FLERE OG FLERE KVINDER FISKER OG TAGER PÅ JAGT

Hos Friluftsland er andelen af kvinder i butikkerne steget betydeligt de senere år, og fordelingen mellem kønnene er i dag lige.

PRESSEMEDDELSE – FRILUFTSLAND: Over de seneste ti år er andelen af kvinder, der erhverver sig årslicenser til fiskeri mere end fordoblet, viser nye tal fra Fiskeristyrelsen. Flere kvinder tager på fisketur eller på jagt, der begge er hobbyer, som tidligere har været og overordnet stadig er domineret af mænd. Outdoorbølgen og grupper for kvindelige fiskere på sociale medier har været med til at skubbe tendensen. 

I 2013 blev der udstedt små 3500 årslicenser til fiskeri til kvinder, og det tal var sidste år oppe på 10.500 årslicenser. Dertil kommer dagslicenser og fritidsfiskerlicenser. I samme periode er mængden af kvinder med jagttegn vokset med knap 2000.  

At kvinderne fylder mere inden for friluftslivet, er en tendens, man genkender hos Friluftsland, der forhandler outdoor-udstyr og beklædning. Her var det for ti år siden primært en forretning, der blev besøgt af mænd, men det har ændret sig anno 2024. – Tidligere var størstedelen af vores kunder mænd, hvor vi i dag har en ligelig fordeling. Outdoor er overordnet gået fra at være noget for de få til i dag at være for alle. Danskerne er generelt blevet mere bevidste om, hvad naturoplevelser kan give os, og her er jagt samt fiskeri jo blot nogle af de oplevelser, som kvinderne også har fået øjnene op for, lyder det fra Claus Østergaard, der er marketingchef for Friluftsland.   

 

Irena administrerer facebookgruppen ’Kvinder i waders’, hvilket har givet et online-fællesskab, men også venskaber og oplevelser med fiskeri ude i den virkelige verden.

Irena administrerer facebookgruppen ’Kvinder i waders’, hvilket har givet et online-fællesskab, men også venskaber og oplevelser med fiskeri ude i den virkelige verden.

Fiskegrupper kun for kvinder

35-årige Irena Mathiasen er en af de kvinder, der er blevet bidt af fiskeriet. Det skete for alvor, da hun fangede sin første havørred. I dag fisker hun både alene, med sin kæreste og med veninder samt venner, hun har fået gennem lystfiskerinteressen. – Jeg har været afsted på fisketure med min far som barn med prop og orm. Men dengang var jeg ikke bevidst om, hvad det egentlig var, fiskeriet gav mig. I dag er, noget af det bedste jeg ved, at tage waders på og træske vandet igennem og knække koden til fiskene. Det giver en ro, og samtidig er der en kæmpe spænding, når en fisk bider på – og en lykkerus, hvis man faktisk fanger den, forklarer Irena Mathiasen. 

Vil se andre kvinder med en fiskestang

De seneste fem år har hun haft facebookgruppen ’Kvinder i waders’, og det har ikke bare givet et online-fællesskab, men også venskaber og en masse gode oplevelser med fiskeri ude i den virkelige verden. – Jeg vil gerne fyre lidt op under fællesskabet blandt kvinderne i lystfiskeriet, men også lave et trygt forum, hvor der ikke er nogen dumme spørgsmål. Det er vokset meget over de senere år, ikke bare i min gruppe, men der er kommet mange flere generelt set på flere sociale medier. Det betyder noget, at kvinder kan se andre kvinder med en fiskestang. Det inspirer til selv at komme i gang.

 – Det er ikke bare et online fællesskab. Jeg har fået meget ud af det socialt og havde for nylig en kvinde med ude, som havde en drøm om at fange sin første laks. Det lykkedes, og det var en fantastisk oplevelse at være en del af, slutter hun.

I 2013 erhvervede kvinderne 7,7 procent af den samlede mængde udstedte fisketegn i Danmark, mens tallet i 2023 kom op på 10 procent.

 Friluftsland har siden 1980 forhandlet kvalitetsudstyr til outdoorlivet og er i dag en landsdækkende kæde med 12 forretninger. Virksomheden er ejet af den svenske koncern Fenix Outdoor, der blandt andet ejer det kendte mærke Fjällräven. Læs mere på Friluftsland.dk

FOTOS: IRENA MATHIASEN

 

Geddefeber

 

 

” Det betyder noget, at kvinder kan se andre kvinder med en fiskestang. Det inspirer til selv at komme i gang,” fortæller Irena Elzbieta Mathiasen.

