jan 11, 2023 | Nyheder
Fiskeriet efter havørred langs den skånske kyst er super godt lige nu på grund af det milde vejr. En af dem, der har været ude med gode resultater, er svenske Amir Abay.
– Forleden, da jeg stod op, var der tåget, klamt og regnen væltede ned, men jeg besluttede at tage på fisketur til den skånske kyst alligevel, fortæller han. – Da jeg ankom til pladsen startede tågen så småt at lette, men regnen styrtede stadig ned.
– Jeg brugte lang tid på at lede efter nogle fisk, og det nærmede sig det punkt, hvor jeg var lige ved at give op. Ja faktisk havde jeg den der ubehagelige følelse af, at der slet ikke var nogen fisk derude. Men – jeg strak den lige lidt mere og gav fiskeriet endnu en chance. Til alt held fandt jeg til sidst fiskene, og inden for kort tid havde jeg fået tre fisk – samt misset et par stykker. Aller fisk huggede på Westins nye D360 V2, slutter han.
Du kan finde flere fine artikler om kystørredfiskeriet I Sydsverige på Fisk & Fris artikelarkiv her.
jan 10, 2023 | Nyheder
Hvis man er skarp nok, behøver man ikke nødvendigvis at være en del af en større organisation for at få gennemført ændringer. Det har Carsten Faber fra Hvidovre Sport netop bevist: Han henvendte sig for noget tid siden til Fiskeristyrelsen for at få ændret ordlyden af fangstbegrænsningen på torsk.
Teksten fra 23. december i år lød således: Som lyst- eller fritidsfisker skal man genudsætte fisk under mindstemålet. En lille torsk eller laks (over mindstemålet) skal hjemtages, hvis den ikke kan genudsættes i levende tilstand. Og fiskeriet er slut den dag, da den daglige fangst er sket.
Det fandt han som alle andre problematisk, i det et fortsat fiskeri efter andre arter ikke ville være OK efter daværende gældende regler.
Fiskeristyrelsen var lydhør – og svarede følgende:
– Du har ret i, at formuleringen i nyheden er for restriktiv, da det kun er torskefiskeriet, eller laksefiskeriet – afhængigt af hvilken art du har fanget- der skal slutte den dag. Vi justerer teksten i nyheden på vores hjemmeside til:
”Som lyst- eller fritidsfisker skal man genudsætte fisk under mindstemålet. En lille torsk eller laks (over mindstemålet) skal hjemtages, hvis den
ikke kan genudsættes i levende tilstand. Og torskefiskeriet, eller laksefiskeriet – afhængigt af hvilken art du har fanget- er slut den dag, da den daglige fangst er sket”.
Du kan se den ændrede tekst her.
jan 10, 2023 | Nyheder
– Det er ikke blevet til så meget fiskeri som ønsket den sidste tid, men når jeg har været ude har der været mange pæne fisk, og forleden formiddag var ingen undtagelse, skriver Martin Bosen til Fisk & Fri. – For enden af linen var den nye Slinky Trout 17 gram fra Sixtylures monteret, og den skulle igen vise sig særdeles effektiv.
– Forholdene var denne gang noget nær perfekte, og der gik ikke længe, før den første havørred lå i nettet. Formiddagen gav 10 fisk over netkanten og med denne smukke sølv torpedo som turens største. Jeg kunne se den komme fra siden på fulde fart, hvorefter den ”smaskede” til gennemløberen, og den gav en fed fight på det lette grej. Som det ses på billedet gylpede den store mængder børsteorm op under afkrogningen. Jeg sluttede turen af ved at smide en fin fisk i samme kaliber – desværre.
jan 10, 2023 | Nyheder
– Den 1. januar skulle egentligt have været årets første kystørredtur – traditionen tro, men det blev anderledes i år da jeg ved årsskiftet også har skiftet job og blev nødt til at lade op til mandagen. Sådan lyder det fra David Semajer-Garic. – Derfor blev årets første tur i lørdags i selskab med Stefano og Fillippo (@fishingchronicledenmark) samt Otto Herlev Jørgensen.
– Vi startede med at suse lidt rundt fra morgenstunden for at finde nogle passende forhold, og det fandt vi da også da Fillippo fik narret en flot overspringer på omkring 60 cm på helt lavt vand. Ja både Fillippo og Stefano havde held med at finde fiskene på første plads. Op af formiddagen blev pladsen desværre ødelagt at trækkende ålegræs og vi måtte søge nyt vand.
