dec 28, 2008 | Nyheder

Godt nytår fra Andemanerne!
WWW.FISKOGFRI.DK har nu været online i lidt over et år med et stødt stigende antal daglige brugere. For blot en måned siden lancerede vi undersiden Grejpriser, hvor du kan sammenligne grej og finde de biligeste priser på specifikke produkter. Men vi stopper ikke ved det – allerede fra foråret kan du glæde dig til flere nye spændende tiltag på vores hjemmeside – godt nytår!
– Godt nytår lyder det også fra en af Fisk & Fri´s svenske læsere, specimenfreaken Pontus Wallin, der netop har afsluttet en tur til Indien med nogle herlige dage på Andamanerne. – Fiskeriet var actionfyldt og utrolig varieret med mange forskellige arter på dæk – GT, forskellige groupers og barracudaer. Det udviklede sig til et sindssygt spændende galemandsfiskeri med poppers och stickbaits, hvor vi mistede mindst lige så mange, som vi fik op. Mange gange oplevede vi non-stop action i flere timer, hvor det var som om, at hele havet var fyldt med GT. Vores største fisk var cirka 25 kilo, slutter Pontus sin hilsen på årets sidste dag.
Vil du læse mere om det vildeste GT-fiskeri på Christmas Island, så check det nye nummer her – og køb det i din nærmeste kiosk.
Godt nytår fra Fisk & Fri – vi ses i 2009
dec 28, 2008 | Nyheder

Atlasprojektet er nu slut – og vi kan se frem til en bog, der samler alle reslutaterne og giver et overblik over forekomsterne af ferskvandsfisk i Danmark.
28-12-08 ATLAS OVER DANSKE FERSKVANDSFISK har nu kørt i tre år, og dataindsamlingen er ved at være slut. Databasen er nået op på godt 100.000 observationer, og vi er dækket godt ind med de fleste arter. – Vi er i fuld gang med produktionen af bogen, som det hele munder ud i, og den forventes færdig om ca. et år, fortæller Henrik Carl. – Ligger du inde med oplysninger, som ikke er indrapporteret, men som vil være vigtige for udbredelsen, kan det stadig nås, hvis de sendes i en mail til undertegnede. At vi har lukket for den officielle dataindsamling betyder heller ikke, at vi holder op med at interessere os for ferskvandsfisk. Vi vil naturligvis gerne høre om spændende fangster fremover.
Det er med stor tilfredshed at vi kan meddele at Atlasprojektet er blevet udvidet til også at omfatte saltvand. Det sker i samarbejde med Brian MacKenzie, DTU-Aqua og Carsten Krog, Crog Consult. Fra en gang i løbet af foråret 2009 starter vi derfor op på "Atlas over danske saltvandsfisk". Alle opfordres til at deltage. Allerede nu kan man indberette sine fangster til undertegnede på mail. Tak for deltagelsen i "Atlas over danske ferskvandsfisk" og godt nytår, slutter Henrik Carl og hans kollega Peter Rask Møller.
dec 25, 2008 | Nyheder

JULETID er en skøn tid. – Min svigerfar og jeg skulle lige væk fra juleræset et øjeblik inden juleaften gik løs, fortæller Søren Holtze fra Ringsted. – Derfor tog vi et smut til kysten i nærheden af Køge. Her blev det blev til to fine julegaver til mig. En på et kilo og 47 centimeter og en på 4,7 kilo og 71 centimeter. Det må siges at være en god jul og vi håber mange andre har haft lignende oplevelser.
dec 22, 2008 | Nyheder

Foto: Johnny Jensen FISK & FRI ønsker alle vore læsere fra hele verden en god jul og et godt nytår.
Redaktionen holder juleferie og vender tilbage den 2. januar. Derfor vil antallet af nyheder og opdateringer her på hjemmesiden også være lidt mindre end den plejer at være.
Vi håber alle får en god jul, og at der også bliver tid til at komme lidt ud at fiske i ferien…
Venlig hilsen
Redaktionen på Fisk & Fri.
dec 22, 2008 | Nyheder

DER SKAL HYGGES med familien i juletiden, og hvorfor ikke gøre det med en fisketur? Sådan tænkte Dennis Nielsen, som tog Bertil på 9 år med til Hedensted P&T for at give ham en oplevelse, han ikke havde haft før:
– Bertil havde i et godt stykke tid plaget mig om en fisketur, og nu skulle det så være. Men efter at have gjordt stangen klar med flåd og powerbait til ham, kunne han jo ligepludselig det hele selv. Ganske rigtigt, da dagen var færdig, kunne han jo gå på vandet, han havde nemlig fanget fisk – og 2 styk endda. Han var en super stolt og glad dreng, og var ikke til at skyde igennem turen hjem. Det var en god oplevelse, at se en ny fisker blive født. slutter Dennis .
dec 22, 2008 | Nyheder

