aug 19, 2008 | Nyheder

Ulla Olesen med sin første fisk nogensinde, en smuk kildeørred på 1,6 kilo. ULLA OLESEN fra Odense var på ferie ved Rold skov og besøgte Medestedet Put & Take sø. Hun har sendt os denne beretning:
– Det er svært at lokke min datter på 6 år og jeg med på fisketur, men på vores ferie til Roldskov lykkes det min kæreste at få os op kl. 04.00 om morgenen og tage på fisketur. Det var dejligt vejr med klar himmel og sol. Jeg kastede nogle få gange og så fik jeg bid. Det var jo min første fisk, så det var rigtig spændende at at fighte og lande en kildeørred på 1,6 kilo.
Kort efter fik jeg en til på 1,400, så måske kæresten godt kan få os med en anden gang, og hvem ved måske bliver det min datter der har heldet den dag.
aug 18, 2008 | Nyheder

De glade vindere 2008. FRA UDSPRING TIL UDLØB er nu vel overstået med et fiskemæssigt fantastisk resultat. Der blev indvejet ikke mindre end 38 havørreder, en regnbueørred og en laks. – Vi havde nogle gode dage med fint vejr, høj vandstand og også humøret var højt, fortæller arrangørerne.
Største fisk stod Lars Relund fra Herning for, en havørred på 7,17 kg og kun 83 cm. En rigtig flot vinderfisk og fra KÅS og Fisk & Fri skal der lyde et stort tillykke til Lars.

Lars Relund fra Herning stod for konkurrencens største fisk, en havørred på 7,17 kilo og kun 83 centimeter. KÅS måtte beklage en trykfejl i brochuren og på plakaterne, hvor der stod, at præmie og gevinstsummen var på hele 75.000,- kr., men det viste sig, at den samlede sum var sneget sig helt op på 105.000,- kr. Det var da en dejlig trykfejl og flot af sponsorerne – Tak for det.
Se også galleriet fra konkurrencedagene på www.karupaa.dk. Du kan se alle fiskene i fangstjournalen under menuen "Konkurrence".
Næste års konkurrence afholdes i dagene 14.-16. august 2009, så sæt allerede nu et kryds i kalenderen.
aug 15, 2008 | Nyheder

Peter med en flot Rufiji tigerfisk. DA SØREN HONORÉ fra Fisk & Fri var i Tanzania hos Kilwa Dreams sidste vinter, var formålet udover at fiske i Det Indiske Ocean, også at teste fiskeriet efter tigerfisk i Rufiji floden de tre første dage. Men som så ofte før på vores fiskerejser forsvandt grejet mellem København og Dar Es Salam, og fremkom først den dag han skulle videre ned til kysten. Dagene gik så med safari samt besøg på den lodge som Kilwa Dreams var ved at opføre i bushen helt ned til floden. Dengang var der ikke meget at kigge på, andet end "flodheste og krokodiller". Men nu er lodgen færdig opført, og ejerne vores gode venner Peter og Gladys har haft tid at prøve fiskeriet fra flodbredden. Det har givet rigtig pænt med tigerfisk op til 1,5 kilo. Men Peter kan fortælle at på nabolodgen har de fra bredden fanget tiger´s op til 7 kilo.
Fisk & Fri er i Kenya,Tanzania og Uganda i slutningen af nov.- og starten af dec, men kan du ikke vente med historien til 2009, kan du kontakte Kilwa Dreams på www.kilwadreams.com og arrangere din egen fiske-safaritur.
aug 13, 2008 | Nyheder

JONAS LORENTZEN har haft nogle lange måneder uden nævneværdige fisk på land, men det fik han lavet om på. Læs hans rapport her:
– Jeg besluttede mig for en aftentur efter suder i den lokale sø. Jeg valgte en 12 mm jordbærboiles, da der var for mange småfisk til orm og majs. Efter de første par suder, døde fiskeriet lidt hen. Jeg kastede endnu engang mit grej ud og satte mig godt til rette i min stol.
Pludselig begyndte mit flåd at vandre hastigt henover vandoverfladen. Jeg gav et godt modhug og kunne straks mærke en god fisk for enden, den tog et par pæne udløb, og jeg vidste nu, at der ikke var tale om en suder.
Efter en ihærdig kamp for at undgå de mange åkander ved bredden, kunne jeg ca. ti minutter senere, sikkert nette en sund og flot spejlkarpe på hele 10,1 kilo. Jeg fik nogle hurtige billeder i kassen og fisken kom tilbage i sit rette element kort efter.
aug 12, 2008 | Nyheder

Tommy Rasmussen landede disse to skønne laks på bare 43 minutter. TOMMY RASMUSSEN er netop vendt tilbage fra en succesfuld tur til Norge. Læs hvordan det gik her:
– Jeg skulle til Mandelselven for at fiske laks for første
gang. Vel ankommet til hytten, ser jeg allerede ved første øjekast, en laks springe fri af vandet og mine forventninger til fiskeriet er høje.
Vågnede lidt sent dagen efter, men grejet var gjort klart, så efter lidt hurtigt morgenmad, står jeg i elven med min fluestang.
Efter 10 minutters begyndervanskeligheder/frustrationer, skifter jeg til spinnestangen og det kommer jeg ikke til at fortryde.
Efter bare 10 min. kommer der et solidt hug på min Rapala wobler. Mange udløb, kraftig strøm og 20 minutter senere, kan jeg for første gang lande en blank laks på 5,3 kilo og uden net endda (som stadig lå i bilen). Efter at have fået armene og pulsen lidt ned, hentede jeg nettet i bilen, og var igen klar til nye fisk. Fire fiskere sad og holdt kaffepause på bredden, og der så jeg mit snit til et par hurtige kast.
Allerede i tredie kast kom stangen igen på hårdt arbejde, efter endnu en god fight kunne jeg lande min 2. laks, denne gang 3,3 kilo og 76 centimeter. Alt dette på bare 43 minutter. Hvilken start!
Vi takker for historien og håber du kan fortsætte succesen.
aug 12, 2008 | Nyheder

