70 cm sølvtøj

I forbindelse med den epidemi, der har ramt det meste af verden, er det, som nogle af os har mest af, fritid, siger Rasmus Sørensen. – I den forbindelse, og for ikke at gå fra forstanden, valgte jeg at lægge ekstra meget af denne fritid i det, der i de sidste par år er blevet min store passion, nemlig spinnefiskeri efter havørreder ved kysten. På trods af de mange timer jeg har tilbragt ved vandet, har mine fangster dette forår været sparsomme, og jeg har i løbet af de sidste par måneder nærmest kun haft nulture.

– Søndag var heldet med mig, og jeg fangede en ganske fin sølvblank regnbueørred. På trods af den gode fight, og det faktum, at der nu var kød til fryseren, var det ikke helt den forløsning, som jeg havde regnet med. Med blod på tanden begav jeg mig derfor tirsdag aften afsted på endnu en af mine fisketure. Jeg skulle bare lige fiske et par timer ved vandet. Dette kastede tre havørreder omkring målet af sig. Torsdag var jeg igen afsted, og fik endnu en pæn fisk på 43 cm. 

– Det var derfor med fornyet håb og store forventninger, at jeg i går, søndag, igen tog mod det der nu var blevet et af mine yndlings spots. Det skulle vise sig at være en god beslutning! Efter 1 times fiskeri med flere gode hug, var der pludselig noget for enden af linen, der kæmpede mere, end jeg nogensinde har oplevet før. Jeg måtte spørge to mænd, der sad og nød udsigten om hjælp til at lande fisken. Det viste sig dog hurtigt, at denne fisk var for stor til mit medbragte net, så jeg så ikke andre muligheder end at køre den så træt, at jeg til sidst kunne kane den ind. Efter 5-10 minutters hård fight med adskillige udløb mod sejlrenden og flere hop fri af vandet, kunne jeg endelig lande det, der skulle vise sig at være en ny personlig rekord: 70 cm og 3,5 kg. Fisken blev fanget på en 15 grams tobis imitation.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

En fantastisk flidspræmie

– Sidste år var jeg heldig at lande en smuk, blank forårslaks d. 29. Marts, fortæller Niels Lynggaard. – Derfor har jeg også haft høje forventninger til forårsfiskeriet i Gudenåen, men har måtte sande, at de blanke forårslaks ikke ligefrem springer i armene på én i Gudenåen.

– Jeg har nok været afsted cirka 15 gange i år af forskellig varighed, fortsætter han. – Og jeg har været rigtig grundig på samme stræk, som jeg fik den fine 2019-laks på, hver gang jeg har været afsted. Jeg har været afsted fra morgen til aften flere gange og besøgt både Langå og Bjerringbro’s vand. 

– Normalt fisker jeg udelukkende med spinner, opstrøms, måske mest fordi orm/reje fiskeriet er lidt for passivt/langsomt til min smag. Der skal ske noget, og jeg skal ud over noget vand. Det har været lidt sløjt med fangsterne på Langå’s vand her i maj, og det har virket lidt som om, at fiskene var svømmet videre op ad åen. 

– Jeg havde sat vækkeuret til klokken 4.30, og havde ambitioner om at være rigtig tidligt ved åen, men sov lige lidt for længe og vågnede først klokken 6. Da jeg havde en aftale om halv-sen frokost, var jeg lige ved at droppe fisketuren, da alle de mange 0-ture var begyndt at æde af troen på “projekt blank forårslaks”. 

– Heldigvis tog jeg afsted alligevel. Da jeg stod ved åen klokken 7.15, var forholdene rigtig fine. Men jeg måtte alligevel hanke op i mig selv og gentage for mig selv, at “I dag bliver det til laks” for at holde troen i behold. Jeg startede fiskeriet 50 meter nedstrøms der, hvor jeg havde fået min forårslaks sidste år. Og faktisk har jeg også mistet laks på samme sted to gange sidste år, så jeg har altid en spænding i kroppen, når jeg nærmer mig “mit sted”… 

– Jeg satte samme spinner på, som jeg fangede på sidste år. En hjemmelavet kondomspinner på 22 gram i sort med fluo-rød bagkrop, sølvblad og en syleskarp Owner krog. Jeg fiskede grundigt og målrettet op til mit sted. Her lagde jeg flere kast opstrøms mod modsatte brink, et par kast op i midten af strømmen og et par kast ved egen brink. Men de var intet hug. Jeg gik fem meter længere frem og tog et par kast til.

