jan 19, 2009 | Nyheder

Michael Skatka Nielsen, var en af de lystfiskere der havde en god premiere i Lerkenfeld å. Her ses han med en flot blankfisk på 50 centimeter.LERKENFELD Å bød fredag d. 16. januar på årets første grønlænder tur. Og ifølge de fiskere Fisk & Fri’s snakkede med, så er det bestemt ikke årets sidste. Åen, der desværre har være ramt af et nyligt syreudslip i tilløbsbækken Nørager Bæk, kastede nogle pæne fisk fra sig. Der blev selvfølgelig fanget en del undermålere, men det blev også til pæne fisk over målet og tilmed et par steelheads, der faldt for fiskernes fluer. Også enkelte spinnefiskere var på pletten og havde flere fisk på land. Samlet set estimeres premieredagen at kaste mellem 100 og 150 fisk af sig, hvilket må siges at være særdeles tilfredsstillende. Hvor mange af dem der var over målet, vides desværre ikke.

Flere af de grønlændere der blev fanget, havde stadig havlus på kroppen, hvilket indikerer at de kommer direkte fra havet.En af de lystfiskere der trodsede vinterkulden, var Michael Skatka Nielsen fra Aalborg. Han fangede en del grønlændere på premieredagen, hvoraf den ene ses på billedet ovenfor. Fisken blev ikke vejet, men målte godt 50 centimeter og blev nænsomt genudsat efter endt fotografering. Desuden fangede han en rigtig flot steelhead, der fightede både opstrøms og nedstrøms i godt ti minutter, inden den gav op og lagde sig om på siden. Sammenlagt blev det til otte premierefisk til Michael og alt i alt var det en god start på årets grønlænderfiskeri.
jan 19, 2009 | Nyheder

TURISM QUEENSLAND har opslået en stilling, som de beskriver som verdens bedste job. Og det er især hvis man er lystfisker. De søger en engageret person med hang til eventyr, der skal udforske øerne i verdens største koralrev. Revet strækker sig 2000 kilometer parallelt med Australiens nordkyst og består af over 2900 individuelle rev og 900 øer. Her skal du i seks måneder udforske øerne og finde ud af hvad de har at tilbyde. Du skal rapporterer tilbage til Queensland turistbureau ved hjælpe af ugentlige blogindlæg, videooptagelser og fotodagbøger.Du får 150.000 australske dollers, hvilket svare til ca. 570.000 danske kroner for de seks måneder. Du bestemmer selv hvordan du strukturere din arbejdsdag og du kan tilmed tage familien eller et par venner med. Og selvfølgelig en hulens masse fiskegrej. Det kan da ikke blive meget bedre?

Under opholdet skal du bo på Hamilton Island, hvor du kan slappe af og nyde livet, når du ikke arbejder.
Så er du træt af det danske vintervejr og savner varmere himmelstrøg, så er det bare om at søge jobbet. Du kan læse mere om jobbet her.
jan 18, 2009 | Nyheder

For vores lokalredaktør blev det ikke til en blank ørred, men en gedde til å-premieren. Til gengæld havde den en ørred i maven… ENDNU EN FRISK premiererapport. Denne gang fra vores lokalredaktør på Vestsjælland, Jørgen Christensen.
– Efter flere dages mildt vejr med 3 – 4 plusgrader skiftede vejret ved årets å-premiere fredag den 16. januar til flere graders frost, hvilket bestemt ikke var fremmende for fiskeriet. Forventningerne var ellers store hos fiskerne langs de vest- og sydsjællandske vandløb, men de første timer gik for fluefiskernes vedkommende mere med at pille is ud af stængernes løberinge end med at fighte med fisk. Førstedagen bød på enkelte nedfaldsfisk og nogle få blanke "grønlændere". Selv troede jeg at jeg fik fat i en god fisk, da jeg fik et hårdt og kontant hug på en lille Black Zulu. Efter en halv snes sekunder fik jeg dog et glimt af den og kunne konstatere, at den ikke var blank, men nærmere lidt grøn – altså en gedde. Det var dog en livlig fisk som vejede 3,5 kg og målte 79 cm og som sloges til det sidste. I øvrigt en rigtig røver som var god at få væk fra åen, idet dens tykke vom ikke bare indeholdt rogn, men også resterne af en ørred på 40 – 45 cm. Dagen efter gik det lidt bedre, og der kom meldinger om flere fisk. Michael Haupt fangede en mindre regnbueørred og Kurt Nielsen fra Slagelse havde en nedfaldsfisk på 65 cm oppe og vende i græsset. Den bedste fisk jeg har hørt om fra de første dage er helt klart den blanke overspringer på 2,5 kg, som blev fanget i Tude Å af Robert Jensen fra Sorø. Herudover er der landet adskillige blanke "grønlændere lige under mindstemålet på 40 cm.
Glæd dig til febuar bladet af Fisk af Fri, som indeholder en artikel om netop grønlænder fiskeriet.
jan 16, 2009 | Nyheder