10årige Mathias Fuglsang kontroller vægten på hans rekordskrubbe – 820 gram. 15.08.08 10 ÅRIGE MATHIAS FUGLSANG var ude at fiske på Øresund med M/S Arresø. Hans far, Brian Fuglsang, er rigtig glad for at han nu er blevet stor nok til at komme med på havture, og sønnen viste at han havde helt styr på fiskeriet.

Far og søn tog de to hovedpræmier da Hvidovre Sport havde arrangeret fladfiskekonkurrence på Øresund.
Turen var arrangeret af Hvidovre Sport, så da Mathias fangede en en skrubbe på 820 gram får han ikke kun nål, diplom og badge fra Fisk & Fri og Rekordfisken, men han fik også en flot grejpræmie fra Hvidovre Sport. Farmand, der også er gode for adskillige rekordfisk, endte med at tage flest fisk, så far og søn makkerparre stod for både flest og størst fisk. Det er da lidt af et team.
aug 12, 2008 | Nyheder

Havhingsten som Harry sejlede med er et kopi af et gammelt vikingeskib, men heldigvis er hans grej lidt mere moderne… HARRY CARSTENSEN fra Rolk og Omegns Lystfiskerklub deltog som gast ombord på vikingeskibet "Havhingsten fra Glendalough´s" sejlads fra Dublin til Roskilde 23.6. – 9.8.2008. Under sejladsen over den Engelske Kanal kastede Harry snøren i vandet og fangede en del makrel lidt uden for Den Helder i Holland. Efter ankomsten til Den Helder blev makrellerne stegt og der blev en lille bid til hver af den 61 mand store besætning. Under opholdet i den engelske by Lowestoft lykkedes det også Harry at få en rigtig stor multe på krogen, men uden fangstnet lykkedes det dog ikke at få landet fisken.
Du kan læse mere om havhingstens fantastiske togt på hjemmesiden www.havhingsten.dk
aug 11, 2008 | Nyheder

Vinderne – fra venstre: Brian Nielsen, Johannes Jørgensen, Torben Hansen, Jan Fagerlund, John Kjær
SKYGGEHALEMESTERSKAB for hold som blev holdt 9 august, kørte på fulde omdrejninger. De 17 deltagende hold havde en rigtig hyggelig dag, men trods der var udsat over 300 kg så der var tre hold som ikke fangede nogen fisk. Udover kontanterne til nr. 1 – 2 – og 3 fik vinderholdet stor vandrepokal + statuetter til ejendom.
Der blev fanget 61 fisk på tilsammen 110,310 kg.
Vinderne blev: Største fisk: Hardy Nielsen, Århus. Mindste fisk: Leif Nielsen, Hammerum. Team Videbæk med 22,250 kg.
sommerhusfolket 1. Århus med 14,435 kg.
Protec, Holstebro med 13,063 kg.
Følgende 6 hold er gået videre til det midtjyske mesterskab for hold, som holdes 2008 hos Skyggehale Lystfiskersø d.27 September kl. 07.00:
Team Videbæk – Sommerhusfolket 1. Århus. – Protec, Holstebro – Sommerhusfolket 2. Århus. – Dybdahl Byg, Skive. – Aalsbogårde Lystfiskerklub, Fyn
aug 8, 2008 | Nyheder

Lars’ fisk målte 94cm og vægten faldt i hak på 12,2 kilo. Agnen var en scopex pop-up fra Carpzoom. Stort tillykke herfra. LARS B. LARSEN har gennem længeretid haft en drøm om at fange en græsser, og har haft flere forgæves ture efter dem gennem tiden, fortæller han. Men i fredags om morgenen (08.08.08) lykkedes det:
-Jeg var efterhånden ved at være lidt frustreret over ikke at have fanget en græskarpe, så tiden var inde til at gøre endnu et forsøg. Jeg besluttede mig for at prøve en lille privat sø som jeg har fisket et par gange tidligere, og som jeg vidste rummede nogle store fisk. Jeg ankom til søen sidst på eftermiddagen og skulle lige have udvekslet et par hurtige røverhistorier med Morten, som var ankommet et par timer tidligere og allerede var i gang, inden det var tid at ligge taklerne ud på de udvalgte spots. Herefter var det tid til et par grillbøffer og en kølig pils mens snakken gik. Omkring kl 22:00 valgte vejrguderne at underholde med et festfyrværkeri i form af et voldsomt uvejr med regn, blæst og torden. Vi benyttede lejligheden til at hoppe i soveposerne og gå til ro. Kl. 06:30 blev jeg vækket af nogle bib fra en bidmelder, og kunne konstatere at der var hug på min højre stang. Tilslaget blev mødt af et kort udløb og så ellers en rolig fight hvor fisken det meste af tiden gik i overfladen. Da fisken var inde vej netkanten tog den endnu et udløb inden den var klar til at tage turen over netrammen. Der var vild jubel – min første græskarpe var en realitet, slutter Lars.