Smilet siger det hele! Klart nok, når man lige har fanget 8.8 kilo regnbue SÅ GØR HAN DET IGEN, Michael Jørgensen har igen overrasket med en flot Put & Take fangst. Denne gang en grov én af slagsen. Han har sent os denne friske fangstrapport:
– Jeg var i december taget med min far til Roskilde Fiskeland, et vand som vi ikke havde fisket i før.
Vi startede fiskeriet kl. 10.00 ved den store sø, men efter et to timer uden nogen form for aktivitet, besluttede vi os for at prøve den lille sø, hvor der var mere vindstille. Jeg havde prøvet stort set alt; flue, gennemløber, jigg etc. Men ingenting virkede. Da jeg besluttede at sætte en klump hudfarvet powerbait på krogen to meter efter Bombarda flåddet. Og BANG – i første kast fik jeg et vildt hug, efterfuldt af flere vilde udløb trods den hårdt stillede bremse. Fisken forsøgte flere gange at svømme ind mellem sivene, men efter 15 minutters fight kunne jeg håndlande fisken. Det var en fed regnbueørred på 8,86 kilo, 86 centimeter, og en omkreds på 56 centimeter. Fisken var proppet med rogn og den var utroligt smuk med perfekte finner og flotte farver. Senere mistede jeg en fisk i samme størrelsesorden, da den desværre valgte at svømme rundt om en af ispumperne ude i søen. En rigtig god dag ved en næsten isfri sø.
Fisken bliver tilmeldt P&T konkurrencen her
dec 19, 2008 | Nyheder

Thomas Holm måtte en tur i baljen for at lande denne fisk, men det var det hele værd fortæller han. SØNDAG DEN 4-12 var der blevet plads til en fiske tur efter gedder, fortæller geddefiskeren Thomas Holm, der er aktuel i decemberudgaven af Fisk & Fri med en gedde på 16,5 kilo.
– Jeg var på pletten en time før det blev lyst. Det var en ny plads jeg havde fundet et par dage før under en rekoniserings tur med wobler og jerkbait, og den ville jeg prøve fra land. Det forgik med bundfisket sild på to-delte takler. Jeg havde fisket en times tid da den første stang begyndte at køre, og efter et solidt mod hug sad der en rigtigt god fisk. Den trak helt vildt og adrenalinen pumbede på fulde drøn. Efter 5 minutters fight kom fisken til syne i overfladen og jeg stod klar med nettet. Fisken gled sikkert ind over. Jeg tænkte yes den er hjemme, men sådan skulle det ikke være, for da jeg ville løfte nettet knækkede skaftet! Men ingen panik, jeg mente at jeg godt lige kunne nå det, den ene hånd solidt plantet om en gren hang jeg ud over kanten og i et brøkdel af sekund landede jeg i baljen! Det var sku koldt og jeg stod i vand til livet. Jeg fik dog fat i resterne af nettet og kom op med en flot fisk på 10,5 kilo. Efter et kvater stod min ven klar – vi fik skudt nogle gode billeder og på med noget nyt tøj, da jeg næsten var færdig med at skifte kørte den anden stang…
Denne fisk kæmpede også godt, lige pludselig kører den sidste stang. Nu presser jeg fisken rigtigt hårdt og håndlander den i første hug – lidt for vildt. Videre til den næste stang, den fighter også helt vildt og tager nogle gode udløb og efter et par minutters frem og tilbage håndlander jeg fisken. Begge fisk vejer 8,5 kilo. Jeg er i fiskehimlen, og mærker ikke kulden fra før længere!
dec 17, 2008 | Nyheder

Esben med sine to flotte kildeøreder,begge taget på Trutta Flex. SIKKE DOG EN DAG. Det var ikke en helt almindelig fiskedag som Esben Skyt oplevede i lørdags. Han var sammen med to kammerater taget til Stampevejens P&T for at prøve lykken, men helt lykkeligt skulle det ikke ende. Læs hvordan Esben selv oplevede sin tur.
Jeg fangede i lørdags to kildeørreder i Stampevejens P&T. Efter en god halv times tid bed den første på. Det var en en kildeørred på 2,8 kilo og allerede der, var dagen så godt som reddet trods det dårlige vejr. Der skulle ikke gå meget mere end et kvarters fiskeri til, inden hugget faldt fra den indberettede drømmefisk på 3,1 kilo. Det var også en kildeørred. Det sidste fisk kostede dog også en knækket stang og 20 minutters fight, men fisken blev dog landet. Herefter tog vi glade og godt tilfredse hjemad. Vi var ret kolde og en fiskestang fattigere, men jeg var dog to flotte fisk rigere.
Tak for denne lille historie. Fisken bliver tilmeldt Put & Take konkurrencen her
dec 17, 2008 | Nyheder

Sølvkarusse på knap 3 kg fanget på majs i 2006. Bemærk det lille hak i bugfinnen,
der skyldes dna-prøven. Fisken blev naturligvis genudsat. KÆMPEKARUSSERNE der igennem en årrække er blevet fanget og registreret som Dansk rekord har som antaget vist sig ikke at være ikke en hybrid mellem karusse og guldfisk/sølvkarrusse. Zoologisk Museum har nu fået analyseret de dna-prøver af de kæmpe sølvkarusser/guldfisk, der blev indsamlet i den sagnomspundne "kæmpekarussesø" på Sjælland tilbage i 2006. Svaret var helt klart: fiskene er guldfisk og sølvkarusser (vildfarvede guldfisk). Søen har de seneste år kastet en lang række af rekordfisk af sig, så det var naturligvis vigtigt at få opklaret, om der evt. kunne være tale om hybrider. Henrik Carl fra Zoologisk Museum havde undersøgt en række af fiskene grundigt ved søen, og alt pegede på, at det var helt almindelige guldfisk. Med de nye dna-resultater skulle det altså være slået helt fast.