Marts måned er en skøn tid at jagte aborrerne med det lette spinnegrej og små gummijigs. Duftende gummikroppe giver jigfiskeriet en ny dimension og giver måske lige det ekstra pift, der skal til, når de drilske aborrer skal lokkes til biddet.

Af Gordon P. Henriksen

Foto-E

En solid aborre på over halvandet kilo fra St. Vejleå faldt for en lille duftende jig, på en dag, hvor de huggede forsigtigt.

ABORRE OG JIGS er bare den perfekte cocktail. Det har de altid været. Mine første aborrer, blev taget i Damhussøen på små jighoveder med gule gummihaler, og den dag i dag er jiggen er stadig mit foretrukne våben, når det gælder spinnefiskeri efter aborre. Jigs er enkle i deres design og er en ualmindelig effektiv agn. Alligevel er det sket meget med jigfiskeriet siden mine drengeår ved Damhussøen. Der findes et bredt udvalg af jighoveder og ikke mindst kroppe, og lystfiskeren har rigtig meget at skulle have sagt, når det kommer til at få den helt rigtige lokkende gang frem i jiggene, hvilket bare gør fiskeriet sjovere og mere udfordrende. Sidst men ikke mindst har de seneste år åbnet op for en hel del jigkroppe med duftstoffer indbygget fra bl.a. Gulp, Trigger X og Gunki/ Pezon & Michel. Disse duftende jigs giver fiskeren endnu et kort og spille på, og kan lige give det ekstra der skal til for at lokke den humørsyge aborre til at hugge.

Selve fiskeriet med jigs kan være utroligt varieret. De kan fiskes ret op og ned ved vertikal fiskeri fra båd. De kan kastefiskes over store dybder i hidsige hop og de kan også bare spinnes ind i et jævnt tempo over relativt lavt vand. Den sidste metode skal ikke undervurderes, og mange af mine større aborrer er faldet for en jævn indspinning – bare med et par små hop eller nøk indlagt for at give lidt variation. Muligheden for at variere fiskemetoden bare ved hjælp af jigs er netop det, der gør dem til så effektivt et våben i grej­æsken.

Lugt i de duftende jigs er guf for aborrerne – og gør nok en forskel

Soft 4play er en giftig gummiagn, og der bør være med i æsken når man skal på aborre­jagt. Desværre fås den ikke med duftstoffer, men til gengæld kan man give den lidt booster spray. Fisk den i hidsige ryk eller i et stille tempo, hvor den bare svømmer stille og roligt af sted.

Soft 4play er en giftig gummiagn, og der bør være med i æsken når man skal på aborre­jagt. Desværre fås den ikke med duftstoffer, men til gengæld kan man give den lidt booster spray. Fisk den i hidsige ryk eller i et stille tempo, hvor den bare svømmer stille og roligt af sted.

At lugt spiller en vigtig rolle i fisks jagtsans, er der vist ikke meget tvivl om. I de seneste år er jeg derfor begyndt at udnytte dette mere og mere, når jeg spinnefisker. Gulp produkterne åbnede op for mange nye muligheder i mit fiskeri, og jeg bruger nu oftere og oftere produkter med indbygget duftstoffer som alternativ til almindelige gummikroppe. Det har vist sig effektivt ved torskefiskeri, men også ørred, gedder og ikke mindst aborrer er faldet for mine duftende jigs. Efter succesoplevelserne med Gulp har jeg også leget lidt rundt med andre lignende produkter, og der er ikke tvivl om at de duftende gummikroppe er kommet for at blive. Desværre har jeg også et par personlige favoritter, når det gælder gummikroppe, som ikke findes i duftende varianter, men det er der råd for. Flere firmaer producerer nemlig duftende sprays ellers creme, som man kan smøre på sine almindelig gummiagn, så man kan forvandle en hvilken som helst gummiagn til en fristende og duftende aborresnack.

Små duftende jigs er den rene aromaterapi for aborrerne. Her er det Grubby Gun fra Gunki samt Paddle Tail Minnow og Minnow fra Trigger X

Små duftende jigs er den rene aromaterapi for aborrerne. Her er det Grubby Gun fra Gunki samt Paddle Tail Minnow og Minnow fra Trigger X

Server duftende jigs på de dage, hvor aborrerne er forsigtige eller fisketrykket er højt

Selve fiskeriet med duftende jigs er ikke effektivt alle dage, og selv de dage jeg har haft succes med det, kan jeg jo ikke med 100% sikkerhed sige, at duften gjorde forskellen. Men det er jo en del af charmen ved fiskeri – man ved aldrig helt, hvorfor det lige var fisken huggede. Men derfor kan man jo godt spekulere lidt: Visse dage går aborrer rask til biddet. Andre dage er de meget forsigtige og følger blot efter eller napper forsigtigt eller lige støder snuden mod agnen. Disse dage tror jeg bestemt at duftstoffer kan gøre en forskel. Når fisken kommer tæt på agnen bliver deres næsebor ramt af et pludselig sanseindtryk og måske glemmer de at være på vagt og hugger hårdt. Især på dage, hvor vandet er koldt, og fiskene er ekstra forsigtige, bruger jeg gerne de duftende jigs.