”Det betyder noget, at kvinder kan se andre kvinder med en fiskestang. Det inspirer til selv at komme i gang,” fortæller Irena Elzbieta Mathiasen.

drømmerejse iFish Travel

REGNBUEØRRED: ET PAR DEJLIGE TIMER VED PINDS MØLLE PUT AND TAKE

– Efter et par måneder uden fiskeri måtte abstinenserne endelig stilles med en tur til Pinds Mølle Put And Take, fortræller Lisa Dalgaard. – Jeg tog derfor på tur med René fra Flatattack.

– Jeg købte to timers fiskekort, og der var mange lystfiskere, som havde fået samme idé som os – nemlig at nyde de skønne omgivelser og forsøge at lokke et par fisk på krogen. Ørrederne skulle dog vise sig at være svære i den store sø, men i familiesøen var et Libra Lures cirka 50 cm over bunden lige sagen, og vi fik begge to ret hurtigt de to fisk hver, som vi måtte tage i søen.

– Det blev ikke til flere fisk, da tiden rendte ud, men jeg fik et par smukke regnbuer og nød selskabet og de fine omgivelser. Knæk og bræk derude, slutter Lisa, der har hjemmesiden girlfishing.dk

Foto: Hardy Foto & Video 

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

FISK & FRIS FACEBOOK RUNDER 20.000 FØLGERE

Forleden rundede Fisk & Fris Facebook 20.000 følgere, og er dermed i topform til at gå ind i 2025 med masser gode opslag, kommentarer og diskussioner, hvor også du sammen med tusindvis af andre ligesindede kan give din mening til kende om alt og intet inden for lystfiskeriets forunderlige verden.

Alene den sidste måned – som er lavsæson og vinteragurketid for mange lystfiskere – har Fisk & Fris Facebook haft en organisk rækkevidde på næsten 60.000 lystfiskere og knapt 500.000 sidevisninger.

På Fisk & Fris Facebook finder du nye posts flere gange dagligt – typisk som teasers for nyt indhold som fangster, artikler eller videoer på fiskogfri.dk eller Fisk & Fris YouTube. Der er altid masser af gode ucensurerede diskussioner på siden, hvor alle kan komme til orde i en god og respektfuld tone. Som følger på Fisk & Fris Facebook kan du holde dig informeret om nyt spændende indhold, så hvis du ikke allerede er følger, er det bare om at følge siden her.

Fiskogfri.dk holder i øvrigt lukket for løbende opdateringer fra den 23 december til 2. januar, men som det plejer at være i ferierne, vil der sandsynligvis dukke et par spontane opdateringer op på Fisk & Fris Facebook.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

110 CM GEDDE PÅ TOPWATER FRØ

– Det var to år siden, at Daniel og jeg sidst havde besøgt søen, fortæller Samuel Koi. – Sidst var det slut december, og vi havde et fantastisk fiskeri med flere gedder imellem 90 – 100 cm. I år ville vi prøve at tage derop for at se, om der var gang i gedderne og ikke mindst, hvordan søen så ud med grøde og åkander.

– Dagen startede klokken 04.30. Bilen blev pakket, og vi satte kursen imod søen. Da vi kom frem, var det et frustrerende syn. Søen var fyldt med tæt grøde, som gjorde det næsten umuligt at fiske. Vi satte vores trofaste Sebile Magic Swimmer Soft på, for de er nemlig konstrueret, så grøden preller af på dem. Der gik ikke længe, før Daniel havde kontakt til den første gedde, men det var udfordrende fiskeri, da der kun var enkelte render og huller, som vi kunne fiske i.

– Efter frokost gik vi op i den anden ende af søen. Der var heldigvis en bred rende, hvor der ingen grøde var – yes, nu havde vi mulighed for at fiske ordenligt. Vi havde flere følgere efter, men det lykkedes ikke at kroge dem. Det er nemlig minusset ved Sebile’s Magic Swimmer, Det kan til tider være udfordrende at kroge fiskene, da de jo netop er weedless, fordi krogspidsen er maskeret.

– Pludselig fik jeg den idé, at jeg ville prøve med en topwater frø. De store jeg havde var godt gnasket og sank, så jeg satte den mindste på, jeg havde i kassen. Det var en lille fætter på knap 3 cm og med gummiben. Jeg fandt et hul i sivene, hvor jeg lige kunne nå ud på den anden side, og her fik jeg placeret frøen godt 20 meter oppe langs sivkanten. Jeg begyndte i et relativt fornuftigt tempo indspinningen med lidt spinnestop for hver 4-5 omgange på hjulet. Efter cirka 10 meter, fik jeg et chok. Der kom nemlig en KÆMPE åben geddemund til syne lige under frøen, og jeg fik i min iver trukket frøen ud af munden på gedden. Gedden prøvede igen efter et par meter, men missede den lille frø  – PIS, det var en stor gedde!

