sep 4, 2024 | Nyheder
Forleden kunne du læse om Steen Kirskovs helt vilde størfiskeri i Nordvestsjællands Fiskepark. På det tidspunkt havde de dog endnu flere fiskedage til gode – og vi kan godt afsløre, at det ikke blev mindre vildt efterfølgende:
– Mandagens fiskeri gav en hel del fisk, men de helt store fisk udeblev dog, fortæller han. – Vi fik dog nogle flere PR fisk. Jeg fik således den samme stjernestør på 9,5 kilo som Christian fik tidligere. Derudover fik jeg først en ny PR i sibirisk på 36,0 og kort efter en på 37,0, mens Christian fik en villuga på 39,0.
– Mandag aften ville vi dog gerne ha´ undværet, da vi pludselig løb ind i op mod 10 fisk som røg af, enten lige efter modhugget, hvor man lige kunne mærke den, eller pludselig midt under fighten. Fra kl. 17 og frem til midnat fik vi kun fire fisk ind, og to af dem var fejlkroget, så vi besluttede at stoppe og få noget søvn.
– Tirsdag var sidste dag, og vi startede tidligt. Vi sad og blev bagt af solen, men det gode vejr påvirkede desværre også fiskeriet, for frem til kl. 14 fik vi kun to mindre fisk på land. Herefter begyndte jeg at pakke sammen, og sagde til Christian at jeg ville jinkse den, ved at pakke vægt, afkrogningstang og vejeslynge væk. Da jeg stod og var ved som det sidste, at pakke slyngen sammen, kørte min stang. Christian satte krogen, og jeg overtog stangen. Da jeg jo ikke forventede det store, aftalte vi at afkroge fisken, og lade slyngen være.
– Men – første gang jeg ser den, beder jeg alligevel Christian om at finde slyngen frem, for den diamantstør SKAL både landes OG vejes, da den ser ganske fornuftig ud. Da den endelig ligger i slyngen, er den faktisk betydelig større end forventet, og da vægten falder til ro på 46,5 kilo er glæden stor, for endnu en ny PR er en realitet. Først 1 time senere bliver jeg bekendt med, at DK rekorden for diamantstør faktisk “kun” er 44,4 kg. Hvilket vil sige at min er 2,1 kilo større og derved uofficiel DK rekord.
– Alle vores stør blev fanget på BP boilies fra Hvidovre sport, toppet med en lille lys pop-up Vi endte på 55 fisk på vores tre døgn. Topfiskene var hvide stør på 70,0 – 42,0 og 41,0 kilo, hvilugaer på 45,2 – 41,8 og 39,0 kilo, diamant stør på 46,5 kilo (russisk stør), sibiriske stør på 37,0 – 37,0 og 36,0 kilo – samt tre 3 utroligt smukke stjernestør.
Læs mere om BP-Boilies her.
Læs om den første del af Steen Kirskovs størtur her.