En anden teori jeg har, er at det især kan betale sig at bruge duftende jigs, når man fisker på meget koncentrerede pladser. Jigsene efterlader uundgåeligt en masse duftstoffer i vandet, og forhåbentlig vil fiskene enten stoppe op og blive i området, eller de vil i det mindste være ekstra meget på vagt efter byttedyr, når deres lugtesans er blevet stimuleret i et bestemt område.

Der findes et bredt udvalg af jigkroppe med duftstoffer indbygget, samt sprays der kan tilføje ekstra duft til dine aborrejigs. Spørg efter dem hos din lokale grejhandler.

Der findes et bredt udvalg af jigkroppe med duftstoffer indbygget, samt sprays der kan tilføje ekstra duft til dine aborrejigs. Spørg efter dem hos din lokale grejhandler.

Fisker man fra drivende båd på stor dybde, afsøger man konstant nye pladser. Her er gevinsten ved duftende jigs sikkert ikke nær så stor, som når man fisker på en lille koncentreret plads. Et af de steder jeg holder at jage de store brak­vandsaborrer er i Lagunen i St. Vejle Å i Ishøj. Her er ofte mange medfiskere og man ender som regel med at fiske på samme plads en time eller flere ad gangen. Har jeg kastet samme sted over en længere periode med duftende jigs, har jeg skabt et duftspor i vandet, hvorved jeg i sidste ende tror jeg forøger mine chancer for hug. Så se at kom ud og nyd aborrefiskeriet her i det tidlige forår og glem ikke lidt aromaterapi til aborrerne.

Grej, jighoveder og duftjigs til aborrefiskeriet

Grejvalg til jigfiskeri: Når man skal fiske med jigs, er grej­valget forholdsvis vigtigt, da det er meget vigtigt at have føling med, hvad der foregår for enden af linen. Både så man kan tilføre jiggen liv og ikke mindst så man kan registrere de helt forsigtige aborrenap. Det betyder, at man skal have en følsom og let stang, men den skal gerne være stiv samtidig. Brug gerne så lille et hjul som mulig og en tynd fletline, hvor du kan mærke de mindste hug. Jeg bruger også et forfang af 0,20- 0,24 mm flourocarbon.. Personligt er jeg ret vild med SavageGears Jign’N’spin samt Gunkis Kaze stang. Begge er meget lette og følsomme, men har en tilpas stiv klinge.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Foto-DJighoveder uden bly: Jeg er selv ivrig jigfisker og blyforbuddet i Danmark har gjort det meget svært for mig selv og ligesindede at finde jighoveder i grejbutikkerne. Det er ulovligt at forhandle jigs med bly i, men det er ikke ulovligt at benytte de jigs man måtte have købt inden forbuddet, så heldigvis har jeg ikke været helt på bar bund. På det seneste er der dog kommet to nye serier blyfrie jigs på det danske marked takket være Top Predator og Jagt og Fiskerimagasinet. Begge jigserier blev beskrevet i forrige nummer af Fisk & Fri, og du kan få mere information hos de to forhandlere. www.jagtogfiskerimagasinet.dk og www.shopmichaeljensens.dk

Gordon P. Henriksen nyder en hidsig aborre fight på det lette spinnegrej.

Gordon P. Henriksen nyder en hidsig aborrefight på det lette spinnegrej.

Jigkroppe, der dufter langt væk af succes: Gulp Alive produkterne kommer vi ikke udenom. De 7,6 centimeter lange Minnow Grubs og Minnows er fine til de større aborrer, og kommer i de karakteristiske agnspande, hvor man kan lægge dem i den duftende væske for at give dem et boost. Trigger X har Paddle Tail Minnow, Minnow og Swimming Grub på mellem 8 og 10 centimeter, som alle er oplagte til aborre fiskeri. Deres Shrimp har jeg ikke haft mulighed for at teste, men den er nok et godt bud de steder brakvands­aborrerne guffer rejer. Farvevalg er op til den enkelte. Personligt er jeg glad for brune nuancer samt en kombination af blå og hvid.

Pezon Michels Gunki gummidyr er også et godt bud på en gummiagn med forførende anisduft. Tjek fx deres Grubby Gun eller Speed Gun på 5, 7.5 og 10 centimeter. Både Gulp Alive og Illex har også booster sprays eller gele’er som man kan bruge til at tilføre almindelig gummiagn de forførende dufte

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This