– Ved den nye plads så det lovende ud. Der var ganske roligt, men med det perfekte svæv i vandet. Der skulle da heller ikke gå mange kast, før der var fast fisk, og årets første fisk til mig blev en gudesmuk 45 cm fisk, der hurtigt fik sin frihed. Der var lidt andre folk på pladsen, og alle havde fået fisk, så det var rigtig lovende.
– Inden årsskiftet havde jeg fået scoret mig noget af Westins nye W10 fletline i 0.10 til test. Den skulle måle sig mod min tidligere line, som jeg var meget glad for. Jeg elsker tynde fletliner, da min stang er så blød, at jeg må finde nogle ekstra meter ved linen. Og kaste langt – det kan den! Heldigvis for det, for fiskene skulle hentes langt ude trods at man skulle tro, at de ville være mellem benene på os. Line mere end godkendt, i hvert fald den mest glatte fletline jeg har prøvet.
– Som vi fisker os op af strækket, begynder fiskene at vise sig i overfladen. Flere head & tails peger os i retning af, hvor fiskene er, så det var bare at finde det rigtige agn. Da jeg efter en times tid fisker mig ned til Fillippo, peger han mig i retning af hvor fiskene er, og efter et par kast med min DC-lures Knægten den rigtige vej kommer hugget, vi har ventet på hele dagen – en sådan en dag, hvor man bare har den der fornemmelse i hvert evigt eneste kast – og så bliver man alligevel overrasket som altid.
– Hugget var tungt, og min bløde Parabellum stang stod helt bukket sammen, nu skulle krogholdet bare holde! Jeg var hoppet på en enkeltkrog, da der flød lidt ålegræs og blæretangsbuske rundt i overfladen – og jeg hader bare enkeltkroge. Fisker normalt med trekroge i str. 10 og 12 bag selv de største gennemløbere.
– Fisken gik bare tungt og langsomt rundt. Flere gange troede jeg, at den havde sat sig fast i noget på bunden, så langsomt gik det. En enkelt gang var den helt fri af vandet på kort snor, men ellers gik det virkelig langsomt og tungt. Fillippo forsøgte at lokalisere fisken inde på det lave vand, men selv på skinnebensdybde kunne vi intet se i det let plumrede vand. Flere gange forsøgte jeg at kane den ind, men uden held, da den langtfra var træt. Efter lidt dansen i ring forsøgte jeg lidt hårdere, men når ens stang ingen rygrad har, er det svært. Heldigvis hjalp fisken sig selv op på land, og på helt heltemodig vis sprang Fillippo på fisken, så den ingen udvej havde.
– Med skæl smurt op af hele jakken fik Fillippo årets første og helt sikkert den mest fortjente – high five! Sikke en smuk fisk og så kun årets anden. Efter lidt fortjent fejring og fotosession, fortsatte vi maskinfiskeriet tilbage mod bilen. Der var stadigvæk fisk derude, og det blev også til et par målsfisk mere, inden vi blev enige om slutte dagen. En skøn første tur i det bedste selskab, og så hjælper det jo altid lidt på humøret, når alle har fanget fisk. Vi ses ved vandet og godt nytår!

Her kan du se den nye lækre kystline fra Westin – som du kommer til at se mere til i en kommende test på fiskogfri.dk

jan 9, 2023 | Nyheder
– Jeg startede dagen med at skrive til min kammerat, om ikke vi skulle tage et smut, inden de lovede regn, og det var han frisk på, fortæller Mathias Jacobsen. – Vi snakkede om, at vi skulle i fjorden eller på den åbne kyst, og vi blev til sidst enige om at prøve den åbne kyst, da jeg har fået nogen rigtig fine fisk der den sidste måned.
– Der blev rigget til, og Den Stive fra Jack Rapid, kom selvfølgelig i enden af forfanget, da jeg på denne årstid, sjældent starter med andet på den åbne kyst, og igen viste den sit værd.. Efter bare 15 minutter, tog denne fine fisk på 57-58 cm, wobleren helt forsigtigt helt inde i badekaret, og selvom den bare lukkede munden omkring den, som at sætte krogen i noget blæretang, så flippede den kort efter ud med flere spring, og forsøg på udløb, hvor den ikke fik en chance, indtil den lå i kejsen til et hurtigt billede. Endnu en skøn vintertur, og endnu en skøn fynsk vinterfisk fik jeg og Den Stive på vores samvittighed. Dejligt når det lykkedes.
jan 8, 2023 | Nyheder
– I går ringede mit ur klokken 06.00, da min kammerat og jeg havde aftalt, at der skulle fiskes, fortæller Lars Hansen til Fisk & Fri. – Det var vores første tur i år, og denne gang var det på min makkers spot, hvor jeg ikke havde prøvet at fiske før, så jeg var da lidt spændt på, hvad dagen skulle bringe mig må jeg sige.