– Jeg mærkede egentlig ikke hugget. Men linen blev pludselig strammere, og jeg hævede stangen. Dunk-dunk-dunk… Den var god nok, det var fisk. Og så tog den fat! Min bremse står altid hårdt, men denne her tog bare et langt, solidt udløb. Shiiiit… Jeg fik bakset nettet af ryggen og hevet håndtaget ud. Jeg fik presset laksen tættere på, med lidt strammere bremse, men endnu en gang tog den et solidt udløb og bremsen hvinede bare derudaf. Jeg overvejede, om jeg skulle følge efter, da den prøvede at komme ind under brinken.

– Heldigvis fik jeg den presset ud af brinken og vendt igen. Den svømmede nu nedstrøms mod mig så hurtigt, at jeg troede den var smuttet. Men da jeg fik strammet op, var den der heldigvis endnu. Nu var den presset helt nær og buldrede lidt rundt i overfladen. Den var stor – rigtig stor. 

– Da jeg mente, den var klar til landing, trak jeg den tæt på brinken. Den snød mig og lykkedes med at komme ind i sivene ved brinken under mig. Laksen fik held til at trække line rundt om nogle siv, og begyndte så igen at trække line af hjulet – samt svømme opstrøms. Min line pegede direkte ned foran mig rundt om sivene, mens jeg kunne se laksen tre meter til højre rive og flå i linen. Jeg troede ærlig talt, at det var enden på historien, da det er opskriften på en katastrofe! Jeg gav nogle korte ryk for at komme fri, mens jeg overvejede, hvad jeg skulle stille op. Heldigvis kom jeg fri af sivene, og jeg kunne presse laksen ud foran igen. To minutter senere var den helt klar til landing og kunne trækkes direkte hen over mit laksenet samt glide pænt ned i nettet. 

– Sikke et drama! Jeg måtte lige sidde et par minutter og sunde mig, før jeg ringede hjem for at rapportere om min forløsning. Jeg havde fisket ca en halv time og fightet i 10-15 minutter. Mens jeg sad på brinken viste endnu en pæn laks sig i overfladen, men jeg var færdig for i dag. Laksen var 93 cm, og vejede 7,915 kilo – inklusiv spinneren, som sad helt inde i gabet på laksen.

– Skønt når det lykkes, og ekstra fedt at det var samme sted som sidste år på samme spinner. Mon jeg kan gentage succesen i 2021?

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

Storkarpe falder for snowman

Claus Banholtz har været ude i weekenden for at fiske et svært fisket vand, som godt kan drille de fleste…

– Jeg ankom til søen fredag efter arbejde og kunne konstatere, at den kraftige vind lå direkte ind på den valgte plads, hvilket jo var helt perfekt. Knapt få fedt var det dog, da regnen så også kom i rå mængder.

– Der skete intet fredag og lørdag, og der var heller ikke meget aktivitet på pladsen eller i søen helt generelt, fortsætter han. – Heller ikke de andre fiskere, der lå rundt om søen fik rigtig noget. I løbet af natten til søndag aftog vinden en smule, og jeg kunne vågne op til en næsten blank sø, hvor jeg kunne se flere fisk vende på min fodring. Klokken skulle blive 05:15 før det første run kom, og efter en tung fight kunne jeg lande en smuk gammel spejlkarpe på 16,4 kg, som havde taget min snowman – dvs en synkende boilie afbalanceret til vægtneutralt med en flydende pop-up boilie. I dette tilfælde bestod den af en Vitalbaits Nutty Crunch toppet med en Citric-Tangerine pop-up. Det er min anden fisk på fire ture, hvor vægten har krydset 15+. En glad søndag til jer alle, slutter han.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

Karpesucces i lavvandet sø

Lige nu er en fantastisk tid for karpefiskerne, hvor fiskene kan fanges døgnet rundt under de rette vejrforhold. En af de mange karpefiskere, der har været ude de sidste par dage er Kevin Viborg Pedersen.

– Jeg var lige en smuttur på 38-40 timer med en fiskemakker for at afprøve noget nyt vand og nogle nye boilies fra CFC, fortæller han. – Søen jeg fiskede i var ret lavvandet og mudret, men jeg havde fundet nogle hårde spots, hvor jeg kunne fodre op med begrænsede mængder af hele og halve CFC Spicy Squid og Hot Amanda boilies samt en mix af pellets.