Poul Børge med en fin lille premiere grønlænder. ØRREDPREMIEREN er idag en realitet i mange vandløb, og vi har netop fået en dugfrisk rapport fra Poul Børge Sørensen, der klokken 15 kom hjem fra åen. – De fleste vandløb i det nordjyske har første fiskedag d. 16 januar, så selvfølgelig måtte jeg ud idag og teste åen – uanset hvad termometeret viste. Fiskene var tilsyneladende også ligeglade med, om der var minusgrader på landjorden – de var nemlig i bidehumør. Et par timers fiskeri om eftermiddagen gav en enkelt grønlænder lige over
de 40 cm. Derudover lod en nedgænger sig friste af spinneren Mepps Black Fury str. 3. Det var kun et par enkelte andre fiskere, der trossede kulden og lod sig lokke ud til Elling å, hvor vandet var ganske let grumset, slutter Poul Børge Sørensen sin beretning til Fisk & Fri.
Til alle jer der er ude nu – vi glæder os til at høre jeres ørredrapporter de næste par dage.
jan 14, 2009 | Nyheder

Mads Grosell er en af hovedpersonerne i filmen og han viser virkelig hvad både endegrej og fiskeevner betyder i jagten på de grumme geder.MADS GROSELL OG NUMA MARENGO fra henholdsvis Savage Gear og det franske fiskemagasin Predator Magazine, er gået sammen om at lave en ny fiskefilm – Savage Viking Expedition. De to geddetosser og en fiskende kameramand har været på rundtur i forskellige danske søer på jagt efter gedder. På tre en halv dag fangede de teamet hele 170 gedder! Et så stort antal gedder på så få dage er vist kun noget de fleste fiskere drømmer om!
Filmen udkommer på DVD d. 1. Marts, men du kan allerede nu få en forsmag på filmen her.
jan 14, 2009 | Nyheder

Her er det Lars Nielsen med dagens største ørred på 5,2 kilo. TEAM GARMIN havde en fin dag på Køge Bugt i starten af januar, fortæller Lars Nielsen. – Vi fangede 5 fisk over 3 kilo med den største på 5,2 kilo. Recepten på dagen var at lokalisere fødestimer og så køre benhårdt på omkring stimerne og vente på, at fiskene kom i hugget. Der var helt dødt først på dagen, men lidt før middag kom der gang i fiskene, som huggede støt resten af dagen. I alt fangede vi 15 havørreder. Storfanger var Apex i "Schlüter" – farven (flou. gul og grøn), som stod for langt de fleste hug, selvom vi prøvede rigtig mange forskellige agn.
Som altid når vandet er koldt, er strømretning og saltholdighed afgørende for havørredfiskeriet. Man kan stort set forudsige hjemmefra, hvor godt fiskeriet er ved at tjekke forholdene på dmi.dk. Først og fremmest skal strømmen være nordgående, og jo mere fersk vandet er, desto bedre er fiskeriet. Umiddelbart efter den dag, hvor vi var ude, opstod eksempelvis den usædvanlige situation, at vandet inde i Bugten havde højere saltindhold end det omgivende. Og helt som man ville forudse, gik fiskeriet omgående totalt dødt.
– Så husk at tjek forholdene www.dmi.dk slutter Lars.
jan 13, 2009 | Nyheder

Skipper Magni Blåstein med det ultimative trofæ på Færøerne. En stor sildehaj. IDAG OG DE NÆSTE PAR DAGE kan du høre et gratis foredrag med ord, billeder og film om hvad Færøerne har at byde på for lystfiskere. Skipperne og fiskerne Mágni Blastein og Petur Simmonsen, fortæller om fiskeriet på Færøerne i i København, Odense og Århus.
Foredragene foregår i Grejbiksen i Århus d. 13. januar kl. 19 på Randersvej 397, 8380 Trige, i Ækvator Sport i Odense d. 14. januar kl. 19 på Nyborgvej 3, 5000 Odense C og i Sportdres, København d. 15. januar kl. 19 på Frederikssundsvej 50 i 2400 København NV.
Bemærk at arrangementerne er gratis men tilmelding er nødvendig. Grejbiksen melder allerede fuldt hus.
Der er lodtrækning om to gratis fiskerejser til Færøerne hver aften så det er bare med at dukke op.
Se mere om fiskeri på Færøerne her.
jan 12, 2009 | Nyheder

FYNS TROLLING KLUB afholdt deres torsketur fra Nyborg den 27 December. Claus Børgesen og Henning Knudsen sejlede sammen. Der var ikke mange torsk i Storebælt men det lykkedes da de to at fange fem torsk. På vej til havnen fik de øje på et marsvin som kæmpede for sit liv i et garn uden vager, men med en dunk i hver ende. De to fiskere fik hurtigt befriet marsvinet fra garnet så det kunne stikke til søs igen sammen med et andet marsvin som ventede. Det var en rar følelse at sætte marsvinet fri og det var næsten som om det sagde tak for det gutter, slutter Henning sit brev til Fisk & Fri.
jan 9, 2009 | Nyheder

NOGLE DAGE før Jul stod Gorm Siiger fra Stenlille overfor valget mellem at skrive julekort eller tage på fisketur. Da vejrudsigten var god var det ikke nogen svær beslutning at tage.
Udstyret med en spand karusser drog Gorm på søen. Her skete ikke noget den første times tid, men så forsvandt flåddet. Der var fast fisk, og efter en kort fight lå en fin gedde på 4,9 kg i båden.
Der gik endnu en times tid inden flåddet igen forsvandt, og denne gang var det noget tungt der trak i den anden ende. Det tog lidt tid og et par ture mod bunden inden denne fisk var træt, men så måtte den også overgive sig og en tur henover vægten inden den fik sin frihed igen. Gorm nåede også lige at få et enkelt billede af den flotte fisk, som i øvrigt vejede 11,250 kilo om målte 115 cm.