– På vej dertil diskuterede vi som altid, hvad vi skulle fiske med af agn og så videre. Han holdt på hans sin Skruen på 17 gram i blank, og jeg selv fiskede med Rasmus gennemløber i brun, da jeg er blevet glad for dette blink. Jeg må da indrømme, at der blev lagt hårdt ud fra hans side af, for der skulle så kun gå fem kast fra hans side, før han kejsede en blank på 40 cm, som blev genudsat.
– To minutter efter blev det så min tur til at få en blank på 35 cm – ud igen med den igen og videre med fiskeriet. Der skulle så gå cirka en halv times tid, før min makker fik en mere på målet, og fem minutter efter en til. Efter 2-3 timers fiskeri sluttede vi der på det spot for a prøve et nyt sted ved Stevns, men da vi kørte dertil kikkede vi på hinanden og sagde nej. I stedet valgte vi at køre til Sydsjælland.
– Da vi nåede til dette spot, så alt lidt mere roligt ud, men vi gav det en chance. Efter 10 minutters fiskeri fik min makker så fisk igen lige på målet, og to minutter efter fik jeg så en pæn fisk på, som efter 3-4 spring ud af vandet faldt af igen. Vi fiskede videre, og der gik så en 1 1/2 times tid uden hug. Efter en lang vadetur blev vi så enige om, at det måtte være nok for i dag, da der ikke skete så meget. Men – da vi alligevel var i vandet gik vi så og fiskede i imod land på 15 – 20 cm vand. Pludselig synes jeg, at der var liv i overfladen. To kast efter landede jeg så en under målet igen.
– Hmm, tænkte jeg. – Jeg prøver lige en gang mere, sagde jeg til mig selv og bum – nu var der altså fisk på. Det kunne vi hurtigt se, da der ikke var mere end 15 -20 cm vand, hvor jeg kastede. Det var en lidt hektisk kamp, da fisken rullede meget rundt på det lave vand. Både min makker og jeg selv var mere end klar med kejsen, for at få syn for sagen, og det viste sig at være en flot overspringer på 68 cm, der vejede 3,7 kilo. Jeg var virkelig stolt af denne fisk.
jan 7, 2023 | Nyheder
– Adam Snarski var for nylig ude for at spinnefiske efter aborrer på en regnfuld dag, hvor det blæste en halv pelikan. – Temperaturen var 8 grader, og jeg satte en softbait reje på mit dropshot rig, for at prøve at overliste en af vandets aborrer, fortæller han. – Der var godt gang i fiskene, og jeg fik en del aborrer. Fiskeriet var super sjovt – og det blev kun bedre, da jeg pludselig fik et ekstra hårdt og tungt hug. Med det samme vidste jeg, at det ikke var en aborre, men en super flot havørred. Efter en virkelig god fight endte ørreden i nettet.
– Da dagen gik på hæld var resultatet en hel masse aborrer, den smukke havørred og tre mindre torsk. Det var den helt rigtige agn, jeg havde valgt! – slutter han.
jan 6, 2023 | Nyheder
Roskilde Fiskeland har netop meldt ud. at der bliver familie put and take sø i den lille sø fra og med den 15 januar ved solopgang, hvor man kan starte fiskeriet. – Det vil primært blive fisk i størrelser fra 750 gram til 1,5 kilo, der bliver udsat – med enkelte fisk i 5-6 kilos klassen, så der altid er chancen for nogle fine topfisk, lyder det fra Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, som forpagter vandet. – Vi glæder os meget til at byde dig og din familie velkommen fra og med på søndag om ni dage.
Priser:
1 time 130,- 1 ørred
2 timer 160,- 2 ørreder
3 timer 190,- 3 ørreder
4 timer 230,- 4 ørreder
6 timer 280,- 5 ørreder
8 timer 340,- 6 ørreder
Hele dagen 400,- 8 ørreder
Børnefiskekort, u. 12 år:
1-2 timer 75,- 1 ørred
3-4 timer 105,- 2 ørreder
6-8 timer 155,- 3 ørreder
Hele dagen 200,- 4 ørreder
Ved køb af børnefiskekort, skal der fiskes sammen med en person med alm. fiskekort, på den samme plads. Et barn med gyldigt børnefiskekort, må gerne dele fiskestang med et ikke fiskende barn. Det betales via Mobilepay: 723888 eller ved booking på roskilde-fiskeland.dk. Udsætning af fisk finder sted løbende, og der er toiletter på området.
Andressen på Roskilde Fiskeland er Kamstrupvej 150, 4000 Roskilde