– Jeg kastede ud igen, og jeg nåede kun to omgange på hjulet, inden den store geddemund kom til syne endnu en gang. Jeg lukkede øjnene, talte til to og gav et hårdt modhug. Så var den der! Min bløde 10-fods stang med en kastevægt på 5-30g krøllede helt sammen, og jeg havde ingen kontrol over fisken. Midt i fighten fik gedden forvildet sig rundt om nogle siv. Jeg tøvede ikke med at gå ud efter den. Bunden var meget blød, og jeg trådte igennem cirka 30 cm dynd, før jeg mærkede fast bund.

– Fighten fortsatte i vand til waderskanten. Jeg fik fisken fri af sivene, hvorefter den tog turen ind igennem de restende siv langs kanten. Jeg smed stangen og fulgte efter gedden – kun med linen i hånden. Det lykkedes efter knap 10 minutters intens fight at få fat i gællerne på fisken og få den helt ind til kanten – SÅDAN.

– Det var en utrolig flot gedde, der dog var en smule tynd. Gedden havde også tydeligt arvæv efter nok at have været fanget flere gange før. Efter et hurtigt mål på stangen og et par billeder, blev den sat fri igen. Jeg målte senere og fandt ud af, at fisken var ikke bare 100, men 110cm! Det er ikke den tungeste gedde jeg har fanget, men bestemt den længste! Sikke en vild oplevelse.

 

Tradera

 

 

Samuel Koi med sin fine gedde taget på en weedless topweater frø.

Samuel Koi med sin fine gedde taget på en weedless topweater frø.

drømmerejse iFish Travel

DANSK LAKSESUCCES PÅ VÄTTERN

Sveriges næststørste sø Vättern byder i starten af vinteren på et spændende kastefiskeri efter laks, der kan foregå både fra land og fra båd. Danske Ole Gregersen, Snurrebassens far, har sammen med sine kammerater Christian og Michael besøgt den store sø, og de har fisket fra land med stor succes:

– Vi ankom omkring middagstid med høj sol og frost, fortæller han. Ret hurtigt fik Christian og jeg et par fine fisk op til 60 cm – både laks og ørred. Da solen var ved at gå ned, fik Michael et rigtig godt hug, og vi landede efterfølgende en super flot ørred på 77 cm, som hurtigt blev genudsat.

– 10 minutter senere fik Michael igen et monsterhug, og denne gang var det laks! Efter en fed fight landede vi en spejlblank laks på 75 cm, som du kan se ovenfor, og det endte med, at vi fangede i alt seks laks og tre ørreder. Alle fisk blev genudsat på nær den ene laks på 75 cm. Alle fiskene huggede på Snurrebassen og Fladbukken i sølv – samt Ölands wobleren i farven scale. Vi kommer helt sikkert igen en anden gang, slutter han.

Læs mere om kastefiskeriet fra land og båd efter laks på Vättern her.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

EN PERFEKT KILDEØRRED FRA STORE ROSENBUSK

Casper Larsen fra Team Westin fangede i går denne smukke Kildeørred i St. Rosenbusk P&T. – Der var stille ved søen, men med mit Westin Escapecam fandt jeg stimen med kildeørreder på et dybt spot i søen.️

– På røg en grøn/orange Bulldog Inline i 4g med en UV trekrog, der giver blinket en ekstra lokkende gang! Det kunne denne flotte tre-kilos kildeørred-han ikke stå for. Den gav en super fight, hvor den konstant borede sig mod bunden og satte W6 Spoon stangen på hårdt arbejde, slutter han.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

REGNBUER: SMUTTUR TIL PINDS MØLLE PUT AND TAKE

– Jeg kom lige forbi Pinds Mølle P&T på vejen hjem fra arbejde, og kunne lige nå en times fiskeri, inden det blev mørkt, fortæller Frank Næsager Sjøgreen. – Fiskeriet startede i Familiesøen, hvor jeg fiskede med de nye Powerbait Curly gummidyr 1,5 meter efter et flydende bombardaflåd.

– Det var lige det, der skulle til, for allerede i første kast fik jeg en fin lille regnbueørred, der fightede super godt, og to kast efter fik jeg endnu en i et kort spin-stop. Efter de to fisk gik jeg over i de andre søer, men nåede ikke flere, før jeg skulle hjemad. Sikken en afslutning på dagen! 

