Samsø Fjordfestival

samsTilmelding til ’Hav, Himmel og Hornfisk’ er åben

Sidste års Hornfiskefestival på Samsø blev en dundrende succes med masser af spændende arrangementer, liv, hygge og intens konkurrenceaktivitet og succesen gentages nu for tredje gang. Festivalen har nu skiftet navn til Samsø Fjordfestival – Hav, Himmel og Hornfisk, for at understrege at det er en festival for hele familien med naturen i fokus. Festivalen løber af stablen d. 15. – 16.maj, og der er nu åbent for tilmeldingen.

Du finder tilmeldingssiden på havhimmeloghornfisk.dk

I maj måned flokkes store stimer af iltre hornfisk omkring Samsø og byder op til et folkeligt fiskeri for alle – uanset tidligere erfaring med hornfisk eller fiskeri generelt.

  (mere…)

Hvidovre Sport

Danmarks Vildeste P&T Aftenkonkurrence

simonsFredag d.17. april kl.18-21 afholdes den første af i alt fire afdelinger af Simons nye tiltag.
Fire aftenkonkurrencer, med kr.1000,- til aftenens største ørred, og ekstra kr.9999,- til den lystfisker som fanger den største i løbet af de fire aftenkonkurrencer.

De øvrige datoer er : den 30. April samt den 13. og 22. maj.

Hver gang udsættes der flere hundrede kilo ørreder på 4-8 kilo og ingen ved hvornår den allerstørste er med, da fiskene tages fra samme dam hver gang – og dén rummer ørreder fra 4-9 kilo.

Tilmelding starter på dagen en halv time inde konkurrencen indtil fem minutter før startskuddet. Pris kun kr. 300,-

Hvidovre Sport

Ny sørekord for sandart fra Tissø

Gordon med sin fantastiske sandart på 6,92 kilo, der også er ny sørekord for Tissø. Som projektleder for Fishing Zealand kæmper Gordon for at løse erhvervsfiskerproblematikken i de danske søer, der kan true med at ødelægge muligheder for en fangst som denne!

Gordon med sin fantastiske sandart på 6,92 kilo, der også er ny sørekord for Tissø. Som projektleder for Fishing Zealand kæmper Gordon for at løse erhvervsfiskerproblematikken i de danske søer, der kan true med at ødelægge mulighederne for fangster som denne!

At Tissø huser en enorm bestand af store rovfisk er gået de færrestes næse forbi, og de senere år har søen givet utallige storgedder til mange glade lystfiskere. Sandartfiskeriet er imidlertidig også gået hen og blevet rigtigt godt, og her fortæller Gordon P. Henriksen om sin oplevelse den 10. april 2015 – en oplevelse, der måske snart skal drømmes længe efter…

– I går var en absolut legendarisk dag for mig på Tissø, som kulminerede i denne fantastiske sandart, som huggede på en hjemmelavet gummijig sidst på dagen, fortæller Gordon. – Fisken vejede 6,92 kilo og er sandsynligvis den største sandart taget på stang i Tissø. Jeg er stadig helt oppe at ringe over denne perfekte forårsdag på vandet. Kæmpestor tak går ud til Henrik Larsen, manden der selv har designet og støbt det lille gummidyr fisken faldt for og som sejlede os rundt til de helt rigtige pladser på søen!

(mere…)

Hvidovre Sport

Mød Fisk & Fri på Flyfestival

fffTil Flyfestivfal nu i weekenden d. 11-12 april kan du møde flere af Fisk & Fris medarbejdere – bl.a. Andreas Aggerlund og Erik Tveskov – samt Jimmi Haug.

Erik Tveskov vil om lørdagen demonstrere, hvordan han binder sin revolutionerende geddeflue – Det Flyvende Flashtæppe, der repræsenterer en helt ny type af geddefluer, som beskrives i maj udgaven Fisk & Fri.

Erik vil desuden løbende demonstrere, hvordan man binder L-rigs – en ny kystfluemetode, hvor man kan fordoble sin landingsrate i forhold til de normale enkeltkrogsfluer.

(mere…)

Hvidovre Sport

Storørred på releaseflue

Henrik med sin 4,5 kilos havørred.

Henrik med sin 4,5 kilos havørred.

Elitekasteren Henrik Haupt fra Lejre var d. 6. april på Vestsjælland for at prøve et hurtigt sats efter kystørrederne efter en mislykket torsketur. Ved et revlegennembrud spottede Henrik to store ørreder, hvoraf den ene huggede på hans Pattegris fisket på et releasefluetakel med fast krog – en str. 16 Owner ST 36 BC X.

Fisken var fri af vandet adskillige gange under fighten, men på trods af dette fastholdt den lillebitte trekrog uden problemer sit greb i den store fisk, som vejede 4,5 kilo og var 73 centimeter lang.

(mere…)

Hvidovre Sport

Fly Festival 2015

ffFederation of Flyfishers Denmark har siden 1993 afholdt The Danish Fly Festival hvert andet år.
Festivalen tiltrækker hver gang mellem 2.500 og 3.000 besøgende. The Danish Flyfestival er mødested for passionerede fluefiskere, lige fra begyndere til garvede, fra unge til ældre.

Festivalen afholdes i KFUM Hallerne i Kolding, hvor der i hele åbningstiden er mulighed for at købe både mad og drikke flere steder i hallerne. I den indendørs kastepool er der hele dagen demonstration af fluekast, hvor 12 både danske og udenlandske kasteinstruktører lærer fra sig.

(mere…)

Hvidovre Sport

EFFEKTLAGERET RUNDER DE FYRRE

effektD. 10 april har Effektlageret i Horsens i 40 år været storleverandør af udstyr til lystfiskeri, jagt og fritid. Det runde hjørne fejres med et stort fødselsdagsarrangement i weekenden d. 10-12 april.

EFFEKTLAGERET er kendt over hele landet for deres enorme udvalg af udstyr inden for jagt, fiskeri & outdoor – samt en kompetent stab af dygtige medarbejdere, der selv har fingrene i suppen og derfor ved hvad det drejer sig om.

(mere…)

Hvidovre Sport

Undervandsfiskeri!!!

Savner du et friskt pust og lidt forandring i dit fiskeri – så følg med David Thormar og Andreas Aggerlund på en fundamentalt anderledes og sanserig fisketur under vandet. Ja – du læste rigtigt.
Læs artiklen i aprilnummeret af Fisk & Fri.

Hvidovre Sport

STF-Fisken

Få fluer har så mange tilhængere og ikke mindst havørreder på samvittigheden, som lige netop STF-fisken. Det er en flue, som bare skal sidde på forfanget eller i det mindste i boksen. Udover at være dødelig effektiv er den er den enkel at binde. Og så ser den brand godt ud.

Læs artiklen i aprilnummeret af Fisk & Fri 2015.

Hvidovre Sport