– Det hele endte helt godt med tre fisk på land og en enkelt, der blev mistet. Tre af fiskene huggede på de lækre 18mm CFC Spicy Squid hookbaits med en halv lyserød Spicy Squid på toppen. Den sidste huggede på en CFC Hot Amanda med en halv hvid Amanda popup, slutter han.

Har du selv været ved karpesøen, vil vi meget gerne høre om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025

 

drømmerejse iFish Travel

Fiskeriet i Mørrum topper lige nu

I perioder kan man ikke se op af Mørrumsåen uden en laks springer. En sjælden stor opgang af blanke Østersø laks er nemlig i gang lige nu, mens fluestængernes monotone lyde, når linerne kastes, lyder overalt. Sådan lyder det fra Peter Siedentopp.

– Laks tager fluerne, og der landes i disse dage pragteksemplar, som kun ses i netop dette fiskevand, fortsætter han. – På selve Mørrumsdagen den 11. maj, landede 82 årige Jan Nielson en laks 95 cm. ”Kort” må man sige… for vægten stoppede først, da nålen viste 13,04 kg. Siden denne fangst, er der landet 33 laks, hvoraf du har kunnet se flere af dem her på fiskogfri.dk. Imponerende og jo, det vækker minder til tiderne i 90.erne.

Vi vil ha 2.eren tilbage…

– Jan Nielson – kaldet Janne – fangede sin laks på spin-flue, fortsætter Peter. – Det er en metode, som i Danmark vinder frem og i højere grad anerkendes som en både pragtfuld og udfordrende metode. Historien er, at netop denne form for fluefiskeri, er ”opfundet” i Mørrum. Men i dag, er den på retur i Mørrum, og det er synd.

– Mørrum er kendt – og af nogle måske berygtet – for sin pool inddeling. Førhen var der pools tildelt de forskellige former for fiskeri, både af hensyn til den enkelte fisker, men også fordi metoderne har forskellige teknikker, som kræver forskellige pladsforhold, eksempelvis så flytter en spinfluefisker, sig ikke så meget, som en traditionel fluefisker.

– Desværre er disse forhold nu ændret i Mørrum. Vores – jo, jeg er spinfluefisker – Pool 2, er blevet til en blandet pool, dvs. der nu kommer traditionelle fluefiskere ned gennem poolen, med deres lange kast på tværs. Det er uhensigtsmæssigt, fordi fluerfiskerne optager mere plads med deres lange nedstrøms drev med linen. Og derfor, med inspiration fra Natashas sang, siger vi spinfluefiskere nu i kor…”Vi vil ha 2eren tilbage”. Det er fra os en klar opfordring til ledelsen af Mørrumsfiskeriet: Genindfør poolsopdelingen i Pool 1, Pool 2, Pool 3 og Pool 4, så man tilgodeser begge fluefiskersegmenter med ”egne” pools.

– Simon Rømer og Torben Hansen fra Bornholm, kommer hvert år til Mørrum, de fisker mange dage og har fast plads på campingpladsen. Dette er Simon og Torbens ”hjemmevand”, når vi taler vandløb. De er blot nogen af dem, som ærgrer sig over, at netop deres fiskeri betragtes som ”andenrangs”. For som de siger – vi betaler jo altså også for vores fiskekort…

– Lad majfiskeriet i år blive historisk, lad laksen springe i åen, og lad både spinne- samt fluehjulenes hvinen blive til en hverdags oplevelse i dette pragtfulde fiskevand. En gang Mørrum – altid Mørrum, slutter Peter

Om et par dage kan du glæde dig til endnu en opdatering fra sydsvenske Mørrum af Peter Siedentopp.

 

Daiwa Open 2025

 

laks fra Mørrum

drømmerejse iFish Travel

En solid blåmand på Vibrax´en

Det er lige nu, bækørredfiskeriet topper, inden bevoksningen ved de små vandløb bliver så veludviklet, at det er svært at fiske. Men pas på bukkejægerne, der lige nu går amok. En af dem der har været ude, er Thomas Skov:

– På dagens tur i Gudenåen stødte jeg på en lidt sjælden gæst under mit fiskeri efter bækørreder, fortæller Thomas Skov. – I et dybt strømhul huggede en stor stalling på en sort/rød prikket Vibrax spinner str. 2. Jeg var ikke i tvivl om, at det var en god fisk, men først, da den kom op fra dybet, gik det op for mig, at det var en stalling og ikke en bækørred.