– Hvis du selv skal ud og prøve fiskeriet, så husk at det er vigtigt ikke at give tilslag, før fiskens vægt mærkes. Der kommer en video fra turen på min YT – Frankfisker senere på weekenden.

Læs om Berkleys Powebait Curly her.

Se alle de større put and take artikler i artikelarkivet her.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

SKAVREGULERING – SÅDAN KOMMER VI I GANG

Brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri afholdt i går aftes møde om iværksættelse af en øget skarvregulering i samarbejde med DSF, Fishing Zealand og Lystfisker Danmark. Helt konkret har DSF OG DL i fællesskab ansat en ny rådgiver, der skal koordinere og facilitere opbygning af viden og netværk omkring en forbedret indsats for at regulere skarvbestandene intelligent, så man får nedsat fiskeprædationen med respekt for både skarven som art og øvrige naturbrugeres interesser.

Blandt oplægsholderne var skarvforskeren Niels Jepsen fra DTU Aqua, Eigil Andersen fra Miljøstyrelsen, Kaare M. Ebert fra DSF og selvfølgelig den nye skarvrådgiver Lars Erlandsen Brun, der fortalte om formålet med den nationale rådgivning samt muligheder og udfordringer inden for rammerne af den nuværende forvaltning.

Et vigtigt fokus var, hvordan man rent lavpraktisk etablerer gode og effektive netværk mellem lystfiskere, jægere og andre frivillige, der aktivt ønsker at deltage i skarvereguleringen. Rammerne for at få reduceret skarvbestandene til et for fiskebestandene mere bæredygtigt niveau er nu til stede lød det, men for at få iværksat en regulering af skarven, der for alvor rykker, er det nu essentielt at finde frivillige, motiverede ildsjæle rundt omkring i landet, der rent lavpraktisk kan udføre selve reguleringsarbejdet.

Lars Erlandsen Brun opfordrede derfor lokale foreninger rundt omkring i landet til i korte træk at gå frem efter følgende drejebog:

  • Etabler en lokal skarvgruppe – beskriv og fordel opgaver
  • Definer et indsatsområde
  • Kortlæg problemstillingen – sted og tid
  • Kortlæg mulighederne for regulering af skarv i området
  • Opbyg et netværk af reguleringsjægere
  • Klarlæg reguleringsjægernes opgaver og rammer – samt specialopgaver
  • Koordiner reguleringsindsatsen
  • Hold øje for nærhed
  • Prioriter personlig kontakt til lodsejerne, hvor reguleringen skal foregå
  • Involver er og informer myndigheder
  • Vær opmærksom på ordlyd og italesættelse af reguleringen over for offentligheden
  • Evaluer planen

Så til alle dem, der tripper for at få sat skub i skarvreguleringen lokalt: Kontakt Lars Erlandsen Brun på tlf. 60 19 85 50 eller lars@dansklystfiskeri.dk

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel

GEDDE-HOTSPOT GAV FIRE HURTIGE FISK

– Jeg var sidst på dagen i forgårs taget til bestyrelsesmøde med Dansk Lystfiskeri på Broholm Slot på Fyn, fortæller Frank Næsager Sjøgreen. – Jeg ankom til slottet et par timer før mødet, og jeg havde taget lidt grej med til geddefiskeri med agn og gummidyr.

– Ejeren havde givet mig dispensation til at fiske med agn i et par timer, hvilket man ellers ikke må. Det er i øvrigt kun lovligt at fiske i voldgraven, hvis man bor der, deltager i arrangementer på slottet eller fået lov af bestyreren. Jeg fiskede i voldgraven med to stænger med flåd og død agn, og ville desuden fiske lidt med et gummidyr for at udnytte den korte tid jeg havde. 

– Efter 1/2 times tid, var det ene flåd drevet et stykke og gik pludseligt under, hvilket resulterede i en flot gedde på godt 4 kilo. Efter genudsætning, kom flåddet ud på præcist samme sted, da gedderne efter min erfaring, kan stå meget koncentreret om vinteren – og det gjorde de! Allerede et minut senere gik samme flåd, og en ca. 3 kilos kom til fotografering. Igen kom flåddet ud i præcis samme område, og efter få minutter, hamrede en gudesmuk 7 kilos gedde på agnen, der blev fisket lige over bunden. 

– De to timers fiskeri sluttede med en 5-kilos samme sted, og det andet flåd havde ikke haft et eneste nap. Jeg fik altså fire fine gedder indenfor et 5×5 meter stort område, hvilket er ret vildt! Jeg udgiver en video fra turen på min yt-kanal, Frankfisker i weekenden.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel