Drømmetur til Afrika

kilwaJørn B. Simonsen fra Hobro er i øjeblikket med fruen på deres livs første tur til Afrika. Turen som på alle måder har været en succes indtil nu, startede med safari i Peter og Gladys camp i Afrikas største naturreservat i Selous, Her blev de præsenteret for stort set hele Afrikas imponerende dyreliv.

Derefter gik turen til kysten ved Kilwa, hvor Peters fiskebåd ligger for anker et par kilometer fra deres hyggelige lodge Kilwa Dreams, som hvert år besøges af rigtig mange danskere.

(mere…)

Daiwa Open 2025

Sage demo dag

sageSport Dres giver dig lørdag d. 20 september kl. 14.00 til ca. 17.00 muligheden for at prøve de fantastiske nye Sage stænger, SALT og Accel samt en stor del af de øvrige stænger.

Henrik Kassow Andersen fra Sage vil være til stede og han kan besvare alle dine spørgsmål.

Jimmi Haurholm fra Sport Dres vil også være til stede.
Arrangementet er gratis, man møder bare op på stranden ved Strandmøllekroen, Klampenborg.

Daiwa Open 2025

Vandløbene og de frivillige

Fishing Zealand sender en stor tak til alle dem, som arbejder frivilligt med miljø- og bestandspleje i det sjællandske (og i hele Danmark). Takken kommer i form af en film, som hedder ’Vandløbene og de frivillige’, og den er en hyldest til alle dem, der afsætter deres dyrebare fritid til at oparbejde de danske fiskebestande og værne om vandmiljøet.

(mere…)

Daiwa Open 2025

Flyttesalg på Fisk & Fri

geoffFisk & Fri flytter fra Frederiksberg med udgangen af september måned. Derfor benytter vi lejligheden til at få ryddet op i vores lager med abonnementstilbud.

Der vil fortrinsvis være skjorter, jakker, undertøj og bukser fra Geoff Andersson, men også en del endegrej fra Innovative Lures, samt enkelte andre mærker. Desuden kan man købe den nye udgave af “Havørred- Refleksioner” på kysten signeret af Jens Bursell.

Kig forbi på fredag d. 22/8 og gør et godt køb på Uraniavej 2- 1.sal – 1878 Frederiksberg mellem kl. 14. – 17. Du behøver ikke være abonnent, men til alle der tegner et abonnement på dagen, har vi en lille gave..

Daiwa Open 2025

Hjælp DTU Aqua

dtuHjælp DTU Aqua med at indsamle viden om det danske rekreative fiskeri. DTU Aqua indgår i samarbejde med kolleger fra de andre europæiske lande, hvor vi forsøger at kortlægge lystfiskeres fangster af blandt andet ål og torsk.

To gange årligt bliver tilfældigt udvalgte lyst- og fritidsfiskere kontaktet af Danmarks Statistik og interviewet om deres fiskeri og fangster det forgange halve år. Oplysningerne kan hjælpe os til nogle mere præcise bestandsvurderinger og dermed til et endnu bedre grundlag at rådgive fiskeriet ud fra.

(mere…)

Daiwa Open 2025

På fisketur med gode venner

Magnus med sin flotte aborre på 1,3 kilo

Magnus med sin flotte aborre på 1,3 kilo

– Min far og jeg var lige inden sommerferien blevet inviteret på aborrefiskeri hos en af min fars gode fiskekammerater, som bor i Ballerup, indleder Magnus på 9 år sin fangstrapport. – Han havde nemlig fået et lokalt tip om, at der skulle være pænt store aborre i en nærliggende sø.

Inden vi tog afsted havde min far skaffet en masse farverige jigs, som vi forventede ville kunne lokke enhver sulten aborre til hug. Foruden min far og jeg, deltog min fars to fiskekammerater (Bob og Rasmus), og de havde hver deres drenge (August og Emil) med på turen.

Alle var vi naturligvis meget spændte på om der nu virkelig var så store fisk som vi havde hørt. Men det fik vi heldigvis hurtigt bekræftet. For allerede i mit andet kast fangede jeg en pæn aborre på ca. 800 gram. Mange fisk i halvt-kilos-klassen fulgte hurtigt efter, og pludselig huggede en kæmpe også på Augusts jiig – helt tæt under land. Desværre mistede han fisken efter en kort fight, da den var kroget alt for løst på grund af det tætte hug.

(mere…)

Daiwa Open 2025

HVIDOVRE SPORT’S TORSKEKONKURRENCE

torskSå skal vi til en rigtig hyggekonkurrence, helt fri for indviklede regler, om point, flest arter, flest af en art og så videre.
Vi genopliver i Hvidovre Sport, en totalt old school konkurrence, hvor det i al sin pureste enkelthed går ud på, at fange den største torsk, eller i alt fald, en af de største torsk på båden.

Vi skal sejle fra Lautrupskajen, Kalkbrænderihavnen, København, og vi har booket M/S ØBY og M/S SKIPPER

(mere…)

Daiwa Open 2025

Brakvands Cup

Startskuddet ved Stege Havn for sidste års Brakvands Cup.

Startskuddet ved Stege Havn for sidste års Brakvands Cup.

Stege Havn på Møn danner i år rammen om DM i brakvandsfiskeri. Konkurrencen, der arrangeres af Møn Trolling med støttes af Fishing Zealand, finder sted den 4 og 5. oktober. Her skal der dystes i fiskeri efter gedder og aborrer fra båd og kajak i de spændende og naturskønne brakke vande, som omgiver Stege Havn.

Sidste års Brakands Cup var en kæmpe succes med deltagere fra ni forskellige lande, og vi glæder os meget til i år, som denne gang inkluderer et DM i brakvandsfiskeri.

Selve konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at fange de længste gedder og aborrer. Og den, der fanger de to gedder og aborrer med længste sammenlagte centimetermål, kan kalde sig for Danmarksmester i Brakvandsfiskeri. Ud over den fornemme titel og en funklende DM-pokal vil der også være en række flotte præmier til vinderen af konkurrencen. Det vil der også være til de 15 længste gedder og de 5 længste aborrer. Blandt andet er der en potentielt lukrativ kontantpræmie på 100 kr. per centimeter til konkurrencens længste gedde samt 5000 kr. til konkurrencens længste aborre. Den længste gedde kan således sikre vinderen en præmie på op mod 12.000 kr.!

(mere…)

Daiwa Open 2025