– Jeg fik desværre ikke vejet fisken, men målebåndet sagde 51 centimeter, som jeg senere fandt ud af kun er to cm fra Danmarks Rekorden. Turen blev sluttet af med en smuk bækørred på 45 centimeter, slutter han.

Har du selv været ude at fiske, så hører vi meget gerne om dine oplevelser her på fiskogfri.dk. Send din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025

 

drømmerejse iFish Travel

Flot femkilos havørred fra Ribe Å

– Jeg havde aftalt med min lillebror, at vi skulle fiske i Ribe Å, fortæller Morten Holm Witte. – Vi mødes ved åen klokken fem. – Først fiskede vi stykket igennem med orm, og der skete ikke noget, så jeg skifte til en FC-Spinner.

– Efter fem kast var der kontakt, fortsætter han. – En fisk på cirka tre kg havde taget spinneren. Den rullede i overfladen, og så var den væk – øv øv. Vi gik derfor op i sammenløbet for at prøve et nyt sted, og det viste sig at være en god ide. Her fik jeg nemlig en flot havørred efter kort tid. Fisken var 74 centimeter og 5.3 kilo.

Har du selv været ved åen, så lad os høre din historie. Du kan skrive til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel

Karper & candyfloss

Kan man fiske i Tivoli? – Ja det kan man, siger Thomas Ejdrup Angler. – Vi var fem gutter der var blevet inviteret i Tivoli for at fiske, og det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til, fortæller han. – Klokken seks stod vi foran Tivoli midt i København med hænderne fulde af grej, og forventningerne var tårn høje!

– Vi blev lukket ind i Tivoli lidt over seks, og var hurtigt i gang med at fiske. Der gik ikke meget mere end 20 minutter, så var første karpe på land, og det var en flot spejlkarpe på 3-4 kg. Fiskeriet svingede lidt i løbet af dagen, så der skulle forskellige metoder i brug, men vi fandt hurtigt ud af, at bundfiskeriet gav de bedste resultater. Men sidst på dagen døde fiskeriet lidt ud, så vi valgte at pakke sammen efter en super fed dag i Tivoli. Vi endte på lige knap 40 karper, der alle selvfølgelig fik deres frihed igen.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

En flot havørred til Asbjørn

– Asbjørn havde længe haft kig på et par søer, hvor han mente vi kunne fange nogle store gedder, fortæller hans far – Kim Rasmussen. – En tirsdag aften i maj, tog vi af sted, med håbet om den store gedde. Efter at have fisket søerne og nogle tilstødende vandløb af, stod det klart, at det ikke var denne dag, vi skulle tage den store gedde.

– På vej hjem kørte vi forbi Odense å, med noget stille dybt vand i håb om gedde, aborre eller måske en ørred. Efter at have fisket i halvtimes tid, var det tid at gå tilbage til bilen, men Asbjørn mente, at vi skulle fiske på tilbagevejen. Det skulle vise sig at være god ide, for på et sted, hvor vi næsten lige havde fisket, var der pludselig “bundhug”. – DET ER EN FISK, skreg Asbjørn.

– Det stod hurtigt klart, at det ikke var en af de små bækørreder han var vant til at fange i åen: – DET ER EN HAVØRRED. Og Asbjørn ved, hvad han taler om, for han har ikke så få havørreder på samvittigheden, selvom han “kun” er 13 år. Jeg smed min stang fra mig, og kom ham til hjælp. Nu kunne vi se, at det virkelig var en pæn havørred. Den tog nogle tunge hidsige udløb, og Asbjørn var spændt godt for. Uden net og med nogle stejle skranter med siv, var det næsten umulig at lande fisken her, så jeg guidede ham længere hen, hvor skrænten var lidt fladere. Og så var det ellers bare ned på alle fire i mudderet, hvor jeg med nød og næppe fik fisken uden om en træstup i vandet. Med begge hænder på den ene side af fisken, kunne jeg klemme den ind mod skrænten, og så fik jeg nærmest kastet fisken op på land.

– At se en drengs ansigt, når han lige har fanget sin største havørred til dato, er helt ubeskriveligt. Vi råbte og krammede – også selv om det er corona tider. Herefter fik vi taget nogle gode billeder og blev enige om, at en “bifangst” af den kaliber var okay.

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel