LAKSECUP: Super fiskeri til Team No-Luck

Team No-Luck har været til påsketræf på lakseøen, hvilket har resulteret i hele tre flotte fangstrapporter fra unge Rasmus Ask Bjørnemose Morel. Vi har samlet de tre rapporter herunder:

1. Rapport: Kanon bornholmerlaks i tæt snevejr

Team NO-Luck deltog igen i år i påskens “Melsted Trolling Træf” på Bornholm. Fiskeriet var verdensklasse de ca. 4 dage vejret tillod at komme på Havet. På konkurrencens 4 dag fiskede vi på øens sydvest og vest side i en ond syd/sydøstlig vind på +10 m/s.

Et tæt snefog nedsatte sigtbarheden og slap ikke meget lys ned I vandet. Vi valgte derfor at give den gas med flashere, dogdere og antikink plader i skrigende farver og UV. Trods det blæsende og snefyldte møgvejr, kom der henover dagen en stribe fine laks på op til ca. 7 kg ind til bådsiden. Langt hovedparten blev afkroget ved bådsiden med tang.

Sidst på dagen – imens vi for sidste gang denne dag var ved at hale grej – fik vi et kanon og ekstremt hårdt hug på dipsy diver i styrbord side. Idet vi kun manglede at bjærge 4-5 stænger da laksen huggede, var Rasmus hurtig klar til at optage fighten.

Trods det meget kolde vand var der masser af kamp i fisken. Efter en god lang fight på over en halv time, hvor laksen både var ude af vandet og gik dybt, lykkedes det at lande en kanon flot og ualmindelig velproportioneret bombe af laks på 13,1 kg. Ud fra den knald hårde fight havde vi først vurderet laksen større.

2. Rapport: Vild første konkurrencedag

Under årets påsketræf på Bornholm – også kendt som Melsted trolling træf – deltog Team NO-Luck for gud ved hvilken gang. Første konkurrence dag var lørdag den 24/3-2018. Vejret var lovet flot og dermed til langtur.

Lidt usædvanligt sejlede vi ikke sydpå ned i de Polske sten, men afgik i mørket fra Hasle til området godt sydvest for Gavlbank. Allerede imens vi var ved at sætte grej i halvmørket var der action og de næste timer afløste den ene laksekontakt den anden i et sådant tempo, at vi var langt oppe af formiddagen før vi havde alt grejet sat.

Flere fine laks i 5-6 kilos klassen var inde ved bådsiden til afkrogning og “på gensyn” næste år. Langt hovedparten af fiskene tog små blink fisket i overfladen 1,2 meter efter anti kink plader, små dogdere og små flashere.

Lidt inde i morgenstunden fik vi et langt sejt 600 fods udløb på yderste planer i styrbord side. Derude gik et vogntog bestående af en lille Rhino Trout Killer i kobber/svenskerfarvet fisket efter en af de store Rhino Anti kink plader og med ¼ oz vægt 30 fod foran.

Det var så allerede dagens 3 laks på dette setup. Helt fra starten var vi klar over det var en god fisk og i lighed med de øvrige kontakter denne dag, var der på trods af den lave vandtemperatur overraskendemeget kamp i fisken.

Fisken tog flere lange og dybe udløb, men Rasmus gennemførte rutineret en kontrolleret fight der løb over godt 20 minutter. Slutteligt kunne vi lande en flot flot laks. Ved konkurrence indvejningen senere på dagen på landede vægten på 11,28 kg. Senere på dagen kom der yderligere 2 stk. +10kg fisk i båden.

Den ene fightet af den anden gast Morten Bonde – den anden fik vi desværre ikke foto af ,da alle mobilerne var løbet tør for strøm. Status efter indvejningen på konkurrence dag ét, var dermed at vor daglige kvote på max 3 fisk alle var over 10 kg. Herudover hjemtog vi en Steelhead på små 3 kg (invasive arter var uden for konkurrencen). Team NO-Luck var således kommet godt i gang med ugen – så godt og vel !!!

3. Rapport: Endnu en 10+’er til No-Luck

Rasmus team no-luck

I Årets Påsketræf på Bornholm deltog ca. 60 både i trolling konkurrencen. Allerede efter de første par dage af denne 8 døgns konkurrence var der indvejet mange flotte og store laks.

Konkurrencen er en ren ”største Laks” konkurrence. Man kan – løbende under konkurrence – forbedre tidligere indvejede laks. Konkurrence reglerne animerer således til et udpræget C&R fiskeri, idet fangede Laks mindre end tidligere indvejede ikke medfører flere point og derfor oftest afkroges ved bådsiden.

Således blev det også på Team NO-Luck praktiseret. Når dette er sagt så kommer der også af og til en laks i NO-Lucks box. Dag 3 var vi igen ude fra Hasle og fiskede i en ”varm” lomme i området Syd Øst for Gavlbank.

I lighed med de foregående dage var laksene i biddet – dog ikke så vildt som første dag. Blandt dagens fisk inhalerede en vilter laks et skrig gult blink fisket i overfladen, som et vogntog efter en lille gul dodger og belastet med 1,5 oz lod 30 fod foran.

Der gik noget tid inden vi fik bjerget alle de øvrige pinde og kom i frigear. Laksen var på dette tidspunkt 1100 fod ude.  Lysforholdene og det forhold, at laksen gik dybt, medførte at der gik en rum tid før fisken første gang viste sig.

Igen fik Rasmus fightet med sikker hånd og til sidst kunne vi nette en flot hanlaks. Ved aftenens konkurrence indvejning stoppede vægten på 10.86 kg og det blev dermed til endnu en NO-Luck messing plade på væggen i Sanne Familie campings Trolling rum.

Du kan se den samlede stilling, hvor Rasmus nu ligger godt til, HER

Laksecup logoer

drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: Endnu en til Peter Drelicharz

Peter Drelicharz har haft en svær dag ud for Møn, som dog resulterede i en enkelt fisk til Laksecuppen:

Det var en svær dag derude. Det var ikke mange fisk der blev landet i dag den 23. marts, men det lykkes mig at overliste en enkel fisk på 7.5 kg.

Det kan ikke være fordi den var sulten at den tog blinket, da den havde to sild på 25 cm samt en brisling og to tobiser i maven. Fisken blev fanget i overflade.

drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: 13+ til Martin Ingemann

Martin Ingemann har tilmeldt denne flotte Laks til Cuppen:

Jeg deltog KlinteCup her i weekenden og var så heldig at fange en laks på 13,378 kilo og blive nr 3.
Der var lidt gammel sø i starten, så vi valgte at starte i kondomet. Vi havde lige nået at sætte den sidste Downrigger stang da den gik i 15 fod fisket med et Rhino blink.
Figthen tog cirka 40 minutter, og fisken stod dybt helle tiden. Men til sidst kunne min søn Philip nette den.
Laksecup logoer
drømmerejse iFish Travel

KYSTCUP: Super Double til Henning Hoepfner Trier

– Jeg har ikke været ude hele februar måned på grund af arbejde og familietid – også hjalp det heller ikke at det var piv koldt i Danmark, starter Henning Hoepfner Trier sin fangstrapport til Kystcuppen, som du her får i sin fulde længde.

Efter at have været ude tre gange i marts måned og kun fanget en enkelt grønlænder, var jeg sulten på at fange noget der kunne ruske mere. Det fik jeg.

Turen d. 27. Marts startede ellers som de andre ture uden noget aktivitet overhovedet men efter et par timers fiskeri var der pludselig en fisk i overfladen i det klare vand. Jeg kastede bombarda og to fluer (dobbeltkrog str 10 og rørflue med l-rig) over fisken men der var ingen reaktion.

Jeg prøvede igen, og skiftede fluer et par gange, men fortsat ingen kontakt. Først da jeg satte blink (releasetackle) på, så var det fisk i første kast. En lille grønlænder der kom ud igen. I næste kast fulgte en stor 3 kilos fisk efter blinket hele vejen ind, og jeg var nødt til at stoppe helt op, da den ellers ville blive skræmt.
Inden for 10 minutter fik jeg yderligere et par små fisk, som hurtigt blev genudsat igen. Så døde fiskeriet og jeg var lidt ærgerlig over at jeg ikke fik den store.
Jeg gav dog ikke op og og prøvede noget nyt og gik ca 100 m hen af kysten og i første kast var der i den grad flex på stangen og fisken gik tungt og dybt. Den tog nogen hidsige udløb og efter ca 10 minutter kom den tæt på, og da den så mig første gang sprang den helt ud af vandet og jeg var klar over det var en rigtigt fin blankfisk.
Efter et par hidsige udløb og spring kom den tæt på og jeg kunne sikkert nette den og måle den til 73 cm. Dejligt. Efter at have beundret den kort, så kastede jeg igen og bang! så var der en rigtig god fisk på igen.
Denne fisk sprang med det samme så jeg kunne se den også var rigtigt god. Efter en række vilde udløb og spring kom den sikkert på land og årets næste største blankfisk på 67 cm var en realitet.
Herefter døde fiskeriet fuldstændigt og uanset hvad jeg prøvede skete der absolut intet, men jeg var nu også meget tilfreds med dagens fangst.
Husk at du kan læse alt om Fisk & Fri og Shimano’s kystcup HER
drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: 17,54 + 16,1 kilo til trolling-dommer!

Anders Schou Jensen er af mange kendt som en af dommerne til  Trolling Master Bornholm. Det afholder dog ikke den dygtige lystfisker fra selv at fange store fisk udenfor Trolling Master, hvilket disse to fangstrapporter flot bevidner:

16,1 kilo på klub-blinket

Laksene er endelig kommet tilbage omkring Bornholm, efter de har svømmet rundt andre steder i Østersøen i lang tid. Jeg var heldig at ramme en skøn laks som gav kamp til stregen – en flot hunlaks på 16.1 kg og 121cm, fanget i dag 25 marts .

Den tog selvfølgelig BTK klubblinket, en Ismo Magnum i kobber, som den forsøgte at krølle helt sammen, men heldigvis var laksen godt kroget i kæften.
Det blev en uforglemmelig tur med fantastisk fiskeri og med Poul som rigtig god selskab med flere laks i båden og også tabte storfisk.

17,54 kilo, dagen derpå!

Det utrolige skete. Efter en fantastisk tur i går med laks på 16.1 kg var jeg så heldig, at en kæmpelaks igen i dag tog en af mine agn. En af de stive woblere, bag en flasher nede i 90 fods dybde.

Jeg kunne straks mærke at det var en tung fisk og den gav kamp til stregen. Den gik i dybet utallige gange efter den var henne og kigge på båden, men efter en halv time kom muligheden for at trække den ind over nettet.

Den var 112 cm lang og meget tyk så jeg gættede på at den kunne slå min laks fra i går. Vel inde på land viste klubvægten 17,54 kg, min hidtil største laks, skønt. Da jeg er med i påsketræffet på Melsted Trolling Center kunne storlaksene ikke have valgt et bedre tidspunkt at bide på.

Tillykke med de flotte fisk, der faktisk resulterede i at Anders løb med den samlede sejr i Påsketræffet.

Laksecup logoer

drømmerejse iFish Travel

NY KONKURRENCE: Vind en drømmerejse til 30.000 kroner

Som noget helt nyt disker Fisk & Fri op med en stor strømvandskonkurrence, hvor der dystes i at fange de største laks, havørred og bækørred. Den dygtigste åfisker vinder det vildeste fiskeeventyr til Talkeetna Fishinglodge i Alaska med Atlantik & Diana Fiskerejser.

I Fisk & Fris StrømvandsCup gælder det om at fange den længste fisk indenfor arterne laks, havørred og bækørred.

Man tildeles point efter længden på fisken, og her ganges laks med faktor 1, havørred med faktor 1,4 og bækørred med faktor 1,8.

Eksempel: En laks på 100 cm giver 100 point, en havørred på 60 cm giver 84 point, og en bækørred på 40 centimeter giver 72 point. Der kan kun tilmeldes fisk, der er fanget i strømvand i Danmark, det vil sige i åer, kanaler og vandløb.

Vinderen af StrømvandsCuppen får:

En rejse med Atlantik Diana Fishing Tours til TALKEETNA FISHING LODGE, midt i vildmarken for foden af Nordamerikas højeste bjerg – Mount Denali – i et af Alaskas smukkeste områder.

Lodgen ligger lige ned til den klarvandede flod Chunilna Creek, der har stor opgang af både kongelaks og sølvlaks.

Derudover er der mulighed for at fange rødlaks, hundelaks, pukkellaks, fjeldørred, regnbueørred og stalling. Floden er perfekt til fluefiskeri, men der er også mulighed for spinnefiskeri.

Fiskeriet starter lige foran fiskelodgen, og der er rig mulighed for at gå eller sejle op og ned af floden. Guiderne hjælper også med transport på elven i jetbåde.

Et ophold på Talkeetna Fishing Lodge er en oplevelse i sig selv. I pauserne mellem fiskeriet bliver der serverer tre daglige måltider af høj klasse, og om aftenen er der masser af hygge omkring middagsbordet eller ved lejrbålet.

Det er en kæmpe oplevelse at bo midt i Alaskas vildmark og ud over ørne, elge og bævere, er der god mulighed for at krydre turen med synet af en bjørn.

LÆS ALT OM STRØMVANDSCUPPEN PÅ KONKURRENCENS EGEN SIDE HVOR DU OGSÅ KAN TILMELDE DIN FANGST: fiskogfri.dk/stromvandscup/

 

drømmerejse iFish Travel

LAKSECUP: Ny PR og BR til Sune Andersen!

Team Morgan – de nye trollingfiskere – har haft kæmpe succes til Melsted trollingtræf på Bornholm!

Skipper Sune Andersen har landet en fin laks på 14,88 kg og flere mindre laks – desuden har Sune’s bedre halvdel, Malene Torp, bl.a. fået en laks på 10,44 kg og en havørred på 4,24. I øjeblikket er der et helt suverænt fiskeri på Bornholm, og der er fanget adskillige laks over 10 kg, fortæller Sune, der også fangede denne fine fisk på 7.42 kilo til træffet.

Laksecup logoer

drømmerejse iFish Travel

Ny 10+’er til Lejf Kofoed Pedersen

Igen er det lykkedes for Lejf Pedersen at fange en flot laks over 10 kilo – Her får du hans beretning.

Så lykkedes det igen at fange en 10 + i dag, hvor vi fiskede syd for Bornholm med “Titro”. Der er Påsketræf i øjeblikket (en årlig laksekonkurrence, red.) og mange både er rykket til vestsiden, sydvest for Rønne hvor der har været et fantastisk fiskeri. Men min båd ligger i Nexø og er lige lidt for stor til en trailer, men der er altså også laks syd for øen, hvor vi har fisket godt den sidste måned.

Denne laks tog i overfladen på en breakpoint i Kobber med svenske farver med lidt vægt foran. Vægten var 10,26 kg og længden 102 cm ( kontrolleret at Allan fra Sannes Familiecamping)

drømmerejse iFish Travel

PRØV NOGET NYT: SANDART PÅ FLUE

At fange en sandart på flue fra flydering er noget, som de færreste har prøvet, men det er så absolut muligt, hvis du spiller dine kort rigtigt. Her giver Steffen Schultz dig en række tips, som bringer dig nærmere målet.

Af Steffen Schultz

AT FANGE EN SANDART er ikke altid lige let – især ikke hvis det skal være på flue. Selv dyrker jeg primært mit fiskeri i lavvandede søer eller langsomt flydende åer eller kanaler, hvor der er en god stor bestand, så det ikke bliver alt for svært.

Hvis ikke der skal blive for langt imellem snapsene, er det ekstremt vigtigt at have et ekkolod, så man har en realistisk chance for at finde fiskene. Ideelt set er vandet, hvorfra fluesandarten skal fanges – ikke mere end 5-6 meter dybt, hvilket betyder, at jeg kan bruge en synke 3 line. Aller helst vil jeg dog bruge en synke 1 eller intermediate line med en synke 3 tip, hvilket set i min optik er det mest behagelige at fiske med. Står fiskene på dybder over 8-10 meter, bliver det svært at få fluefiskeriet til at fungere på en måde, hvor det også er sjovt.

LÆS HELE ARTIKLEN I DETTE NUMMER AF FISK OG FRI

drømmerejse iFish Travel