effektD. 10 april har Effektlageret i Horsens i 40 år været storleverandør af udstyr til lystfiskeri, jagt og fritid. Det runde hjørne fejres med et stort fødselsdagsarrangement i weekenden d. 10-12 april.

EFFEKTLAGERET er kendt over hele landet for deres enorme udvalg af udstyr inden for jagt, fiskeri & outdoor – samt en kompetent stab af dygtige medarbejdere, der selv har fingrene i suppen og derfor ved hvad det drejer sig om.


Butikkens første adresse var et kælderlokale i Fr. Bajers Gade. Siden har butikken holdt til i Blumersgade og Kattesund, inden Niels Munk-Madsen tog beslutningen om at flytte til Høegh Guldbergs Gade. Det skete i september 2007.

– Vi var nok nået til en skillevej, for vi kunne ikke vokse mere i Kattesund, fortæller Niels. – Nogle vil måske mene, at det var en lidt vild satsning, men vi vidste jo, at vi fik en fantastisk beliggenhed, og at vi havde mange trofaste kunder. Sidenhen har det da også vist sig, at de 550 kvadratmeter her i butikken ikke er spor for meget, siger han.

– Effektlageret har flyttet sig meget på 40 år, fortsætter han. – Oprindelig var det primært kopier af militærtøj, lavet i Hong Kong, vi solgte, men i dag er det alt fra rygsække og støvler over fiskehjul til luftgeværer og undervandskameraer til at spænde på fiskelinen. Samtidig er vi selv med til at skræddersy udvalget, og vi sælger kun det, vi tror på, brænder for og ved noget om.

40 ÅRS JUBILÆET markeres for alvor d. 10-12 April, hvor Effektlageret har Åbent Hus fredag, lørdag og søndag. Det sker med masser af gode tilbud både inden døre og i baggården, hvor der bliver gårdsalg.
Alle vore leverandører har givet tilsagn om at møde op, og der bliver konkurrencer samt naturligvis masser af stærke tilbud, hvor man kan spare minimum 40 % på masser af udstyr. Og det er vel at mærke nye 2015 varer, slutter Niels Munk-Madsen.
Et stort tillykke med de mange i år branchen fra Fisk & Fri – og vores læsere.

Få alle detaljerne om arrangementet her

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This