noget forrygende geddefiskeri, har sendt os denne fine beretning.

– Jeg var ude og fiske med min far og svoger, hvor vi fiskede efter gedder og aborre, fortæller Oliver. – Dagens første Gedde på 3,8kg blev fanget af mig. Jeg blev meget glad da jeg troede jeg havde stukket min PR på 4kg.

Senere på dag knækker min stang under en fight, så vi sejler til lands for at hente en reserve stang i bilen. Vi fiskede videre og fanger nogle små gedder på 1-2 kg og da klokken blev 19 var vi er så småt på vej hjem, da jeg havde inviteret nogle venner til mad kl. 20.

Vi bestemte os for at lade vinden bære os mod land og fiske på vejen. Jeg kastede min jig ud og begyndte at spinne den ind, fisken huggede og først troede jeg tror egentligt jeg havde bundbid, men da jeg begyndte at dreje på hjulet kunne jeg mærke at der var noget i den anden ende, så min anden tanke var at jeg havde fået fat i en busk eller noget – det føltes som at trække en åben paraply gennem vandet.

Efter lidt tid begyndte fighten rigtigt, fisken lavede det længste udløb jeg nogensinde havde oplevet og adrenalinen pumpede i blodet. Fighten varede yderligere 15-20 min med en masse udløb hvor vi sejlede efter fisken for at den ikke skulle skære linen over ved nogle sten eller rødder. Det var helt vildt da fisken viste sig i overfladen, en gigantisk gedde. Min far prøvede at nette fisken, men nettet var alt for småt og nåede kun lige rundt om hovedet. Min far tog den så i halen og fik den op i båden med geddens hoved i nettet.

Kæmpe jubel brød ud, jeg kunne næsten ikke løfte fisken op for at veje den. Digital vægten viste 11,35 kg og derved fik jeg stukket min fars 10 kg. rekord på Gedde, slutter Oliver.

Friluftsland

19 KILOS FRA MØN

Renè Larsen var i weekenden på sin første laksetrollingtur og man må sige at han havde "begynderheldet" med sig.

– Min gode ven Lars Fjellerad, havde inviteret mig på min første trolling tur, fortæller René. – Klintholmhavn var udgangspunkt, og efter en halv time kom første hug til skipper, en flot laks på godt 10kg. kom efter nogen kamp i nettet.

Pludselig hylede et hjul i min side, holda op hvor var det spændene, hvergang jeg fik den i nærheden af båden, fræsede den ud igen, og efter 5 forsøg svømmede den under båden, og med linen rundt om motorbenet, opstod der panik.

Nå men Lars fik hævet motoren og linen fri, troede vi, næ den var også rundt om en transdjuser, så vi måtte have stangen i vandet for at få linen fri. Jeg rystede over hele kroppen, så benene næsten ikke kunne bære mig, da jeg atter havde kontakt, med den efter hånden noget udmattede laks. Kort tid efter har skipper fisken i nettet, og råber jeg skal hjælpe med at løfte nettet, ind i båden for det var tungt.

Der lå mit livs første laks, en stålblank kæmpe, jeg måtte sætte mig da jeg rystede,. så meget at benene ikke kunne bære.

Friluftsland

Fiskeri på flimmeren

13-05-2013 – I DAG ER DER FISKE-TV. Fisk & Fri sender i dag live med den nye kanal TV2 Fri – direkte fra Bramsnæsvig i Isefjorden. Mød Fisk & Fris chefredaktør Jens Bursell i selskab med Lene Beier og senere på ugen også Cecilie Hother, der skal prøve kræfter med lystfiskeriets mange glæder. I løbet af ugen bliver der snakket fiskeri og fortalt røverhistorier – og Cecilie skal lære at fiske. Målet er at fange en hornfisk eller to inden ugen er omme, hvilket selv for en begynder burde være en smal sag i fjorden lige nu. Udsendelserne, der er en del af programmet Frihuset, sendes live mandag, onsdag, torsdag og fredag fra 11.30-13.30 og genudsendes om eftermiddagen fra cirka 15.15-17.20 og om aftenen fra cirka 21.30-23.15.

Friluftsland

Fang kun de lovlige fisk

Hvert forår stiger antallet af fiskere i Danmark. De kan nu få hjælp til at undgå at fiske fredede fisk og til at få bedre styr på reglerne.

Hvor må man fiske? Hvilke fisk er fredet hvornår? Og hvordan måler man selv maskerne i sit garn?

Som erhvervsfisker, bierhvervsfisker eller lyst- og fritidsfisker er det ikke altid lige let at finde rundt i den gældende fiskerilovgivning i det lokale område. Det skyldes ikke mindst, at lovgivningen om de indre, danske farvande er et resultat af mange forskellige bekendtgørelser.

Derfor har NaturErhvervstyrelsen i tæt samarbejde med en række lokale fritidsfiskerforeninger i Jylland lavet en folder, så det er hurtigt og nemt at få et overblik over reglerne i udvalgte områder.