På turen til Nordvestsjællands Fiskepark fangede Steen og hans kammerat også nogle virkelig flotte hviluga-stør, der – som navnet antyder – er en krydsning imellem hvid stør og beluga.
sep 3, 2024 | Betalt samarbejde, Nyheder, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Video
Mikrosoftbaits kan være en super effektiv agn til put and take søens ørreder. I denne video er vi taget med put and take eksperten Casper Bjerregaard Larsen, der præsenterer de tre nye mikrosoftbaits fra Kinetic – Curlypup, Wriggly og Nyx. På turen, der foregår ved Store Rosenbusk, viser Casper, hvordan de forskellige softbaits – henholdsvis curlytails, worms og creature baits – skal monteres og fiskes under forskellige forhold i put and take´en. Glæd dig til en sjov og underholdende dag ved putten med masser af fisketips, action og flex på klingen.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
sep 3, 2024 | Nyheder
– Sommerfiskeriet handler for mig udelukkende om at opsøge nye vande, fortæller Rasmus Christensen fra Westins Proteam. – Det foregår ofte i udlandet men også i lille Danmark. I denne omgang var jeg kørt afsted til et helt nyt vand for mig, og om der var sandart i den rigtige størrelse, var faktisk uklart inden jeg tog afsted.
– Efter en god nats søgen, kunne jeg konkludere, at gedderne bestemt er den dominerende art, men at der dog er nogle enkelte store sandarter iblandt. En Twinteez Pelagic fra Westin i farven baitfish ghost gjorde udfaldet, og fisken huggede hårdt.
– Det var en stor fisk i uhørt dansk sommerkondition, og jeg har aldrig prøvet at krydse 10-kilos grænsen om sommeren i Danmark. Men – de rigtige gener og få store fødefisk i søen gav denne dame en kampvægt på 10,1 kg. Den målte lige under 98cm, slutter han.
Du kan se flere forskellige videoer med hvordan Rasmus griber sit sandartfiskeri an på Fisk & Fris YouTube her.
sep 3, 2024 | Nyheder
– I år har jeg allerede fanget fine laks og havørreder, så jeg manglede bare en rigtig flot bækørred, fortæller Karl Stjernegaard. – Det havde længe været en drøm at få en af de helt store gyldne skønheder med store røde pletter, så jeg tog til en lille å på Sjælland i håbet på at få sådan en fisk.
– Da vi ankom til åen tog jeg tre kast, og så fangede jeg en rigtig flot bækørred på 48cm. Efter den oplevelse fiskede vi i cirka to timer, indtil jeg fik et tungt hug på min spinner gule 5 grams spinner. Jeg troede først, at det var bund, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet, da den sprang fuldstændig fri at vandet og tog et kæmpe udløb. Da jeg havde fightet den i cirka 10 minutter fik jeg den endelig i nettet. Det viste sig at være en mega flot bækørred på 58cm og 2,3kg. Efter vi fik taget et par gode billeder, var det virkelig en god oplevelse at se min drømme fisk svømme tilbage i åen.
Læs mere om fiskeri efter bækørred her.
sep 2, 2024 | Nyheder
– Forleden tilbragte jeg endnu en lun sensommeraften på den østjyske kyst med min gode ven og fiskemakker, René Vinkel, fortæller Johan Alexander Ullum. – Vi oplevede god aktivitet fra starten på trods af kakaofarvet vand, og vi havde store forventninger til fiskeriet.
– Pludselig huggede denne flotte hanhavørred på blinket – hele ude i kastet. Efter en kort, men intens fight, netter René fisken for mig. Den var dog ikke nem at få i nettet, og René endte med at falde i vandet. Men så der blev jublet og uddelt highfives med 10 liter vand i hans waders og våde underbukser. Fisken huggede på en hvid stripper på 12 gram fra Jack Rapid, slutter han.
Husk du kan finde masser af dybdegående artikler om kystfiskeri efter havørred på fiskogfri.dks artikelarkiv her.
sep 2, 2024 | Nyheder
– I weekenden blev der afholdt Storebælt Cup for tiende gang, og vi havde et forrygende stævne samt jubilæum, fortæller Kristian Carøe fra Storebælts Småbådsklub. – Der var fantastisk vejr hele weekenden med masser af sol, fisk og glade lystfiskere.
– Lørdag stævnede omkring 30 både ud og spredte sig hurtigt ud over Storebælt samt Langelandsbæltet. Senere vendte de hjem til Skælskør Havn, hvor de indvejede store rødspætter på over kiloet, skrubber, ising, regnbueørred, hvilling, makrel, knurhaner, sild, hornfisk, ulk og meget andet. Under indvejningen kunne man følge med på skærmen, hvordan man lå i rangeringen, efterhånden som indvejningerne blev foretaget.
– Om aftenen blev Storebælt Småbådsklub og Storebælt Cuppens 10. års jubilæum fejret med mad, kage og lotteripræmier, hvorefter bådende endnu en gang drog på togt søndag morgen – og denne gang i nærmest havblik. Igen kom de retur med forbedringer på førstedagens fangst eller med nye arter
Vinder i artsrækken blev Team SåHugDog
Nummer ét i fladerækken blev til Team F.Jolle
Førstepladsen i makrel gik til Team Frederik
Den bedste junior var hosTeam Emilie
Hele resultatet kan læses på på Storebælt Småbådsklubs hjemmeside her.

Som altid var der masser af hygge til Storebælt Småbådsklubs Storebælt Cup.
sep 2, 2024 | Nyheder
– Her forleden fiskede jeg efter små arter ved Løkken Mole om natten, hvor jeg gik med pandelygte og lyste, fortæller Søren Johansen. – Af og til kom der dog for store bølge til, at jeg kunne bruge tungevinduet.
– Pludselig opdagede jeg nogle små femtrådede havkvabber, som jeg fiskede efter på lavt vand under nogle muslinger på siden af molen, men den første fisk, der nappede til min lille stump reje fisket på Tanargo krog, var -slet ikke det jeg troede. Jeg kontaktede derfor andre artsfiskere for at søge råd, og vi kom frem til, at det kunne være en tangkvabbe, som umiddelbart ikke var registreret i dansk farvand før nu! Hvor vildt!
– Først lidt senere fik jeg en af de små femtrådede havkvabber, og næste morgen fik jeg fat i Henrik Carl fra Fiskeatlasset, som kunne bekræfte, at vi var på rette spor med artsbestemme af fisken som en tangkvabbe. Jeg fik at vide, at jeg skulle passe rigtig godt på den.
– Jeg fiskede også lidt om morgenen, hvor jeg bl.a. fangede en ny potentiel dansk mikro rekord i stribefisk på 15,5 cm, hvilket var 10 mm længere end den gældende rekord. Snart efter talte jeg igen med Henrik, som nu selv ville komme til Nørre Snede hos mig den næste morgen for at hente tangkvabben og undersøge den nærmere.
– Efter at have undersøgt den nøje kom han frem til, at det vitterlig var en tangkvabbe. Der har ikke tidligere været veldokumenterede observationer af den i dansk farvand, og det var således første gang i nyere tid, han kunne huske, at en art var blevet opdaget første gang, fordi den var blevet fanget på krog. Denne fisk var selvfølgelig også dansk mikro rekord kandidat.
FOTOS: HENRIK CARL, FISKEATLASSET

Det er første gang, at den lille tangkvabbe er fanget i dansk farvand.
sep 1, 2024 | Nyheder
– Godt vejr i Danmark, betød, at vi besluttede os for at tage en aborrefest på Silkeborg Søerne, fortæller Flemming og konen Henulle fra Team Westin Hot-Shads. – Vi bestemte os for at tage afsted en enkelt dag til at starte med, fortsætter de, men det blev hurtigt besluttet, eftersom aborrefiskeriet og vejret var suverænt, at det kunne vi godt gøre et par dage mere, så det blev til tre dage…
– Der var store stimer mange steder i søerne ifølge loddet, så vi smed alt godt og blandet i hovedet på dem, når vi fandt dem. Og de var bare i hugget! Vi hev dem ind; små, mellem og de lidt større. De største var på 40, 41 og 42 cm. De foretrukne agn var: – Westin Buzzbite i farverne Chartreuse Blue Craw & Bling Perch, Westin Dropbite Spintail – Diamond, Westin Shadteez 7 cm i farverne Headlight, Blue & Green Headlight – nogle virkelig levende agn. Det har virkelig været tre helt suveræne dage – både vejret, fiskeriet og selskabet!

Flemming og Helene havde et super aborrefiskeri med flere fine som denne oppe at vende i båden.

Flemming med en af de mange fine aborrer som de to landede på Silkeborg Søerne.
sep 1, 2024 | Nyheder
– Min ven Christian og jeg ankom i går lørdag til Nordvestsjællands Fiskepark, hvor vi kunne ser frem til tre døgns fiskeri, fortæller Steen Kirskov. – Fra 16-02.00 fik vi otte fisk op – inklusiv en hvid stør på 42,0 til Christian og derefter fire mere mellem 30-40 kg.
– I dag søndag har vi pt. “kun” fanget tre fisk – men hvilke fisk! Jeg startede med en hvid stør på 70,0 kilo, og det var ny PR samt min største fisk fanget nogen sinde. Christian fulgte efter med en flot stjernestør på 9,5 kilo, som også var ny PR. Til sidst fik jeg yderligere en ny PR – denne gang i villuga på 41,8 kg. Aldrig har jeg oplevet en fight i den kaliber. Hele fire gange var jeg bange for, om der var line nok på hjulet, da den bare forsøgte at tømme det gang på gang, slutter han.
Du kan se flere fede videoer om størfiskeri på Fisk & Fris Youtube her.