– Vi ved, at det kan være svært for den enkelte at få det rette overblik over de mange forskellige regler. Derfor har vi lavet denne folder, så man nemt og hurtigt kan få styr på reglerne om eksempelvis de fredede områder og mindstemål for fisk og krebsdyr, siger fiskerikontrollør Michael Søballe Larsen fra NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere her

Friluftsland

JUNIORFESTIVAL

Den 14, 15. og 16. juni lukker SLF dørene op for den årlige juniorfestival i Sorø-søerne. Prisen er 200,00 kr. pr. junior og 100,00 pr. leder.

Dette dækker; fiskekort, teltplads til medbragte telte. Endvidere sejlads på søerne.

Også i år bliver der en meget flot præmieliste, som vanligt mange præmier til aborrer, brasen, skaller, gedder, sandart og ål.

Er du ikke medlem af en klub, og har du ikke en leder at følges med, er det selvfølgelig også tilladt at deltage. Du skal bare have dine forældres tilladelse, og så kan det selvfølgelig være en god idé at følges med en fiskekammerat.

Fiskeriet på søerne er oftest godt efter de fleste arter. Der fanges mange mindre fisk, en del gedder og sandart på 2 til 3 kilo og fredfiskene tiltrækker mange medefiskere. Der er gode chancer for brasen på 2-3 kilo. Enkelte større gedder på 5-8 kilo landes også jævnligt, mens der som regel er mange aborrer på 250-500 gr.

Præmier: Der vil være masser af flotte præmier til de største fisk i følgende fiskeklasser: GEDDE, SANDART, ABORRE, SKALLE, BRASEN og ÅL.

Ved specielle fangster kan festivalledelsen uddele yderligere præmier efter eget skøn.

Der udleveres max en præmie pr. fiskeart pr. deltager!

Program

Fredag d. 14. Juni:

17.00-19.00: Indkvartering og registrering

19:00: Fiskeriet starter…..

20.00: Sidste frist for tilmelding af bådhold

20.00-21.00: SLF´s ledere giver råd og tips i klubhuset, hvis man ønsker det

23.00: Sidste chance for indvejning fredag

Lørdag d. 15. juni:

06.00: Vækning

06.30-07.00: Afgang til Tuel sø for bådhold formiddag

12:15: Afgang til Tuel sø for bådhold eftermiddag

23.00: Sidste chance for indvejning lørdag.

Søndag d. 16. Juni:

06.00: Vækning

06.30-07.00: Afgang til Tuel sø for dagens bådhold

Indtil kl. 14.00: Fiskeri og sidste indvejning af fisk

14.30: PRÆMIE OVERRÆKKELSE – AFSLUTNING

15.00: Oprydning og afrejse

NB: Alt fiskeri foregår på eget ansvar som nævnt på eget ansvar, og pas derfor på jer selv og hinanden. Dog er ledelsen aldrig langt væk i tilfælde af, at nogen skal have hjælp.

Sidste tilmeldingsfrist er d. 31.05. 2013

Kontaktpersoner SLF:

Peter Andersen,

Fasanvej 12 4180 Sorø. Tlf: 22277058

Mail: petermilter@ymail.com

Johannes Olesen

Molbechs Allé 32, 4180 Sorø Tlf: 41563298

Mail: johannes3113@hotmail.com

Læs mere på www.s-lf.dk

Friluftsland

PRIKKEN OVER I\’ET

Thomas Smed Larsenfra Silkeborg har sendt os en fin fangstrapport, med både havørred, hornfisk og gedde.

– Jeg var på kysten hele weekenden i godt selskab, og der var både havørred, horn og kæmpe tobis inde og vende, fortæller Thomas.

– Trods fint fiskeri valgte jeg at slutte af med en hurtig smuttur efter gedder, som resulterede i otte stykker, med en gigant gedde på 114 cm på toppen.

Min makker Søren Toft sluttede sig til mig de sidste par timer, hvor han bl.a. fik en pæn gedde nær de 5 kg. Vi missede desuden en håndfuldt hug og endda en godt fisk mere, men sådan er det jo. Alle gedderne blev forøvrigt taget på agnfisk, slutte Thomas.

Friluftsland

SAGE SKIFTER STALD

Far Bank Enterprises, firmaet bag RIO Products, Sage and Redington, har lige annonceret at de fra og med 1. august vi lade det skandinaviske agentur af Sage og Redington overgå til danske Fairpoint Outdoors.

Fairpoint Outdoors, som allerede fører Rio´s produkter i deres sortiment har som følge af overtagelsen ansat Henrik Kassow Andersen til at varetage salgsarbejdet af de nye produkter.

– Potentialet og synergien i disse tre brands er indlysende, fortæller Fairpoints Produkt Maneger Thomas Sanotra. – Man behøver dårligt nævne at Sage er verdens førende fluegrejsproducent og har derfor er et enormt potentiale i Skandinavien. Desuden kommer der en del nyheder i 2013-14 som vi glæder os til at slippe på det Skandinaviske marked.

Hvad Redington angår, er det stadig et relativt ukendt brand i Danmark, men i Nord Amerika er det et hurtigtvoksende medium til high-end brand, som for øvrigt producere nogle fantastiske waders, slutter Thomas.

Friluftsland